PENSAM PÅ VEJ PenSam er en virksomhed, der tilbyder attraktive finansielle

7

PENSAM PÅ VEJ PenSam er en virksomhed, der tilbyder attraktive finansielle produkter. Vi har tætte relationer til vores kunder og leverer produkter og service, der er målrettet den enkelte, skaber interesse, giver valgmuligheder og sikrer indflydelse. Vores kompetente og engagerede medarbejdere sikrer gennem effektivitet og professionalisme et konkurrencedygtigt afkast til vores kunder og ejere. PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark Moderselskab: PenSam Holding A/S CVR-nr. 12 62 95 32 Hjemsted Furesø, Danmark 2

Indholdsfortegnelse Budskab fra ledelsen... 4 Ledelsesberetning Hovedresultater... 5 Femårsoversigt... 6 Forretningsområde... 8 Udvikling og strategi... 10 Årets resultat... 19 Risikostyring... 23 Koncernforhold... 25 Selskabsledelse... 26 Ledelse, revision og ansvarshavende aktuar... 28 Repræsentantskabet... 29 Ledelseshverv m.v.... 30 Årsregnskabet Ledelsespåtegning... 34 Revisionspåtegninger... 35 Anvendt regnskabspraksis... 37 Resultatopgørelse... 44 Balance... 46 Egenkapitalopgørelse... 48 Noter... 49 På www.pensam.dk findes en række supplerende oplysninger: Udvikling i kundebestanden Oversigt over selskaber, der er investeret i Oversigt over selskaber, der er udelukket Oversigt over investeringsejendomme Ordforklaring 3

Budskab fra ledelsen Vores kunder har gennem de seneste år sammenlagt fået en af de højeste kontorenter i branchen. Det har de, selv om kontorenten for 2007 er forsigtigt fastsat begrundet i udviklingen på de finansielle markeder og et mindre tilfredsstillende investeringsafkast i 2007. alle andre i pensionsordningen, som får større pension. Også samfundet vinder. I 2007 viste vi med projektet 'HOLD FAST i dit arbejde', at det nytter. I de kommende år står vi over for en række udfordringer. Den vedtagne ændring af pensionsafkastbeskatningsloven vil medføre en stor opgave med ændring af it-systemer til at håndtere en individuel pensionsafkastbeskatning. Samtidig forventes nye regler for solvens fra EU, som vil indebære nye beregningsregler og nødvendiggøre yderligere systemmæssige tilpasninger. Sideløbende med disse opgaver er det vores mål på få år at udvikle og konsolidere PenSam Liv som en del af en finansiel virksomhed, der har kunderne i centrum og leverer en service, der er målrettet kundernes behov. Vi arbejder løbende på at videreudvikle information og rådgivning, der er målrettet og tilpasset den enkelte kunde. Derved ønsker vi at opnå, at vore kunder oplever såvel åbenhed som gennemsigtighed. Vi ønsker at være en ansvarlig investor ved systematisk at overvåge og påvirke de selskaber, vi investerer i. Vi har derfor også i 2007 underskrevet FN's principper for ansvarlig investering (UNPRI). En anden måde at sikre de bedst mulige pensioner er ved forebyggelse. Det er en vej, der betyder, at alle vinder. Den enkelte, som ikke blev invalid, og PENSAM'S VISION ER: Vi kender kunderne, og de kender os. Vi leverer en service, der er målrettet kundernes behov. Det betyder, at vi holder, hvad vi lover. Vi har korte ekspeditionstider og udbetaler til tiden. Vi er nemme at komme i kontakt med. Vi har enkle og relevante produkter og strategisk handlefrihed på produktsiden. Vi eksisterer i en styrket markedsposition efter eget valg og bevarer derved et aktivt handlerum. Vi er en organisation, som konsekvent når de resultater, vi har sat os for. 4 BUDSKAB FRA LEDELSEN

Hovedresultater UDVALGTE HOVEDTAL FOR PENSAM LIV I 2007 Afkastet af investeringerne udgør -0,2% før pensionsafkastskat. Præmieindtægterne var 3.606 mio. kr. Administrationsomkostningerne var 181 mio. kr. Kunderne har i 2007 fået en andel af det realiserede resultat, inklusive særlige bonushensættelser, svarende til en forrentning af deres opsparing på 2,6%. Egenkapitalen har fået en andel af det realiserede resultat, der svarer til en forrentning på 5,6% før skat. Kundernes andel af det realiserede resultat, inklusiv forrentning af de særlige bonushensættelser, svarer til en forrentning af deres opsparing på 2,6%. Dette tal er højere end nøgletallet for forrentning af kundernes midler, efter omkostninger men før skat, som er på 0,9%. Nøgletallet afspejler primært investeringsafkastet, mens kundernes andel af det realiserede resultat også medtager risiko- og omkostningsresultatet. Kundernes andel af det realiserede resultat bliver derfor større, omregnet til en forrentningssats, når det positive risiko- og omkostningsresultat medregnes. I 2007 opnåede PenSam Liv et investeringsafkast på -0,2% før skat. Det er mindre tilfredsstillende i forhold til markedsudviklingen. Administrationsomkostningerne på 181 mio. kr. svarer til 561 kr. pr. forsikret. Det samlede beløb er på samme niveau som i 2006, men da antallet af forsikrede er steget, er omkostninger pr. forsikret faldet med 48 kr. PenSam tilstræber at holde et fornuftigt niveau for administrationsomkostningerne, hvor der sigtes mod en afbalancering af konkurrencedygtige priser i forhold til et serviceniveau, der afspejler kundernes ønsker om betjening, kvalitet og tidssvarende produktudvikling. LEDELSESBERETNING 5

Femårsoversigt I mio. kr. Resultatopgørelse 2007 2006 2005 2004 * 2003 Præmier for egen regning (f.e.r.) 3.604 3.363 3.043 2.906 2.756 Forsikringsydelser f.e.r. -937-851 -705-661 -572 Investeringsafkast før pensionsafkastskat -91 1.270 3.891 2.724 1.192 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt -181-183 -183-170 -184 Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r. -1.854-1.745-2.245-1.868-2.043 Ændring i kollektivt bonuspotentiale 860 307-1.192-1.261 130 Ændring i særlige bonushensættelser -125-136 -149-131 -98 Årets tilskrevne bonus -1.144-1.770-1.681-955 -876 Pensionsafkastskat -4-155 -558-377 -164 Overført investeringsafkast 10-75 -190-139 -71 Forsikringsteknisk resultat 138 25 31 68 70 Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring 2 3 6 32 16 Egenkapitalens investeringsafkast -8 72 169 98 45 Resultat før skat 132 100 206 198 131 Skat -4-28 -60-51 -42 Årets resultat 128 72 146 147 89 Balance 2007 2006 2005 2004 * 2003 Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt 36.601 34.333 31.011 25.794 21.597 Kollektivt bonuspotentiale 2.449 3.215 3.522 2.332 1.071 Særlige bonushensættelser 1.047 911 775 626 495 Egenkapital, i alt 1.576 1.469 1.401 1.228 1.085 Aktiver, i alt 38.731 36.155 32.851 27.257 22.926 *) Med henvisning til 147, stk. 8, i bekendtgørelsen af 13. december 2006 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er nøgletal forud for 2004 ikke omregnet i overensstemmelse med den nugældende bekendtgørelse. 6 LEDELSESBERETNING

