Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med demens Betty Lillevang SOPU København & Nordsjælland Program for 9.november 1015 Præsentation af kurset Præsentationsrunde Mål for kurset Ledelsens forventninger Kompetencespind Læringsaftale Erfaringer i arbejdet med demensramte mennesker Forventningsafstemning 1
Præsentation af kurset Modul 1 Mennesker med demenssygdomme. Personcentreret pleje og omsorg Kommunikation At arbejde med og ud fra livshistorien Modul 2 Magt og omsorg etik Samarbejde, vejledning og støtte af pårørende Arbejdsglæde og stressforebyggelse Transfer fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtigt som det der sker i undervisningen. Før: Udarbejder læringsaftaler dagen i dag 2
Kursusdagen består af: Intro til dagens tema og mål / egen læringsaftale Oplæg & dialog Arbejder med egen praksis Afslutning af dagen med individuel og fælles refleksion Implementering på arbejdspladsen 12.januar 2016 kl. 14-16 i Klarahus Præsentationer/opsamling Fastholdelse af ny viden Evaluering 3
Kompetencespind Omsorg for personer med demens Sæt et kryds hvor du er i forhold til at: varetage individuelle behov hos borgere og pårørende Kan inspirere/oplære andre Er sikker Er rimelig sikker genkende almindelige forekommende symptomer på demenssygdom Er på vej yde basal støtte og vejledning til pårørende ved hjælp af dialog Er Usikker Er på bar bund yde omsorg på et socialpædagogisk og psykologisk grundlag have viden om livshistorien og hverdagsliv og kunne tilrettelægge samarbejdet ud fra den viden have viden om retssikkerheden og kende regler om magtanvendelse forebygge stress og udbrændthed gennem planlagte samtaler med kolleger Læringsaftale Refleksion Viden/færdigheder Hvad vil du kunne gøre endnu bedre? Arbejdsopgaver I hvilke situationer vil du kunne bruge din nye viden og dine nye færdigheder? Se programmet med AMU mål og dit kompetencespind 4
Læringsaftale udfyld med egne notater Hvilke forventninger har din leder til, hvad du kan efter? Opstil dine egne individuelle læringsmål hvad vil du kunne efter. Udfyld: Mine mål: Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med demens modul 1 Få øje på mennesket bag 5
Pleje og omsorg af demensramte kræver: Fokus på det hele menneske Kendskab til sygdommen Kendskab til funktionsevnen Viden om livshistorien Demens er: en fælles betegnelse for en række sygdomstilstande, der rammer hjernen og medfører: Nedsat intellektuelle færdigheder, som problemer med hukommelse og tænkning (kognitive funktioner) Normale daglig aktiviteter bliver vanskelige at udføre Er en vedvarende tilstand Kommer i de fleste tilstande snigende 6
Forskellige demenssygdomme Demens Neurogenerative demenssygdomme: Alzheimer Lewy body demens Frontotemporal demens Vaskulære demensformer: Blodprop Apopleksi Blodkarsforsnævringer Andre sygdomme og skader med hukommelse og kognitive forstyrrelser: Fx forgiftningstilstande, hjernetumor, hjerneskader Videnscenter for demens 7
10 tidlige tegn på Alzheimers Det er normalt. At glemme et navn, en aftale eller hvad det var, man gik i køkkenet efter at glemme en gryde på komfuret At lede efter det rigtige ord At glemme datoen eller at fare vild i ukendte byer At tage fejl af vejret og få for lidt tøj på At have svært ved at regne udgifter ud for måneden At glemme hvor man lagde sine nøgler, eller hvor man stillede sin cykel at man ændrer sig lidt med alderen At være mindre aktiv og udad farende med alderen Det er ikke normalt At glemme hvad der skete i går eller hvem man lige har talt i telefon med. At lave mad men glemme at servere den eller at glemme, at man har lavet den. At glemme helt simple ord, at bytte om på ordene eller at bruge dem forkert. At fare vild i sin stue eller ikke at kunne finde sin hoveddør. At tage natkjole på ud at handle. At