Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis

Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2009/10 Kaptajnløjtnant Jesper H. Lynge Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis

Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2009/10 Kaptajnløjtnant Jesper H. Lynge 17.maj 2010 Titel: DANMARKS SIKKERHEDSPOLITISKE UDFORDRINGER I ARKTIS Problemformulering: Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i Arktis? Spørgsmålet besvares ved hjælp af en analyse af den nuværende situation i Arktis, herunder forholdet mellem Grønland og Danmark, samt en vurdering af Danmarks bevæggrunde for landets ageren i det arktiske område. Vejleder: Chef for Center For Militærhistorie (CFM) Ph.D Niels Bo Poulsen Speciale data: - 20.167 ord eksklusiv, abstract, resumé, indholdsfortegnelse og bibliografi - 3 bilag (1.stk. vedhæftet i PDF format) 1

ABSTRACT This essay is an analysis of the Danish situation in the Arctic region. The aim of the essay is to answer the following question: What security challenges does Denmark face in the Arctic? Barry Buzans theory regarding security policy in five sectors extracted from the book; People, States and Fear is used to conduct the analysis. In order to gain access to an explanation of why the identified challenges should be seen as challenges from a Danish perspective, traditional theory in regard to international relationships have been used. The findings are that Denmark faces challenges in the military sector, the political sector, the economical sector, the societal sector and the environmental sector. But these challenges should not lead to a revolution of how Danish policy should be conducted in the future. The main challenges is to maintain the current balance in the arctic region whereas: military low intensity, enable economic benefits from the coming reclamation of oil, gas and minerals, maintain Greenland within the Danish regency despite Greenlandic selfgovernment, sustain the Danish position on the international scene, and ensure that environmental actions do not hamper the extractions of the Greenlandic gold. The overall main challenge for Denmark is to Stay calm 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé s.5 1. KAPITEL Opgavediskussion 1.1. Motivation og relevans s.6 1.2. Overordnet problemstilling s.7 1.3. Specialets problemformulering s.9 1.4. Opbygning og metode s.9 1.4.1 Metode s.9 1.4.2 Opbygning s.9 1.4.3 Illustreret opbygning s.9 1.5. Teorivalg s.10 1.5.1 Primær teori s.15 1.5.2 Sekundær teori s.16 1.5.3 Operationalisering af teori s.16 1.5.4 Teorikritik s.17 1.6. Periodeafgrænsning s.18 1.7. Andre afgrænsninger s.19 1.8. Begrebsapparat og definitioner s.19 1.9. Specialets empiriske grundlag s.20 1.10. Opgavens potentielle fejlkilder s.21 2. KAPITEL Sikkerhedspolitiske forhold i det arktiske område 2.0 De arktiske forhold s.22 2.1 Militær sikkerhed s.23 2.1.1 Danmarks militære tilstedeværelse i Arktis s.23 2.1.2 Danmarks arktiske strategi i relation til militær sikkerhed s.24 2.1.3 Ruslands militære tilstedeværelse i Arktis s.24 2.1.4 Ruslands Arktis strategi s.25 2.2. Politisk sikkerhed s.26 2.2.1 Grønlands nuværende politiske situation s.26 2.2.2 Den arktiske strategi i relation til Grønlands politiske situation s.27 2.3 Økonomisk sikkerhed s.28 2.3.1 Grønlands nuværende økonomiske situation s.28 2.3.2 Den arktiske strategi i relation til den økonomiske situation s.29 2.4. Samfundsmæssig sikkerhed s.29 2.4.1 Grønlands nuværende samfundsmæssige situation s.29 2.4.2 Den arktiske strategi i relation til Grønlands samfundsmæssige situation s.31 2.5 Miljømæssig sikkerhed s.31 2.5.1 Den nuværende miljømæssige situation i Arktis s.31 2.5.2 Den arktiske strategi i relation til den miljømæssige situation s.32 3. KAPITEL Analyse af de sikkerhedspolitiske elementer i det arktiske område 3.1. Militær sikkerhed s.34 3.1.1 Delkonklusion s.35 3.1.2 Ruslands militære tilstedeværelse i Arktis s.35 3.1.3 Ruslands Arktis strategi s.36 3.1.4 Delkonklusion vedr. Ruslands militære tilstedeværelse i Arktis s.37 3

3.2. Politisk sikkerhed s.37 3.2.1 Delkonklusion s.38 3.3. Økonomisk sikkerhed s.38 3.3.1 Delkonklusion s.39 3.4. Samfundsmæssig sikkerhed s.39 3.4.1. Delkonklusion s.40 3.5. Miljømæssig sikkerhed s.40 3.5.1. Delkonklusion s.41 4. KAPITEL Vurdering af de sikkerhedspolitiske udfordringer 4.1 Militær sikkerhed s.43 4.1.1 Delkonklusion s.44 4.2 Politisk sikkerhed s.45 4.2.1 Delkonklusion s.47 4.3 Økonomisk sikkerhed s.47 4.3.1 Delkonklusion s.48 4.4 Samfundsmæssig sikkerhed s.49 4.4.1 Delkonklusion s.50 4.5 Miljømæssig sikkerhed s.50 4.5.1 Delkonklusion s.52 5. KAPITEL Konklusion s.53 6. KAPITEL Perspektivering s.57 Bibliografi s.59 Bilag - 1. EEZ grænserne i Arktis og bestridte områder s.61-2. Forekomster af råstoffer i Grønland s.62-3. Forekomster af fossile brændstoffer i Arktis NIL 4