Nøgletal i pct. 2007 2006 2005 2004 * 2003 Afkast før pensionsafkastskat -0,2 3,8 14,0 11,6 5,8 Afkast efter pensionsafkastskat -0,3 3,3 12,0 10,0 5,0 Omkostningsprocent af præmier 5,0 5,4 6,1 5,8 6,7 Omkostningsprocent af hensættelser 0,6 0,7 0,8 0,8 1,0 Omkostninger pr. forsikret i kr. 561 609 652 627 735 Omkostningsresultat -0,03-0,07 0,40 0,14-0,16 Forsikringsrisikoresultat 0,72-0,32 0,34 0,90-2,13 Bonusgrad 7,5 10,9 13,8 10,5 5,5 Kundekapitalgrad 3,2 3,1 3,0 2,8 2,5 Ejerkapitalgrad 4,8 5,0 5,5 5,5 5,6 Overdækningsgrad 4,1 3,2 3,8 3,6 3,2 Solvensdækning 220,8 172,9 183,8 178,8 169,3 Egenkapitalforrentning før skat 8,7 6,9 15,7 17,1 12,6 Egenkapitalforrentning efter skat 8,4 5,0 11,1 12,8 8,6 Forrentning af kundernes midler efter omkostninger før skat 0,9 3,2 15,6 11,1 5,4 Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat 8,1 9,9 17,9 16,8 10,5 Nøgletal for syge- og ulykkesforsikring 2007 2006 2005 2004 * 2003 Bruttoerstatningsprocent 70,7 82,4 106,8 97,0 98,6 Bruttoomkostningsprocent 12,4 12,3 17,6 33,4 21,6 Combined ratio 83,1 94,8 124,6 130,7 120,4 Operating ratio 100,7 91,5 127,5 55,2 78,0 Relativt afløbsresultat 26,8 8,9 10,7 27,4 25,9 *) Med henvisning til 147, stk. 5, i bekendtgørelsen af 13. december 2006 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er nøgletal forud for 2004 ikke omregnet i overensstemmelse med den nugældende bekendtgørelse. Ordningen for syge- og ulykkesforsikring er nedlagt pr. 30.06.2007. Nøgletallene for 2007 er beregnet for perioden 01.01.2007-30.06.2007. LEDELSESBERETNING 7

Forretningsområde PENSAM LIV ER ET LIVSFORSIKRINGSAKTIESEL- SKAB PenSam Liv er et livsforsikringsaktieselskab, der udbyder arbejdsmarkedspensionsordninger til lønmodtagere aflønnet efter overenskomster eller aftaler indgået af FOA Fag og Arbejde og Leder- Forum. Herudover leverer PenSam Liv livsforsikringsprodukter til sine kunder. PenSam Liv leverer desuden administration til øvrige selskaber i PenSam gruppen. PenSam Liv er et 100% ejet datterselskab af PenSam Holding og en del af PenSam koncernen. Pædagogmedhjælpernes pensionsselskab PMF Pension er et 100% ejet datterselskab af PenSam Liv. Koncernstrukturen er gengivet under 'Koncernforhold'. PenSam Liv blev stiftet i 1990 med det formål at kunne tilbyde mere fleksible pensionsprodukter til arbejdsmarkedspensionskunderne i PenSam. Ved oprettelsen af selskabet blev kunderne sikret indflydelse på pensionsordningerne gennem forbrugergrupper. PenSam Liv har i 2007 287.735 arbejdsmarkedspensionskunder og 442.608 gruppeforsikringskunder. PENSAM LIV LEVERER ATTRAKTIVE PENSIONS- ORDNINGER PenSam Liv administrerer pensionsordninger og videreudvikler løbende kundernes valgmuligheder og indflydelse, så pensionsordningerne bedst muligt opfylder kundernes behov. PENSAM LIV SIKRER KUNDERNE TRYGHED Pensionsordningerne i PenSam Liv sikrer den enkelte kunde - eller dennes efterladte - tryghed i form af en økonomisk dækning ved alderspensionering, ved førtidspension, ved alvorlig sygdom eller ved død. Pensionsordningernes drift er baseret på stordriftsfordele. Det gør det muligt at sikre alle i kundegruppen og samtidig får den enkelte stor indflydelse og individuelle valgmuligheder. Vi sikrer kunderne den størst mulige værdi af deres obligatoriske pensionsordning i PenSam ved at tilbyde produkter, der lever op til den enkelte kundes behov, og som er fleksible og gennemskuelige. PenSam sætter kunden i centrum med en målrettet rådgivning og kommunikation, der skaber en tæt relation til den enkelte kunde. PRODUKTER I PENSAM LIV Alderspension Invalidepension Dødsfaldssum Gruppelivssum Ægtefælle-/samleverpension/ugiftesum Børnepension 8 LEDELSESBERETNING

Ophørende livrente med garantiperiode Livsvarig livrente med garantiperiode Livsvarig livrente Kapitalpension Ratepension INDFLYDELSE I PENSIONSORDNINGERNE Kunderne i PenSam Liv er sikret indflydelse gennem forbrugergrupper. Den enkelte har mulighed for at deltage i valget af forbrugergrupper - og kan selv opstille til valg - og derigennem få sine synspunkter repræsenteret. Forbrugergrupperne har indflydelse på hvilke produkter, der skal indgå i pensionsordningerne i optil halvdelen af pensionsbidragene, samt indflydelse på hvilken investeringsstrategi der skal vælges. Nedenfor illustreres opbygningen af forbrugergrupper i i PenSam Liv med antal medlemmer pr. 31.12.2007. Pensionsordningen for social- og sundhedsgrupper Pensionsordningen for portører Trafikfunktionærernes Pensionsordning Pensionsordningen for amtsvejmænd m.fl. Pensionsordningen af 01.04.90 Pensionsordningen for den pædagogiske sektor Pensionsordningen for ledere 141.269 medlemmer 5.413 medlemmer 3.529 medlemmer 1.176 medlemmer 119.995 medlemmer 11.004 medlemmer 1.941 medlemmer Forbrugergruppe 210 medlemmer Forbrugergruppe 75 medlemmer Forbrugergruppe 28 medlemmer Forbrugergruppe 30 medlemmer Forbrugergruppe 202 medlemmer Forbrugergruppe 10 medlemmer Forbrugergruppe 15 medlemmer Forbrugergruppeledelse 22 medlemmer Forbrugergruppeledelse 4 medlemmer Forbrugergruppeledelse 3 medlemmer Forbrugergruppeledelse 3 medlemmer Forbrugergruppeledelse 23 medlemmer Forbrugergruppeledelse 4 medlemmer Forbrugergruppeledelse 3 medlemmer Koordinerende forbrugergruppe 62 medlemmer Repræsentantskabet 58 medlemmer Bestyrelse Generalforsamling LEDELSESBERETNING 9

