Afrapportering Studieafsnittet Det tværfaglige prægraduate kliniske studieafsnit ved ortopædkirurgisk klinik Regionshospitalet Holstebro Et samarbejde mellem Region Midt cvu vita Aarhus Universitet Projektperiode fra 1. september 2004 til 30. juni 2007
2 Indhold Forord...3 Sammendrag...4 1. Indledning...5 2. Selve studieafsnittet...7 3. Tværfaglig klinisk uddannelse, resultater og udfordringer...10 4. Hvad er det vigtigste du har lært?...11 5. Hvad siger de medicinstuderende...15 6. Ændres de studerendes holdninger?...17 7. Hvad siger patienterne?...18 8. Studieafsnittets indflydelse på indlæggelsestider og driftsøkonomi...20 Referencer...24 Bilag 1. Stillings og funktionsbeskrivelse for projektleder...25 Bilag 2. Interviewguide...26 Bilag 3. Resultat af spørgeskemaundersøgelse vedrørende medicinstuderende...28 Bilag 4. Resultat af patienttilfredshedsundersøgelse...32 Denne rapport er udarbejdet af Projektleder Flemming Jacobsen Det tværfaglige studieafsnit Ortopædkirurgisk Klinik Regionshospitalet Holstebro Email hecfbj@ringamt.dk Juni 2007 Rapporten kan fra 15. september 2007 downloades fra http://www.studieafsnittet.dk
3 Forord Fra ide til virkelighed I september 2004 blev der på Regionshospitalet Holstebro i samarbejde mellem sygehusene i det daværende Ringkjøbing Amt (Hospitalsenheden Vest), CVU-Vita og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet åbnet landets første prægraduate studieafsnit. I forbindelse med etableringen, blev det besluttet, at studieafsnittets aktiviteter skulle evalueres, hvilket er sket i foråret 2007. Evalueringen viser, at studieafsnittet til fulde har levet op til de forudsætninger, der blev aftalt i forbindelse med etableringen. Det er på de tre år lykkedes at skabe rammer der giver fysioterapeut-, ergoterapeut-, sygepleje- og medicinstuderende mulighed for, i autentiske rammer at lære, hvad det vil sige at have tværfagligt teamsamarbejde. De studerende får skærpet deres egen faglighed og øget deres indsigt og respekt for andres, når de ser dem i tæt samspil. Det læringsrum, der er skabt i studieafsnittet, er eksemplarisk. På samme tid er det lykkedes at kombinere effektiv læring med effektive patientforløb af høj kvalitet. Styregruppen vil anvende evalueringen som afsæt for en videreudvikling af konceptet og herunder skal det vurderes om de gode erfaringer fra studieafsnittet kan udbredes til andre studiepraktikker og afdelinger. Styregruppen vil udarbejde forslag for den videre drift af studieafsnittet ved Regionshospitalet i Holstebro, idet det kan være en ide, at fastholde dette afsnit som et laboratorium for videreudvikling af konceptet. På vegne af styregruppen Per Østergaard Jensen Formand for styregruppen Hospitalsdirektør, cheflæge
4 Sammendrag Styregruppen for det tværfaglige kliniske studieafsnit på Regionshospitalet Holstebro fremlægger her beskrivelse af proces og resultater for perioden fra 1. september 2004 til 30. juni 2007 og kommer desuden med anbefalinger / forslag vedrørende fremtidig tværfaglig klinisk uddannelse og brug af erfaringer vedrørende læringsrum i andre kliniske uddannelsesmiljøer. Læringsperspektivet I studieafsnittet er udviklet nye måder at koordinere, integrere og kombinere klinisk og teoretisk undervisning. Der er skabt uddannelsesmæssige og herunder vejledningsmæssige betingelser, der gør, at de studerende kan påtage sig et fagligt ansvar i patientforløbene og dermed forstå, anvende og arbejde med egen faglighed i det tværfaglige arbejde. I dette læringsrum lægges vægt på vejledning, ansvar, få diagnosegrupper samt produktion under hensyntagen til pædagogik og læring. De studerende lærer via deltagelse og involvering i patientforløbene om betydning af egne roller og indsats i det samlede tværfaglige forløb og de har glæde af denne viden i deres øvrige kliniske ophold. Organisationsperspektivet Den tværfaglige organisation giver de studerende mulighed for at træne det interprofessionelle samarbejde, til gavn for det gode patientforløb. Det faste kliniske vejlederteam har været med til at skabe gode rollemodeller for de studerende, både med hensyn til tværfaglighed og indenfor egen profession. Projektlederen har fungeret som en støttende og udfordrende person for de kliniske vejledere. Sammenlignelige patienter ligger kortere tid i studieafsnittet end i afsnit O og der ses ikke forskel på smerte og funktionsniveau blandt patienterne tre måneder efter indlæggelsen. Vidensdeling og udbredning af tværfaglig tænkning og læring har i høj grad fundet sted nationalt og internationalt. Fremtidige indsatsfelter Fortsat vidensdeling, udviklings og forskningssamarbejde mellem studieafsnittet og nære samarbejdspartnere, nationale samarbejdspartnere og internationale samarbejdspartnere Praktisk samarbejde mellem uddannelser og studieafsnit, herunder løsning af logistiske udfordringer i bemanding af studieafsnittet med fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende Udbredning af tænkning vedrørende læringsrum til andre kliniske uddannelsesmiljøer Overvejelser vedrørende oprettelse af tværfagligt træningslaboratorium til uddannet personale Med henblik på befordring af effektive patientforløb og klinisk undervisning kan overvejes ændring af organisation og samarbejdsformer på hospitalet Patientperspektivet De studerende lærer i studieafsnittet at se det samlede patientforløb, hvorved det gode patientforløb fremmes. Patienterne er ligeså tilfredse i studieafsnittet, som de er i afsnit O. Sammenlignelige patienter ligger kortere tid i studieafsnittet end i afsnit O og der ses ikke forskel på smerte og funktionsniveau blandt patienterne tre måneder efter indlæggelsen.