hæve 10 kr. til månedens udgifter eller ikke at vide hvordan man får fat på en tømrer. At lægge strygejernet i køleskabet eller nøglerne i sukkeret og så bagefter undre sig over, hvorfor de ligger der. At man pludselig ændrer sig og bliver aggressiv, mistroisk eller bange. At miste interessen for den nære familie eller at opgive gode fritidsinteresser. Tidlige symptomer på Alzheimer Hukommelsesproblemer Orienteringsvanskeligheder Rumlige forstyrrelser Svigtende overblik og dømmekraft Alzheimers sygdom udvikler sig i langt de fleste tilfælde langsomt og snigende. 8
Hukommelse Ultrakortidshukommelsen Forsvinder efter 20 sekunder eller overføres til Kortidshukommelsen Fra 20 sekunder til 20 minutter eller overføres til Langtidshukommelsen Er organiseret i Langtidshukommelse er organiseret i: Oplevelser og begivenheder Almen viden og facts Ord og begreber Rutiner og færdigheder Følelser 9
Symptomer i de sene faser Problemer med forståelse af sproget og vanskeligheder ved at finde ord og danne sætninger (afasi) Sammenbrud af indlærte/ automatiserede handlinger (apraksi) Forstyrrelser af genkendelse af genstande og hvad man anvender dem til (agnosi) Apraksi rum-retningsforstyrrelse Rækkefølge af handlinger Påklædningsapraksi 10
Symptomer i de sene faser Motorikken rammes langsomme bevægelser Svært ved at spise og synke Epilepsi Muskelsammentrækninger Alzheimers demens 11
Symptomer på Lewy body-demens Hukommelsesproblemer Vekslende opmærksomhed og vågenhed Langsomme, stive bevægelser Søvnforstyrrelser med livlige mareridt Nedsat evne til at planlægge Fejltolkninger af omverdenen Rumlig og retningsforstyrrelser Synshallucinationer Illusioner Manglende evne til at genkende genstande 12
Symptomer ved frontotemporal demens - mangler: Hæmninger Situationsfornemmelse Empati Forståelse for sociale normer og takt og tone Planlægningsevne og handlekraft Symptomer på frontotemporal demens Impulsiv adfærd Stereotyp adfærd = bliver ved med at gøre det samme Hukommelsen er intakt i starten Sproglige vanskeligheder Holder op med at tale, selv om de kan 13
Symptomer ved vaskulær demens Symptomerne er forskellige, da de afhænger af hvordan hjernen er påvirket. Hukommelsessvækkelse Koncentrationsbesvær Afasi Gangbesvær Bliver lettere rørt og bryder ud i gråd Depression Langsommere mentalt tempo Risikofaktorer for vaskulær demens er: omtrent de samme som for hjerte-karsygdomme: for højt blodtryk for meget kolesterol i blodet rygning mangel på motion overvægt sukkersyge tidligere apopleksi 14
Opmærksomhedspunkter: Fem tilstande med demenslignende symptomer: Depression Delir (forvirringstilstande på grund af fysiske tilstande Druk Droger (medicin og andre stoffer) Deficit = underskud eller mangeltilstande Demensgrader: Let demens Let forringelse af funktionsevnen i hverdagen. Kan stadig udføre rutineprægede opgaver i hverdag og fritid. Problemer med komplekse opgaver som fx brug af offentlig transport. Moderat demens Betydelig forringelse af funktionsevnen, kan fx ikke lave mad. Kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp. Svær demens Personen er helt afhængig af hjælp fra andre. Regelmæssig overvågning nødvendig. Videnscenter for demens 15
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Pleje og omsorg Få øje på mennesket bag Pleje og omsorg af demensramte kræver: Fokus på det hele menneske Kendskab til sygdommen Kendskab til funktionsevnen Viden om livshistorien 16
Pleje og omsorg af demensramte Socialpsykologisk grundlag Kitwoods Personcentreret omsorg Socialpædagogisk grundlag Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Tom Kitwood Personcentreret omsorg 17
