Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv



Relaterede dokumenter
: Overordnede perspektiver på dagens tema ved Bjarne Wahlgren, Aarhus Universitet, og Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Sammen om fremtidens velfærdskompetencer

Vidensbaseret socialpolitik og -praksis

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Fremtidens velfærdsmedarbejder. - når viden bliver til handling

UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

ressourceaktiverende vejledning

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Foreningen af. Kristne Friskoler. FKF-kurser

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

Fagligt Træf Nyborg Strand september 2007

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

EN SKOLE I FORANDRING

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: E: studvej@dpu.

"I Danmark er jeg født"

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Hanne Dorthe Sørensen,

Transkript:

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Voksnes læring i to kontekster hvordan skabes større udbytte og sammenhæng? Tidspunkt: Tirsdag d.5. maj kl. 10.00-16.00. Registrering og kaffe 9.30-10.00 Sted: UC Lillebælt, Asylgade 5-7, 5000 Odense C Pris: 550 kr. inkl. moms og forplejning. Et antal studerende tilbydes deltagelse til en reduceret pris på 250 kr. ved henvendelse til Sia Hovmand Sørensen, siah@edu.au.dk. Tilmelding: Sker elektronisk på https://auws.au.dk/voksenpaedagogisk_konference senest 16.april 2015. De seneste år er der sket en praksisdrejning i uddannelsespolitikken. Uddannelser på alle niveauer skal rettes mere eksplicit mod arbejdspladsernes konkrete behov, og de skal være mere direkte omsættelige i praksis. Erfaringer og forskning peger på, at megen efter-og videreuddannelse ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft i form af ændret praksis på arbejdspladsen. Dette stiller nye krav til både uddannelsesinstitutioner, undervisere og arbejdspladser. Der skal findes nye måder at skabe større synergi mellem læring i uddannelse og arbejdsliv. Konferencen sætter særligt fokus på udfordringer forbundet med overgange mellem uddannelse og arbejdsliv. Der arbejdes med konkrete løsningsforslag i forhold til disse udfordringer. På konferencen rejses spørgsmål som: Hvilke strukturer og tiltag kan fremme virksomheders, arbejdspladsers og uddannelsesinstitutioners samarbejde Hvordan kan uddannelsesinstitutioner blive bedre til at: o Opfange og oversætte omskiftelige konkrete behov hos aftagerne til nyt indhold i undervisningen o Inddrage deltagernes tidligere erfaringer, viden og kompetencer i undervisningen og give merit for disse o Arbejde med nye læringsrum på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser o Klæde deltagerne på til at omsætte uddannelse til ændret praksis 1

Hvordan kan arbejdspladser blive bedre til at: o Afklare uddannelsesbehov og medvirke til udvikling af uddannelsesstrategier, der sikrer rette kompetenceudvikling o Sikre implementering af medarbejdernes nye kompetencer 9.30-10.00: Ankomst og kaffe Program 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til konferencens tema v. Maria Marquard, Dansk Koordinator for Nordisk Netværk for Voksnes Læring samt dagens facilitatorer, Janne Gleerup, Lektor, Roskilde Universitet og Julie Kock Clausen, Chefkonsulent, VUC Videnscenter. 10.15-11.15: Overordnede perspektiver på dagens tema. Keynotes: Professor Bjarne Wahlgren, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og Rektor Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet Samtale mellem keynotes og spørgsmål fra salen. 11.15-12.00: Workshops, første del 12.00-13.00: Frokost 13.00-14.45: Workshops, anden del inkl. pause 14.45-15.45: Fremadrettede perspektiver på temaet. Keynotes: Lone Folmer Berthelsen, Erhvervsuddannelseschef, Dansk Industri og Morten Ryom tidligere formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation Samtale mellem keynotes og spørgsmål fra salen. 15.45-16.00: Afrunding af dagen ved facilitatorer og NVL Konferencens form og tankerne omkring workshops Formålet med konferencen er at sætte fokus på læring mellem uddannelse og praksis. Vi har forsøgt at sammensætte et program, der gerne skulle understøtte netop dette. Derfor inviterer vi til, at I som deltagere på forhånd overvejer og giver udtryk for, hvorfor og hvordan konferencens tema er relevant i jeres daglige praksis. Vi vil i workshops arbejde med, hvordan oplæggene konkret kan inspirere udvikling af egen praksis. Der er sat god tid af til workshops, så det er muligt at arbejde med workshoppens tema, og deltagerne kan udveksle, dele og sammen skabe ny viden. Målet er, at arbejdet i workshops giver anledning til konkrete ideer, som kan omsættes i egen praksis. I forbindelse med tilmelding til konferencen og valg af workshop vil vi bede jer svare på følgende: Hvilke udfordringer i forhold til 'læring mellem uddannelse og arbejdsliv' oplever du i din hverdag? Hvad motiverer dit ønske om deltagelse i denne workshop? 2