RESUMÉ En russisk mini-ubåd placerede d. 2. august 2007 et russisk flag på Nordpolen og satte dermed det arktiske kapløb i gang i hvert fald ifølge medierne. Hvad omhandler dette tilsyneladende fornyede fokus på det arktiske område, og hvorledes skal de udfordringer, der følger med, håndteres? Det er efterhånden en almen antagelse, at den globale opvarmning medfører afsmeltning af ismasserne i det arktiske område. En afsmeltning, som medvirker til en global vandstandsforøgelse, og grundet dette forhold var emnet hot under det netop afholdte COP15 møde i København. Men hvad betyder denne afsmeltning regionalt inden for den arktiske sfære? Den giver mulighed for udnyttelse af de ressourcer, som tidligere har været utilgængelige grundet ismasserne - velstandsforøgelse, og den giver mulighed for nye handelsveje for skibstrafikken mellem kontinenterne. Positive regionale, og til dels også globale, effekter som følge af et globalt problem. Danmark er normalt ikke kendetegnet som en betydelig aktør på den internationale scene, men netop i relation til det arktiske område befinder Danmark sig i selskab med Rusland, USA, Canada, og Norge, hvori særligt de to første må anses for at tilhøre den tunge ende på den internationale scene. Dette sammenfattet med ressourceforekomster i området, vores rigsfællesskabsforpligtelser i Arktis, Grønlands overgang til selvstyre i 2009 - rodfæstet på en grønlandsk ideologi om total frigørelse fra Danmark og presset på miljøet har været medvirkende til at danne specialets problemspørgsmål: Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i Arktis? Spørgsmålet besvares ved anvendelse af Barry Buzans teori omkring sikkerhedspolitik, som er opdelt i fem elementer: militær sikkerhed, økonomisk sikkerhed, samfundsmæssig sikkerhed, politisk sikkerhed og endelig miljømæssig sikkerhed. En opdeling jeg finder hensigtsmæssig, idet denne medvirker til en helhedsbetragtning af det sikkerhedspolitiske spektrum. Udover Barry Buzans elementteori belyses Danmarks bevæggrund for at håndtere de lokaliserede udfordringer ved brug af traditionelle teorikomplekser inden for international politik herunder neo-realismen, neo-liberalismen og Buzans teori om sammenhængskraften internt i staten. Specialet er opbygget som et casestudie, hvori jeg analyserer på udvalgt empiri med henblik på at tilvejebringe indsigt, forståelse og viden om henholdsvis den arktiske arena samt Danmarks bevæggrunde for at håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer. Konklusionen i specialet lægger ikke op til en revolution tværtimod. Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis består i at bibeholde den militære lave intensitet og samtidig bevare sin politiske indflydelse på den internationale scene. Danmark skal fortsætte støtten til opbygningen af et selvstændigt grønlandsk samfund, samtidigt med at Grønland fastholdes inden for rigsfællesskabet, og Danmark skal arbejde for en legitimering af et krav om overskudsdeling, når råstofeventyret begynder at give afkast. Endeligt skal de miljømæssige opgaver i Arktis håndteres, uden at spænde ben for en fremadrettet mulig økonomisk indtjening. 5

1. KAPITEL OPGAVEDISKUSSION 1.1. Motivation og relevans Danmark har siden koloniseringen af Grønland været en aktiv aktør i det arktiske område. Denne aktive rolle har Danmark i en stor del af tiden været alene om, dog har navnlig to årsager været medvirkende til, at andre nationer ligeledes har haft fokus på området: Kommerciel- og militærstrategisk udnyttelse. Den kommercielle udnyttelse var særlig udtalt i begyndelsen af sidste århundrede, hvor Danmark og Norge igennem længere tid kæmpede en diplomatisk kamp om fangstrettighederne i Nordøst Grønland, hvilket som bekendt faldt ud til Danmarks fordel 1. Den militærstrategiske interesse for området kom særligt i fokus under Anden Verdenskrig, hvor såvel tyskerne som de allierede så muligheden for etablering af vejrstationer på Grønland med det formål at forudsige vejret i Europa til brug for planlægning af bombekampagner mod hinanden. Anden Verdenskrig blev afløst af den kolde krig, hvor den nukleare afskrækkelsesstrategi mellem USA og Rusland spillede en afgørende rolle. Teknologien muliggjorde dog ikke, at landene kunne gennemføre bombekampagner fra det ene kontinent til det andet, hvorfor det arktiske område var interessant med henblik på at have våben placeret inden for rækkevidde af modstanderen 2. Som følge heraf foretog USA udbygning af sine baser og landingspladser på Grønland, hvoraf Sønder Strømfjord, Narssasuaq og Thule Air Base var de største og mest veludbyggede. De våbenteknologiske fremskridt betød dog hurtigt, at behovet for en bevæbnet mellemstation svandt, hvorfor USA allerede i slutningen af 1950 erne påbegyndte rømning af deres baser på Grønland 3. Endvidere betød ophøret af den kolde krig en yderligere nedtoning af Grønlands militærstrategiske betydning, hvilket ses blandt andet ved at USA s nuværende militære tilstedeværelse i landet, der i dag udelukkende består af en militærstrategisk radar 4 på Thule Air Base (TAB). I begyndelsen af dette århundrede opstod to nye fænomener, hvilket igen bragte det arktiske område i fokus: Ændringen i trusselsbilledet og ændringen i udbredelsen af havisen grundet den globale opvarmning 5. Ændringen i trusselsbilledet siden Sovjetunionens kollaps har medvirket til en fornyet nuklear trussel blandt andet på grund af spredningen af tidligere sovjetiske våben, men også grundet nye nukleare udviklingsprogrammer i lande, som særligt USA anser fjendtligt indstillet: Nord Korea og Iran. Denne spredning af de tidligere russiske nukleare våben samt våbenudviklingen og ændringen af det traditionelle trusselsbillede har medført, at der igen ses mulighed for et nukleart angreb mod vesten. Blandt andet derfor argumenterer især USA for et fortsat militærstrategisk behov i Arktis 6. 1 Haag dommen af 1933 2 Den korteste distance mellem størstedelen af Rusland og USA er via det arktise område (sfærisk geometri) 3 Grønland under den kolde krig s.236 238 hvori følgende fremgår; Overdragelse af Grønnedal til Danmark i 1951, Rømning af Narssasuaq i 1958, Rømning af Sønder Strømfjord i 1958 4 Thule air base officielle hjemmeside, 3.februar 2010, tilgængelig på addressen: http://www.peterson.af.mil/units/821stairbase/index.asp 5 Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s.39 6

