Ældrepolitisk konference Det gode liv som gammel hvad skal der til? Danske Ældreråd, Nyborg d. 29. april 2014 Et blik på sundhedsøkonomi med fokus på forebyggelse og rehabilitering blandt andet i forhold til ældre borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk
Nogle spørgsmål: Der er mange myter på området, og vi har behov for faktuel viden, og at nogen peger på konsekvenser af nuværende praksis. Hvad er fremtidsperspektiverne, hvis vi fortsætter som nu? Er området prioriteret tilstrækkelig højt i kommunerne ift. social- og sundhedssektoren? Er der ressourcer nok på området?
Hovedemner 1. Den demografiske udvikling 2. Afledte konsekvenser i sundheds- og socialsektoren 3. Økonomien 4. Handlingsstrategier
2012
Demografien
DEMOGRAFIEN 2008 2018 Fra 2008-2018: 200.000 flere over 64 år 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlings-og plejekrævende borgere arbejdsstyrken falder, og stigende behov i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive) (og faldende olieindtægter fra Nordsøen)
Kilde: Danmarks Statistik, 65+
Kilde: Pedersen, KM: Demografien, økonomisk krise og sundhedsvæsenet Politik, 2012, 15(4): 20-33 Forventet udvikling for hovedaldersgrupper Middellevetiden for nul-årige øges med næsten 5 år frem mod 2040 Restlevetiden for 60-årige øges med tæt på 3,5 år frem mod 2040 Uanset nuværende arbejdsløshed: Mangel på arbejdskraft fremadrettet
Kilde: Danmarks Statistik 65+
Vækst i pct-del 65+årige i forhold til 2007 År for år
Vækst i pct-del 65+årige i forhold til 2007 Hovedstadsområdet År for år
Vækst/fald i antal 0-17 årige, 2007-2014 Landet, excl. Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet
Åbenbare konsekvenser
Derfor 1. Generelt: Øget fokus på ældregruppen 2. Øget fokus på kroniker-gruppen 3. Gerontopsykiatri/geriatri 4. Terminalpleje/tilbud I høj grad ældregruppen gnsn. alder for hoftealloplastik:> 70 gnsn. alder for 14 grå stær: > 75
Sikre konsekvenser af den demografiske ændring 1. Pres på sundheds-(og social)væsenet: Flere skal behandles Aldersopdelte udgiftsprofiler ved nuværende ydelses- og forbrugsmønster
Men går det helt så galt? sund aldring : en betydelig del af sundhedsudgifterne i de sidste leveår afhænger ikke af alder, men af restlevetiden. Disse sundhedsudgifter betegnes terminaludgifter. Terminaludgifterne udskydes til en højere alder, når levetiden stiger = sund aldring Illustration af sund aldring Sund aldring fjerner noget af presset fra demografien
Selvvurderet helbred: Svagt bedre i de ældre aldergsgrupper Sundhedsstyrelsen: Sundhedsprofil 2010/2013
Andel med god fysisk mobilitet blandt 60-årige eller derover 80 70 60 50 40 30 20 10 52,50 55,60 64,30 68,30 0 1 2 3 4 1987 1994 2000 2005
Andel med langvarig sygdom Sundhedsstyrelsen: Sundhedsprofil 2010/2013
Forekomsten af multisygdomme
Sundhedsøkonomien
Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt 35000 30000 25000 20000 Sundhedsudgifter per indbygger Bruttonationalindkomst per indbygger/10 Simpel korrelation: 0,97 men der er forsinkelseseffekter Årlig vækstpct 1966-1974 5,1 Årlig vækstpct. 1975-1991 1,3 Årlig vækstpct. 1992-2000 2,3 Årlig vækstpct 2001-2008 3,1 Årlig vækstpct 2009-2012 -0,7 15000 10000 5000 0 Energikrisen Genopretningen af dansk økonomi Den økonomiske krise Kilde: Statistikbanken,