Udvikling og strategi STRATEGI 2010 I efteråret 2006 vedtog PenSam Strategi 2010 - en strategiplan for perioden 2007-2010. I planen opererer vi med fire strategiske fokusområder: Kunderne Produkterne Markedet Organisationen Vi har i 2007 gennemført aktiviteter inden for alle områderne med særlig vægt på kunderne og organisationen. I de senere år er der kommet øget politisk fokus på hele pensionsområdet. Der stilles krav om åbenhed, gennemsigtighed og til, at branchen leverer optimale produkter og relevant rådgivning til deres kunder. PenSam skal kunne opfylde kundernes forventninger. Det indebærer, at PenSam skal have en samlet produktstrategi, der sikrer kunderne enkle og relevante produkter kombineret med rådgivning af høj faglig kvalitet. Der skal bygges videre på de opnåede resultater fra Strategi 2007 og den øgede strategiske modenhed, der karakteriserer koncernen. Vi forventer, at der vil ske en konsolidering i branchen, og at der vil opstå utraditionelle strategiske alliancer og blive dannet nye forretningsmodeller. Det er derfor vigtigt, at PenSam har strategisk handlefrihed på produktsiden. Det er samtidigt vigtigt, at vi styrker vores markedsposition og bevarer et aktivt handlerum, så vi kan træffe vores egne valg. Det skal ske gennem en målrettet indsats, hvor især kunderne og PenSam's organisation er i fokus. Kendskabet til PenSam skal øges, ekspeditionstiderne skal reduceres, og den skriftlige og elektroniske kommunikation skal yderligere forbedres. Samtidig skal vi fastholde medarbejdernes motivation og gøre de strategiske mål nærværende og vedkommende for den enkelte. I den forbindelse er det en fordel, at medarbejdermålinger tyder på en høj loyalitet over for PenSam, og at holdningen til PenSam's værdisæt er meget positiv. En væsentlig del af strategiarbejdet har bestået i at udbygge og systematisere rapporteringen i forhold til de strategiske mål, så den kan indgå som et væsentligt strategisk styringsredskab. Bestyrelsen får på hvert møde forelagt de senest opnåede resultater, og rapporteringen er gjort tilgængelig for alle koncernens medarbejdere via PenSam's intranet. I 2007 har vi udarbejdet og vedtaget en separat strategi, der ud fra PenSam Liv's markedsmæssige situation beskriver, hvordan PenSam Liv konkret skal bidrage til PenSam's koncernstrategi. DET KOSTER, NÅR ARBEJDSMARKEDET FORLA- DES PÅ GRUND AF SYGDOM Hver dag bliver 3 af PenSam's kunder førtidspensioneret. Det bliver til 1.000 førtidspensionister om året. 10 LEDELSESBERETNING

Årligt antal nye førtidspensionister i PenSam Antal 400 forebyggelse for at få nedbragt antallet af kunder, der må forlade arbejdsmarkedet i utide på grund af sygdom. 350 300 250 200 150 100 50 0 25-30 år 31-35 år 36-40 år 41-45 år 46-50 år 51-55 år 56-60 år 61-65 år Risikoen for at komme på førtidspension stiger med alderen. Figuren viser, at de fleste af de nye førtidspensionister er over 50 år. De økonomiske omkostninger er derimod større, jo tidligere pensionen bliver tilkendt, da kunden får udbetalinger gennem længere tid. FOREBYGGELSE BETALER SIG PenSam har et overordnet mål om at sikre, at vores kunder ikke bliver oftere førtidspensioneret end andre i samfundet. Alle undersøgelser og erfaringer viser, at langt de fleste mennesker trives bedst ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Det har samtidig en gavnlig effekt både for den enkeltes økonomi og for samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt med en målrettet indsats, der kan minimere risikoen for, at mennesker forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt i en for tidlig alder. Førtidspensionering er dyrt både for den sygdomsramte, for pensionsordningerne i PenSam og for samfundet. FØRTIDSPENSION GØR INDHUG I ALDERSPEN- SIONEN Når en kunde i PenSam får tilkendt førtidspension, skal vi hensætte et beløb til at dække pensionsudbetalingen, så længe pensionisten lever. De seneste år har PenSam årligt hensat ca. 400 mio. kr. til nye førtidspensionister. Den dyreste førtidspensionist kostede 2,2 mio. kr. i 2006. Omkostningen pr. førtidspensionist afhænger af, hvor gammel vedkommende er, når han eller hun forlader arbejdsmarkedet. Hver eneste krone, PenSam kan spare i førtidspension, resulterer i et større beløb til alderspension til vores kunder. Derfor arbejder PenSam målrettet med I perioden 2004-2007 gennemførte PenSam projekt 'HOLD FAST i dit arbejde' med fokus på at bevare kundernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Fundamentet var den såkaldte PenSam-model, der har som formål at minimere antallet af personer, der er i risiko for at komme på førtidspension. PenSam-modellen består i at stille en personlig coach med stor socialfaglig ballast til rådighed for kunderne. Coachen har med udgangspunkt i den enkeltes situation og i fællesskab med kunden fundet løsninger og udformet planer for at bevare kundens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der har i den forbindelse også været adgang til at få betalt for relevante behandlinger i form af fysioterapi, psykologhjælp m.m. Resultaterne af projekt 'HOLD FAST i dit arbejde' er dokumenteret i en rapport fra Center for Alternativ SamfundsAnalyse (CASA). Projektdeltagernes forløb er sammenlignet med en kontrolgruppe, og rapporten viser, at projektet har været en succes i for- LEDELSESBERETNING 11

hold til at fastholde deltagerne i arbejde. Kun 3% af kunderne i projektgruppen har været nødsaget til at søge førtidspension, mens 17% i kontrolgruppen er ophørt på arbejdsmarkedet. I alt har 78% af projektdeltagerne opnået et succesfyldt resultat, mens det kun er tilfældet for 46% i kontrolgruppen. RESULTATER AF PROJEKT 'HOLD FAST I DIT ARBEJDE' Konkret har projekt 'HOLD FAST i dit arbejde' sparet PenSam for 34 førtidspensioner. Det har givet PenSam en besparelse på 8 mio. kr., sammenholdt med omkostninger til projektet på 3 mio. kr. Det vil sige en nettogevinst på 5 mio. kr., som vi kan give tilbage til kunderne. Hertil kommer en beregnet besparelse for det offentlige på hele 50 mio. kr. I PenSam evaluerer vi erfaringerne fra projektet og overvejer, hvordan erfaringerne kan blive implementeret i den daglige kontakt med de kunder, der er i fare for at glide ud af arbejdsmarkedet. Endvidere har vi fokus på, hvordan omverdenen kan få gavn af de erfaringer og metoder, der er nævnt i rapporten. PenSam har overrakt rapporten om Hold Fast-projektet til tidligere socialminister Eva Kjer Hansen. Den nuværende velfærdsminister Karen Jespersen har sendt rapporten videre til forligspartierne bag førtidspensionsreformen. Rapporten indgår derfor nu i det materiale, der danner grundlag for kommende politiske beslutninger på området. Efter medieomtale af rapporten fik PenSam besøg af statsminister Anders Fogh Rasmussen i november Situation 1 år efter projektdeltagelse Projekt deltagere Kontrolgruppe Succes: Samme arbejde/samme arbejdsplads 35% 21% Nye opgaver/samme arbejdsplads 9% 5% 56 aftale 4% 1% Samme opgaver/ny arbejdsplads 1% 0% Nye opgaver/ny arbejdsplads 7% 2% A-kasse 5% 5% Revalidering 17% 12% Samlet succes 78% 46% Betinget succes: Fleksjob 11% 17% Sygemeldt 8% 20% Samlet betinget succes 19% 37% Fiasko: Førtidspension 3% 17% Kilde: 'HOLD FAST i dit arbejde'. Analyse af effekter. Af Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen. CASA, 2007. 12 LEDELSESBERETNING

