Tema mærkningsregler
DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage, som er beregnet til at blive åbnet af forbrugeren. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysninger om varen. 1. Synlighed og sprogkrav Mærkningen skal være synlig og let at læse, og må ikke kunne slettes. Sproget skal være dansk eller andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk 2. Ansvar for varen Det skal fremgå af emballagen, hvem der er ansvarlig for varen. Derfor skal der stå navn og adresse på enten fabrikanten, pakkevirksomheden eller en forhandler inden for EU. 3. Hvor kommer varen fra? Frivillig mærkning med oprindelsessted er tilladt. Det afgørende er, at fødevaren ikke præsenteres, så forbrugeren kan tro, at varen kommer fra et andet land eller sted, end den faktisk gør. 4. Varens navn Alle fødevarer skal have et navn - en varebetegnelse - fx 'Rullepølse 'spegepølse' eller 'leverpostej'. 5. Behandlingsmåde Til varebetegnelsen skal der knyttes oplysninger om madens særlige behandling, hvis det er nødvendigt for ikke at skabe tvivl hos forbrugerne. Eksempler herpå er koncentreret frugtsaft og røget laks, som skal mærkes med oplysning om hhv. koncentrering og røgning Hvis varen er dybfrossen, skal der også oplyses om, at forbrugeren ikke må nedfryse varen efter optøning Sammensætning af ingredienser (Ingrediensliste) Mad, der er lavet af flere forskellige råvarer (ingredienser), skal mærkes med en såkaldt ingrediensliste. I ingredienslisten skal råvarerne stå i rækkefølge efter faldende vægt dvs. det der er mest af i varen skal stå øverst på listen. Allergener Mærkning med oplysning om indhold af de allergene ingredienser (se ballergenelister bagerst i folderen) Mængden af ingredienser (hvis der er krav om ingrediensliste) Hvis en vare er fremstillet og pakket i samme forretning, som den sælges i, er der ikke krav om en ingrediensliste, fordi man kan få de nødvendige oplysninger i butikken. Alle øvrige mærkningsoplysninger skal dog fremgå af etiketten. Hvis der er anvendt tilsætningsstoffer, skal oplysningen 'Tilsætningsstoffer anvendt' dog være påført varen. Hvis der varen indeholder allergener skal oplysningen, indeholder allergener være påført varen. Butikken skal på forespørgsels, oplyse hvilken allergene ingredienser der er i vare Opstillingen skal indledes med en angivelse, hvori ordet ingredienser indgår, fx Ingredienser: eller Fremstillet af følgende ingredienser:. Det er således ikke tilladt at forkorte ordet ingredienser.
Fødevareproducenterne skal angive, hvor meget varen indeholder af væsentlige ingredienser, fx hvor mangt lever, der er i Leverpostejen. Det er ikke alle ingredienser i en fødevare, som skal angives med mængde. Kun når producenten fremhæver ingrediensen i mærkningen, skal mængden skrives på varen. Mængden skal som udgangspunkt angives: Når ingrediensen indgår i varens navn eller står i forbindelse med varens navn. På en 'Pizza med skinke og champignon' skal det oplyses, hvor meget skinke og champignon, der er i varen. Hvis der på en kage står 'bagt med smør', skal det fremgå, hvor meget smør, der er i varen. Når der er et billede af ingrediensen, eller den er fremhævet på anden måde. Hvis der fx er et billede af en laks på en fiskepaté, skal mængden af laks i patéen angives. Når forbrugeren normalt forventer, at ingrediensen er i varen. Det gælder fx mængden af oksekød i gullasch eller mængden af rødbeder i russisk salat. Når ingrediensen er vigtig for at karakterisere varen og adskille varen fra lignende varer. Det gælder fx marcipan, som kan laves af varierende mængder mandler og abrikoskerner. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 % af færdigvaren, kan angivelsen af dette vand udelades. Hvis vandet overstiger 5 % af færdigvaren, skal hele mængden af vand indplaceres efter dets vægt i den færdige vare. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere komponenter, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare og anføres i ingredienslisten efter de sædvanlige principper om placering efter faldende vægt ved fremstillingstidspunktet. Opregningen af de komponenter, der indgår i en sammensat ingrediens, kan undlades Når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 2 % af færdigvaren, og der er fastsat regler for sammensætningen i EU. Eksempelvis, hvis der er under 2 % chokolade i et produkt, skal de enkelte ingredienser i chokoladen ikke angives. Hvis sammensætningen består af krydderi- og/eller krydderiblandinger, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren. Dette gælder dog ikke tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer Med enkelte undtagelser skal der altid oplyses om tilsætningsstoffer. Der skal både stå, hvilken kategori af tilsætningsstoffer, der er brugt, fx 'konserveringsstoffer', og tilsætningsstoffets betegnelse. Som betegnelse kan enten bruges et navn ('sorbinsyre') eller et nummer ('E 200'). Man skal ikke mærke Tilsætningsstoffer, der udelukkende er til stede, fordi de var i en ingrediens og ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare. Der er her tale om overførsel af tilsætningsstoffer (carry-over). Det er især relevant for sammensatte fødevarer.
Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer. Tilsætningsstoffer, der udelukkende anvendes som hjælpestof i forbindelse med produktion af fødevarer, skal ikke mærkes. Oftest vil man søge at fjerne stoffet helt, så det kun findes som en utilsigtet rest. En del af stofferne i Positivlisten 1 kan anvendes som tekniske hjælpestoffer. Virksomheden skal altid kunne dokumentere, at stoffet ikke har en funktion i det endelige produkt. Eksempelvis Antiklumpningsmiddel i lageblanding Oprindelsesmærkning Der findes krav om angivelse af oprindelse for følgende fødevarer, som er fastsat i særlige mærkningsordninger eller handelsnormer, eksempelvis: Oksekød, herunder kalvekød Fersk fjerkrækød fra tredjelande Nettoindhold Nettoindhold betyder det samlede indhold uden emballage. Fødevarer skal mærkes med nettovægt (fx 1 kg), mens flydende madvarer skal mærkes med nettorumfang (fx 1 liter). For mad i fast form, der sælges i en lage, skal der også oplyses om den drænede vægt. Holdbarhedsmærkning Datoen for varens holdbarhed skal næsten altid fremgå af færdigpakkede fødevarer - undtagelser er fødevarer som frisk frugt og grønt, vin, salt, sukker mv. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning: sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til. 1) Sidste anvendelsesdato anvendes på fødevarer, som er meget let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed 2) Mindst holdbar til /"mindst holdbar til og med", er den dato, hvortil producenten indestår for, at fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare, som mærkes med sidste anvendelsesdato, forventes som udgangspunkt at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man ikke indtager fødevarer, som har overskredet denne datomærkning. Mærkning af en fødevare med mindst holdbar til betyder ikke, at fødevaren forventes at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Denne holdbarhedsmærkning er udtryk for, hvor længe fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare mærket med en "mindst holdbar til"-dato må derfor ikke gå hen og blive sundhedsskadelig ved udløb af denne dato. Som det ligger i udtrykket, er det den dato, som fødevaren som minimum kan holde sig til altså hvor fødevaren som minimum stadig har den rette kvalitet. Datomærkningen mindst holdbar til stammer fra EU-lovgivningen og har eksisteret siden 1979. Mindst holdbar til er den danske oversættelse af direktiv-teksten og svarer til best before, best för osv. Mindst holdbar til betyder altså det samme som best before. Man må i dansk holdbarhedsmærkning ikke anvende udtryk som "bedst før".
Det er holdbarhedens længde, der bestemmer, hvor præcist tidspunktet for holdbarheden skal angives. Under 3 måneders holdbarhed skal datoen angives i dag, måned og år, over 3 måneder men under 18 måneders holdbarhed skal datoen angives i måned og år, og over 18 måneders holdbarhed angives datoen i år. Er "sidste anvendelsesdato" eller datoen for "mindst holdbar til" overskredet, må varen ikke sælges. Danmark er det eneste land i EU, hvor man har et forbud mod at sælge fødevarer, hvis mindst holdbar til - dato er overskredet. I andre Eu-lande er det muligt for butikkerne at sælge en fødevare, hvis mindst holdbar til -dato er overskredet. Det er ikke nødvendigt at mærke fødevaren med pakkedato eller fremstillingsdato. Som forbruger kan man altså ikke forlange at få nogen af disse datoer oplyst, men på en del fødevarer fremgår oplysningerne som en service. Opbevaring Hvis madens holdbarhed er afhængig af særlige opbevaringsforhold, skal det stå på emballagen. Som eksempler på opbevaringsforskrifter kan nævnes 'tørt og ikke for varmt', eller 'opbevares i køleskab efter åbning'. Opbevares ved max + 5 grader Mængdeangivelse af ingredienser (QUID-mærkning) Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, hvis den eller de indgår i varebetegnelsen. Eksempelvis Kalvekød og flæskekød i hakket kalv og flæsk For hele kødstykker, der kun består af én ingrediens, fx roastbeef og tørret skinke, kræves der ingen mængdeangivelse af kød. For kødvarer, der kun består af én dyreart og salt, krydderier og tilsætningsstoffer, skal kødet ikke mængdeangives. Kød, der er tilsat vand, fx kyllingefilet tilsat lage, består derimod af mere end én ingrediens, hvorfor mængden af kød skal angives. Undtagelser fra reglen om hvordan mængde skal angives Der findes en række undtagelser fra kravet om, at ingrediensmængden skal angives som den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Fødevarer der har undergået væsketab Hovedreglen er, at mængden af en ingrediens beregnes som den mængde, der tilsættes produktet i forhold til den totale indgående mængde, medmindre der er fastsat andre regler i specifikke varestandarder eller handelsnormer, som fx for chokolade. For produkter, der har undergået væsketab som følge af varmebehandling eller lignende behandling, fx tørring, beregnes mængden af ingrediensen dog som den indgående mængde i forhold til det færdige produkt. Eksempler på sådanne produkter er bagte kager og bagte, tørrede eller kogte kødprodukter. Mængden af ingrediensen skal angives i procent.