Kitwood mener, at den socialpsykologiske holdning har en afgørende betydning for, hvordan det enkelte menneskes demens udvikler sig. Udviklingen af demens afhænger af: P+B+H+N+SP (Demensligning) P for personligheden inden sygdommen satte ind B for biografien dvs. livshistorien H for helbred (somatisk status, sygdomme, virkninger og bivirkninger ved medicin ) N betyder de neurologiske forandringer SP står for socialpsykologi - samspillet mellem den demensramte person og de omgivende personer og miljø 18
At opfylde de fem psykologiske behov Tilknytning Trøst Kærlighed Inklusion Identitet Beskæftigelse De vigtigste psykologiske behov hos mennesker med demens: Tilknytning: at knytte tætte relationer giver fornemmelse af tryghed. Trøst: ømhed, nærvær, lindring af smerte, sorg og tryghed. Inklusion: at være en del af en gruppe. Beskæftigelse: at være beskæftiget og bruge sine evner og kræfter. Identitet: at vide, hvem man er. Det betyder at have en fornemmelse for kontinuitet med fortiden en beretning at fortælle andre. Identiteten opstår i et samspil. Tom Kitwood 19
Hvis personen ikke mødes med forståelse kan det skabe: Rædsel Raseri kaos Fortvivlelse, depression og apati Tom Kitwood anskuer demens som en tilstand hvor: Vi kan medvirke til at: Forsinke eller Forværre tilstande afhængig af vores omsorg og pleje 20
At tilbyde positivt personarbejde Anerkendelse Forhandling Samarbejde Leg Sansestimulering Fest Afslapning Validering Omfavnelse Facilitering Anerkendelse At anerkende det virkelige ved personens følelser og respondere på disse på et følelsesmæssigt plan (validering) 21
Validering At acceptere den andens følelser og oplevelser som virkelige og betydningsfulde og at man svarer på følelserne Omfavnelse Hold af Hold om Hold fast 22
Forhandling Man spørger ind til personens ønsker og behov i stedet for at man antager Samarbejde Samarbejde om hverdagens gøremål og aktiviteter fx: Vi arbejder sammen om f.eks. at komme i tøjet 23
Facilitering Sørger for at lette vejen for person med demens Leg, sansestimulering, fest og afslapning At personen får mulighed for spontanitet og selvudfoldelse (leg) At personen får sanselige oplevelser (sansestimulering) At personen oplever højdepunkter i hverdagen (fest) At der er balance i aktiviteterne (afslapning)..at der er mulighed for fortsat aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 24
Personcentreret pleje og omsorg udgangspunkt i den enkelte Er anerkendende Ser fra personens perspektiv Skaber et positivt samvær HUMØRBAROMETERET Omfavner Det kan vi blive Det er vi meget bedre til rigtig gode til 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Leger Faciliterer Validerer Samarbejder Tilbyder afslapning Anerkender Fester Stimulere sanserne Forhandler 25
Socialpædagogik hvad er det? En særlig indsats for at forbedre dagligdagen og livskvaliteten i et tæt samarbejde med den anden, som har nogle særlige behov At inddrage udsatte grupper i fællesskabet Socialpædagogisk praksis Udgangspunkt i personens behov og forudsætninger Samvær Kommunikation Bruger sig selv Relations arbejde Fælles handlinger Observationer Analyser Refleksion Evaluering Faglig viden om demens Struktur på hverdagen 26
Fælles handlinger det fælles tredje Skaber relationer Træner/vedligeholder færdigheder Beskæftigelse Fællesskab om aktiviteten Udtrykke følelser Reminiscens For velvære og sjov Skab trygge øer i glemslens hav 27
Kontaktøer Er regelmæssige, fastlagte og målrette samvær Én til én samvær I rolige omgivelser Er en del af en handleplan/døgn/ugeskema Struktur på kontaktøen Begyndelse (ritual med beboerens navn, personalets navn og nu skal vi.) Er sammen om en bestemt aktivitet i et fastlagt tidsrum Slutning (ritual) 28
Kontaktøer Løser problematisk adfærd Giver arbejdsglæde Træner beboeren i at have kontakt med en anden Ændrede adfærdsmønstre hænger sammen med: Sorg over at miste Ængstelse over at være en byrde Frustrationer over ikke at kunne Angst for at blive forladt Følelse af at være truet og forfulgt Følelse af at være mærkelig og ekskluderet Smerter Sygdom 29