2007, som under valgkampen ønskede at høre mere om PenSam's erfaringer og råd i forbindelse med at bevare medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover har en række lokale beslutningstagere vist interesse for projektet med henblik på at bruge erfaringerne direkte i kommunerne. KÆMPE SAMFUNDSMÆSSIG GEVINST I 2007 udgav PenSam rapporten 'Det koster, når arbejdsmarkedet forlades på grund af sygdom'. I rapporten præsenterer vi et beregningseksempel, der viser de samlede omkostninger ved en førtidspensionering både for førtidspensionisten selv, for pensionsordningen og for samfundet. Beregningerne viser, at hvis en 42-årig social- og sundhedsassistent rammes af sygdom, og forløbet fører til, at hun må forlade arbejdsmarkedet og ender på førtidspension, så koster det hende selv 1 mio. kr. frem til pensionsalderen i tabt indtægt. Den samfundsmæssige udgift vil være 3 mio. kr., og hertil kommer PenSam's omkostninger til førtidspension på 1,2 mio. kr. oveni. De samlede omkostninger ved førtidspensionering af en 42-årig social- og sundhedsassistent er dermed 5,2 mio. kr., hvorimod udgiften til et vellykket revalideringsforløb kun er på 1,4 mio. kr. PENSAMCUP I mere end 10 år har PenSam beskæftiget sig med forebyggelseskampagner. Det skyldes, at PenSam's kunder har en større risiko for overinvaliditet end befolkning som helhed. Derfor gik PenSam forrest i branchen ved at introducere forebyggelse som en måde at kombinere forretningsmæssige principper med omsorg for kunderne. I begyndelsen var forebyggelsesarbejdet primært rettet mod skader i ryg og bevægeapparat, som er blandt de hyppigste årsager til førtidspensionering i PenSam. I de senere år er fokus flyttet til et mere holistisk syn. Formålet er fortsat at minimere antallet af kunder, der kommer på førtidspension og dermed sikre mere i alderspension til kunderne. I 2007 gennemførte vi for andet år i træk en PenSam- Cup, hvor vores kunder ude på arbejdspladserne dy- OMKOSTNINGER VED ET AFBRUDT ARBEJDSLIV I mio. kr. Individet Samfundet PenSam I alt Revalidering til andet job lykkes efterløn fra det 62. år 0,3 1,1 0,0 1,4 Revalidering lykkes ikke - fleksjob i 5 år derefter førtidspension 0,9 3,2 0,8 4,9 Revalidering lykkes ikke - fleksjob indtil det 62. år 0,7 3,4 0,0 4,1 Førtidspension efter afklaringsforløb 1,0 3,0 1,2 5,2 Kilde: 'Det koster, når arbejdsmarkedet forlades på grund af sygdom', PenSam 2007. Beregningsforudsætninger: Forskellige forløb som konsekvens af, at en 42-årig social- og sundhedsassistent rammes af sygdom sammenholdt med en situation, hvor hun havde fortsat med at arbejde inden for sit fagområde, indtil hun fylder 62 år. I udgifterne for samfundet indgår udgifter til revalidering og ydelser, der erstatter lønindkomsten (sygedagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksydelse, efterløn og førtidspension). Samfundsmæssige omkostninger til eventuel behandling og sygehusophold indgår ikke. LEDELSESBERETNING 13

stede i en hold-konkurrence. 3.200 deltagere gik tilsammen 1.410 millioner skridt, smed 1.600 overflødige kilo og kvittede 9.467 cigaretter. PenSam- Cup fortsætter i 2008. re for vores kunder at forstå tilkendelsesproceduren. For at lette kommunikationen har vi samtidigt omdøbt vores invalidepension til 'PenSam Førtidspension'. SAMARBEJDE MED FOREBYGGELSESFONDEN Som en udløber af PenSamCup har vi sammen med Odense Universitetshospital søgt Forebyggelsesfonden om støtte til et 3-årigt projekt, der har til formål at aktivere og højne sundheden blandt de ansatte og derigennem nedbringe antallet af sygedage. Et højt sygefravær øger risikoen for nedslidning, og derfor er det vigtigt at stoppe denne glidebane mod en eventuel førtidspensionering. Ved at fokusere på at have det godt i dagligdagen skal den enkelte erkende behovet for, at det kan betale sig at tage ansvar for eget helbred. Det tager tid at indarbejde nye vaner, og derfor er det væsentligt, at projektet løber over 3 år. Ophør af syge- og ulykkesforsikring Nogle af invalidedækningerne i PenSam Liv har hidtil været tegnet som syge- og ulykkesforsikringer. Men Finanstilsynet har meddelt, at det offentliges tilkendelseskriterium, som PenSam skiftede til i 2007, ikke kan indføres for sådanne forsikringer. Disse syge- og ulykkesforsikringer er derfor ophørt og erstattet af invalideforsikringer, der er tegnet som såkaldt komplementære forsikringer til livsforsikring. Ændringen har ikke nogen praktisk betydning for kunderne, som har de samme dækninger på de berørte invalidesummer og gruppeinvalidesummer. Konkret vil projektet arbejde med temaerne: rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet gennem undervisning, vidensdeling og med mulighed for personlig støtte og rådgivning på de nævnte områder. Et vigtigt formål med projektet er at afdække mulighederne for at udbrede erfaringerne til andre arbejdspladser. ÆNDRET KRITERIUM FOR TILKENDELSE AF FØR- TIDSPENSION Den 1. juli 2007 gik PenSam Liv over til at benytte arbejdsevnekriteriet ved tilkendelse af førtidspension, hvor vi tidligere foretog en selvstændig vurdering efter erhvervsevnetabskriteriet. Ved at bruge samme kriterium som i det offentlige, har vi forenklet sagsbehandlingen, så ekspeditionstiden normalt kan holdes inden for få uger. Det er samtidig lette- FOKUS PÅ TILFREDSE KUNDER Kunderne er i centrum i PenSam's Strategi 2010. Vores målsætning er at have tætte relationer til tilfredse kunder. Vi holder derfor nøje øje med kundetilfredsheden. I løbet af 2007 er målingerne af kundetilfredsheden blevet systematiseret med halvårlige målinger, der giver viden om, hvor tilfredse kunderne er, hvordan udviklingen har været, og på hvilke områder vi har udfordringer. Ved den seneste måling i 2007 er godt to tredjedele af PenSam's kunder 'tilfredse' eller 'meget tilfredse', og kun få procent er utilfredse. Blandt vores største udfordringer er en lav kendskabsgrad, både til PenSam og til den enkeltes pensionsordning. 14 LEDELSESBERETNING