Ændringen i havisens udbredelse og den gennemsnitlige tykkelse af denne samt den teknologiske udvikling, har åbnet op for kommerciel udnyttelse af de naturrigdomme, som isens udbredelse tidligere har været en hindring for, og derudover givet mulighed for åbning af nye handelsruter for den civile skibsfart. Særligt den kommercielle udnyttelse af de ressourcer, som findes i det arktiske område, har medvirket til, at debatten omkring området de seneste år er tiltaget, og overskrifter som nedenstående er ikke længere et særsyn. THE BATTLE FOR THE ARCTIC - overskriften på et canadisk TV program 7. WHO OWNS THE ARCTIC - forsiden af Time magazine oktober 2007 8 Figur 1: Time magazine Årsagen til det fornyede fokus og den tiltagende debat omkring Arktis kan være rodfæstet i en længere række af bevæggrunde og er i særdeleshed afhængig af hvilken diskurs, der følges, og hvilken grundhypotese iagttageren vælger at foretage sin vurdering efter: Er der råstoffer gemt under havisen, som den nuværende afsmeltning vil gøre tilgængelige inden for nærmeste fremtid? Er det arktiske område den nye arena, hvor nationer kan demonstrere international indflydelse overfor hinanden? Benyttes det arktiske område i et nationalt politisk spil overfor egen befolkning? Er det medierne, der ser en god historie og dermed er medvirkende til at italesætte en potentiel konflikt med henblik på at få høje seer- og læsertal? Samlet set kan årsagerne til det fornyede fokus være flere, men uagtet den valgte diskurs eller grundhypotese, så er der det fællestræk for de nationer 9, som har tilknytning til det arktiske område, at hver nation har udformet en Arktis strategi, og de har dermed signaleret en fornyet interesse for området. Danmark har ligeledes sammen med Grønland udformet en Arktis strategi, og til trods for at strategibegrebet (specialets fortolkning af strategi begrebet defineres i pkt. 1.8) i vidt omfang tolkes og anvendes særdeles forskelligt afhængig af konteksten, ser jeg den dansk/grønlandske Arktis strategi som et udtryk for Danmarks og Grønlands vision og dermed en retningsanvisning på, hvorledes de fremadrettede udfordringer i Arktis ønskes håndteret. 1.2. Overordnet problemstilling Som nævnt ovenfor så er debatten om det arktiske område tiltaget betragteligt inden for den seneste årrække, og igen som nævnt ovenfor, ses bevæggrunden for den enkelte nation at kunne være forskellig. 6 Geopolitics in the North, 3. februar 2010, tilgængelig på addressen: http://www.geopoliticsnorth.org/index.php?option=com_content&view=article&id=84&itemid=69&limitstart=2 7 Canadian Broadcast Center, 4. februar 2010, tilgængelig på adressen: http://www.cbc.ca/documentaries/doczone/2009/battleforthearctic/index.html 8 Time magazine, 4. febraur 2010, tilgængelig på adressen: http://www.time.com/time/covers/0,16641,20071001,00.html 9 Danmark, Norge, Canada, USA og Rusland 7

I Danmark synes den primære motivation for det fornyede fokus at være rodfæstet i to forhold: Klimaændringer og adgang til ressourcer. Klimaændringer adresseres i Danmark som et globalt problem, og både tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen samt tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har begge flere gange kædet klimaændringerne sammen med de sikkerhedspolitiske udfordringer, som det internationale samfund står overfor 10. Men i kølvandet på klimaændringerne fremkommer et nyt fænomen, der tillige har fået en anseelig bevågenhed i Danmark: adgang til ressourcerne, herunder hvem har adgang til hvad, og hvem kan gøre krav på hvad? I Danmark rettes spørgsmålet omkring adgangen til ressourcerne ofte eksternt med reference til de bestridte områder i Arktis herunder i særdeleshed mod Rusland og Canada. I forhold til Canada er ressourcefordelingen ofte konkretiseret til diskussionen om ejerskabet af Hans Ø, der er beliggende i Kennedy kanalen mellem Canada og Danmark, og i forhold Rusland er det i relation til Lomonosovryggen, der er en forlængelse af den russiske tektoniske plade, som strækker sig henover Nordpolen og ned mod Grønland 11. Som en naturlig følge af denne overvejende eksterne adressering ses ressourceadgangsspørgsmålet ofte i det snævre sikkerhedspolitiske perspektiv magtbalancen mellem to stater, men kan adgangen til ressource omhandle andre forhold? Den 13. juni 2009 blev Lov om Grønlands Selvstyre (nr.473) vedtaget. Af paragraf 7 fremgår, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre, og ved indtægt på over 75 millioner kroner modregnes 50% af indtægten i Danmarks bloktilskud til Grønland. Af paragraf 10 fremgår imidlertid, at såfremt Danmarks bloktilskud til Grønland reduceres til 0 kr. som følge af Grønlands råstofindtjening indledes forhandlinger mellem Grønland og Danmark vedrørende de fremtidige økonomiske relationer mellem landene, herunder om fordeling af indtægterne fra råstofaktiviteterne. Med afsæt heri ses mulighed for dannelse af en ny grundhypotese, hvor hovedspørgsmålet stadig er i relation til ressourcefordelingen, men hvor fordelingsspørgsmålet ikke længere er eksternt, men derimod internt fokuseret. Er dette en mulighed, eller er det en kombination? Det nuværende regeringsparti i det grønlandske hjemmestyre Inuit Ataqatigiit (IA) har udtrykt ønske om total frigørelse fra Danmark. Et ønske som ses tydeligt i partiets partiprogram, og som tilsyneladende har fået rodfæste i den grønlandske befolkning. Men er en sådan frigørelse fra Danmark realistisk, og hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer medfører denne frigørelsesbevægelse for Danmark? Som det kan ses af ovenstående, er der i det arktiske område en række anliggender, som naturligt medfører en række udfordringer, såfremt de skal håndteres. Dels ses de eksterne anliggender mellem de fem arktiske nationer, men ligeledes som følge af Grønlands overgang til selvstyre i 2009 ses en række interne forhold, som kan skabe udfordringer. Derfor er det både relevant og aktuelt at lokalisere de udfordringer, som Danmark står overfor i relation til det arktiske område. 10 Statsministeriet hjemmeside, 23.april 2010, tilgængelig på adressen: http://www.stm.dk/index/dokumenter.asp/_p_10562.html 11 British Broadcasting Cooperation (BBC), 13. april 2010, tilgængelig på adressen: http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/6941569.stm#map 8