Mange nye behandlinger kommet til Neonatal-afsnit Første afdeling i 1966 16 i dag Antal 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Antal hofteleds-og knæledsplastik Hofteledsplastik Knæledsplastik 1978 1983 1988 1993 1998 2002 1 grå stær: ca. 30.000 op./år ballonudvidelse/stentning transplantationer 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 - Glitazoner (diabetes) - Bicalutamide (prostatacancer) - Orlistat (fedme) - Donezepil (Alzheimers) - Proteasehæmmer (AIDS) - Lamotrigen (epilepsi) - Bifosfornat (osteoporosis) - Statin (kolesterolsænkende) - Antiviralt terapeutikum (AIDS-behandling) - Enalapril (forhøjet blodtryk) - Antiviralt kemoterapeutikum (herpes) - Triptan (migræne) - ACE-hæmmer (hypertension) - Immunmodulerende midler (transplanteringer) - H2-blokkere (mavesår) - Atypiske neuroleptika (skizofreni) - Antiøstrogen (hormon-afhængige tumorer) - Syntetisk glukokortikoid (astmabehandling) - Ikke-selektive betablokker (hypertension) - Cytostatikum (immun supressiva) - Tricykliske antidepressiva (depression) - Orale diabetesprodukt - Antibiotika (infektioner) Medicinske gennembrud 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Nye typer medicin cancer-og hjerteplaner + garantier 27
Budgetternes tilblivelse... - regionerne
Økonomiske konjunkturer Politiske præferencer Behov hovsa Osv. Den præcise proces delvist ukendt Det årlige beløb til sundhedsvæsenet Fordeles efter en fordelingsnøgle Aftale mellem regeringen og Danske Regioner (og KL) i juni måned året forud (dvs. 2014 er aftalt i juni 2013) Sjælland s til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen Hovedstaden Syd- Danmark til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen Midt- Jylland til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen Nord- Jylland til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen til sygehuse og øvrige sundhedsvæsen Budgetforhandlinger -Måske den vigtigste prioriteringsproces = årets budgetramme med tilhørende aktivitetskrav/forventninger
Det centrale dokument. Findes på Finansministeriets hjemmeside, www.fm.dk De regionale budgetter: De resterende 0,8 (80%) baseres på den alderesmæssige sammensætning af befolkningen i regionerne
OG FREMTIDENS ØKONOMISKE BILLEDE!? Kan vi ikke bare bruge noget mere på sundhedsvæsenet? Vi er jo et velstående samfund I et skattefinansieret sundhedsvæsen skal sundheds-og socialvæsenet ses i sammenhæng med hele økonomien og især den offentlige økonomi. Finanspolitisk holdbarhed bliver et nøglebegreb
Dilemmaet handlingsstrategier? Demografi Fiscal knaphed - mindst til 2020 - i bedste fald 0,4% årlig vækst i de samlede off. udgifter + omkostningsforøgende nye behandlinger, forventninger
Den makroøkonomiske jernring Vigelandsparken, Oslo mere snærende når væksten i økonomien er lav Overskrift: Fra overproportional vækst i sundhedsvæsenet til lav- eller nulvækst frem mod 2020
Nu har jeg betalt skat i langt liv og så.
Debat, Politiken 10. dec. 2013 I har løjet for den unge generation Det nye ungdomsoprør handler om en samfundskontrakt, der er blevet ødelagt - og om en generation, der er ved at blive taget i røven
Nogle handlingsstrategier Pas på dig selv (ikke pas dig selv ) Hverdagsrehabilitering Velfærdsteknologi
Avisen.dk, 15. april 2014
Avisen.dk, 15. april 2014
Avisen.dk, 15. april 2014
Avisen.dk, 15. april 2014
www.kl.dk
Velfærdsteknologi
Kommunikation mellem behandler og patient Kronisk sår-pleje KOL-patient Pace-maker-monitorering
De rige pensionister Kilde: ATP. Faktum, nr. 118, 2013
Kilde: ATP. Faktum, nr. 118, 2013
Hovedkonklusioner 1. Den demografiske udvikling 2. Afledte konsekvenser i sundheds- og socialsektoren 3. Økonomien 4. Handlingsstrategier