5 1. Indledning Studieafsnittets styregruppe har vurderet at studieafsnittet skal fortsætte efter projektperiodens udløb og at denne evaluering skal beskrive proces og resultater af afsnittets hidtidige forløb, med henblik på afklaring af fortsatte udviklingsmuligheder indenfor læring, organisation og patientbehandling i forbindelse med studieafsnittets fremtidige funktion som et samarbejde mellem de involverede parter. Formål med evalueringen 1. At beskrive proces, resultater og i hvilken grad målene for studieafsnittets projektperiode er opfyldt set fra et læringsperspektiv, et organisationsperspektiv og et patientperspektiv. 2. At beskrive fremtidige udviklingsområder Styregruppens medlemmer er Hospitalsdirektør / cheflæge Per Østergaard Jensen, Hospitalsenheden Vest, formand Chefsygeplejerske Ida Gøtke, Hospitalsenheden Vest Studierektor, cand. cur. Aase Lydiksen, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, Viborg og Thisted Afdelingsleder, MPH Lisbeth Sørensen, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Chefterapeut Peter Seebach, Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Hospitalsenheden Vest Studierektor, MeP Pia Hingebjerg, fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Studierektor, MeP Tove Schreiber, ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Klinikleder, klinisk lektor, overlæge PhD Torben Bæk Hansen, Regionshospitalet Holstebro Afdelingssygeplejerske Alice Meyer, Regionshospitalet Holstebro Sygeplejerske, klinisk vejleder Britta Pape, studieafsnittet, Regionshospitalet Holstebro Projektleder, MPH Flemming Jacobsen, Regionshospitalet Holstebro, sekretær for styregruppen Studieleder, overlæge, dr. med. Bjarne Møller Madsen, Aarhus Universitet Professor, PhD, MHPE, MI, Berit Eika, Aarhus Universitet Rapportens indhold Evalueringsrapporten er delt op i kapitler, som hver især ud fra forskellige vinkler beskriver opnåede resultater og områder, der kan arbejdes mere med, indenfor læring, organisation og patientbehandling. Kapitel 2 beskriver selve studieafsnittet. Kapitel 3 indeholder en interviewundersøgelse, som beskriver resultat og indsatsområder indenfor tværfaglighed, faglighed, organisation og læring. Undersøgelsen er foretaget i foråret 2007 i en af styregruppen nedsat arbejdsgruppe, bestående at Anna Marie Fink, kvalitetskonsulent, Kvalitet og Udvikling, Hospital Vest, Vibeke Marcussen, udviklingskonsulent, Udviklingsenheden cvu vita og Flemming Jacobsen, projektleder, studieafsnittet. Kapitel 4 er også udarbejdet af ovennævnte arbejdsgruppe på baggrund af data indsamlet i 2006. I dette kapitel beskrives, hvad de studerende betragter som det vigtigste, de har lært i studieafsnittet. Kapitel 5 refererer resultatet af den løbende evaluering af medicinstuderendes ophold i studieafsnittet.
Kapitel 6 beskriver de studerendes holdninger til sig selv og hinanden når de kommer til studieafsnittet og når de har været i studieafsnittet. Denne undersøgelse er udført i et samarbejde mellem Dr Susanne Lindqvist, Centre for Interprofessional Practice, University of East Anglia, UK og projektleder Flemming Jacobsen Kapitel 7 indeholder en undersøgelse af tilfredshed blandt patienterne i studieafsnittet og i det sædvanlige afsnit. Kapitel 8 beskriver studieafsnittets indflydelse på, hvor længe patienterne er indlagt og på driftsøkonomi. Denne undersøgelse er lavet i et samarbejde mellem PhD studerende Kristian Larsen fra Forskningsafsnit for Muskel og Skeletsygdomme, ortopædkirurgisk klinik, Regionshospitalet Holstebro og projektleder Flemming Jacobsen. 6
7 2. Selve studieafsnittet Resume Det tværfaglige kliniske studieafsnit blev i 2004 etableret som et tre-årigt projekt i samarbejde mellem uddannelsessteder og klinisk praksis. I studieafsnittet har studerende fra professionerne ergoterapeut, fysioterapeut, læge og sygeplejerske under supervision varetaget pleje, behandling og rehabilitering af ortopædkirurgiske patienter. I alt 430 studerende har været i en to ugers periode i studieafsnittet. Studieafsnittet har haft en stor grad vidensdeling nationalt og internationalt og ser et fremtidigt udviklingsområde i forstærkning af vidensdeling med nære samarbejdspartnere. Yderligere resultater præsenteres i de følgende kapitler. Baggrund Med baggrund i et samarbejde mellem daværende Ringkjøbing Amt, cvu vita og Århus Universitet startede det tværfaglige kliniske studieafsnit som det første af sin art i Danmark, som et tre-årigt projekt i september 2004. På daværende tidspunkt fandt man, at etablering af et tværfagligt studieafsnit kunne tjene flere formål. Først og fremmest kunne det bidrage til, at Ringkjøbing Amt levede op til visionen om det gode patientforløb. For at realisere denne vision, fandt man det af stor betydning, at studerende allerede i en uddannelsesmæssig sammenhæng kunne få en organisatorisk forståelse af et patientforløb. Et studieafsnit, med speciel fokus på det gode patientforløb og det tværfaglige samarbejde ville derfor være en god indfaldsvinkel. Samtidig trådte en ny uddannelsesreform for de mellemlange videregående uddannelser i kraft, hvor det tværfaglige element i uddannelserne blev opprioriteret med følgende formulering i 7 I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst otte ECTS-point, de skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdspartnere, der er relevante for faggruppen (Ringkjøbing Amt - Projektbeskrivelse). Formål at skabe uddannelsesmæssige betingelser for at forstå, anvende og arbejde med egen faglighed i det tværfaglige samarbejde at de studerende får mulighed for at påtage sig et fagligt ansvar i patientforløbene at de studerende allerede i en uddannelsessammenhæng træner det interprofessionelle samarbejde, til gavn for det gode patientforløb, og på sigt kan drage nytte af erfaringerne i det fremtidige tværfaglige samarbejde Materiale og metode Fysiske rammer Afsnittet råder over to stuer med hver fire senge i et ortopædkirurgisk afsnit med tredive senge. De studerende har eget kontor i forbindelse med stuerne. Desuden findes undervisningsafdeling med IT adgang, bibliotek og køkken. I undervisningsafdelingen er der mulighed for direkte billedtransmission fra operation og samtale med operatør.