1.3. Specialets problemformulering På baggrund af ovenstående problemstillinger er følgende problemformulering opstillet: Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i Arktis? Spørgsmålet besvares ved hjælp af en analyse af den nuværende situation i Arktis, herunder forholdet mellem Grønland og Danmark, samt en vurdering af Danmarks bevæggrunde for landets ageren i det arktiske område. 1.4. Opbygning og metode 1.4.1 Metode Valg af metode fremstår ofte som et valg imellem to: den kvantitative og den kvalitative. Kendetegnet ved den kvalitative metode er forståelse af sammenhænge i det felt, der undersøges. Denne ses ofte i relation til et case-studys, hvor hensigten er at foretage vurdering af en fremlagt diskurs, for eksempel når der udvælges synspunkter eller anden beskrevet empiri, og der her udfra foretages en analyse og vurdering med henblik på at tilvejebringe et bud på en besvarelse af opgaven. Den kvantitative metode er kendetegnet ved, at der forsøges at finde en forklaring på årsagssammenhænge i det felt, der undersøges, og anvendes ofte i forbindelse med l målbare undersøgelser. Et eksempel herpå er i opgaver, hvor et eksakt svar på baggrund af en bred undersøgelse eller optælling, er resultatet af opgaven. Idet dette speciale tager udgangspunkt i ét case-studie af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis, ligger dette inden for den kvalitative metodes karakteristika, hvorfor jeg har valgt den kvalitative metode. Et metodevalg, som potentielt giver mulighed for at indholdet i opgaven bliver farvet, afhængig af den empiri der udvælges. Med henblik på at minimere denne potentielle farvede fortolkning er, som det vil fremgå af afsnit 1.10, udvælgelsen af empiri til specialet foretaget med dette opmærksomhedspunkt. 1.4.2 Opbygning Specialet vil blive indledt med nærværende kapitel, der vil indeholde en overordnet introduktion til problemstillingen, problemformuleringen, opbygningen, indholdet, afgrænsninger og en begrundelse for teorivalget. Herefter vil specialet bestå af en redegørelse, hvor jeg fokuserer på de dele af sikkerhedspolitikken, der er udvalgt med afsæt i teorivalget. Herudover vil der i form af en redegørende analyse uddrages den del af Danmarks og Grønlands Arktis strategi, som indeholder tilsvarende sikkerhedspolitiske emner. Efter redegørelsen vil jeg gennemføre en analyse af de sikkerhedspolitiske emner, der er redegjort for. Analysen vil bestå af en række delanalyser, der hver afsluttes med en delkonklusion. Disse delkonklusioner anvender jeg til at foretage en vurdering af analyseresultatet og med afsæt heri identificere et muligt dansk bevæggrund for at skulle håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis. Denne vurdering/validering vil ligeledes være opdelt i en række delelementer, der hver afsluttes med en sammenfatning. Efterfølgende vil disse sammenfatninger udgøre grundlaget for konklusionen. Specialet vil afsluttes med en perspektivering, hvori der foretages en validering af den frembragte konklusion. 1.4.3 Illustreret opbygning Udover den i pkt. 1.4.2 beskrevne kronologi er specialets opbygning nedenfor skitseret med det formål at danne et visuelt overblik. De enkelte kasser i nedenstående illustration repræsenterer endvidere, hvorledes problemstillingen henholdsvis bredes ud, og til sidst sammenfattes i en konklusion. 9

Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis Kap. 2 Sikkerhedspolitiske forhold og Arktis strategi MIL POL ØKS CIV Miljø Kap 3 Analyse af de sikkerhedspolitiske forhold Delkonklusion MILITÆRT Delkonklusion POLITISK Delkonklusion ØKONOMISK Delkonklusion CIVILT Delkonklusion MILJØ Kap 4 Vurdering Kapitel 5 Konklusion Kapitel 6 Perspektivering 1.5. Teorivalg Sikkerhedspolitik nævnes ofte i forbindelse med den arktiske debat, herunder hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer det fornyede fokus medfører. Begrebet sikkerhedspolitik har væsentlig forskellig betydning, afhængig af hvem der fortolker begrebet, og de elementer, som indgår i sikkerhedspolitik er ligeledes væsentligt forskellige igen afhængigt af, hvilken kontekst begrebet er taget fra eller brugt i. I international politik og dermed implicit sikkerhedspolitik findes der en længere række af teorier, som omhandler dette emne. Generelt ses dog fire overordnede retninger, som har en større række af forgreninger henholdsvis mellem hinanden og i underteorier. De fire hovedretninger inden for International Politik er: Realisme, Liberalisme, Konstruktivisme og 10

Den Engelske Skole. Med henblik på at foretage til- eller fravalg af teori i specialet benævnes de nedenfor med en kortfattet beskrivelse af den enkelte teori. Realismen 12 Grundantagelsen i realismen er, at internationale relationer er konfliktfyldte og ultimativt afgøres ved krig eller trusler herom. Hensynet i realismen er at sikre statens overlevelse, og i relation til international politik handler dette om magtforholdet mellem staterne. Ifølge Realismen er det internationale system anarkisk 13 - uden statslig overherredømme. De internationale organisationer anses i den henseende som fora for staters ageren snarere end væsentlige aktører. Den klassiske realisme, som er kendetegnet ved Hans Morgenthau, er senere hen viderefortolket, hvorved begrebet neo-realisme er opstået. Et begreb, som igen er blevet opdelt i henholdsvis Offensiv og Defensiv realisme. - Offensiv realisme 14, som er beskrevet ved John Mearshimer, har primært fokus på at magtmaksimere bogstaveligt tolket som, at staten ønsker at foretage oprustning med henblik på herigennem at forøge sin indflydelse. - Defensiv realisme 15, som er beskrevet ved Kenneth Waltz, har primært fokus på at sikkerhedsmaksimere bogstaveligt tolket som, at staten ønsker at beskytte sig mod trusler fra andre stater, eventuelt i form af alliancedannelser. Liberalismen 16 I modsætning til realismen er grundantagelsen i liberalismen, at internationale relationer kan medvirke til at fremme fred og dermed undgå væbnede konflikter mellem nationer. Ifølge liberalismen sikres individet igennem demokratisk styreform samt gennem samhandel og frihandel mellem staterne. Hermed svinder incitamentet til at gå i krig, idet staterne er afhængige af hinanden, og individet har rettigheder inden for staten. Denne klassiske liberalistiske teori, som er kendetegnet ved John Locke, er sidenhen viderefortolket, hvorved fire typer af liberalisme er opstået: Sociologisk Liberalisme, Interdependentisk Liberalisme, Institutionel Liberalisme og Republikansk Liberalisme. Særligt den Interdependentisk Liberalisme, der ligeledes betegnes Neo-Liberalisme, har vundet indpas inden for teorierne omkring International Politik, og i relation til specialets emne ses det kun relevant at beskrive karakteristika for denne teori. - Neo-Liberalisme 17, som er beskrevet ved Robert Keohane, anerkender staten som selvstændig aktør i det internationale anarkiske system. Herudover anser neoliberalisterne de interdependentiske forhold mellem staterne via de internationale systemer, som måden hvorpå krig og konflikter undgås. Sidst har neo-liberalisterne fokuseret på, at der i interstatslige forhold er tale om absolutte gevinster versus relative gevinster. Dette bevirker, at der mellem staterne fokuseres på, hvor meget den enkelte stat kan få ud af et samarbejde i modsætning til hvis der fokuseres på, hvor meget den enkelte stat kan få ud af samarbejdet i forhold til en anden stat. 12 Politics among nations: The struggle for Power and peace udgivet 1967 A realist theory of international politics 13 Den store danske encyklopædi, 13.marts 2010, tilgængelig på adressen: http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/sprog/fremmedord/al-ar/anarkisk?highlight=anarkisk 14 One hundred year commemoration to the life of Hans Morgenthau udgivet 2004 Power and fear in great power politics 15 International security udgivet 2000 Structural Realism after the cold War 16 The Globalization Of world Politics 3 rd kapitel 8 17 The Globalization Of world Politics 3 rd kapitel 9 11

