Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen Hfe Kulturfag: Historie B, Religion C, Samfundsfag C Tomas Kirstein Schmidt, Sara Mari Balsov Rasmussen, Helle Kallager 1ksBo3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 X Introduktion til kultur- og samfundsfag Grækenland i oldtiden Tyskland Ideologier i det 20.århundrede Danmark Det gode samfund Kulturmøder & Globalisering med fokus på det senmoderne samfund Historie opgaven 1
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til kulturfag Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - Jordens- og menneskets skabelse (Darwin teori) - Historikerens arbejdsmetode: Kildekritik - De første samfund/flodkulturer Litteratur - Svend Skovmand: Verdenshistorie, s. 12-15, 2003 Supplerende stof: - Tegnedrengene: Verdenshistorien som tegnefilm: En plads i himlen, 1989 Religion: - GT (Skabelsesberetningen) - Centrale religiøse fænomener: Myte, kosmogoni, kosmologi - Etiske og filosofiske problemstillinger - Tro og viden - Indefra og udefra vinkler - Podemanns teori om religiøse tekster (4 karaktertræk) Litteratur - A. Soel: Gud kaster håndklædet i ringen, Information d. 21.-10 2005 - Biblen 1.moseborg kap. 1-2 - Lene Madsen m. fl.: Grundbogen til Religion C, Systime 2012, s. 82-88 - Tekst 18 Intelligent design (fra Jyllandsposten 17/10 2005) i: Jens Forman: De kristnes religion, Systime 2008, s. 159-160 - Diverse analysemodeller og papirer om religionsfaglige begreber Samfundsfag: -Hvad er samfundsfag i kulturfaget: Menneske og samfund Litteratur - Jørgen Winding: Basissamf.dk, Systime 2008, side 6-12 - Analysemodel til samfundsfag - Kvalitativ og kvantitativ metode Omfang Særlige fokus- Anvendt uddannelsestid: 7 gange x 3 lektioner a 45 min = 21 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression 2
punkter Fagligt indhold - Introduktion til de tre fag og kultur og samfundsgruppens fælles områder - Identitetsdannelse Kursisterne skal kunne: - redegøre for forskellige livsanskuelser - reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende - Forstå det tre fags særpræg - Arbejde med kilder til og teorier om verdens første mennesker og om verdens skabelse. Historie: Introduktion til kildebegrebet og indsigt i menneskehedens tidlige historie. Religion: Fagtermer: Myte, kosmogoni og kosmologi Samfundsfag: Introduktion til politologi / sociologi / økonomi / metode Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning CL Rollespil Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 3
Titel 2 Indhold Grækenland i oldtiden Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: Formål: - natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag - Grækenland før 750 fvt. - Polis den græske bystat - Styreformer i Athen - Kleisthenes reformer - Perikles - De ydre krige - Sparta + styreform - De indre krige - Oldtidens Grækenlands undergang - Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2002-2009, 2. udg., s. 59-61(kilde 11: Perikles om Athens forfatning) - Claus Friisberg: Grækenland i oldtiden, Åløkke 1990, s.7-10 (alle), s.10-24(opdelt mellem kursisterne), s. 25-31, s. 66-69, s.71-99, s. 103-107, s. 151 - Anders Holm Rasmussen: Politikens bog om de gamle grækere, Politiken, 2005, s. 80-81, s. 89-95, s. 100, s. 124-125, s. 142, s. 212-219 Supplerende litteratur: - Diverse tegninger over bystatens udvikling Religion: Formål: - Yderligere sider af en religion: græsk religion, - Religionens samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning - Centrale fænomener: myte, ritual, offer, - Den græske mytologi - Kulten - Den græske festkalender + en af festerne (grupper har fået hver deres fest) - Hellenisme og religiøsitet - Claus Friisberg: Grækenland i oldtiden, Åløkke 1990, s. 44-56 - Henrik Hertig: Antikkens mytologi, P. Haase & søns forlag, s.15-44 (kopi), - Jens Forman: De kristnes religion, s. 74-79 - Vagn Duekilde: (Verdensreligionernes hovedværker:) Hellas i klassisk tid, Spektrum 1997: Om fester i Athen (i udvalg indenfor de følgende sider): Panathenaia (s. 98-106); Thesmophoria (s. 109-112); Anthesteria (s. 112-114); Thargelia (s. 114-116); Buphonia (s. 117-119); Fester uden for Athen: Tonaia (s. 122-124); Hyakhinthia (s. 125-127) - Vagn Duekilde: Græsk religion, i: Gads Religionshistoriske tekster, Gad 1996, s. 4