8 Studerende I studieafsnittet er sygeplejestuderende fra sjette semester, ergo- og fysioterapeut studerende fra fjerde til syvende semester og medicinstuderende fra ottende semester. Personale Til afsnittet er knyttet vejledere for ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende og sygeplejestuderende og kliniske lektorer for medicinstuderende. Desuden er fire sygeplejersker fast tilknyttet studieafsnittet. Projektlederens opgaver fremgår af bilag 1. Arbejdets organisering De studerende er i studieafsnittet på fuld tid i to uger og et hold består af fire til seks sygeplejestuderende, to ergoterapeutstuderende, to fysioterapeutstuderende og en til to medicinstuderende. De studerende fordeles på to teams, som hver har fem dagvagter og fem aftenvagter, bortset fra medicinstuderende som kun har dagvagter. Arbejdets tilrettelæggelse og pædagogisk grundtanke Tværfaglig læring i studieafsnittet defineres som Sammenhænge, hvor to eller flere professioner lærer med, om og af hinanden, for derved at forbedre det tværfaglige samarbejde og kvaliteten af pleje, behandling og rehabilitering (Barr et al.). De studerende betragtes som uddannede indenfor egen profession, mens de er i studieafsnittet. Der lægges vægt på at patienterne plejes og behandles på samme professionelle niveau og indenfor samme tidsmæssige rammer som de normalt ville blive plejet og behandlet. De studerende skal pleje, behandle og rehabilitere patienterne i det gode patientforløb, udvikle og forstå egen professionelle rolle, forstå de andres professionelle rolle og samarbejde tværfagligt. De studerende opfordres til at tænke deres egen professions perspektiv ind i dagligdagens tværfaglige opgaveløsning. Ved konferencerne opfordres den enkelte studerende til ud fra sit professionelle perspektiv at redegøre for patientens status, hvilke opgaver der ses, hvorfor og hvordan opgaverne skal løses (Studieafsnittet). Resultat Antal studerende De to første år af projektperioden var studieafsnittet bemandet med ergoterapeut-, fysioterapeut og sygeplejestuderende, herefter kom der også medicinstuderende i afsnittet. Fra studieafsnittets start i september 2004 og frem til juni 2007 har der været i alt 50 hold studerende i studieafsnittet, fordelt med 81 ergoterapeutstuderende, 90 fysioterapeutstuderende, 226 sygeplejestuderende og 33 medicinstuderende, i alt 430 studerende. Studieafsnittet åbnede sin egen hjemmeside i 2005, målgruppen for siden er studerende og andre interesserede (Studieafsnittet). Ekstern vidensdeling Studieafsnittet har været genstand for stor interesse på nationalt plan, idet det hidtil er det eneste sted i Danmark, der systematisk arbejder med klinisk tværfaglig uddannelse. Denne interesse har resulteret i talrige studiebesøg i studieafsnittet af grupper fra hele landet. Skabelonen for disse besøg har almindeligvis været 1½ times information og dialog med projektleder, herefter mulighed for at møde vejlederne og se studieafsnittets fysiske indretning og som afslutning har de besøgende overværet middagskonferencen, hvor det ene team studerende under supervision af vejlederne overleverer patienterne til det andet team. Besøgene har angiveligt givet et godt bille-
9 de af arbejdsform og organisering af studieafsnittet. Erfaringerne fra studieafsnittet bruges aktuelt flere steder i landet, eksempelvis i Aalborg, Aarhus og Kolding som inspiration og model for oprettelse af lignende tværfaglige studieafsnit. Projektleder været ude mange steder i Danmark og fortælle om start, drift og udvikling af et tværfagligt klinisk studieafsnit. Desuden har afsnittet været repræsenteret med en Poster ved forskellige mono og tværfaglige arrangementer i Danmark og ved konferencen All Together Better Health III afholdt i London i april 2006. Også på skandinavisk plan er studieafsnittet synliggjort, dels ved en præsentation på Nordic Workshop on Interprofessional Education and Collaboration i Oslo juni 2004, men særligt i forbindelse med konferencen i Breaking boundaries, building bridges, afholdt af Nordic Interprofessional Network på Holstebro Sygehus i september 2006 (NIPNET). De cirka 100 deltagere var overvejende fra de skandinaviske lande, men også England, USA og Canada var repræsenteret. Som en del af det skandinaviske samarbejde repræsenterer projektleder Danmark i styregruppen for NIPNET. Vidensdeling i egen organisation og med nære samarbejdspartnere Der har også været besøgende fra egen organisation og fra nære samarbejdspartnere i studieafsnittet, men interessen har ikke været så stor som beskrevet ovenfor under ekstern vidensdeling. I foråret 2005 fik projektleder af styregruppen som opgave at oprette en interessegruppe og arrangere to halvårlige seminarer, som skulle sikre vidensdeling af studieafsnittets konkrete resultater / erfaringer, og som samtidig kunne være et forum for drøftelse af de udviklingsperspektiver og potentialer der ligger i studieafsnittet, med henblik på at udbrede det til andre kliniske studiepraktikker med tværfagligt islæt. Der blev i 2005 afholdt to interessegruppemøder, men da der på trods af indbydelse bredt blandt kliniske vejledere, undervisere fra uddannelsesinstitutionerne og andre potentielt interesserede kun mødte ganske få personer op, valgte styregruppen efter indstilling fra projektleder at nedlægge interessegruppen. Øvrige resultater og konklusioner præsenteres nedenfor. Konklusion I løbet af projektperiodens tre år har 430 studerende haft et fjorten dages ophold i studieafsnittet. Studieafsnittet har haft en stor grad af vidensdeling nationalt og internationalt og ser et udviklingspotentiale i vidensdeling med nære samarbejdspartnere. Øvrige resultater og konklusioner præsenteres i de følgende kapitler.
10 3. Tværfaglig klinisk uddannelse, resultater og udfordringer Jacobsen F, Fink AM, Marcussen V (artikel under udarbejdelse) Resume Set fra et læringsperspektiv, et organisationsperspektiv og et patientperspektiv beskrives i hvilken grad målene for studieafsnittets projektperiode er opfyldt. Seks kvalitative semistrukturerede interviews viser, at mål vedrørende tværfaglighed, faglighed, organisation og læring er opfyldt. Samtidig peges på intensiveret vidensdeling blandt nære samarbejdspartnere som et fremtidigt udviklingsområde.
