Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Relaterede dokumenter
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Proteinudnyttelse i græs

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Ny viden fra Bio-Value

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

Det Biobaserede Samfund

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

STRATEGI Sektor for Økologi

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Økonomiske vurderinger i forhold til værdikæden for Grøn Bioraffinering Jensen, Jørgen Dejgård; Gylling, Morten

ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Årberetning VA info

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Det store regnestykke


Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Bornholmske Ø-grise fodret på lokalt protein

FODRING OG FODERPRODUKTION

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Afgrøder til biogasanlæg

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Hvor er Økologien på vej hen?

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

Faktaark - værdikæder for halm

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

21. februar Projekt- og Udviklingskonsulenterne Julie Lykke Jacobsen

Kvægbedriftens klimaregnskab

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Biogas. Fælles mål. Strategi

Det økologiske marked

Klimabelastning og import af Soya

Transkript:

Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv.

Flere principper at opgøre klimabelastningen på

En øget lokal produktion af protein indeholder både store bæredygtigheds- og forretningspotentialer Bæredygtighedspotentiale En øget dansk produktion af proteiner kan mindske importen af soja fra især Sydamerika og dermed reducere afskovning. Forretningspotentiale Der er en øget global efterspørgsel efter protein som følge af en global befolkningstilvækst og en voksende middelklasse. Der er en øget efterspørgslen efter nærproducerede og bæredygtige proteiner til fødevarer og foder stiger.

En lang række løsninger er nødvendige for at dække den danske import af protein Grønne biomasser: Græsprotein Blå biomasse: Søstjerner, muslinger Insekter

18% af TS 1 47% af protein 1 70% af TS 1 50% af protein 1 12% af TS 1 3% af protein 1 1 DCA Rapport 131, November 2018

Indsatsen for grøn bioraffinering er accelereret de seneste år 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 BIOREF BioValue Spir BIOBASE Multiplant OrganoFinery SUBLEEM 1.0 SuperGrassPork GreenEggs Region Midt Bioøkonomi Bioraf-Business Grøn Bioraf (Foulum demo) GUDP Fremme af grøn bioraf

Og SEGES har været med hele vejen 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 BIOREF BioValue Spir BIOBASE Multiplant OrganoFinery SUBLEEM 1.0 SuperGrassPork GreenEggs Region Midt Bioøkonomi Bioraf-Business Grøn Bioraf (Foulum demo) GUDP Fremme af grøn bioraf

Og forhåbentlig ser vi snart etableringen af de første kommercielle prototypeanlæg Kilde: SEGES.dk Kilde: lf.dk

GUDP vil i efteråret 2019 bevilge 15 mio. til etableringen af de første prototypeanlæg Kilde: GUDP

Hvis grøn bioraffinering skal realiseres skal alle led i produktionskæden have andel af værdiskabelsen Planteavler Maskinstation Bioraffinaderi Foderstofvirksomhed Husdyrproducent

På nuværende tidspunkt ser økologisk produktion økonomisk mest interessant ud Produktionsomkostninger og udbytter på markniveau er sammenlignelige Processeringsomkostningen på raffinaderiet er stort set den samme Afregningsprisen for økologisk sojakage er markant højere end sojaskrå I husdyrtætte områder kan det være en udfordring med omlægning til økologisk produktion

Økonomien for en økologisk planteavler Græsset afregnes på rod til 0,75 DKK/kg TS (0,95 DKK/FE) Græsudbytte: 7,8 t TS/ha (6.200 FE/ha) Bioraffinaderiet planlægger høsttidspunkter og afholder høstomkostninger

Økonomien for bioraffinaderiet - forudsætninger Råvarer Areal 3.000 ha Græstransport 10 km Græs 0,75 DKK/kg TS Antal slæt 5 Bioraffinaderi Anlægsinvestering 40 mio. DKK 1 Energi 1,5 mio. DKK/år 2 Levetid 20 år Salgspriser Proteinpasta 5,5 DKK/kg øko sojakage Presserest 1 DKK/FE (til biogas) Brunsaft 36 DKK/ton 1 Opskalleret fra pris (19 mio. DKK) og kapacitet (10-20 t/h) på Foulums demoanlæg 2 DCA Rapport 131, November 2018

Høst- og transportomkostninger 1 1 Baseret på system udviklet og omkostninger beregnet af M. Kjeldal og Torben Hansen

Resultat for bioraffinaderi økologisk produktion

Hvordan kommer vi i gang? Den gode forretningsplan for primærproducenter, bioraffinaderi og foderstofvirksomhed skal demonstreres Produktionsudbytter og kvaliteter skal demonstreres i demonstrations- og kommercielle prototypeanlæg I første omgang bør fokus være på at opbygge en volumenproduktion til foder De første initiativer er dog allerede igangsat med henblik på at udvikle produkter til humankonsum

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig nyhedsmail om planter, miljø og natur på www.landbrugsinfo.dk www.facebook.com/planteavl