271-274 (Eleusis). - Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori Fænomenologi - Metode. Systime 2010 s. 112 (skema over de syv måder, hvorpå helligstedet kan betragtes) og s. 115 (Helligdomme i bybilledet Akropolis) Samfundsfag: Formål: - Demokrati, deltagelsesmuligheder, det politiske system: Hvordan styres Danmark? - Styreformer Litteratur - Jacobsen & Outzen: Liv i Danmark. Columbus, 2011. Kapitel 4 (side 56-68) + kapitel 5 (side 69-76) - Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op, Columbus, 2010. Kapitel 6, side 106, figur 6.2: Tre politiske styreformer. - Demokrati et opslagsværk: http://democracyhandbook.org/wiki/index.php?title=forside - Artikel: Al magt til folket. Politiken den 23. december 2008 - Artikel: Internettet genopliver antikkens demokrati. Kristeligt dagblad, 25. juli 2007 - Tag temperaturen på demokratiet : Kvantitativ og kvalitativ metode i samfundsfag ved brug af Windows Moviemaker Reimick m.fl. (2010): Kultur og Samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen, kapitel 13: Feltarbejde, side 221-232. Systime Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 20 gange x 3 lektioner a 45 min = 60 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Fællesfagligt indhold: - Områdestudium - Religiøse og politiske brud Kursisterne skal kunne: Anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg. Væsentligste arbejdsformer Cooperative Learning strukturer, læreroplæg, fremlæggelser, pararbejde, gruppearbejde Padlet og Windows Moviemaker: it i undervisningen Synopsis skrivning/ fremlæggelse af synopser 5
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Tyskland Ideologier i det 20. århundrede Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - hovedlinjer i europæisk historie fra antikken til i dag - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - ideologiernes kamp i det 20. århundrede - Tyskland indtil 1. Verdenskrigs slutning - Weimar-forfatning, Valg 1930 og Rigsdagsbrand 1933 - Magtovertagelsen - Jødeforfølgelser/KZ lejre - 2. Verdenskrig slutning/optakt kold krig - Tysklands deling, DDR, Berlinmuren - Inddæmningspolitikken - Murens fald & Østblokkens sammenbrud - Tysklands sammenlægning 1990 til i dag - Munksgaard, Historisk atlas; kort 39 Europa ca. 1100, Kort 87 Europa efter Wiener kongressen 1815, kort 91Tysklands samling 1865-71, kort 101Europa 1919-3. - Grundbog til historie Fra de store revolutioner til 2.verdenskrig, kap. 6 s. 238, 242-244 - Grundbog til historie fra kold krig til globalisering s. 15-28, 74n-76 - Film: Dennis Gansel, Die Welle (2008) - Europakortet 1919 Fredsordninger i Europa efter første verdenskrig. Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s. 8 - Weimar forfatningen, i uddrag, - Den politiske og den sociale udvikling Mandatfordeling ved valgene, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s. 29 - Forordning fra rigspræsidenten til beskyttelse af det folk og stat, 28. februar 1933, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s. 80 - Lov til overvindelse af folkets og statens nød (bemyndigelsesloven) af 24. marts 1933, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s. 81 - Om Krystalnatten: (uddrag fra W. Benz: Die Juden in Deutschland 1933-1945, München 1996), hentet på: http://www.holocaustuddannelse.dk/kildetekster/krystalnatten.asp#22 - Anden verdenskrig/nazistisk antisemitisme, Kinder og Hilgemann, Munksgaards Atlas verdenshistorie bind 2, Munksgaard 1991, s. 205 - Kort over kz-lejre - Kort over Tysklands deling og efter sammenlægningen - Tabel over flygtningeproblemet, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s. 35 - Niels Tobiesen: Muren falder, Berlin, 10. november 1989, 6