Konstruktivismen 18 Konstruktivisme er et forholdsvist nyt teoretisk begreb inden for international politik og er beskrevet ved Alexander Wendt. Kendetegnet ved konstruktivismen er, at den er rodfæstet i den diskusive atmosfære, hvori begreber, udfordringer, trusler osv. er sociale konstruktioner. Teoriens hovedfokus er på, hvorledes stater opfatter hinanden og herigennem skaber sociale relationer, der udvikles over tid. Konstruktivismen står populistisk sagt i opposition til realismen og liberalismen, idet konstruktivismen anser disse for at have fokus på de strukturer, der eksisterer i det internationale system frem for fokus på forståelse af de menneskelige handlinger, som har indflydelse på staters internationale relationer. Den Engelske Skole 19 Den Engelske Skole, som er beskrevet ved Hedley Bull, lægger sig stilmæssigt mellem realismen og liberalismen, hvorfor elementer fra begge poler indgår. Teorien har sit hovedfokus på den ideologi, som den enkelte stat agerer med i det internationale system, hvor hensigten er at skabe en balance mellem orden og retfærdighed. En betragtning hvori der i et vist omfang ikke skelnes til, hvorvidt en handling er retfærdig eller uretfærdig, så længe der ikke er uorden. Til Den Engelske Skole knytter sig tre overordnede hensyn og begreber, som løbende overvejes i forbindelse med en stats ageren: - Realisme (anarki og magtpolitik) - Revolutionisme (humanitet og menneskeret) - Rationalisme (samfund og international ret) I relation til specialet havde et valg af realismen eller en af dennes underretninger været nærliggende, såfremt hovedspørgsmålet i specialet have været på de hårde sikkerhedspolitiske forhold mellem eksempelvis Danmark og Rusland. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor realismen som primær teori ikke anses velegnet. Et valg på den liberalistiske teori havde været hensigtsmæssig, såfremt hovedspørgsmålet i specialet kun havde været på den økonomiske og handelsmæssige interaktion mellem eksempelvis Grønland og de resterende arktiske nationer. Herudover havde den liberalistiske teori været relevant, såfremt hovedspørgsmålet i specialet havde været fokuseret på de interdepedentiske forhold mellem Grønland og Danmark. Men hensigten med specialet er mere end det, hensigten er ligeledes at få kendskab til eventuelle militære, kulturelle, miljømæssige mv. udfordringer. Derfor trods muligheden for både at anskue de primært bløde internaktioner mellem Rigsfællesskabet og de øvrige arktiske nationer og de interne relationer mellem Grønland og Danmark, anses denne ikke som fyldestgørende ved betragtning af hele det sikkerhedspolitiske spektrum, og det er i dette helhedsbillede, at de sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark i Arktis søges lokaliseret. Konstruktivismen havde været et nærliggende valg i relation til dette speciale. Baggrunden herfor ses alene i det populistiske ordvalg Kapløbet om Arktis 20, hvor den konstruktivistiske teori kunne have tilvejebragt en forståelse for, hvad Det arktiske kapløb handler om for den enkelte nation. Endvidere kan konstruktivismen i lighed med liberalismen tilvejebringe forståelse af de interne forhold mellem Grønland og Danmark. Imidlertid opstår problemet ved den konstruktivistiske teori i, at teorien er rodfæstet i den 18 Anarchy is what states make of it udgivet 1992 af Alexander Wendt 19 Introduction to International relations Theories and Approaches udgivet 2007 International Society 20 Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s.43 12

diskursive atmosfære. I relation til specialet er fokus imidlertid ikke på de sproglige konstruktioner af Arktis problematikken, hvorfor teorien ligeledes er fravalgt. Sidstnævnte hovedretning inden for international politik Den engelske skole er i lighed med de tre andre tillige fravalgt. Baggrunden for dette valg er taget ud fra den betragtning, at Den engelske skole har sit hovedfokus på de internationale systemer og nationernes tilstræben efter orden i dette. Den engelske skole havde været et relevant valg, såfremt hovedspørgsmålet havde været fokuseret på det arktiske område som en helhed, idet selve Arktis kunne anskues som et selvstændigt system. I den forbindelse findes det nærliggende at bringe Illulissat erklæringen 21 i spil for en sådan argumentation. Denne overvejende systembetragtning mellem staterne medvirker til, at eventuelle udfordringer internt i rigsfællesskabet umiddelbart ikke vil blive belyst ved anvendelse af Den Engelske skole og dermed utilsigtet blive udeladt i relation til besvarelse af hovedspørgsmålet. Som det fremgår af ovenstående, er tre af de fire rendyrkede hovedretninger indenfor international politik fravalgt på grund af, at de oprindeligt er udformet med henblik på at skabe forklaringskraft for forhold mellem stater. Den sidste konstruktivismen vurderes at kunne have belyst det interne forhold mellem Grønland og Danmark, men er fravalgt grundet konstruktivismens fokus på de sproglige konstruktioner. Med afsæt i dette interne perspektiv findes det derfor relevant at søge mod en teori, som vedrører den interne sammenhængskraft i en nation, og til dette har Barry Buzan fremlagt en teori, som er beskrevet nedenfor; Buzans teori om sammenhængskraften internt i staten 22 Buzans teori om sammenhængskraften i en nation eller region er primært inspireret af tiden efter den kolde krigs afslutning og har til formål at forklare, hvorledes og hvorfor konflikter opstår i den nye verdensorden. Teorien tager sit udgangspunkt i en kategorisering af henholdsvis svage og stærke stater, og med afsæt heri lokaliserer teorien mulige incitamenter for, at den enkelte nation indleder en væbnet konflikt indenfor egen region, eller at der eksempelvis udbryder borgerkrig, etniske udrensninger eller løsrivelseskampe internt i landet. Teorien er illustreret ved en trekant, hvor det enkelte hjørne i trekanten repræsenterer henholdsvis ideen om staten, statens fysiske base og den institutionelle del af staten. I relation til specialet findes Buzans teori omkring sammenhængskraften i staten som ovenfor beskrevet anvendelig, dersom hovedspørgsmålet havde været inspireret af etableringen af det grønlandske selvstyre i 2009. Herunder hvis grundhypotesen i specialet havde taget sit udgangspunkt i Grønland som selvstændig stat og dermed total løsrevet fra Danmark. Dette er i midlertidig ikke tilfældet, selv om specialet på flere områder angiver et klart skel mellem Grønland af Danmark netop som følge af selvstyret. Hensigten med specialet er at tilvejebringe den mest nuancerede indsigt i, hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer Danmark står overfor i Arktis, dels i relation til de eksterne påvirkninger, men ligeledes som følge af de interne forhold. På baggrund af ovenstående fravalg af teorier, som alle ses at kunne anvendes i specialet, dog med begrænsninger, søges en teori som indeholder både de eksterne, men ligeledes de interne sikkerhedspolitiske forhold. En teori, som vurderes at kunne give en 21 Oceanlaw, 14. april 2010, tilgængelig på adressen http://www.oceanlaw.org/downloads/arctic/ilulissat_declaration.pdf 22 People, states & Fear kap.2 13