I løbet af 2007 har vi gennemført en lang række projekter og aktiviteter med fokus på kundetilfredsheden. Vi har udbygget vores viden om kunderne, herunder hvem de er, og hvilke ønsker og behov de har. Derigennem har vi udpeget tre kundesegmenter, som er grundlaget for kommunikationen med kunderne, der på den måde bliver mere målrettet og relevant. Samtidig har vi gennemført et uddannelsesforløb, hvor alle medarbejdere med kundekontakt er blevet undervist i bedre rådgivning og behovsafdækning. Vores standardbreve er blevet omskrevet, så de er blevet lettere at forstå. Sprog og indhold er gjort mere nærværende og imødekommende. Især PenSam's velkomstmateriale - som er det første indtryk kunderne får af os - har gennemgået en større forandringsproces. samarbejdspartnere gennem medierne. Det er vigtigt for PenSam at være synlig i offentligheden og til stede i folks bevidsthed, så flest muligt ved, hvad PenSam er, og hvad PenSam kan bidrage med. MEDARBEJDERTILFREDSHED Ligesom kundetilfredshed indgår medarbejdertilfredshed som et af målene i Strategi 2010. PenSam er fokuseret på medarbejdertilfredshed af flere grunde. Helt grundlæggende tror vi, der er en sammenhæng mellem tilfredse medarbejdere og tilfredse kunder. Medarbejdere er generelt mere motiverede til at yde en god og målrettet service over for kunderne, når de selv er glade for deres arbejde. Når kunderne er glade, har det som regel en positiv afsmittende effekt på bundlinjen. Det er endvidere vigtigt, at medarbejderne trives i forhold til de interne relationer på arbejdspladsen og i forhold til at agere som ambassadører over for omverdenen. Introduktion af et nyt telefonomstillingssystem i 2007 har gjort det lettere for kunderne hurtigt at komme igennem til den rette medarbejder. I 2007 blev PenSam's nye hjemmeside introduceret. Hjemmesiden har fået et mere tidssvarende udtryk og er målrettet kunder og andre interessenter. Formålet har været at efterkomme særligt kundernes behov for målrettet information og at sikre, at alle interesserede kan få et godt og hurtigt indblik i, hvad PenSam er for en organisation, og hvad PenSam står for. Hjemmesiden har fået positive reaktioner fra brugerne og har oplevet et stabilt antal besøgende på mellem 8.000 og 10.500 om måneden. PenSam har endvidere arbejdet endnu mere målrettet med at kommunikere til kunder og andre af vores Vi gennemførte i 2006 for første gang en undersøgelse af medarbejdertilfredsheden i PenSam. Den blev fulgt op med en ny undersøgelse i 2007. Overordnet bliver der målt på arbejdsglæde og loyalitet via parametre som omdømme, overordnet ledelse, nærmeste leder, samarbejde, det daglige arbejde, løn og ansættelsesforhold samt faglig og personlig udvikling. I juni 2007 blev arbejdsglæden målt til en fremgang i forhold til 2006. Generelt vidner undersøgelsen om, at de aktiviteter, der er blevet gennemført som en opfølgning på undersøgelsen i 2006, har haft en positiv effekt. I 2008 gennemfører vi en ny tilfredshedsundersøgelse for at følge med i den fortsatte udvikling. LEDELSESBERETNING 15

ANSVARLIGE INVESTERINGER PenSam underskrev i 2007 FN's principper for ansvarlig investering (UNPRI). Principperne forpligter PenSam til at tage højde for miljø, sociale forhold og god virksomhedsledelse i investeringsprocessen. Ved at være en del af et FN-initiativ viser PenSam, at vi trækker i samme retning som FN og en lang række andre institutionelle investorer. PenSam er en af de første danske investorer på pensionsområdet, der tilslutter sig principperne. resulterede i et mindre antal påbud og en risikooplysning - alt af administrativ karakter. Finanstilsynet tilkendegav ved rapporteringen, at de ønsker en skærpet kontrol af, at der ikke sker omfordeling mellem kunderne ved tildeling af bonus. Formålet med dette er at sikre, at kunderne får proportional andel i overskuddet i forhold til, hvordan bonusmidlerne er opbygget. Vi er derfor gået i dialog med Finanstilsynet. Vi ser tilslutningen til principperne for ansvarlige investeringer som en videreudvikling af PenSam's etiske retningslinjer for investering. En udvikling, der går fra at udelukke selskaber, som ikke overholder vore retningslinjer, til i højere grad at tage aktivt stilling til udviklingen i selskaberne og forsøge at påvirke selskaberne ved en direkte dialog samt for eksempel stemmeafgivelse på generalforsamlinger. INVESTERINGSPRIS TIL PENSAM I november 2007 fik PenSam international anerkendelse for arbejdet med etiske investeringer. PenSam modtog prisen IPE Award i kategorien SRI/Corporate Governance som bedste pensionsinstitut i Europa inden for dette felt. INDIVIDUEL PENSIONSAFKASTBESKATNING Siden begyndelsen af 1980'erne er afkastet af pensionsopsparingen blevet beskattet. Til gengæld for pensionsafkastskatten har alle pensionsindbetalere ret til et skattefradrag. Dette skattefradrag har dog hidtil kun været gældende, hvis man indbetaler til et selskab i Danmark. EF-Domstolen underkendte i 2007 de danske regler for pensionsbeskatning. De blev anset for at være en hindring for den fri konkurrence mellem udenlandske og danske selskaber. Den danske stat skulle derfor ændre beskatningsreglerne for pension, så der også gives fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger i udenlandske selskaber. I motiveringen blev det fremhævet, at PenSam er en aktiv ejer, der er i dialog med de selskaber, som PenSam investerer i. Desuden blev PenSam's medlemsindflydelse fremhævet. Det sikrer sammenfald mellem PenSam's og kundernes værdisæt, at det er forbrugergrupper, der beslutter de retningslinjer, som investeringerne vurderes ud fra. BESØG AF FINANSTILSYNET I november 2007 gennemførte Finanstilsynet en rutinemæssig inspektion i PenSam Liv. Inspektionen Da det ikke ville være muligt at pålægge udenlandske selskaber at betale pensionsafkastskat, risikerede den danske stat at miste en stor skatteindtægt. Folketinget har derfor vedtaget en ændring til skattereglerne. Med virkning fra 2010 bliver det den enkelte pensionskunde, der betaler en individuel pensionsafkastskat, i stedet for at skatten betales på selskabsniveau som hidtil. På den måde kan Danmark overholde EU-kravene, samtidig med at staten fortsat er sikret det provenu, der kommer ind via skatten på pensionsafkast. 16 LEDELSESBERETNING