Socialpædagogisk handleplan Beskriv problemet som personalet oplever det Observationer af beboeren Analyse ud fra demenssygdommens indvirkning på personen, behov, ønsker, interesser, ressourcer Beskriv nye handlinger Refleksion Gør vi det, vi gerne vil gøre og Gør vi det vi tror vi gør? 30
Socialpædagogik betyder: Nedsat brug af magtanvendelse Større livskvalitet for borger/beboer Større arbejdsglæde Er dokumenteret i udviklingsprojekter. Læs mere: Velkommen til Tom Kitwoods verden. Introduktionshæfte til Tom Kitwoods socialpsykologiske teori og praksis. Inquiry Partners 2013 Socialpædagogik Demens det vanskelige omsorgsarbejde. 2004. Kan downloades fra www.socialstyrelsen.dk 31
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Kommunikation Få øje på mennesket bag Gode råd om kommunikation Skab kontakt Vær venlig, rolig og smilende Tal langsomt og tydeligt Korte sætninger i et konkret sprog En besked af gangen Ekstra tid og pauser 32
Gode råd om kommunikation Tal ikke om andre ting, når du er i gang med en handling med mindre du bevidst bruger det som afledning. Sæt ord på hvad du gør, og hvad personen gør. At følge den demensramtes kommunikation (tale og adfærd) Filmklip. Demens en anden frekvens. 33
kommunikationsredskaber Billeder/ pictogrammer Fotografier af personale/ hvad der sker i løbet af dagen Signalord Tegn til tale Konkreter Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Livshistorier at fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation (Antonia Byat) 34
Det levede liv Livshistorier Generationshistorier Hverdagsliv At fortælle om vores liv er en vigtig måde, hvorpå vi mestrer vores liv skaber mening i det der sker for os 35
Den narrative metode Mennesket skaber mening i deres liv og i de begivenheder, de oplever, ud fra de historier, de fortæller. En hændelse tillægges mening i det øjeblik, den bliver fortalt til andre (s. 111) Michael White, narrativ terapeut Hvorfor er livshistorier vigtige? Fastholder og styrker identitetsfølelsen Giver hjælperen forståelse for den andens levede liv og den person der var Kaster lys over borgerens ønsker og vaner Udgangspunkt for aktiviteter Fællesinteresser i beboergruppe på tværs Kan hjælpe til at tolke kommunikation og sort tale Kan vær med til at skabe forståelse for problematisk adfærd 36
Det poetiske princip Dit liv er som en åben bog. Livshistorien er konstant i bevægelse, den bliver redigeret og omskrevet løbende Den måde vi forstår vores eget liv påvirker vores liv De historier vi fortæller om os selv, kan låse os fast i uheldige mønstre Hvis hukommelsen er som en bog, er kapitlerne om ungdommen ekstra lange, mens den tidlige barndom bliver overstået på få sider. 20 erne vil fylde mere i den 70-åriges hukommelse end 50 erne og 60 erne, selvom den nære fortid principielt burde være lettere at grave frem i hukommelsen end den fjerne Dorthe Berntsen, Aarhus Universitet 37
Musik www.youtube.com/embed/fyzqf0p73qm Barndom Livshistorie Struktureret fortælling Barndomshjem, legekammerater, skolen, lærerne, fritidsinteresser, pligter i hjemmet, traditioner Ungdomsårene Uddannelse, at flytte hjemmefra, mit første fritidsjob, soldatertid, fester osv. Voksenlivet Ægteskab, arbejde, børn, svigerforældre, ferier, fritidsinteresser osv. Hvordan opfatter jeg mig selv, hvad er mit forhold til politik og religion, mine interesser, ting der gør mig glad, osv. Hvad/ hvem holder jeg af og hvem har betydet noget i mit liv? Mine vaner og rutiner Mine yndlingsretter, frisørbesøg, tøjsmag, makeup, A- eller B- menneske, osv. 38
Illustration af livshistorien Fotografialbum Livshistoriebog Familiestamtræ Planche med illustrationer og tekst DVD med foto og musik 39