11 4. Hvad er det vigtigste du har lært? Resume Studerende fra femten hold i 2006 er blevet spurgt om de tre vigtigste ting de har lært under opholdet i studieafsnittet. Svarene er sorteret i grupperne: tværfaglighed, faglighed og organisation Undersøgelsen viser, at de studerende får det af studieafsnittet ønskede resultat ud af opholdet. Der ses forskel på terapeutstuderende og sygeplejerskestuderendes vægtning af svarene.. Baggrund Ved afslutning af hvert hold studerende afholdes semistruktureret gruppeinterview af sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende ved projektleder. Medicinstuderende deltager af logistiske årsager ikke i dette interview. Interviewet afholdes, dels for at give de studerende anledning til at reflektere over opholdet i studieafsnittet, dels for at give projektleder og kliniske vejledere redskaber til løbende justering af undervisning og pædagogisk tilrettelæggelse af drift i studieafsnittet og endelig giver interviewet mulighed for systematisk indsamling af data vedrørende de studerendes udbytte af opholdet. Formål 1. At undersøge hvad de studerende finder vigtigst, af det de har lært i studieafsnittet 2. At undersøge om der er forskel på, hvad professionerne finder vigtigt Metode Interviewet indledes med, at de studerende nedskriver hver tre udsagn, hvor de i få ord besvarer spørgsmålet hvad er det vigtigste du har lært. Til nærmere analyse er udvalgt resultat af denne del af interviewet fra femten konsekutive interviews fra 2006. De studerendes udsagn fra disse interviews sorteres individuelt af AMF, VM og FJ i tre aftalte grupper 1. Tværfaglighed og samarbejde, eksempelvis at samarbejde med de andre faggrupper at man opnår bedre behandling og forståelse når man arbejde sammen at være åben for at spørge de andre faggrupper om at uddybe og forklare at indsamle og videregive oplysninger på tværs af faggrupper bedre forstå hvad de andre laver og hvorfor de gør det 2. Faglighed, eksempelvis større overblik over de sygeplejefaglige opgaver og at have ansvaret for patientplejen blevet mere sikker på min faglige position - at turde stole på sig selv og egen viden og kunnen jeg har lært at arbejde selvstændigt ortopædkirurgisk postoperativ behandling har lært at omsætte teori til praksis indenfor mit eget fagområde
12 3. Organisation, eksempelvis kommunikation både skriftligt og verbalt med patienter og tværfagligt at tage initiativ og have overblik over situationerne systematisk indsamling af data og overlevering at kunne overskue en fire sengs stue med fire patienter helt selv at strukturere dagen for at nå det hele Hvis to eller tre af gruppens tre medlemmer er enige om placeringen af et udsagn, er udsagnet hermed placeret. Hvis gruppens medlemmer placerer et udsagn hvert sit sted, diskuteres placeringen indtil konsensus opnås. Resultat I de semistrukturerede interviews deltog 109 studerende af 119 mulige. Hver studerende blev bedt om at afgive tre svar. De 18 ergoterapeutstuderende afgav 54 svar, de 29 fysioterapeutstuderende afgav 86 svar og de 62 sygeplejestuderende afgav 184 svar, i alt 324 svar. Udsagnene blev kodet i grupperne Tværfaglighed og samarbejde Faglighed Organisation Analysegruppens medlemmer var helt enige i cirka to tredjedele af kodningerne, delvis enige i cirka en tredjedel af kodningerne og uenige i fem kodninger. Efter diskussion af de resterende fem kodninger blev der opnået enighed om indplacering af fire udsagn og om at et udsagn ikke kunne placeres i nogen af grupperne, herefter var der 323 svar til analyse (Tabel 1 og 2). Resultatet af kodningen viser, at der svares i alle tre kategorier, men mønstret i svarfordelingen er ikke ens hos alle studerende. Antal Procent Tre personer er enige 221 68.2 To personer er enige 98 30.2 Ingen er enige 5 1.5 I alt 324 100.0 Tabel 1. Grad af enighed ved kodning af studerendes svar på hvad er det vigtigste du har lært? Antal Procent Tværfaglighed og samarbejde 127 39.3 Faglighed 111 34.4 Organisation 85 26.3 I alt 323 100.0 Tabel 2. Fordeling af kodning at studerendes svar på hvad er det vigtigste du har lært?
13 Antal svar angivet i procent 100.00 90.00 80.00 70.00 60.00 50.00 40.00 30.00 20.00 10.00 0.00 Ergoterapeut studerende Fysioterapeut studerende Sygepleje studerende Tværfaglighed Faglighed Organisation Figur 2. Procentvis fordeling af 18 ergoterapeut-, 29 fysioterapeut- og 62 sygeplejestuderendes svar på Hvad er det vigtigste du har lært i løbet af dit ophold i studieafsnittet Halvdelen af de fysioterapeutstuderende svar siger, at det vigtigste de har lært er tværfaglighed, en tredjedel af svarene siger, at faglighed er det vigtigste de har lært og den sidste sjettedel af svarene siger, at organisation er det vigtigste de har lært. Fordelingen i de ergoterapeutstuderendes svar ligner fordelingen i de fysioterapeutstuderendes svar, dog med lidt forskydning så afstanden mellem tværfaglighed og faglighed er mindre her end hos de fysioterapeutstuderende. De sygeplejestuderende skiller sig ud fra de terapeutstuderende, idet deres svar fordeler sig stort set ligeligt mellem de tre svarkategorier (figur 2). Diskussion De studerendes svar viser, at formålene med studieafsnittet opfyldes, idet der, samtidig med at der arbejdes tværfagligt, også er mulighed for at påtage sig et fagligt ansvar i patientforløbene, samt at arbejde med organisation. Ergoterapeutstuderende og fysioterapeutstuderende lærer mest om tværfaglighed, fulgt af faglighed og organisation, i modsætning til sygeplejerskestuderende, som lærer lige meget om tværfaglighed, faglighed og organisation. En årsag til denne forskel kan være, at de sygeplejerskestuderende er på hjemmebane, idet et sengeafsnit er et kendt praktiksted og et muligt fremtidigt arbejdssted for sygeplejersker, mens ergo- og fysioterapeuter traditionelt er placeret i en (central eller decentral, afhængig af perspektiv) ergo- og fysioterapiafdeling, hvor patienterne kommer og modtager behandling eller terapeuterne kommer ud på sengeafsnittene og behandler patienterne enkeltvis. Med andre ord, samtidig med at sygeplejersker giver pleje og omsorg til den enkelte patient, skal hun have overblik over de øvrige patienter, der er i den gruppe hun arbejder i, mens terapeuterne almindeligvis træner med patienterne enkeltvis. Denne forskel i sædvanlig arbejdsform kan være medvirkende til den forskellige svarfordeling, der ses her. En anden årsag til den forskellige svarfordeling kan muligvis findes i uddannelsernes studieordninger, hvor sygeplejerskeuddannelsen vægter organisationsteori, administration og ledelse med i alt fem ECTS point, fordelt med to point i femte semester og tre point i sjette semester, mens ergotera-
14 peutuddannelsen vægter organisation og ledelsesteori / økonomi med halvandet ECTS point i femte semester og endelig fysioterapeutuddannelsen, som vægter administration og ledelse med ét ECTS point i femte semester (Sygeplejerskeuddannelsen cvu vita;ergoterapeutuddannelsen cvu vita;fysioterapeutuddannelsen cvu vita). En tredje årsag til disse forskelle kan være, at den socialisering, der foregår på den teoretiske del af uddannelserne og i klinikopholdende, hvor der blandt de enkelte uddannelser og professioner findes ikke eksplicitte grundlæggende antagelser, præger de studerende, der herved bliver en del af det fagprofessionelle fællesskab og derfor overtager de eksisterende holdninger om, hvad der er det naturlige og rigtige. Denne socialisering kan være årsagen til forskelligt læringsmæssigt fokus hos de studerende, og dermed påvirke, hvor de synes, de lærer mest. Resultaterne af denne undersøgelse bør uddybes, eventuelt ved en fokusgruppe interviewundersøgelse, hvor det vil være muligt at få uddybet de studerendes svar og baggrunden for disse. Konklusion Svarene i denne undersøgelse viser at de studerende i løbet af deres to ugers ophold i studieafsnittet lærer tværfagligt samarbejde, træner deres egen faglighed og lærer om organisation. Desuden ses at terapeutstuderende og sygeplejestuderende vægter elementerne forskelligt. Det vil være relevant at følge aktuelle undersøgelse op med en fokusgruppe interviewundersøgelse, for at uddybe og eventuelt forklare årsager til den forskellige svarfordeling.