http://nyestetid.systime.dk/2-koldkrig-til-murens-fald.html#c157 - Tidslinje efter murens fald - Politiken 2.10.1990: Verdenskrig formelt slut (4 + 2 traktaten) Billeder fra: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/382746:udland--billedserie-- Det-genforenede-Tyskland?image=0#layout_center Religion: - Kristendom - Yderligere sider af en religion: Nazisme som civilreligion, samt jødedom - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid - Religionernes centrale fænomener: myte, ritual, offer, gudsopfattelse - Jødedom (pagt, udvælgelsestanken, Messias) - Nazisme som religion - Religion i Tyskland - Civilreligion Til kristendommen i dens oprindelse: - Esben Andreasen, Religion og kultur en grundbog, Systime 2005-2012, 3. udg., s. 143-150, 156-160, 170-172 - Den apostolske trosbekendelse - Det Nye Testamente: Markusevangeliet kap. 14-16 (Lidelsesmyten) - Det Nye Testamente: Mattæusevangeliet kap. 8 Til nazismen som civilreligion: - Lotte Møller Bøtcher: Når Gud bliver nationalist civilreligion i USA og Danmark, af, Columbus 2011, s. 10, 15-18 - Esben Andreasen, Religion og kultur en grundbog, Systime 2005-2012, 3. udg., s. 32-34, 267 (Ninian Smart) - Filmklip fra Leni Riefenstahls Viljens Triumf, (de første 9 min), fra: http://www.youtube.com/watch?v=ghs2coazlj8 - Billede: Der Führer plakat fra 1930 erne, Fascismens billeder, DR 1980, s. 9 Til jødedom: - Esben Andreasen, Religion og kultur en grundbog, Systime 2005-2012, 3. udg., s. 119-130, s. 133-137, 140-142 - Esajas kap. 11, Davidssønnens fredsrige - Jeremias kap. 23,5-8, Den nye Davidskonge - Første Mosebog 17,1-11 (Abraham og Gud) Religion efter murens fald: - Religion deler Tyskland i øst og vest, http://www.kristeligt- 7
dagblad.dk/artikel/278303:kirke---tro--religion-deler-tyskland-i-oest-og-vest Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: ideologier. - Politiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme, nazisme - Partierne i det danske folketing - Den tyske forfatning - Integration - Kommunalpolitik - Benny Jacobsen m.fl.: Liv i Danmark: Kapitel 3, side 42-55 2011, s.146-154. Columbus 2011. - Frederiksen m. fl.: Grundbog til Historie fra de store revolutioner til 2. verdenskrig: Nazisternes partiprogram, side 254-256, Systime, 2006 - Jørgen Winding: Basissamf.dk: kapitel 1 (kulturelle konflikter) side 24-28 - Artikel: Tysklands genforening: assimilation eller integration? Kristeligt Dagblad den 2. oktober 2010 - Udgangspunkt i KL s hjemmeside: Ungt demokrati : http://www.kl.dk/kommunalpolitik1/kommunernes- Demokratiprogram/ungtdemokrati/Fakta/ Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 23 gange x 3 lektioner a 45 min = 69 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: - Ideologier i det 20. århundrede - Politiske og religiøse brud Kursisterne skal kunne: - Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Skriftlige øvelser CL-strukturer Virtuelle arbejdsformer Flere kursister var på studietur i Berlin 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Danmark Det gode samfund Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - dansk historie og identitet - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Valgkongedømme, Feudalisme, Enevælde, konstitutionelt monarki. - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - klassepartiernes opståen i Danmark - Bent Hansen m.fl.: Danmark i 1000 år, Systime 1986, s. 174-176(Arbejderbevægelsens første program 1871+ Venstres første partiprogram 1872+ Program for en arbejderforening 1882) - Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, 2008, s 64, 73-75, 88-89, 101-104. s. 158-167 - En kongelig affære, Nicolaj Arcel, Zentropa 2012 Religion: - Kristendom - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid - Religionernes centrale fænomener: myte, ritual, offer, gudsopfattelse - Kristen etik med fokus på næstekærlighedsbegrebet, det dobbelte kærlighedsbud, den gyldne regel, diakoni ud fra NT og nye tolkninger - Svend Lindhardt og Bente Lund: Da Gud slog i bordet, Gyldendal Uddannelse 1998, s. 88-92 - Martin Luther: Troen ikke gerningerne frelser, i: Johnny Thiedecke: Ordet og Jorden, Pantheon 1991, s. 56-57 - Folkekirken og Grundloven (paragraffer fra Grundloven 1953 vedr. folkekirken og religion) - Jacobsen, Jensen og Sørensen: Kultur- og samfundsfagsbogen, Columbus 2010, s. 97-99, 102-109, her under Ny Testamente om barmhjertighed: Mattæusevangeliet 6,2-4, 2. korintherbrev, kap. 9 (Opfordring til gavmildhed), Lukas 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner), samt Jan Lindhardt: Etik er sammenhæng, Bjarne Lenau Henriksen: Danmark set fra Kirkens Korshær. - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011, s. 107-108, 125-126, 129-132: Martin Luther: 9
