Med mænd kan man diskutere, med kvinder kan man tale.

Med mænd kan man diskutere, med kvinder kan man tale. Speciale skrevet af Ulla Degn Jensen Afleveret d. 2 december 2005 1

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFORMULERING... 4 1.2 PRÆSENTATION AF VORES BØRNS DEBATSIDE... 5 1.3 EMNEAFGRÆNSNING... 6 1.4 SPECIALETS OPBYGNING... 9 2. DEBATTERNE PÅ INTERNETTET... 10 2.1 VORES BØRNS DEBATTØRER... 12 2.2 OVERORDNET INDDELING OG KATEGORISERING AF DEBATTERNE... 13 3. SKRIFT- OG TALESPROG HOS MÆND OG KVINDER... 16 3.1 HVAD LITTERATUREN KAN FORTÆLLE OM KVINDERS TALE... 17 3.2 TALESPROGSTRÆK I SKRIFTSSPROGET... 26 3.3 EMNEVALG OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER HOS MÆND OG KVINDER... 28 3.4 FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM LITTERATUREN OG MIT MATERIALE... 33 4. REDEGØRELSE FOR BEGREBER OG DEFINITIONER... 36 4.1 DEFINITION OG AFGRÆNSNING AF ANALYSEOMRÅDER... 36 4.1.1 Nedtoninger... 36 4.1.2 Smileys... 39 4.1.3 Opfordringer, forslag og forslag formuleret som spørgsmål... 40 4.1.4 Modalpartikler og gradsadverbium... 42 4.1.5 Holdninger... 44 4.1.6 Personangreb... 45 4.1.7 Høflighedsfraser... 47 5. KOMMUNIKATIONSANALYSEN I TAL OG TABELLER... 49 5.1 SMILENDE KVINDER OG SAGLIGEÆND... 49 5.1.1 Nedtoninger et spørgsmål om enighed... 52 5.1.2 Smiley er følelser, fællesskab og forståelse... 57 5.1.3 Kønsspecifikke træk i brugen af modalpartikler... 61 5.1.4 Small-talk eller debat... 63 5.1.5 Forsigtige forslag og dissensussøgende debatter... 66 5.1.6 Udviklingen og tonen i debatterne og emnerne... 70 6. YDERLIGERE TENDENSER I MIT MATERIALE... 74 2

6.1 KØNSSPECIFIKKE TRÆK DER FALDT UDEN FOR ANALYSEOMRÅDET... 78 6.2 ER DER NOGLE DEBATTØRER, INDLÆG ELLER DEBATTER DER SKILLER SIG UD?... 79 7. METODEKRITIK... 80 7.1 KOMMUNIKATIONSANALYSENS STÆRKE OG SVAGE SIDER... 81 7.2 ANONYMITET, LØGNE OG BEDRAG PÅ INTERNETTET... 82 7.3 SAMMENFATNING... 84 8. OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING... 84 8.1 PERSPEKTIVERING... 87 9. KONKLUSION... 88 8. LITTERATURLISTE... 89 Vedlagt som bilag: Cd-rom med Kompendium A-Tekst, Kompendium B-Tabel Kompendium C-Tabel 10 sider 3

1. Indledning Hvad er det første du lægger mærke til ved en person der træder ind i rummet spørger Spencer Tracy Kathrine Hepburn i filmen Desk set fra 1957. Hun svarer: Om det er en mand eller en kvinde. Vores samfund skelner mellem mænd og kvinder og opfatter de to køn forskelligt. Hvorvidt det er biologien, genetikken, jæger/samler-status i urtiden, opdragelsen, samfundsstrukturerne eller noget helt andet, der skaber, definerer eller fastholder de to køn, så kan vi ikke komme udenom at inddelingen i mand/kvinde er noget af det første, der møder et barn, og at inddelingen fastholdes livet igennem. I et speciale, hvor hovedformålet er en analyse af kvinder og mænds sprog, vil opdelingen i to køn være eksplicit og fylde meget. Derfor ønsker jeg at pointere, at jeg ikke mener, at man kan reducere mennesker til kvinder/mænd. Når jeg i min analyse af sprogbrugen vælger indgangsvinklen kønsspecifikke sprogtræk, er dette alene for at afgrænse min opgave, idet jeg er klar over, at også alder, social status, bopæl, individuelle særpræg og meget mere præger det sprog, vi vælger at benytte os af. 1.1 Problemformulering Min overordnede problemformulering er: Hvilke kønsspecifikke sprogtræk viser der sig i en sproglig analyse af bestemte træk fra debatindlæg på debathjemmesiden Vores Børn? Herunder en undersøgelse af på hvilken måde afsenderens køn afspejler sig i kommunikationen. Gennem analyse af debatindlæg fra hjemmesiden www.voresborn.dk vil jeg undersøge brugernes sproglige udtryk for personlige holdninger, som de optræder i udvalgte sproglige træk. I analysen og den efterfølgende behandling af tal og observationer vil vægten overvejende ligge på forskellene kønnene imellem. Som grundlag for min teoridannelse og efterfølgende behandling af mit materiale vil jeg introducere eksisterende litteratur gennem en redegørelse for relevante sociolingvistiske forskningsresultater. Herefter vil jeg i en diskussion af forskellene mellem kvinders 4