15 5. Hvad siger de medicinstuderende Resume Tyve medicinstuderende, der havde et klinisk ophold i studieafsnittet i efteråret 2006, indgik i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende udbytte af opholdet. Der er stor tilfredshed med det læringsmæssige udbytte af opholdet. De studerende værdsætter at indgå i et tværfagligt læringsmiljø, hvor der bliver stillet krav til dem og de får ansvar. Baggrund Efter at studieafsnittet havde fungeret i to år med sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende, så man med spænding frem til at medicinstuderende også skulle deltage i driften af afsnittet. De medicinstuderende bor i Aarhus, men er indkvarteret i Holstebro på hverdage. I modsætning til de andre studerende, som bemander studieafsnittet på hverdage fra 07.00 til 20.00 er de medicinstuderende kun i studieafsnittet en del af dagarbejdstiden, da de ugens første fire dage deltager i obligatorisk undervisning for alle medicinstuderende mellem 14.00 og 16.00 og på ugens femte dag afslutter klokken 13.00, for at kunne være tilbage i Aarhus ved dagarbejdstids afslutning. Studieafsnittet har lagt vægt på, at de medicinstuderende, ligesom de øvrige studerende, skal arbejde som uddannede indenfor eget fag, med tæt vejledning fra klinisk lektor. Den medicinstuderende deltager i operation af patienter fra studieafsnittet, deltager i konferencer i studieafsnittet, går stuegang og udfører i øvrigt stuelægearbejde f.eks. i form af justering af medicin, receptskrivning, epikriseskrivning, journalnotater mv. Klinisk lektor kontrasignerer alt arbejde udført af den studerende. Både studieafsnittet og studieleder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet ønskede fra start en tæt evaluering af de studerendes ophold. Formål 1. At undersøge om opholdet i studieafsnittet medvirker til at forberede de medicinstuderende på det kliniske arbejde, som en turnuskandidat udfører 2. At undersøge om de medicinstuderende lærer tværfagligt samarbejde Metode Spørgeskemaundersøgelse med udvalgte spørgsmål fra Det Sundhedsvidenskabelig Fakultets esurvey 2006, suppleret med enkelte specifikke spørgsmål fra studieafsnittet, desuden er der mulighed for at supplere med kommentarer i fri tekst. Spørgeskemaet udleveres i papirudgave til de studerende den sidste dag de er i studieafsnittet og afleveres til projektleder efter udfyldelse (bilag 2).
16 Resultat I efterårssemestret 2006 var der tyve medicinstuderende fra ottende semester i studieafsnittet. Alle tyve har udfyldt spørgeskemaet. De studerende fandt det udbytterigt at deltage i de tværfaglige konferencer, hvor der var gode muligheder for at stille spørgsmål og for at blive inddraget i diskussionerne, ligesom de her blev opmærksomme på vigtigheden af tværfagligt samarbejde. De studerende gik efter den tværfaglige morgenkonference i studieafsnittet stuegang under supervision af klinisk lektor. De satte pris på at de selv fik ansvar og skulle træffe beslutninger. De studerende havde indtryk af, at studieafsnittet havde planlagt deres ophold ligesom de også oplevede at blive en del af fællesskabet på afdelingen. På spørgsmålet Blev du tilkaldt i forbindelse med mulige praktiske opgaver, svarer halvdelen ja, mens den anden halvdel svare i i mindre grad eller slet ikke. Cirka halvdelen af de adspurgte har fået mere erfaring i journaloptagelse og i manuelle procedurer, mens alle får mere kendskab til de andre professioner i studieafsnittet og til tværfagligt samarbejde. Endelig bliver alle mere bevidste om deres egen rolle som læge (bilag 2) Efter ønske fra de medicinske studenter er opholdet i studieafsnittet fra forårssemestret 2007 ændret fra én til to uger. Diskussion Overvejende ses særdeles positive tilbagemeldinger. Spørgsmålsformuleringen blev du tilkaldt i i forbindelse med mulige praktiske opgaver er upræcis, idet man ikke ud fra svarene kan se, om der var eller ikke var praktiske opgaver, hvorfor svarene her ikke kan bruges til noget. En del af de studerende har ikke fået mere erfaring i journaloptagelse, dette skyldes at elektive patienter til studieafsnittet får optaget journal på fælles forberedelsesdage, hvor de medicinstuderende ikke deltager. Konklusion Opholdet i studieafsnittet medvirker til at forberede de medicinstuderende på det kliniske arbejde, som en turnuskandidat udfører, samtidigt med at de lærer tværfagligt samarbejde De medicinstuderende er særdeles tilfredse med opholdet i studieafsnittet, hvor de i særlig grad sætter pris på at få ansvar og at arbejde selvstændigt under supervision af klinisk lektor, samtidig med at de indgår i et tværfagligt team.
17 6. Ændres de studerendes holdninger? Jacobsen F, Lindqvist S (resultater præsenteres på First International EIPEN Conference Learning together to work together 12 14 september 2007 i Krakow) Resume I perioden 1. september 2006 til 15. juni 2007 har 29 ergoterapeutstuderende, 32 fysioterapeutstuderende, 75 sygeplejestuderende og 35 medicinstuderende udfyldt Spørgeskema om holdninger til sundhedsprofessionelle (Attitudes to Health Professionals Questionnaire (Lindqvist et al.)) Undersøgelsen viser forskel på holdninger til læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker og at holdningerne ændres i løbet af to ugers ophold i studieafsnittet, således at de studerende har mere positive holdninger til hinanden efter opholdet, end de havde inden opholdet. Fundene i denne undersøgelse bør sammenholdes med resultat af interviewundersøgelsen Tværfaglig klinisk uddannelse, resultater og udfordringer.
18 7. Hvad siger patienterne? Resume En tilfredshedsundersøgelse blandt patienter indlagt i afsnit O og i studieafsnittet viser at patienterne er lige tilfredse med at ligge i de to afsnit. Baggrund Et ofte stillet spørgsmål, når studieafsnittet har besøg fra uddannelsesinstitutioner og andre arbejdspladser, er Hvad siger patienterne. Det har hele tiden været de studerendes og vejledernes indtryk, at patienterne har følt sig godt behandlet, såvel fagligt, som menneskeligt. Ved det fokusgruppeinterview, som afholdes med hvert hold studerende ved afslutningen af opholdet, siger de studerende ofte, at patienterne er meget glade for al den omsorg de får, fordi der er så mange studerende omkring dem hele tiden. Disse udtalelser sammen med at projektbeskrivelsen for studieafsnittet specifikt nævner, at der skal arbejdes med det gode patientforløb, gør det naturligt at undersøge patienternes tilfredshed nærmere. Formål At undersøge om der er forskel på tilfredshed blandt patienter indlagt i afsnit O og patienter indlagt i studieafsnittet. Metode I en periode på 14 uger i foråret 2006 er tilfredsheden blandt patienter i afsnit O og i studieafsnittet undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Formålet er at undersøge, om der er forskel på tilfredshed blandt patienter indlagt i studieafsnittet og patienter indlagt i afsnit O. Spørgeskemaet var opbygget af udvalgte spørgsmål fra Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (Enheden for brugerundersøgelser). Spørgeskemaet blev udleveret til patienten aftenen før udskrivelse eller på selve dagen for udskrivelse og afleveret til personalet inden udskrivelse. Resultat I undersøgelsen indgik 74 patienter fra studieafsnittet og 207 patienter fra afsnit O (Figur 4). Patienterne fra de to afsnit er sammenlignelige, i det der ikke ses signifikant forskel på køn, alder og antal indlæggelsesdage på patienterne fra studieafsnittet og afsnit O (Køn p=0.36, alder p= 0.41, indlæggelsesdag p=0.09. Mann-Whitney U-test). Resultatet af undersøgelsen fremgår af bilag 3. Der ses ikke signifikant forskel på patienternes tilfredshed i studieafsnittet og i afsnit O.