Præsentation af keynotes Hanne Leth Andersen er rektor og professor i universitetspædagogik på RUC. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med uddannelsespolitik og spørgsmål om, hvordan man arbejder med og dokumenterer kvalitet. I oplægget belyses, hvordan forskellige forestillinger om uddannelsernes samfundsmæssige betydning sætter sig spor i uddannelsespolitikken såvel som i uddannelserne. Bjarne Wahlgren er professor i voksenpædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus universitet. Han har de senere år især arbejdet med aktuelle temaer som Transfer og Fra ufaglært til faglært. I oplægget præsenteres transfer og realkompetence som to aktuelle perspektiver på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsliv. Morten Ryom er tidligere formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation og udlært bearbejdningssmed. I oplægget diskuteres mulige veje til at gøre overgangen mellem skole og arbejde bedre. Mange elever har oplevelsen af at have tilegnet sig andre kompetencer end dem, virksomhederne efterspørger. Dette kan skyldes mismatch: mellem forventninger hos brancheorganisationer og de lokale virksomheder, mellem mestrene på små og mellemstore virksomheder og skolernes faglærere. Lone Folmer Berthelsen er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri. I oplægget rejses spørgsmål om, hvordan virksomhederne får de kompetente medarbejdere, de efterspørger, hvordan samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan styrkes med henblik på optimal anvendelsesværdi af kompetenceudvikling. Hvad er udfordringerne set fra et virksomhedsperspektiv, og hvordan kan de imødekommes. 3

Arbejdsgruppen bag konferencen Rasmus Kjær, Pædagogisk Udviklingschef, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser Ida Marie Behr Bendiksen, Evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut Janne Gleerup, Lektor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Frank Jørgensen, Uddannelsespolitisk Konsulent, Uddannelsesforbundet Sissel Kondrup, PhD, Uddannelsespolitisk Konsulent, Uddannelsesforbundet Stine Hohwü-Christensen, Udviklingskonsulent, Dansk Folkeoplysnings Samråd Peter Müller, Udviklingschef, VUC & hf Nordjylland Julie Kock Clausen, Chefkonsulent, VUC Videnscenter Ingrid-Margrethe Thrane, Koordinerende Klinisk Vejleder, Københavns Kommune Maria Marquard, Dansk Koordinator for Nordisk Netværk for Voksnes læring, Specialkonsulent, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet Sia Hovmand Sørensen, Videnskabelig Assistent, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet 4