Eksempel: Salami Til fremstilling af salami er anvendt 60 kg svinekød, som defineret i bilag 1 i mærkningsbekendtgørelsen, og 40 kg øvrige ingredienser, dvs. den totale indgående mængde er 100 kg. Vægten af færdigvaren efter tørring m.v. er 80 kg. Mængden af svinekød, som skal angives, beregnes derfor som følger: Mængde svinekød = 60 kg / 80 kg *100 % = 75 % Mængden af svinekød angives på varen som Svinekød: 75 % Der findes tilfælde, hvor procenten udregnet efter ovenstående formel, overstiger 100 %, dvs. hvis der fx er anvendt 104 kg svinekød til 100 kg færdigvare. I disse tilfælde skal mængden i stedet angives i gram i forhold til 100g færdigvare. Det vil sige, der findes to forskellige principper, hvorefter ingredienser i fødevarer, der undergår væsketab, skal angives: Hvis mængden af den indgående ingrediens i forhold til færdigvaren udgør under 100 %, skal mængden angives i procent af færdigvaren. Hvis mængden af den indgående ingrediens i forhold til færdigvaren udgør over 100 %, skal mængden angives som gram ingrediens anvendt til fremstilling af 100g færdigvare. Eksempel 2: Salami med svinekød og oksekød Til fremstilling af salami er anvendt 41 kg svinekød, 41 kg oksekød og 18 kg øvrige ingredienser, dvs. den totale indgående mængde er 100 kg. Vægten af færdigvaren efter tørring m.v. er 76 kg. Mængden af kød, som skal angives, beregnes derfor som følger: Mængde kød = 82 kg / 76 kg *100 % = 108 % Mængden af kød angives på varen som Til 100 gram færdigvare er anvendt 108 g kød (50 % svinekød og 50 % oksekød).
Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer. BEK nr 1308 af 14/12/2005 Bilag 5 Allergene ingredienser 1) Glutenholdige kornprodukter (dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede stammer heraf) og produkterpå basis heraf. Følgende produkter af korn betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Glukosesirup på basis af hvede, herunder dextrose. Maltodextriner på basis af hvede. Glukosesirup på basis af byg. 2) Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr. 3) Æg og produkter på basis af æg. 4) Fisk og produkter på basis af fisk. 5) Jordnødder og produkter på basis af jordnødder. 6) Soja og produkter på basis af soja. 7) Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose). 8) Nødder, dvs. mandel ( Amygdalus communis L.), hasselnød ( Corylus avellana ), valnød ( Juglans regia ), akajonnød ( Anacardium occidentale ), pekannød (Carya illinoiesis (Wangenh.) K. Koch), paranød ( Bertholletia excelsa ), pistacienød ( Pistacia vera ), queenslandnød ( Macadamia ternifolia ) og produkter på basis heraf. 9) Selleri og produkter på basis af selleri. Følgende produkter af selleri betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Olie af selleriblade og olie af sellerifrø. Oleoresin af sellerifrø. 10) Sennep og produkter på basis af sennep. Følgende produkter af sennep betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Sennepsolie. Olie af sennepsfrø. Oleoresin af sennepsfrø. 11) Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø. 12) Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO2. 13) Lupin og produkter på basis af lupin 14) Bløddyr og produkter på basis af bløddyr