Ændringen fra selskabs- til individbeskatning er umiddelbart en teknisk foranstaltning. Det kommer ikke til at betyde noget direkte for kunderne. Beskatningen er ens, men den bliver beregnet og betalt på en anden måde. For PenSam Liv vil det til gengæld betyde, at der skal ske en række tilretninger af it-systemerne. hvor nogle dækker her og nu, for eksempel dækning ved invaliditet, andre giver ret til en ydelse senere, for eksempel alderspension. Nogle af indbetalingerne går derfor til løbende betaling af risikodækninger og administration, mens resten af indbetalingerne spares op til de senere dækninger. Lovændringen indebærer desuden, at afkastet af visse ejendomme samt indeksobligationer, som hidtil har været undtaget for beskatning, fremover bliver beskattet. PenSam Liv har enkelte sådanne investeringer, og vores kunder bliver derfor omfattet af de kompensationsregler, der er vedtaget. Reglerne indebærer, at kunderne kan få værdien af det mistede skattefradrag udbetalt. Vi vil skrive til kunderne og oplyse beløb og valgmuligheder i forbindelse med udbetalingen. KONTRIBUTION - hvordan hænger indbetalinger sammen med udbetalinger? Fra tid til anden bliver der via medierne rejst tvivl, om kunderne altid får det udbetalt, som de burde få i forhold til deres pensionsindbetalinger. Spørgsmålet opstår, fordi det er sværere at holde øje med en pensionsopsparing end for eksempel med bevægelserne på en bankbog. Et af problemerne i forhold til at forstå sammenhængen er ofte, at pensionsopsparing bliver fremstillet som og sammenlignet med en almindelig opsparing på en bankbog. Kunderne har ofte flere forskellige forsikringsprodukter samlet i én pensionsordning. Formålet er at sikre forsørgelse for kunden selv eller familien i tilfælde af sygdom, invaliditet, alderdom eller dødsfald. Indbetalingerne går til alle disse produkter - Den enkelte kunde vil aldrig få udbetalinger, der præcis er lig med indbetalingerne. Det vil, som ved al anden forsikring, afhænge af forsikringsbegivenhederne. Det vil sige, at det afhænger af, om man bliver invalid og af, hvor gammel man bliver. Lovgivningen kræver, at forsikringsselskaber er forsigtige, når prisen for de enkelte delprodukter beregnes, så der er stor sikkerhed for, at der er penge nok i forhold til de ydelser kunderne stilles i udsigt. Når prisen beregnes ud fra sandsynlighederne for eksempelvis invaliditet og død og ud fra forudsætning om forrentning af indbetalingerne, skal der udvises forsigtighed i valget af antagelser. Derfor opstår der ofte et overskud. Den lovgivning, som kræver denne forsigtighed, kræver også, at overskuddet fordeles på rimelig vis. I første omgang bliver overskuddet mellem ejere og kunder fordelt efter på forhånd fastsatte og offentliggjorte regler. Herefter fordeles kundernes andel mellem de enkelte kunder ud fra, hvordan overskuddet er opstået. Skyldes overskuddet, at investeringsafkastet har været højere end den forudsatte forrentning, kan der gives en højere kontorente. Skyldes overskuddet, at der er blevet færre invalide end forudsat, kan vi give risikobonus i forhold til den del af de indbetalte præmier, som skulle dække invaliderisikoen. LEDELSESBERETNING 17

Pensionsopsparing er nok et af de mest regulerede områder inden for den finansielle sektor. Der burde derfor ikke være tvivl om, at de enkelte kunder får, hvad de skal have. Det kan være vanskeligt at overskue de indviklede pengestrømme. Det komplicerer sagen yderligere, at overskuddet ikke nødvendigvis bliver givet tilbage straks efter, det opstår, fordi man i gode år gemmer til mindre gode år. Dette sker for at mindske risikoen for økonomiske problemer og for at sikre en stabil udvikling i pensionerne. Det er typisk i gode år, hvor der bliver lagt penge til side, at der bliver rejst tvivl om overskudsfordelingen. I mindre gode år, hvor kunderne får mere, end årets indtjening giver anledning til, stilles der normalt ikke tilsvarende spørgsmål. Et fuldt overblik over overskudsfordelingen kræver, at man ser på mange forskellige pengestrømme over flere år. Derfor er det svært at gøre denne information enkel, men vi arbejder hele tiden på at forbedre informationen til kunderne. UDFORDRINGER DE KOMMENDE ÅR Som omtalt i forskellige afsnit i denne årsrapport er der gang i forskellige tiltag på mange fronter. Via vores Strategi 2010 har vi fokus på kunder, produkter, markedet og organisationen, hvor vi for eksempel har en fælles interesse med kunderne om at arbejde på at undgå førtidspensioneringer, hvor dette er muligt. Ændringen af tilkendelseskriteriet ved førtidspensionering er også et tiltag, der har haft til formål at forenkle sagsbehandlingen til fælles fordel, men overgangen kræver naturligvis ressourceanvendelse til tilpasning af rutiner og systemer m.v. før frugten af arbejdet kan høstes. Den vedtagne ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, der medfører, at pensionsafkastskatten nu skal opgøres individuelt, vil være en meget stor opgave med ændringer af it-systemer og indberetning til skattemyndighederne af skatten pr. kunde. Samtidig skal også kunderne have information om disse individuelle skatteoplysninger. Inden overgangen til den ny beskatning skal der endvidere håndteres en udbetaling af kompensationsbeløb fra staten til alle kunderne som følge af, at skattefritagelse for afkastet af visse ejendomme og indeksobligationer bortfalder med den nye lov. Branchens initiativer vedrørende åbenhed og gennemsigtighed stiller også kunderne i udsigt, at der vil blive givet yderligere og forbedret information vedrørende udviklingen i pensionsdepoterne og de fremtidige pensionsydelser. Finanstilsynets ønsker i relation til påbuddet om en redegørelse om resultatfordelingen mellem kunderne trækker i samme retning. Fra EU's side forventes der fra 2012 nye regler for solvens. Dette vil ikke kun indebære nye beregningsregler og hermed yderligere systemmæssige tilpasninger. De nye regler forventes også at stille nye krav til den interne risikostyring. Alt i alt er der tale om udfordringer, der hver især er spændende. Den virkelige udfordring er dog at samle trådene og planlægge og prioritere, så indsatsen kan foregå koordineret, sådan at der samtidig undgås ressourcemæssige udfordringer. 18 LEDELSESBERETNING