og mænds udtryksformer inddrage både mine egne resultater og den litteratur jeg tidligere i specialet har referet. 1.2 Præsentation af Vores Børns debatside Månedsbladet Vores Børn har på deres hjemmeside blandt andet etableret et debatforum. Hjemmesiden og bladet er en del af selskabet OXYGEN A/S, som ud over denne hjemmeside også udgiver månedsmagasinet Vores Børn samt specialmagasinerne GRAVID og Vores Baby. 1 Debatten er delt op i 21 emner, de fleste med klart afsæt i problemstillinger med relation til børn og børnefamilier. 2 Det er intentionen med debatten at bladets læsere, hjemmesidens brugere og andre helt almindelige mennesker skal kunne skrive og svare på indlæg uden nogen egentlig redigering eller styring fra Vores Børns webredaktion. Anstødelige indlæg vil dog blive ændret eller fjernet. Definitionen på anstødelig eller retningslinjerne for redigering afgøres alene af webredaktionen og vurderes fra gang til gang i de konkrete tilfælde. Dette er en åben debat med plads til mange forskellige meninger. Vi forbeholder os dog retten til at redigere og fjerne indlæg. 3 Debatsiden er bygget op således, at man under hvert emne kan vælge at oprette nyt indlæg eller at kommentere/svare på en eksisterende debat. Nye indlæg oprettes i debatoversigten under den aktuelle overskrift, hvorunder såvel antallet af svar som datoen for det sidste svar kan ses. Desuden står der nyt ud for debatter, hvor det sidste svar er skrevet indenfor de seneste 48 timer. Som en ekstra service kan man tilmelde sig en link-service, hvorefter man modtager en mail med et link, hver gang et nyt indlæg bliver skrevet til den debat/det emne, man er interesseret i. Når der ikke har været skrevet nye svar på en debat i 20 dage, bliver hele debatten flyttet til arkiv, hvor den stadig kan hentes frem og læses, men hvor der ikke kan skrives nye svar i debatten. Man kan som debattør selv vælge, hvilket navn, nickname, kaldenavn eller kælenavn man ønsker at skrive under. De fleste på www.voresborn.dk vælger at bruge et fornavn, der dermed også signalerer, om det drejer sig om en kvindelig eller mandlig skribent. Enkelte personer vælger at skille sig ud og optræder med både for- og efternavn (Anne Miltseren 11-1-2), med mailadresse 1 Kilde: www.voresborn.dk 2 Emnerne er: Graviditet, Fødsel, Mor før og efter, Far, Sex & Samliv, Babys første år, Barnets udvikling, Barnets sundhed, Tvillinger, Psykologi og Opdragelse, Skoleliv, Udstyr, Lov & Ret, Overgreb mod børn, Familieliv, Kost & Ernæring, Enlig mor, Enlig far, Vaccination, Surt & Sødt og Andet. 3 Citat fra www.voresborn.dk/siab.jsp?o_id=3898 d.10 nov. 2003 5