Pligten til at tage sig af sit medmenneske (tekst 65); Jan Lindhardt: Pligt eller kærlighed (tekst 85); Søren Krarup: Misbruget af kristendom og folkekirke (tekst 88); Per Ramsdal: Kristendommen skal have konsekvenser (tekst 89). Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: Sociale forskelle, herunder velfærd og fordeling - og økonomiske sammenhænge. - Grundlovene, med særligt vægt på Grundloven af 1953, herunder frihedsrettigheder og navnlig Grundlovens 77 om ytringsfrihed / Demokrati - Velfærdsmodeller og kobling til ideologierne - Velfærdsstatens udfordringer i et økonomisk perspektiv: Strukturpolitik / udvidelsesstrategi / nedskæringsstrategi - Velfærdsstatens styrker, svagheder, muligheder og trusler - Velfærdsklemmer: popularitetsklemmen, omkostningsklemmen, forventningsklemmen - Partierne i DK: fra klasseparti til catch all parti - Fordelingspolitik vs. værdipolitik - Ulighed og fattigdom - Bourdieu og social arv: social, kulturel & økonomisk kapital - Opgave om regeringens reformer Litteratur - Benny Jacobsen m.fl.: Liv i Danmark- Grundbog til samfundsfag på c niveau, 2.udgave Columbus 2011, s.107-111. -Peter Brøndum m.fl.: Luk samfundet op! Columbus 2010. Siderne: 99-103 (Ulighed ja men er der fattigdom I Danmark?), s. 136-138 (de danske partiers placering), s.177-181 (% figur 9.15) (økonomisk politik) + 187-197 (Forskellige velfærdsmodeller) + s. 212 (Den danske velfærdsstats styrker, svagheder, muligheder og trusler) -Uddrag fra Danmarks Riges Grundlov af 1849,1915 og 1953: www.ft.dk/demokrati/grundloven.aspx Artikler Her er Danmarks nye fattigdomsgrænse: 103.200 kr. : Dr.dk 7. juli 2013 Ny stigning i den danske fattigdom: Rapport fra AE, 8.juni 2013 Graf over økonomisk fattige personer, 1999-2011: Rapport fra AE, 8. juni 2013 Tabel over økonomisk fattige fordelt på køn og samliv, 2000-2011: AE-rapport, 8.juni, 2013 Hver 5. ung med svag hjemmebaggrund er på kontanthjælp: 26. februar 2013, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Omfang Anvendt uddannelsestid: 29 gange x 3 lektioner a 45 min. = 87 lektioner, heraf 18 lektioner til innovationsprojekt 10
Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: - Religiøse og politiske brud i danmarkshistorien - Det gode samfund - Innovationsprojekt: hvordan skaber vi det gode samfund på Vestegnen? Kursisterne skal kunne: - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende - Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Feudalisme spilllet Cooperative learning Projektarbejde: Innovationsprojekt 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Kulturmøder & Globalisering med fokus på det senmoderne samfund Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - Kulturmøde: Islam møder vesten - Korstogene - Indvandringens historie og kulturmøde i Danmark - Globalisering - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011, s. 148-154 (Kulturmødet islam og Europa i lyset af korstogene); 159-162 (Pave Urban IIs tale i Clermomt + Bernard af Clairvaux: Tag korsets tegn + Anonym korsfarer: Jerusalems fald + Ibn al-athir: Saladins erobring af Jerusalem); s. 165-170 (Demokrati og integration) - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En Grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2009, s. 160-163 (Globaliseringens historiske udvikling) - Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 37-42 (Mellemøsten i tiden før korstogene) - I-Bog: Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En Grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2013. http://ks.systime.dk/index.php?id=191 (Om Kulturmøder i Danmark) Religion: - Islams formative periode, religiøse forestillinger og praksis - Kristne og muslimer om korstog: religiøse holdninger og forestillinger - Islam i en europæisk kontekst - Islam i en dansk kontekst - Sekularisering - Religionernes centrale fænomener: myte, ritual, det hellige, gudsopfattelse, menneskesyn - Etiske eller filosofiske problemstillinger: sekularisering og religionskritik - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid - Senmoderne religiøsitet Til islam: 12