Årets resultat RESULTAT Årets resultat er 128 mio. kr. mod 72 mio. kr. i 2006, hvilket er på niveau med det forventede. Investeringsafkastet før pensionsafkastskat blev på -90,5 mio. kr. svarende til -0,2%, hvilket ikke er tilfredsstillende i forhold til et forventet afkast på mellem 2% og 3%. Årsagen skal primært findes i relativt store kurstab på aktier og ejendomme i 2. halvår 2007. Som en konsekvens af det negative afkast blev der i 2007 tilskrevet kontorente på 3% mod et forventet niveau mellem 4% og 5%. Administrationsomkostninger på 181 mio. kr. er på niveau med forventningerne, og omkostninger pr. forsikret på 561 kr. er, som følge af en tilgang af forsikrede, under forventninger til 2007. Selskabet har været i grønt lys hele året, jævnfør Finanstilsynets risikoscenarier. Der foreslås udloddet 4,5 mio. kr. i udbytte til ejeren, PenSam Holding. REALISERET RESULTAT OG DETS FORDELING Årets realiserede resultat efter Lov om finansiel virksomhed udgjorde 392 mio. kr., som er fordelt med 71 mio. kr. til egenkapitalen og 321 mio. kr. til kunderne. Fordelingen af det realiserede resultat følger den regel, der er anmeldt til Finanstilsynet. Reglen indebærer, at egenkapitalen og de særlige bonushensættelser tildeles en andel af det realiserede resultat (før skat og pensionsafkastskat), der er 3%-point højere end den andel, som det kollektive bonuspotentiale og livsforsikringshensættelserne tildeles (hvor sidstnævnte andel er tillagt grundlagsforrentning). Egenkapitalen tildeles herudover resultatet af gruppelivsforsikring. Herfra trækkes skat, hvorefter resultatet på de 128 mio. kr. opnås. De 321 mio. kr. til kunderne er fordelt med 271 mio. kr. til det kollektive bonuspotentiale og 50 mio. kr. til de særlige bonushensættelser. Samlet betyder risikoforrentningen til egenkapitalen og de særlige bonushensættelser, at kundernes forrentning er 0,10% mindre, end hvis resultatet blev fordelt helt forholdsmæssigt, det vil sige uden risikoforrentning. Som det blev beskrevet i årsrapporten for PenSam Liv i 2004, finder vi, at ovennævnte udregning er mere oplysende end regnskabsnøgletallene for egenkapitalforrentning, forrentning af kundernes midler og forrentning af de særlige bonushensættelser. Vi finder også, at det er mere oplysende end de oplysninger, der skal gives, hvis man har anmeldt regler efter Finanstilsynets 'Markedsdisciplinvejledning'. Da vi ønsker gennemsigtighed, skal det dog oplyses, at nøgletallet for risikoforrentning til egenkapitalen - udregnet efter vejledningen - er på 0,22%, mens den tilsvarende risikoforrentning til de særlige bonushensættelser er på 0,15%. USIKKERHED VED INDREGNING OG MÅLING Ved udarbejdelsen af årsrapporten er der foretaget en række skøn og vurderinger over fremtidige forhold, der har indflydelse på værdierne af aktiverne og forpligtelserne. Disse forudsætninger kan påvirke i både positiv og negativ retning og har indflydelse på målingen. LEDELSESBERETNING 19

På investeringsaktiverne ligger usikkerheden primært på de unoterede investeringer, men det vurderes, at det er usikkerheden på hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, der har den væsentligste effekt på regnskabet. De anvendte skøn og vurderinger er baseret på forudsætninger, som findes forsvarlige, men som er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og der kan opstå uventede begivenheder. Det er derfor vanskeligt at foretage disse skøn, da disse involverer dødelighed og invaliditetshyppighed. I note 30 vises usikkerheden ved renteændringer, fald i aktiernes og ejendommenes værdi samt påvirkningen ved ændring i vurderingen af dødelighed og invalidehyppighed. PRÆMIER OG YDELSER Årets præmieindtægt er 3.606 mio. kr., hvilket er en stigning på 7% i forhold til 2006. Stigningen skyldes dels stigningen i antal kunder, dels generelle overenskomstmæssige lønstigninger. De udbetalte forsikringsydelser er 937 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2006 på 10%. BONUS Kundernes forrentning udgør 873 mio. kr., hvilket medfører, at kunderne får en forrentning på 3%. Ud over kontorenten er der tildelt risikobonus på 644 mio. kr. og omkostningsbonus på 67 mio. kr. Kunder med opsparing friholdt for pensionsafkastbeskatning har for denne del af opsparingen fået yderligere 0,5% i forrentning. ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER Administrationsomkostningerne er på 181 mio. kr., hvilket stort set er uændret i forhold til 2006. Omkostninger pr. forsikret udgør 561 kr., hvilket er et fald på 8% i forhold til 2006 som følge af stigningen i antallet af forsikrede. Dette er særdeles tilfredsstillende, idet de faktiske omkostninger er lavere end finansieringen fra beregningsgrundlaget. Det betyder, at der også i 2007 kan udbetales omkostningsbonus. HENSÆTTELSER OG BALANCE Generelt bemærkes det, at såvel livsforsikringshensættelserne som særlige bonushensættelser er steget. Der er to årsager til, at livsforsikringshensættelserne er steget. Den ene er, at præmieindtægterne overstiger forsikringsydelserne. Den anden er den bonus og forrentning, kunderne har fået. De særlige bonushensættelser er steget, idet forrentning og henlæggelser overstiger udbetalingerne. Det kollektive bonuspotentiale er faldet, fordi forrentning og bonustilskrivning overstiger andelen af resultatet. Samlet er balancen steget med 2,6 mio. kr. eller 7% i forhold til 2006. INVESTERINGSSTRATEGIER I PenSam Liv's investeringsstrategi er det overordnede mål at sikre, at vores kunder får den bedst mulige købekraft af deres fremtidige pension. På grund af vores kunders lange opsparingsperiode vurderer vi først og fremmest investeringerne ud fra det forventede langsigtede afkast. 20 LEDELSESBERETNING

Vi forsøger at nå målet ved at sammensætte investeringerne, så vi får det højest mulige afkast efter skat - men under hensyntagen til en rimelig investeringsrisiko. Samtidig sørger vi for at have en finansiel stødpude, der kan modvirke en negativ udvikling på dele af de finansielle markeder. Renteafdækningsinstrumenterne er erhvervet for at afdække renterisikoen på de forsikringsmæssige hensættelser. Afkastet på børsnoterede aktier udgør -1,0%. Til sammenligning gav benchmark et afkast på 2,2%. Både danske og udenlandske børsnoterede aktier gav i 2007 et afkast, der var lavere end benchmark. Bestyrelserne for hver af PenSam's enheder beslutter en investeringsstrategi, der er tilpasset enhedens forhold, og som lever op til disse overordnede målsætninger. AFKAST Investeringsafkastet blev i 2007 på -90,5 mio. kr. svarende til et afkast på -0,2% før pensionsafkastskat. Efter pensionsafkastskat udgør afkastet -0,3%. Afkastet er mindre tilfredsstillende i forhold til udviklingen på de finansielle markeder og den valgte risikoprofil. Afkastet på obligationer og renteafdækningsinstrumenter er påvirket af kurstab som følge af en stigende rente. I % Andel Afkast Danske nominelle obligationer 78,5 1,2 Udenlandske obligationer 15,2-2,7 Emerging Market obligationer 6,3-0,3 I alt 100,0 0,5 Renteafdækningsinstrumenterne er i 2007 faldet med 213 mio. kr. I % Andel Afkast Danske børsnoterede aktier 16,6-1,9 Udenlandske børsnoterede aktier 83,4-0,9 I alt 100,0-1,0 Afkastet på ejendomme udgør -10,5%. Investeringerne i udenlandske ejendomme består primært af børsnoterede europæiske ejendomsaktier, der i 2007 var hårdt ramt af et usikkert europæisk ejendomsmarked og stigende renter. I % Andel Afkast Danske ejendomme 44,6-7,0 Udenlandske ejendomme 55,4-13,7 I alt 100,0-10,5 Afdækning af valutarisici på udenlandske investeringer har givet et positivt afkast på 430 mio. kr. Dette afkast er ikke opdelt på hver af de enkelte aktivtyper, hvor der er foretaget investeringer i andre valutaer, da valutarisici håndteres på baggrund af en overordnet vurdering af den samlede valutaeksponering. LEDELSESBERETNING 21