samlet indsigt i de sikkerhedspolitiske forhold, hvor der ikke mere eller mindre entydigt fokuseres på ét sikkerhedselement, eksempelvis hård sikkerhed. En anden af Barry Buzans teorier fremlagde han i 1991, og denne indeholdt en ny holistisk teori omkring sikkerhedspolitik, en teori, hvor sikkerhedspolitikken blev opdelt i fem elementer: Den militære, politiske, samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige 23. Baggrunden for denne opdeling skyldtes flere forhold. Ifølge Buzan opstod der i den sidste del af den kolde krig en række nye trusler, der ikke umiddelbart kunne placeres inden for de på det tidspunkt dominerende sikkerhedspolitiske aspekter; de militære og politiske 24, men også trusler opstået som følge af økonomiske og miljømæssige forhold. Endvidere sås en kompleksitet inden for hele det sikkerhedspolitiske spektrum, da påvirkninger af et element havde indflydelse på et andet element et system i systemer. Med henblik på at kunne analysere de sikkerhedsmæssige udfordringer en given stat stod overfor, fandt Buzan det derfor hensigtsmæssigt at foretage denne elementopdeling. En opdeling, der medvirkede til at reducere kompleksiteten i det sikkerhedspolitiske spektrum og dermed muliggjorde en mere ren analyse af de enkelte sikkerhedspolitiske forhold 25. Denne elementopdeling er senere hen annekteret som et af grundfundamenterne i Københavnerskolen 26. I deres opfattelse er elementopdelingen dog overført til geografiske regioner, hvor baggrunden herfor skyldes det forhold, at der i de definerede regioner ses et sammenfald af de sikkerhedsmæssige udfordringer, og det er dette sammenfald, der er medvirkende til at danne regionale sikkerheds komplekser 27, som staten enten tilhører eller ikke tilhører. I relation til det arktiske område, så tilhører Grønland ikke en sådan region, men optræder som en insulator 28. En placering der sandsynligvis kan tilskrives flere forhold: - som der nævnes i Regions and Powers s.484, kan insulatoren tilhøre flere regioner, eller ingen. Begge betragtninger kan applikeres på Grønland. Grønland kan tilhøre Europa grundet rigsfællesskabet med Danmark og Nord Amerika grundet geografien og USA s tidligere og nuværende militærstrategiske brug af Grønland. Grønland kan ligeledes anskues som ikketilhørende en region, idet landet er placeret geografisk, hvor modsatrettede regionale sikkerheds komplekser grænser op mod hinanden (mellem region Nord Amerika, Europa og Sovjet) - et andet forhold, der kan være medvirkende til, at Grønland ikke er del af en region i Københavnerskolens regionsopdeling, kan skyldes det mindre synlige fokus på det arktiske område i 2003. Et perspektiv som bliver understøttet ved gennemlæsning af Udenrigspolitisk årbog 2009, hvori det fremgår, at størstedelen af de fem nationer omkring Arktis har publiceret og fornyet deres fokus i perioden efter 2003 29. Med teoriens definering af Grønland som en insulator og dermed passive betydning for intereaktionen mellem regionerne fravælges Københavnerskolens videreudvikling af Barry Buzans elementteori. 23 People, states & Fear kapitel 3 24 Security a new Framework for Analysis s. 7 25 Ibid s.8 26 Security a new Framework for Analysis 27 Regions and Powers s. 86 28 Regions and Powers kort 2 samt s. 485 og definition s. 490 29 Canada:2006, USA 2009 (1994), Rusland 2008 (2001), Danmark 2008, Norge 2003 14

1.5.1 Primære teori Med afsæt i ovenstående fravalg findes Barry Buzans oprindelige elementteori som en hensigtsmæssig teori at anvende i specialet. Bevæggrunden herfor er, at teorien indeholder betragtninger fra de traditionelle terorikomplekser, både for så vidt angår den hårde sikkerhed militæret, den interdependentiske sikkerhed økonomien, den ideologiske sikkerhed politikken, og teorien omkring sammenhængskraften i landet samfundet. Endelig indeholder teorien den miljømæssige sikkerhed, et forhold, som jeg finder særligt relevant i relation til det arktiske område. Herudover finder jeg teorien velegnet, idet den tager udgangspunkt i de trusler en stat står overfor, eller de sårbarheder en stat besidder 30. Disse forhold ses sammenfaldende med dette speciales fokus: Sikkerhedspolitik i et bredt perspektiv med henblik på at minimere sandsynligheden for områder der ikke belyses, og specialets problemspørgsmåls betegnelse udfordringer, som jeg ser sammenlignelige med opgaver, trusler eller sårbarheder. Som nævnt tager den valgte teori udgangspunkt i opdelingen af sikkerhedspolitikken i fem elementer. Med henblik på anvendelse af denne opdeling i specialet ses behov for yderligere præcisering af de karakteristika, som er indeholdt under det enkelte element 31. Militær sikkerhed 32 Militær sikkerhed vedrører et samspil på to niveauer: Mellem staters bevæbnede formåen på det angrebs- og forsvarsmæssige område og mellem staters opfattelse af hinandens hensigter. Politisk sikkerhed 33 Politisk sikkerhed vedrører organisationsmæssig stabilitet i stater, regeringssystemer og den ideologi, der giver dem legitimitet. Økonomisk sikkerhed 34 Økonomisk sikkerhed omhandler adgang til de ressourcer, finansieringsmuligheder og de markeder, der er nødvendige for at opretholde acceptable niveauer for velfærd og for statens magt. Samfundsmæssig sikkerhed 35 Samfundsmæssig sikkerhed vedrører fastholdelse af acceptable betingelser for udvikling af traditionelle identitetsmønstre såsom sprog, kultur, religion, national identitet og sædvane. Miljømæssig sikkerhed 36 Miljømæssig sikkerhed omhandler opretholdelse af biosfæren, både den lokale og den globale. En opretholdelse idet biosfæren ses som grundfundament for al menneskelig aktivitet. 30 People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s.116 31 People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s.19-20 32 Ibid s. 116 33 People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s.118 34 Ibid s. 123 35 Ibid s. 122 36 People, States and Fear s. 131 15