(Erik@Willumsgaard.DK 1-27-5), initialer (Mb 1-1-5), med et tillæg til deres fornavn, der adskiller dem fra debattører med lignende navne (Også marianne 1-27-4) eller med et navn, der beskriver deres personlighed, følelser, udseende (ulykkelige 1-22-1) eller person (mor til tre :o) 1-2-6). I specialet indgår som datagrundlag alle de debatter der stod på hjemmesiden www.voresborn.dk en tilfældig valgt dag i juni 2003. Udover debatterne fra juni er desuden i datagrundlaget for hvert emne medtaget den sidste debat startet af en mand, uanset hvilket tidspunkt debatten er startet. 4 Dette er primært sket for at få nok materiale med mandlige debattører. Debatterne fra arkivet er debat M1-M21. Jeg skelner i specialet mellem emner (f.eks. Graviditet der rummer 28 debatter), debat (f.eks. Graviditet og allergi der rummer 5 indlæg), indlæg (f.eks. Graviditet og allergi indlæg skrevet af Katja). Ved citater vil jeg derfor henvise til (forfatter emnenr.-debatnr.-indlægsnr.). Alle citater optræder med original stavning og tegnsætning. Eks.1.2.1: Dog er det sjældent jeg når at føntørre hår til hverdag. Sådan ser virkeligheden ud Erik, og det er da også iorden, for ungerne er jo ikke små til evig tid. Alt til sen tid Respekt til de der overkommer det hele. Jeg lære vist bare aldrig at forstå hvordan pokker de gør. (Pia M5-1-10) Jeg skelner til gengæld ikke mellem ordene debattører, skribenter, brugere osv. der alle dækker over personer, der skriver indlæg på hjemmesiden. 1.3 Emneafgrænsning Hovedparten af de indlæg, der behandles i dette speciale, er alle indlæg, der var tilgængelige en tilfældig dag i juni 2003. Disse debatter kan dermed siges at være med i specialet som uafsluttede debatter, idet der stadig kunne skrives nye indlæg til dem. I modsætning til debatterne M1-M21, der stod i arkivet som afsluttede debatter uden mulighed for at skrive nye indlæg efter arkiveringen. Jeg er af den opfattelse, at det med hensyn til mit arbejde ikke gør en forskel, hvorvidt en debat er afsluttet (arkiveret) eller om der efter den tilfældige junidag er kommet flere indlæg til. Dette 4 Med undtagelse af emnerne Tvillinger og Enlig mor, hvor der ikke var nogle debatter startet af mænd overhovedet. 6

begrunder jeg med, at ingen på forhånd kan vide, hvilket indlæg der bliver debattens sidste, før den arkiveres. Ingen af debatterne er fra min side redigeret, ændret eller forkortet. Jeg har udelukkende brugt materialet som det fremstod på internettet 5. Allerede fra den tidligste sprogforskning omkring århundredeskiftet blev det udbredt at skelne skarpt mellem de to køns sprogskarakteristika. Ældre forskningsresultaterne kan nogle gange med nutidens øjne virke en anelse generaliserende og unuancerede, som når Lakoff i 1970 erne opstiller 14 punkter om kvinders sprog og bl.a påpeger at Women are more indirect and polite than men. Women won t commit themselves to an opinion. Women s communicative style tends to be collaborative rather than competitive. More of women s communication is espressed nonverbally (by gesture and intonation) than men s. 6 I dag kan Lakoffs iagttagelser virke en anelse tendentiøse og man kan undre sig over, at hun som kvinde kan formulere sin mening så direkte. Flere af Lakoffs betragtninger har siden været genstand for mange undersøgelser, hvoraf en del (trods blandede resultater) bakker hendes konklusioner op. 7 En stor del af grundlaget for min analyse vil tage udgangspunkt i nogle af Lakoffs punkter 8, imens min gennemgang og redegørelse for eksisterende litteratur om sociolingvistisk kønsforskning hovedsagelig vil koncentrere sig om den nordiske forskning efter 1975. Jeg inddrager den nordiske forskning udfra den teori, at de ydre omstændigheder ved disse undersøgelser og deres resultater stemmer bedre overens med Vores Børns debatside og brugerne af den. Lakoffs betragtninger bruges som inspiration til min analyse, men ikke som egentlig teoridannelse. Bruger kvinderne i debatindlæggene i højere grad høflighedsmarkører end mændene? Undgår kvinderne på Vores Børn generelt at tage et præcist standpunkt og udtrykke deres holdning til dette uden brug af modifikationer og andre nedtoninger? Vælger mændene på debatsiden 5 Jeg har valgt ikke at medtage de indlæg, der er skrevet af personer der ikke kunne kønsbestemmes, flere identiske indlæg sendt af samme afsender samt tydelige citater. Se afsnit 2.1 6 Henriksen (red.), 1994, Tove Bull s. 107ff 7 Tannen, 1992, s.244 8 Henriksen (red.), 1994, Tove Bull, s. 107ff 7