ÅRETS KONTORENTE Kontorenten for 2007 blev på 3% efter pensionsafkastskat, hvilket er højere end årets investeringsafkast. For at kunne give denne kontorente er der derfor trukket på nogle af de reserver, der er opbygget af tidligere års investeringsafkast. Trods en forsigtigt fastsat kontorente for 2007 har kunderne gennem de seneste år sammenlagt fået en af de højeste kontorenter i branchen. men det forventes ikke, at der også kommer recession i disse regioner. Den lavere eller endda negative vækst vil betyde, at obligationsrenten bliver lavere i 2008, og at PenSam's afkast på obligationsbeholdningen vil blive positivt. Derimod forventes kun et svagt positivt aktieafkast. Bliver den globale afmatning værre, og strækker den sig ind i 2. halvår, kan det betyde, at aktieafkastet bliver negativt. Ordninger med grundlagsrente =0% >0% 2007 3,00 3,00 2006 7,00 6,00 2005 7,00 7,00 2004 4,25 4,25 2003 4,00 4,00 FORVENTNINGER TIL 2008 PenSam Liv forventer fortsat vækst i præmieindtægter og kundetilgang. Årets resultat vil afhænge meget af udviklingen på de finansielle markeder, og afkast af investeringerne forventes at ligge under niveauet for de senere år. Den første periode af 2008 er startet med store kursfald på de globale aktiemarkeder. Den globale vækst forventes at blive noget lavere end i 2007. I USA er der risiko for en negativ vækst i 1. halvår 2008, hvilket vil betyde recession. I 2. halvår forventes en bedring i den amerikanske økonomi, hvor væksten ventes at blive svagt positiv. Hvis USA får recession, vil det få en afsmittende virkning på den globale økonomi. Væksten i Europa og Asien vil blive lavere, Det aktuelle renteniveau samt usikkerhed på de finansielle markeder betyder, at der for 2008 forventes en kontorente på 3%. Den endelige kontorente fastsattes på bestyrelsesmødet i december måned 2008 på baggrund af årets faktiske investeringsafkast. Ud over kontorenten forventes der at blive tildelt en risiko- og omkostningsbonus, der vil ligge på niveauet for 2007. Der forventes en mindre stigning i de samlede administrationsomkostninger i 2008 i forhold til 2007. Samtidig forventes en stigning i antallet af kunder, hvorfor omkostninger pr. forsikret for 2008 vil udgøre ca. 590 kr., hvilket er på niveau med 2007, når der tages højde for effekten efter nedlæggelse af ordningen for syge- og ulykkesforsikring. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN Der er i tiden fra 31.12.2007 til regnskabets underskrivelse ikke indtruffet forhold, som efter ledelsens opfattelse har væsentlig påvirkning på selskabets økonomiske stilling. 22 LEDELSESBERETNING

Risikostyring TILSTRÆKKELIG BASISKAPITAL OG INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV I 2007 trådte der nye regler i kraft for opgørelse af nødvendig basiskapital for forsikringsselskaber og pensionskasser. Formålet er at øge sikkerheden for, at selskaberne har en basiskapital af en størrelse, som er passende til at dække selskabets risici. Efter de nye regler skal selskaberne foruden det hidtidige solvenskrav også opgøre et individuelt solvensbehov, der skal opfange eventuelle selskabsspecifikke risici, som ikke er dækket i samme omfang af det generelle solvenskrav. Reglerne trådte i kraft pr. 01.07.2007, men skal første gang anvendes til solvensindberetningerne til Finanstilsynet i foråret 2008. Bestyrelsen har godkendt en model og metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov efter de nye regler. Den interne revision er desuden blevet udpeget til at foretage en uafhængig vurdering. Modellen indebærer, at vi vurderer det individuelle solvensbehov på baggrund af 16 risikokilder, hvoraf de største er markedsrisici, kredit- og modpartsrisici, biometriske risici samt operationelle risici. Strategiske risici, øvrige forsikringsmæssige risici, kontrolrisici samt omdømmerisici indgår også, men er alle risikokilder af mindre betydning. Samlet giver det et udtryk for, hvor stort et tab selskabet mener, at det skal være i stand til at kunne imødegå. Der er i den forbindelse valgt et niveau, så selskabet kan klare en ret ugunstig, men dog ikke helt usandsynlig, udvikling. MARKEDSRISICI Markedsrisici omfatter risici knyttet til renteændringer - både i forhold til aktiverne og passiverne - samt risici knyttet til aktie- og ejendomsinvesteringer og risici forbundet med ændringer i valutakurser. Det er nettorisikoen, vi opgør. Det vil sige risikoen efter, at der er sket en eventuel afdækning af renteog aktiekursrisici, for eksempel ved hjælp af finansielle instrumenter. Markedsrisici overvåges og rapporteres løbende. Der anvendes dels Finanstilsynets risikoscenarier dels overbygninger på disse. I de seneste år har der ligeledes foregået udvikling af en såkaldt ALM-model i PenSam gruppen. Det er en model til blandt andet styring af risikoen på aktiverne og passiverne. I 2007 er det blevet muligt at foretage beregninger helt ned på enkeltpoliceniveau på passivsiden samt stokastiske beregninger på aktivsiden. I 2007 er ALM-modellen blandt andet brugt i forbindelse med fremregninger, der indgår i aktuarens beretning for 2006, i valideringen af bonusindstillingen for 2007 samt ved udformning af investeringsstrategien for 2008. Arbejdet med tilpasning af ALM-modellen fortsætter i 2008, hvor modellen vil blive indarbejdet som PenSam gruppens økonomiske rammemodel. KREDIT- OG MODPARTSRISICI Kredit- og modpartsrisici er risici, der er forbundet med, at en investerings markedsværdi ændres som følge af forhold, der er relateret til den enkelte udsteder. LEDELSESBERETNING 23