19 Udskrevne patienter afsnit O N = 531 Ikke udleverede spørgeskemaer N = 286 Deltagere i undersøgelsen afsnit O N = 245 Ikke besvarede spørgeskemaer N = 38 (15.5 %) Besvarede spørgeskemaer N = 207 Udskrevne patienter studieafsnit N = 98 Ikke udleverede spørgeskemaer N = 18 Deltagere i undersøgelsen st.afsnit N = 80 Ikke besvarede spørgeskemaer N = 6 (7.5 %) Besvarede spørgeskemaer N = 74 Figur 4. Oversigt over udskrevne patienter og patienter der indgik i patienttilfredheds undersøgelsen i studieafsnittet og afsnit O i perioderne 13. februar til 31. marts og 24. april til 9. juni 2006 Diskussion Undersøgelsen viser ingen signifikante forskelle på tilfredsheden blandt patienter indlagt i afsnit O og patienter indlagt i studieafsnittet. En årsag til dette kan være den loftseffekt, der ses flere steder og som betyder, at patienterne ikke har mulighed for at score højere. Den meget høje scoring kan skyldes, at patienterne får skemaet på vej ud af døren og at kombinationen af deres generelle taknemmelighed over at blive udskrevet og plejepersonalets venlighed gør, at scoringerne bliver højere, end de ville blive, hvis patienterne fik spørgeskemaet med posten et par måneder efter udskrivelsen. Selv om de fleste scoringer er høje, er dog et par steder, hvor både studieafsnittet og afsnit O har mulighed for bedre resultater, nemlig vedrørende information om livsstilens betydning for helbredet og vedrørende patientens sygdoms konsekvenser for fremtiden. Konklusion Der er ikke signifikant forskel på tilfredsheden blandt patienter indlagt i afsnit O og patienter indlagt i studieafsnittet.
20 8. Studieafsnittets indflydelse på indlæggelsestider og driftsøkonomi Resume En undersøgelse blandt 134 sammenlignelige patienter opereret med indsættelse af kunstigt knæ- eller hofteled og indlagt i studieafsnittet og afsnit O ved ortopædkirurgisk klinik Regionshospitalet Holstebro i efteråret 2006 viser at indlæggelsestiden i studieafsnittet er cirka 20 % kortere end en tilsvarende indlæggelse i afsnit O. Dette resulterer i at den gennemsnitlige lønomkostning for et sammenligneligt forløb er cirka 2.5 % lavere end i afsnit O. Den gennemsnitlige sengedagsomkostning er cirka 25 % højere end i afsnit O. Dette skyldes en lavere belægningsprocent, som er foranlediget af pædagogiske og læringsmæssige hensyn. Baggrund Inden studieafsnittes start i 2004 antog man, at patienterne ville ligge ti procent længere tid i studieafsnittet end i afsnit O, fordi det er studerende, der plejer og behandler, samtidig med der skal være tid til læring og refleksion. Ved udtræk af data vedrørende indlæggelsestider for sammenlignelige patienter i studieafsnittet og i afsnit O, fandtes allerede i 2005 kortere indlæggelsestider i studieafsnittet end i afsnit O. Efteråret 2006 startede det optimerede forløb for patienter, der skal have udført alloplastik af hofte eller knæ, og det forventedes, at der herefter ikke fortsat ville være denne forskel på indlæggelsestider. Formål 1. Undersøge om der er forskel på liggetider i afsnit O og i studieafsnittet blandt patienter der får udført alloplastik af hofte eller knæ 2. Undersøge om der er forskel i lønomkostninger til personale i afsnit O og i studieafsnittet ved behandling af sammenlignelige patienter Materiale og metode Liggetider I perioden fra 4. september til 15. december 2006 inkluderes alle patienter der indlægges til planlagt alloplastik i afsnit O og i studieafsnittet. Det ortopædkirurgiske sengeafsnit har i undersøgelsesperioden tredive senge fordelt i tre grupper med i alt toogtyve senge i afsnit O og otte senge i studieafsnittet. I studieafsnittet er der af pædagogiske og læringsmæssige årsager senge til rådighed således: Mandage tre senge, tirsdage seks senge, onsdage, torsdage og fredage otte senge. I afsnit O placeres patienter der skal have udført alloplastik af hofte eller i knæ i to grupper, som disponerer over i alt tretten senge. I både afsnit O og i studieafsnittet indlægges patienter med andre ortopædkirurgiske diagnoser i de senge, der ikke er belagt med patienter, der skal have udført planlagt alloplastik. Patienter visiteres til studieafsnittet af den kliniske sygeplejerskevejleder ud fra følgende vejledende retningslinjer Der skal være opgaver til ergoterapeut-, fysioterapeut, sygeplejerske- og medicinstuderende Ugens første fire dage kan modtages to nyopererede alloplastik patienter pr dag
21 Patienter, som ses særligt velegnede til studieafsnittet, er ud over patienter, som skal have udført alloplastik af hofte eller knæ, patienter indlagt til operation for diskusprolaps og patienter med hoftenære frakturer De studerende skal kunne nå at udføre al pleje, behandling og genoptræning af patienterne, hvilket kan betyde at man, selv om der er ledige senge i studieafsnittet, må fravælge at modtage akutte patienter denne mulighed har afsnit O naturligvis ikke Data vedrørende indlæggelsestider indhentes fra hospitalets patientadministrative system. Data analyseres i SPSS 13 og Excel. Lønomkostninger Lønomkostninger til klinisk personale beregnes på hverdage mellem 07.00 og 14.30. Oplysninger vedrørende personaleforbrug indhentes fra den ledende terapeut, fra afdelingssygeplejersken og fra klinikledelsen. Lønomkostninger til projektleder er ikke medtaget i undersøgelsen, da projektleder ikke har opgaver relateret til patientbehandlingen. Fra hospitalets økonomiafdeling indhentes sats for timelønninger til de forskellige personalegrupper for den angivne periode. Data analyseres i Excel. Resultat Liggetider I perioden fra 4. september til 15. december var i alt indlagt 134 patienter til planlagt alloplastik af knæ eller hofte i ortopædkirurgisk klinik, Regionshospitalet Holstebro fordelt med 62 patienter i afsnit O og 72 patienter i studieafsnittet (tabel 3). Patienterne lå i gennemsnit 5 dage i afsnit O og 3.9 dage i studieafsnittet. Der findes en ikke signifikant gennemsnitlig aldersforskel på 2.3 år mellem patienterne i afsnit O og i studieafsnittet (Mann-Whitney U). Der er ikke forskel på kønsfordeling blandt patienter i de to afsnit (tabel 4). Ved cirka to tredjedele af patienterne findes data, som beskriver smerte og mobilitet otte uger inden indlæggelsen, der findes ikke signifikant forskel på disse parametre mellem patienter der blev indlagt i afsnit O og patienter, der blev indlagt i studieafsnittet (Pearson Chi-Square > 0.3). EQ5D, som er et måleredskab der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter / ubehag og angst / depression, er besvaret for cirka 40 % af patienterne tre måneder efter operationen. Der ses ikke signifikant forskel på disse parametre mellem patienter der blev indlagt i afsnit O og patienter, der blev indlagt i studieafsnittet (Pearson Chi-Square > 0.6). KNFB20 KNFB30 KNFB40 KNGB11 KNGB30 KNGB40 I alt Afsnit O 20 3 8 4 20 7 62 Studieafsnittet 27 0 10 6 21 8 72 I alt 134 Tabel 3. Oversigt over 134 patienter indlagt i afsnit O og i studieafsnittet med operationskoderne KNFB20 (indsættelse af ucementeret totalprotese i hofteleddet, KNFB30 (indsættelse af hybrid totalprotese i hofteleddet). KNFB40 (indsættelse af cementeret totalprotese i hofteleddet, KNGB11 (indsættelse af medial cementeret protese i knæled, KNGB30 (indsættelse af hybrid totalprotese i knæled), KNGB40 (indsættelse af cementeret totalprotese i knæled) i perioden fra 4. september til 15. december 2006.