1.5.2 Sekundær teori Som det vil fremgå af pkt. 1.5.4 (teorikritik), er Barry Buzans elementteori udformet således, at denne giver indsigt i de enkelte elementer under sikkerhedspolitikken. Denne indsigt vurderes imidlertid ikke som fuldt dækkende, når der skal lokaliseres en mulig forklaringskraft på en stats ageren. Derfor ses behov for understøttelse eller vurdering af de delkonklusioner, som fremkommer ved brug af Barry Buzan elementteori. Dette gøres ved brug af alternative teorier. De betragtninger, der findes i andre teorier og bringes i anvendelse med ovenstående formål, er de neo-realistiske betragtninger, som vil blive anvendt i forbindelse med vurderingen af den hårde sikkerhed. Den neo-liberalistiske teori vil blive anvendt i forhold til de interdependentiske forhold, og Buzans teori om sammenhængskraften i en stat vil blive anvendt til at forklare forholdet internt i Grønland og mellem Grønland og Danmark. Endeligt vil der indgå et geostrategisk perspektiv under vurdering af de politiske forhold. Yderligere beskrivelse af de enkelte sekundære teorier og hvilke dele af teorierne, der anvendes i dette speciale, vil fremgå i vurderingsafsnittet. 1.5.3 Operationalisering af teori Som nævnt vil der i specialet blive anvendt en primær og flere understøttende sekundære teorier. Baggrunden for dette valg skyldes, at hver teori har fordele og ulemper, og hvis der i specialet kun blev anvendt en teori, fandtes sandsynlighed for, at områder indenfor sikkerhedspolitikken ikke blev belyst. En samlet anvendelse af teorierne i henholdsvis en primær og sekundær rolle findes derimod at kunne give det mest nuancerede billede af de arktiske udfordringer. Som nævnt i pkt. 1.5.2 beskrives de sekundære teorier i vurderingsafsnittet, hvor disse vil anvendes med henblik på at understøtte eller tilvejebringe en forklaringskraft, dersom den primære teori ikke vurderes at have tilstrækkelig mulighed for dette. Baggrunden for, at de sekundære teorier ikke beskrives yderligere i dette operationaliseringsafsnit skyldes, at det er mere læsevenligt, at der redegøres for de dele af de sekundære teorier, der benyttes umiddelbart før dette gennemføres. Barry Buzans elementteori om sikkerhedspolitik vil blive benyttet igennem hele specialet og opdelingen i de fem delelementer vil være de områder, der tegner specialets indhold, og de aspekter som den endelige konklusion drages på baggrund af. Selve operationaliseringen af den valgte teori synes bedst illustreret ved nedenstående figur, hvor sikkerhedspolitikken i sin helhed symboliseres med en trekant, der balancerer på fem søjler, der symboliserer de fem delelementer. De fem søjler er opbygget af en række mindre sten, som symboliserer de karakteristika, der kendetegner den enkelte søjle. I relation til specialet identificeres og analyseres de enkelte karakteristika med det formål at skabe en vurdering af styrken i den enkelte søjle. Ved gennemførelse af denne proces for de fem søjler findes det dermed muligt skabe en indsigt i de sikkerhedspolitiske forhold, der kan skabe udfordringer for Danmark i Arktis. 16

Militær Politisk Økonomisk Samfund Miljø Efter analysen af ovenstående fem elementer foretages en validering af analyseresultatet i specialets vurderingsafsnit. Dette gøres med henblik på at identificere en muligt bevæggrund for, at Danmark skulle reagere på det identificerede. Som nævnt søges denne forklaringskraft lokaliseret ved den primære teori, men såfremt dette ikke er muligt benyttes sekundær teori med dette formål. 1.5.4 Teorikritik Barry Buzans teori om sikkerhedspolitik indeholder en række begreber og forhold i det enkelte element, eksempelvis sprog, kultur, religion og sædvane under samfundsmæssig sikkerhed. Idet disse begreber kun vurderes at tilvejebringe en indsigt i de enkelte elementer, ses de derfor kun i et begrænset omfang at kunne give en forklaring på en adfærd/hensigt i hele det sikkerhedspolitiske spektrum. Da specialets fokus ligeledes er at kunne forklare Danmarks bevæggrund for at skulle betragte noget som en sikkerhedspolitisk udfordring, ses teorien derfor at skulle understøttes af andre perspektiver eller teorier, der findes mere adfærdsbeskrivende og/ eller afdækker det enkelte element i de fem sikkerhedspolitiske dimensioner mere uddybende. En sådan kritik af den oprindelige teori er ligeledes er frembragt i tidsskriftet International Affairs vol. 75. no.1 s. 175 under boganmeldelsen af Buzans senere Security a new framework for analysis 37. Som nævnt er baggrunden for, at de klassiske teorier inden for det sikkerhedspolitiske aspekt kun er valgt som understøttende teorier skyldes, at disse teorier anses som for snævre i relation til vurdering af alle de elementer, der indgår i en sikkerhedspolitisk betragtning. Dette illustreres særligt i relation til det neo-realistiske perspektiv, som tager sit afsæt i det militære magtapparat og sikkerheden for staten, men ligeledes i en vis udstrækning med det liberalistiske perspektiv, som tager sit primære udgangspunkt i de interdepedentiske forhold mellem staterne og sikkerheden for individet. Samlet betyder 37 Journal Storage, 5.maj. 2010, tilgængelig på adressen: http://www.jstor.org.ezfak.minimeta.minibib.dk/stable/2625487?&search=yes&term=buzan&term=barry&term=people%2c&term=states&ter m=fear&list=hide&searchuri=%2faction%2fdoadvancedsearch%3fq0%3dbarry%2bbuzan%26f0%3dall%26c0%3 DAND%26q1%3Dpeople%252C%2Bstates%2Band%2Bfear%26f1%3Dall%26c1%3DAND%26q2%3D%26f2%3Dall %26c2%3DAND%26q3%3D%26f3%3Dall%26wc%3Don%26Search%3DSearch%26sd%3D%26ed%3D%26la%3D% 26jo%3D&item=14&ttl=220&returnArticleService=showArticle 17