Workshops på Konferencen Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Ved tilmelding angives 1., 2. og 3. prioritet. Workshop 1 Realkompetencevurdering fra reelle til formelle kompetencer Realkompetencevurdering (RKV) er et oplagt redskab til at bygge bro mellem arbejdsliv og uddannelse, og denne workshop tager livtag med RKV på to måder: Først får du lejlighed til at sætte dine egne kompetencer i spil, dernæst et indblik i den nyeste viden om RKV. Rammen sættes for en diskussion af udfordringer ift. RKV såvel som gensidig inspiration til forbedret (vurderings)praksis på tværs af sektorer. På første del af workshoppen bliver du præsenteret for og kan selv afprøve Kompetencespillet. Det handler om at sætte sine realkompetencer i spil, og opgaven går ud på at blive ansat til et job. Spillet kan bl.a. bruges af vejledere, undervisere og andre der arbejder med afklaring og dokumentation af realkompetence og af alle andre, der ønsker at sætte ord på deres kompetencer. Anden del af workshoppen tager afsæt i resultaterne af to undersøgelser vedr. RKV og meritpraksis på erhvervsuddannelsesområdet for voksne, som EVA har lavet det seneste år. Vi giver en tour-de-force i undersøgelsernes vigtigste resultater og diskuterer dem derefter i et bredere perspektiv i: Hvad er hovedudfordringerne, og hvordan kan andre uddannelsesområder lade sig inspirere af RKV-erfaringerne på erhvervsuddannelsesområdet? Stine Hohwü-Christensen, Udviklingskonsulent, Dansk Folkeoplysnings Samråd, medlem af RKV-netværket under Nordisk Netværk for Voksnes Læring Håkon Grunnet, Evalueringskonsulent, NVR Program for Realkompetence Michael Andersen, Specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut Facilitator Ida Marie Behr Bendiksen, Evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut Workshop 2 Socialøkonomiske læringsarenaer mellem uddannelse og job Socialøkonomiske læringsarenaer er kendetegnet ved at sammentænke arbejde og uddannelse i pædagogiske forløb, hvor deltagere på kanten af samfundet udvikler kompetencer til at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Men hvilke kompetencer skal sådanne forløb egentlig satse på at udvikle hos deltagerne? Hvordan kan kompetencerne her fra overføres til et reelt job? I workshoppen vil initiativtagere til anderledes pædagogiske forløb sammen med en repræsentant for potentielle arbejdsgivere igangsætte et workshoparbejde med at skitsere, hvilke kompetencer forskellige målgrupper skal udfordres på for at finde et varigt fodfæste i et job. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser har med en konsekvenspædagogisk tilgang etableret arbejdspladslignende læringsforløb, der har bevirket at 80 pct. af deres job- og uddannelsesfremmede målgruppe kommer i reelt arbejde. Ishøjdaghøjskole har i samarbejde med AMU haft succes med projektet "job i børnekøkken", hvor indvandrere med svag skolebaggrund fandt vej til job i madbranchen. Begge modeller vil blive udfordret af High Five, der hjælper virksomheder med at rekruttere unge med kriminel baggrund som arbejdskraft. Dermed er der lagt op til en fælles diskussion blandt oplægsholdere og deltagere om, hvilke kompetencer der rent faktisk er efterspurgt, og om vi med denne viden kan lave bedre erhvervsrettede uddannelsesforløb? Györgyi Csato, Skoleleder, Ishøj Daghøjskole Bo Karlsson, Underviser, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser Carsten Kjærby Christiansen, Seniorkonsulent, High Five Facilitator Rasmus Kjær, Pædagogisk Udviklingschef, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser 5