- Esben Andreasen, Religion og kultur en grundbog, Systime 2005-2012, 3. udg., s.175-187 - Dorte Thelander Motzfeldt: Islam i: Lene Madsen m. fl.: Grundbogen til Religion C, Systime 2012, s. 94 (Muhammeds åbenbaringer), 110-112 (Islam i samfundet), 113-118(Islam i Danmark) - Koranen oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten 2006: Sura 1 Åbningen, Sura 5 Bordet - Bønnens betydning for tre århusianske muslimer (JP Århus 17.4.2005, 1.5.2005, 15.5.2005) - Jens Forman: Muslimernes religion, Systime 2006, s. 60 (Gud, Sura 112 + 2,255) - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011, s. 143-144 ( Tariq Ramadan: Islam ), 182-183, 184-185 (Om ritualer og identitet), 185-187 () - Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam Grundbog til islam, Systime 2012, s. 170: Hvor religiøse er muslimerne i Danmark? ; Kultur og samfund s. 182-183 ( Unge muslimer søger identitet i religionen ), s. 185-187 ( Cool islam ), s. 187-189 ( Fundamentalisme den stærke muslim. Til kulturmøder og korstogene: - Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam Grundbog til islam, Systime 2012, s. 55-57 (Jihad) - Jens Forman: Muslimernes religion, Systime 2006, s. 109-110 (Jihad former) - Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 7-14 - Pave Innocents den 3. (1198-1216): Forholdet mellem kirke og stat Til religion i det senmoderne samfund: - Lene Madsen m. fl.: Grundbogen til Religion C, Systime 2012, s.11-15, 63-69, 230-236, 241-242. - Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam Grundbog til islam, Systime 2012, s. 98 skema 102 (kristendom og islam). Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: Identitetsdannelse og socialisation. - Kulturkonflikter: Huntington og civilisationernes sammenstød vs. Said og uvidenhedens sammenstød - Globalisering og kulturmøde - Globaliseringens dimensioner - Isbjergmodellen - Begreber til analyse af kulturmøder - Integrationsmodeller: Segregation / integration / assimilation - Værdipolitik og partiernes holdning til integration - Identitet og socialisering i traditionelle, moderne og senmoderne samfund: primær, sekundær og tertiær socialisering / Dobbeltsocialisering / samfundstypernes udvikling og betydningen for identitetsdannelsen /Anthony Giddens / 13
Litteratur - Kulturmøder: http://ks.systime.dk/index.php?id=127. Systime Ibog - Globalisering: http://ks.systime.dk/index.php?id=124. Systime Ibog - Reimick m.fl: Kultur og samfund. En grundbog til kultur og samfundsfagsgruppen på HF, 2010. Kapitel 4, side 89-99 + kapitel 6, side 137 - Reimick m.fl: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur og samfundsfagsgruppen på HF, 2010.Kulturmøde Islam i Danmark, kilde 107, side 163-164 - Jacobsen & Outzen: Liv i Danmark. Columbus, 2011. Kapitel 1, side 7-8 - Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op, Columbus, 2010. Kapitel 2, side 42, figur 3.3: Dobbeltsocialiseringsmodellen. - http://www.ft.dk/demokrati/partier/partiernespolitik/detmenerpartierneom/imm igration%20og%20udlaendinge/integrationspolitik.aspx - Hartmann og den danske model: Globalisering: http://www.youtube.com/watch?v=tolnbme2-2w Omfang Anvendt uddannelsestid: 22 gange x 3 lektioner a 45 min. = 66 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: - globalisering og kulturmødet - identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv - det gode samfund. Kursisterne skal kunne: - anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng indsamle, analysere og kritisk at anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Virtuelle arbejdsformer CL-struktiurer 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Historieopgaven Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Skrevet inden for et valgfrit område i forlængelse af forløbene om Grækenland og Tyskland Anvendt uddannelsestid: 8 gange x 3 lektioner a 45 min. = 24 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Benytte historiefagets begreber, kildekritik og deres opbyggede viden til at udføre en empirisk undersøgelse på egen hånd. Skriftlig formidling af historiefagligt stof. Opdage og arbejde med historiske problemstillinger. Udføre en empirisk undersøgelse i et selvvalgt historisk emne med fokus på den akademiske opgaves struktur og Blooms taksonomiske opbygning. Selvstændigt indkredse et historisk fagligt problem og indsamle og behandle kilder. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde - Klasseundervisning - Projektarbejdsform - Skriftligt arbejde 15