dette, at disse teorier anvendt alene ikke vil bibringe et tilstrækkeligt nuanceret helhedsbillede. Med hensyn til Barry Buzans teori om sammenhængskraften i staten kunne denne teori, have været anvendt som primær teori i specialet, men udover det tidligere argumenterede fravalg skulle der ved anvendelse af denne teori have været gennemført en række tolkninger med hensyn til indplacering af hele det sikkerhedspolitiske spektrum indenfor Buzans trekant. Buzan nævner selv i People, States and Fear, at eksempelvis den miljømæssige sikkerhed henhører under statens fysiske base 38, og ligeledes vil andre sikkerhedspolitiske aspekter kunne placeres indenfor trekanten, men dette syntes uhensigtsmæssigt, idet hensigten var bredde og nuance. Den samlede teorikritik i specialet er derfor: Barry Buzans elementteori ses i visse henseender overfladisk funderet uden direkte forklaringskraft i relation til staters ageren. Det neo-realistiske perspektiv findes for snævert, idet teoriens fokus er på det militære magtapparat med det formål at opnå sikkerhed for staten. Det overordnede liberalistiske perspektiv findes for fokuseret på staters interaktion mellem hinanden med det formål at opnå sikkerhed for individet, og Buzans teori om sammenhængskraften i staten samler sikkerhedselementer i tre perspektiver i stedet for bevarelse i fem perspektiver. Men som anført i pkt. 1.5.3 vurderes teorierne anvendt samlet som en hensigtsmæssig model med henblik på afklaring af hovedspørgsmålet i specialet. 1.6. Periodeafgrænsning Studier er ofte periodeafgrænsede, men i relation til dette speciale findes det ikke hensigtsmæssigt at angive en slutdato på specialets dækningsperiode. Baggrunden er, at råstofindtjeningen vurderes at spille en særlig rolle. Imidlertid er begyndelses tidspunktet for råstofindtjening i Grønland stadig ukendt, og alt imens udvikler det internationale system samt råstofefterspørgslen sig kontinuerligt, hvorfor råstofafsætningen må tilpasse sig det marked, der eksisterer, når udvindingen påbegyndes. Udover dette snævre forhold spiller en række andre faktorer ind med hensyn til fravalget af en periodeafgrænsning. De forhold, som er taget til indtægt for denne disponering, relaterer sig dog ikke udtømmende - til spørgsmål såsom: Fortsætter havisen sin nuværende hastige afsmeltning? - Er den nuværende afsmeltning blot et periodisk udsving, som nogle forskere angiver 39? Fortsætter efterspørgslen efter fossilt brændstof? - Hvor langt er forskningen med alternative energikilder (vind, vand, sol, brint, bioteknologi etc)? Hvorledes ser trusselsbilledet ud? - Hvem havde i midten af 1990 erne forudset krigen mod terror indledt efter angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001? - Er der opstået en ny front mellem øst og vest, som f.eks. Ruslands invasion af Georgien kunne have medført 40? Hvorledes ser den globale økonomiske situation ud? - Hvem havde i midten af 2000 set finanskrisen, eller troet på den? 38 People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s.131 39 British Broadcast Cooperation, 28.april 2010, tilgængelig på adressen: http://news.bbc.co.uk/2/hi/7139797.stm 40 Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s. 66 18

Hvorledes ser det internationale system ud? - Er det som vi kender det i dag, eller har den hastige asiatiske vækst medvirket til forskydning af henholdsvis den økonomiske balance samt magtbalancen? 1.7. Andre afgrænsninger Specialets omfang vil være afgrænset til fokus på de fem sikkerhedspolitiske elementer, som indgår i Barry Buzans elementteori, herunder med fokus på danske og grønlandske relationer i det arktiske område. Endvidere vil specialet være geografisk afgrænset til de arktiske områder, som hører under den økonomiske zone (EEZ) omkring Grønland samt de bestridte områder mellem Rigsfællesskabet og andre nationer 41. Set ud fra den betragtning at Danmark, Norge, Canada og USA er samlet under NATOalliancen fokuseres der i relation til den militære sikkerhed, kun på forholdet mellem Danmark og Rusland. Denne afgrænsning kan muligvis betvivles, hvis der indhentes paralleller til eksempelvis Grækenland og Tyrkiet, som også begge er under NATOalliancen, samt hvis der skelnes til Canadas symbolske militære tilstedeværelse på Hans Ø i sommeren 2005 42. Uagtet disse særlige omstændigheder, vurderes det usandsynligt, at der mellem de vestlige nationer skulle foretages en ageren, som vil kunne skabe sikkerhedspolitiske udfordringer i relation til den militære sikkerhed. Herudover vil specialet være afgrænset til at have fokus på følgende fremherskende grundteser: Havisen fortsætter sin nuværende afsmeltnings hastighed 43 Arktis er kommercielt og ikke militærstrategisk interessant for Danmark isoleret set 44 Vedrørende sidstnævnte, er Thule AirBase (TAB) betragtet som et amerikansk anliggende, og de militære emner og områder, som vil berøres i specialet, vil snævert være begrænset til danske militære styrker i det arktiske område. 1.8. Begrebsapparat og definitioner Nedenstående fremgår fortolkning af de begreber og definitioner, som vil blive anvendt i specialet. Strategi 45 Strategibegrebet har mange betoninger og anvendes både militært, politisk, økonomisk, samfundsmæssigt, miljømæssigt mv. Generelt er strategibegrebet dog kendetegnet ved at være fremtidsrelateret. I dette speciale vil strategibegrebet være fortolket som værende en beskrevet handleplan med henblik på opnåelse af en målsætning. Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet Til trods for at Danmark og Grønland begge tilhører det danske rigsfællesskab vil disse 41 Se bilag 1 42 Danmarks Radio Nyhederne, d.13.april 2010, tilgængelig på adressen: http://www.dr.dk/nyheder/politik/2005/07/26/092702.htm 43 Danmarks Meteorologiske Institut, d.3.marts 2010, tilgængelig på adressen: http://www.dmi.dk/dmi/an4havis.pdf 44 Forsvarets Efterretningstjeneste, risikovurdering, 4.april 2010, tilgængelig på adressen: http://fe-ddis.dk/sitecollectiondocuments/fe/pressearkiv/2009/risikovurdering2009.pdf s.20 45 Den store danske encyklopædi, 18.april 2010, tilgængelig på adressen: http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/milit%c3%a6r/strategi,_taktik,_udrustning_og_efterretning/ strategi?highlight=strategi 19