22 Alder Køn Antal Minimum Maximum Mean SD Kvinder Mænd Afsnit O 62 40 86 64.4 10.2 30 32 Studieafsnittet 72 36 87 66.7 11.0 34 38 Tabel 4. Fordeling på alder og køn blandt 134 patienter indlagt til planlagt alloplastik af hofte eller knæ i afsnit O og i studieafsnittet i perioden fra 4. september til 15. december 2006. Udgift Studieafsnit Timer personer timeløn pr dag sygepleje 9.75 1.3 á 7.5 timer 166.00 1618.50 sygepleje vejledning 7.5 1.0 á 7.5 timer 177.00 1327.50 ergoterapi vejledning 6 1.0 á 6 timer 182.00 1092.00 fysioterapi vejledning 7.4 1.0 á 7.4 timer 182.00 1346.80 læge vejledning 1.2 0.2 á 7.4 timer 405.00 486.00 Samlede direkte personaleomkostninger pr dag for 8 senge 5870.80 Afsnit O sygepleje 9 1.2 á 7.5 timer 162.00 1458.00 sosu / sygehjælper 13.5 1.8 á 7.5 timer 149.00 2011.50 ergoterapi 2.4 0.3 á 7.4 timer 170.00 408.00 fysioterapi 8.8 1.2 á 7.4 timer 165.00 1452.00 læge 0.9 0.1 á 7.4 timer 405.00 364.50 Samlede direkte personaleomkostninger pr dag for 8 senge 5694.00 Tabel 5. Gennemsnitlige direkte personaleomkostninger pr otte senge på hverdage mellem 07.00 og 14.30 i studieafsnittet og afsnit O Ved multivariat lineær regressionsanalyse med antal sengedage som afhængig variabel og patienternes køn, alder, operationskode, opererende læge, samt om patienten er indlagt i afsnit O eller i studieafsnittet som uafhængige variabler ses at patientens alder forlænger indlæggelsen med 0.05 dag pr år patienten er ældre (p = 0.005) og at indlæggelse i studieafsnittet forkorter antal liggedage med 1.1 dag (p = 0.001). Øvrige variabler viser ingen signifikant indflydelse på antal sengedage. Lønomkostninger Lønomkostninger er beregnet som gennemsnitlige personaleomkostninger for otte senge på hverdage mellem 07.00 og 14.30 i henholdsvis afsnit O og i studieafsnittet. Patienter der skal have udført alloplastik af hofte eller knæ ligger i to grupper med i alt tretten senge i afsnit O, i de her udførte beregninger omregnes de tretten senge til otte senge, for at kunne sammenligne med studieafsnittet. I studieafsnittet bruger personalet overvejende tiden på vejledning af de studerende, mens personalet i afsnit O arbejder direkte med patienterne. Personaleomkostningen for otte senge er lidt højere i studieafsnittet end i afsnit O (tabel 5). Studieperioderne er i studieafsnittet omfatter ti hverdage. I afsnit O har man i løbet af 10 hverdage med otte senge 80 sengedage til rådighed, mens man i studieafsnittets otte senge i den samme periode af pædagogiske og læringsmæssige årsager kun har 66 sengedage til rådighed. Personaleomkostninger på hverdage mellem 07.00 og 14.30 for otte senge i afsnit O og studieafsnittet er henholdsvis kr 5694 og kr 5871 (tabel 5). Lønomkostning pr sengedag bliver herefter Afsnit O 10 hverdage á kr 5694 fordelt på 80 sengedage kr 712 Studieafsnittet 10 hverdage á kr 5871 fordelt på 66 sengedage kr 890
23 Hvilket betyder at en sengedag i studieafsnittet er 25 % dyrere end en sengedag i afsnit O. Lønomkostning for et alloplastikforløb bliver herefter Afsnit O 5 dage á kr 712 kr 3560 Studieafsnittet 3.9 dage á kr 890 kr 3471 Hvilket betyder at lønomkostningen for et forløb i studieafsnittet er 2.5 % lavere end et tilsvarende alloplastikforløb i afsnit O. Diskussion Det er interessant, at sengedagene for sammenlignelige patienter er dyrere i studieafsnittet end i afsnit O, men at den samlede pris for et forløb, på grund af kortere liggetid i studieafsnittet, bliver lavere i studieafsnittet end i afsnit O. Den lavere belægning i studieafsnittet, som man hidtil har vurderet nødvendig af pædagogiske og læringsmæssige årsager er ikke behandlet i aktuelle undersøgelse. Men undersøgelsens resultater giver anledning til overvejelser, om man kan få en bedre udnyttelsesgrad af sengene i studieafsnittet samtidig med at man bibeholder det læringsmæssige og pædagogiske fokus, eller om man må fastholde, at den højere økonomiske omkostning er resultat af, at det er studerende, der som en del af deres uddannelse varetager driften af studieafsnittet. Som det har været ind til nu, har man fra studieafsnittets side vurderet, at der på den ene side er grænser for, hvor mange patienter og hvilke diagnoser, man kan modtage, når patienternes sikkerhed og læringsscenariet skal være velfungerende. På den anden side er der også brug for et rimeligt antal udfordrende patienter, for at der er opgaver til de studerende. Belægningen i afsnittet har vist sig, på grund af de optimerede forløb, at være lavere ved ugens begyndelse fulgt af en top midt på ugen og et mindre fald mod ugens slutning. For at skaffe flere opgaver til de studerende sidst på ugen, er man i foråret 2007 forsøgsvis begyndt at modtage patienter til indsættelse af unicompartmentel cementeret protese i knæleddet samt patienter til operation for lumbal discusprolaps på torsdage og til udskrivning fredage. Konklusion Sammenlignelige patienter, som får udført alloplastik af hofte eller knæ er indlagt 5 dage i afsnit O og 3.9 dage i studieafsnittet. Der er ses tre måneder efter operationen ikke forskel på smerte og funktionsniveau blandt patienter som har været indlagt i studieafsnittet henholdsvis afsnit O. Prisen for en sengedag er 25 % højere i studieafsnittet end i afsnit O. men da liggetiden i studieafsnittet er kortere, bliver den samlede lønomkostning for et alloplastikforløb 2.5 % lavere i studieafsnittet end i afsnit O. Den af pædagogiske og læringsmæssige årsager manglende udnyttelse af alle senge i studieafsnittet er ikke behandlet i nærværende undersøgelse, men betragtes af studieafsnittet som et fremtidigt indsatsområde.