Workshop 3 Virksomhedsforlagt undervisning en udfordring for virksomheder og uddannelsesinstitutioner En stor del af de ufaglærte job, der under krisen er gået tabt, vil ikke komme tilbage. Det betyder, at mange af de personer, der i dag er ufaglærte, kan få mærkbare problemer med at finde job på fremtidens arbejdsmarked. I workshoppen vil hhv. en offentlig og en privat virksomhed fortælle om arbejdet med opkvalificering af deres ufaglærte, medarbejdernes almene og faglige baggrund, deres baggrund for at iværksætte virksomhedsforlagt uddannelse og samarbejde med AMU og erhvervsskoler. På workshoppen lægges op til en debat om: Hvilke muligheder findes der for arbejdslivslang læring, og hvad er værdien af den for individ, virksomheder og samfund? Nuværende arbejdsmåder, systemer og infrastruktur for videns - og kompetenceudvikling fungerer ikke effektivt nok. Dette gælder både for det formelle uddannelsessystem og for læring på arbejdspladsen og samspillet mellem disse læringsarenaer. Hvorfor fungerer det ikke? Hvilke problemer er der? Repræsentant fra Arriva Repræsentant fra Sødisbakke Peter Müller, Udviklingschef, VUC & HF Nordjylland Facilitatorer Frank Jørgensen, Uddannelsespolitisk konsulent, Uddannelsesforbundet Workshop 4 Praksis som udgangspunkt for videre- og efteruddannelse På denne workshop vil der blive lagt et pædagogisk didaktisk perspektiv på, hvordan man kan understøtte læring mellem uddannelse og arbejde. Konkret vil vi fokusere på: hvordan man som underviser kan indgå i dialog med, opfange, oversætte og inddrage behov og forandringer i den praksis uddannelsen retter sig imod? Hvordan kan man forstå, tale om og håndtere forholdet mellem praksis og undervisning på forskellige måder, og hvordan kan dette bruges i undervisningen? Hvordan kan man gøre deltagernes egne praksiserfaringer til resurser i læringsforløb? Der introduceres en model for praksisnær, tværsektoriel efteruddannelse gennem brug af forsknings-/læringscirkler. Workshoppen vil indeholde tre forskellige oplæg og deltagerne vil få lejlighed til at afprøve læringscirkler som metode til videndeling og forhåbentlig læring. Henrik Hersom, PhD, Adjunkt, Nationalt Center for Erhvervspædagogik Eva-Carina Nørskov & Annemarie Holbo, Seniorkonsulenter Teknologisk Institut Oplæg om læringscirkler fra Mälardalens Högskola Faciltatorer Ingrid-Margrethe Thrane, Koordinerende Klinisk Vejleder, Københavns Kommune Sissel Kondrup, PhD, Uddannelsespolitisk Konsulent, Uddannelsesforbundet 6

Workshop 5 Ledelsesfokus på synergi mellem kompetenceudvikling og praksis I workshoppen gives konkrete eksempler på, hvordan kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere kan have et strategisk sigte med sammenhæng til de overordnede uddannelsespolitiske intentioner samtidig med, at de helt konkrete og praksisnære behov og udfordringer tilgodeses. Der sættes især fokus på, hvordan lederen kan følge op og facilitere kompetenceudvikling, der skaber synergi mellem uddannelse og arbejdsliv. Hvordan kan kompetenceudvikling konkret bidrage til at skabe læring og reelle ændringer i praksis både for de involverede medarbejdere og ledere men også for den organisation, som medarbejdere og ledere er en del af. Workshoppen tager udgangspunkt i de to oplægsholderes konkrete erfaringer. Specifikt diskuteres tanker om, hvor og hvordan der opnås størst mulig effekt af læring. Der gives praktiske eksempler fra VUC - dels det strategiske arbejde i VUC lederforeningen, og dels de daglige erfaringer fra landets største VUC. Der gives bud på, hvad der skal til for at sikre kompetenceudvikling med sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv. Med udgangspunkt i erfaringer fra Syddansk Erhvervsskole og fra en privat virksomhed, ECCO, præsenteres en læringstilgang, der kobler formel uddannelse og interne træningsforløb. Der sættes bl.a. fokus på, hvilke krav det stiller til organisationens ledelse og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Slutteligt perspektiveres temaet med et par venlige og velmente opfordringer til, at nogle aktører/ skoler åbner op for deres samarbejde med private virksomheder således, at partnerskaber frem for kunde/ leverandør forhold præger relationen. I workshoppen lægges op til debat og erfaringsudveksling. Både medarbejder- og ledelsesperspektiver inddrages i diskussionerne. Marianne Karlshøj, Formand for Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse og Afdelingsforstander ved Hf & VUC Fyn, Odense City Campus Henrik Vestergård Andersen, Uddannelseschef, Syddansk erhvervsskole Facilitator Julie Kock Clausen, Chefkonsulent, VUC Videnscenter 7