24 Referencer Reference List Barr, H, et al. Effective Interprofessional Education. Argument, Assumtion & Evidence. Blackwell Publishing, 2005. Enheden for brugerundersøgelser, 2004. "Patienters oplevelser på landets sygehuse.". Apr. 20, 2007. http://www.efb.kbhamt.dk/log/medie/rapporter/lpu_2004.pdf. Ergoterapeutuddannelsen cvu vita. "Studieordning for ergotarapeutuddannelsen i Holstebro.". Apr. 20, 2007. http://www.cvuvita.dk/ergo/underside_frame.asp?id=753. Fysioterapeutuddannelsen cvu vita. "Studieordning for Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro.". Apr. 20, 2007. http://www.cvuvita.dk/fysio/underside_frame.asp?id=549. Lindqvist, S., et al. "Development of the 'Attitudes to Health Professionals Questionnaire' (AHPQ): a measure to assess interprofessional attitudes." J.Interprof.Care 19.3 (2005): 269-79. NIPNET. "Nordic Interprofesssional Network.". Apr. 20, 2007. http://www.nipnet.org/. Ringkjøbing Amt - Projektbeskrivelse. Tværfagligt klinisk studieafsnit i Ringkjøbing Amt. 2004. Ref Type: Report Sygeplejerskeuddannelsen cvu vita. "Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.". Apr. 21, 2007. http://www.cvuvita.dk/syge/underside_frame.asp?id=655.
Bilag 1. Stillings og funktionsbeskrivelse for projektleder Stillings- og funktionsbeskrivelse for projektleder til tværfagligt klinisk studieafsnit ved Kirurgisk Center, Ortopædkirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Klinik Holstebro Stillingsbetegnelse Projektleder Ansættelsessted Ortopædkirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt, Klinik Holstebro Organisatorisk placering Ansættelsesform Ansættelsesforhold Formelt ansvarsområde Andet Projektlederen er organisatorisk placeret i Ortopædkirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt, Klinik Holstebro. Refererer med hensyn til den daglige drift til klinikledelsen i Ortopædkirurgisk Klinik Holstebro. Projektlederen indgår i styregruppen for Det tværfaglige kliniske studieafsnit i Ringkjøbing Amt. Der henvises til Projektbeskrivelse Tværfagligt klinisk studieafsnit i Ringkjøbing Amt - Januar 2004. Overenskomstansat med mindre andet er aftalt. Projektlederen har ansvaret for at tilrettelægge, koordinere, dokumentere, kvalitetssikre og evaluere aktiviteterne i studieafsnittet, i henhold til gældende studieordninger. Desuden skal projektlederen fungere som ressourceperson for de kliniske vejledere og har endvidere ansvaret for samarbejde og koordinering med sundhedsuddannelserne i cvu-vita og det sundhedsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet. Projektlederen indgår sammen med undervisere fra sundhedsuddannelserne i cvu-vita, det sundhedsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet og de kliniske vejledere, i seminarer, faglig refleksion, vejledning og evaluering ved hver studieperiodes afslutning. Projektlederstillingen er berammet til en 3 årig periode. Udarbejdet af Styregruppen for Det tværfaglige kliniske studieafsnit i Ringkjøbing Amt marts 2004 Dato Marts 2004
26 Bilag 2. Interviewguide Læses op inden interviewet Dette interview eller dele af det vil indgå i evaluering af studieafsnittets 3 årige projektperiode. Vi ønsker at undersøge, hvad er gået godt, hvad er ikke gået godt. Hvad skal vi fortsætte med og hvad skal vi ændre? Rammer Vi bruger 1 time på interviewet. Der bliver brugt MP3 lydoptager og lydoptagelsen gemmes til eventuel senere yderligere analyse. I den endelige afrapportering vil der ikke fremgå navne på informanterne, men flere vil kunne genkendes. Er disse betingelser OK? Formål med interviewet er at høre dine overvejelser vedrørende studieafsnittet i forhold til andre praktiksteder / klinikker Hvad er det vigtigste du har set Hvad er det særlige ved studieafsnittet Er der noget der skulle have mere af / mindre af Var der noget der overraskede dig Har du nogle gode råd til forbedring og videreudvikling af studieafsnittet Pædagogik og læring - dine overvejelser om studerende lærer 1. Tværfagligt samarbejde? 2. At tage ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af patientforløb? 3. Nyt indenfor egen profession? 4. Betydning af egen rolle og indsats i det samlede forløb? 5. Skriftlig og mundtlig kommunikation? 6. Er der forskel på læringsmiljøet i studieafsnittet i forhold til andre praktiksteder Udnyttes læringspotentialet, ved at udvikle og afprøve nye måder at integrere klinisk og teoretisk undervisning i en tværfaglig sammenhæng Ser du et fagligt studiemiljø hvor der i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne udvikles og forskes indenfor kliniske områder dine overvejelser vedrørende vejledernes 7. Faglige og menneskelige kvalifikationer? 8. Arbejdsform er der sket ændringer i perioden hvad er godt hvad kan forbedres? 9. Indbyrdes samarbejde og samarbejde med projektleder? 10. Roller i forhold til studerende, andet personale og patienter? 11. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne? Organisation dine overvejelser vedrørende 1. Holdenes størrelse, bemanding og opholdets længde 2. Studieafsnittets fysiske indretning 3. Samarbejde internt og eksternt 4. Logistik 5. Projektlederens opgaver dine overvejelser vedrørende afsmittende effekt / indflydelse fra studieafsnittet til andre afsnit 6. Undersøgelse, pleje, træning, rehabilitering i studieafsnittet 7. Konferencer, stuegang 8. Vejledning af studerende /klinisk undervisning 9. Samarbejde mellem kliniske vejledere 10. Tværfagligt samarbejde generelt