konfrontation frem for konsensus og kvinderne harmoni frem for holdninger? Kommer kvindernes nonverbale gestus og intonation tydeligere til udtryk i deres skriftlige kommunikation i form af brugen af de såkaldte smileys som f.eks.: ;-),, s eller *s*? Det er primært de spørgsmål jeg gennem min analyse af debatindlæggene ønsker at klarlægge. For at undersøge disse forhold har jeg valgt nogle specifikke punkter og ord ud, som jeg vil kigge nærmere på i mit materiale. Der er altid en risiko forbundet ved ensidigt at kigge på f.eks. brugen af jo, så eller da, idet samme bagvedliggende kommunikationsstrategi kunne give sig udtryk på et utal af måder i det komplicerede system sproget nu engang er. 9 Omvendt kan jeg ikke i et speciale som dette med rimelighed forvente at undersøge hele det komplekse sprogsystem til bunds. Jeg har derfor valgt enkelte aspekter ud, som jeg mener kan påvise tendenser i sprogbrugen. Analysen vil vægte 7 forskellige træk i den kvantitative undersøgelse: 1. Hvor ofte og i hvilken sammenhæng bruger henholdsvis mænd og kvinder modifikationer eller nedtoninger? 2. Er der forskel i brugen af *s*, osv.? 3. Hvilke sprogtræk kendetegner indlæg, hvori afsenderen giver modtageren råd, forslag, løsningsmodeller eller ligefrem opfordringer til handling, skrevet af henholdsvis mænd og kvinder? 4. Hvilke tendenser viser sig, når der ses på brugen af modalpartiklerne da og jo samt gradsadverbiet så? 5. Når kvinderne skal udtrykke en holdning eller et standpunkt, hvordan vælger de så at gøre dette og hvilke tendenser adskiller dem fra mændene? 6. Hvordan bruger kvinder/mænd personangreb? 7. I hvilke sammenhænge og i hvilket omfang benyttes høflighedsfraser (f.eks. kære, hilsen osv.) af mænd og af kvinder? Disse 7 træk er valgt i et forsøg på at klarlægge de to køns måder at opsøge eller afværge sproglige konfrontationer på og for at kigge nærmere på, hvordan de vælger at udtrykke holdninger og standpunkter. Det er afsender-siden i kommunikationen, der har min interesse i analysen af debatindlæggene og jeg ønsker derfor at påpege, at jeg i min analyse ikke ser på forskelle i opfattelsen af mænds og kvinders kommunikation. Tannen henviser til flere undersøgelser, der peger på at kvinder forventes at bruge andre sprogtræk end mænd og at sprogtræk bedømmes forskelligt alt efter 8

om de bruges af mænd eller kvinder. 10 Samme tendens ses også hos Einarsson (1979) 11. 12 Som en del af min emneafgrænsning er hovedvægten i specialet lagt på en analyse af kønnenes sproglige valg som afsendere, hvorved indvirkningen af sprogbrugerne i form af situation, andres opfattelse af dem, facesamarbejdet i kommunikationen og andre eksterne påvirkninger er reduceret til en perspektivering og ikke undersøgt i forbindelse med afdækningen af, hvorledes afsenders køn afspejler sig i kommunikationen i debatindlæggene. Der findes utrolig mange teorier om, hvorfor mænd og kvinder bruger forskellige kommunikationsstrategier. Tidlig påvirkning fra samfund, skole og jævnaldrende, biologiske eller sociologiske forskelle osv. Jeg har i min emneafgrænsning valgt ikke at beskæftige mig så meget med spørgsmålet, om hvorfor er der forskel, men lægger i stedet fokus på hvorledes denne forskel kommer til udtryk. Dermed har jeg også fravalgt at behandle en stor del af litteraturen om kønsspecifikke sociolingvistiske sprogkarakteristika, der bl.a beskæftiger sig med sprog og sprogindlæring i børnehaver, skoler osv. Dette er primært sket af pladshensyn. På tilsvarende måde har jeg ikke medtaget litteratur, der behandler selve sprogets forskellige præmisser for mænd og kvinder i f.eks stillingsbetegnelser, ordet man osv. Igen er det på ingen måde fordi denne litteratur ikke kan være med til at belyse, hvorfor forskelle mellem mænd og kvinder opstår i sproget og i deres sprogbrug, men alene hensynet til tid og plads har spillet ind. 1.4 Specialets opbygning Specialets hoveddel bliver min kommunikationsanalyse af debatterne fra Vores Børns hjemmeside. Men inden selve analysedelen vil jeg redegøre for litteraturen om forskelle og ligheder i mænds og kvinders sprogbrug. Det er ikke muligt at fremhæve samtlige resultater af de mange undersøgelser, der tidligere er lavet for at afdække mænds og kvinders sprog, så jeg vil i mit speciale primært koncentrere mig om nordisk forskning efter 1975. 9 Henriksen (red.) 1996, Bent Preisler s. 64 10 Tannen, 1992, s. 244 11 FUMS nr. 75, 1979, Einarsson, s. 3ff 12 Se endvidere afsnit 5.3 9

Internettet er stadig et forholdsvis nyt medie og der vil derfor i specialet kort blive redegjort for, i hvilket omfang internetdebatten adskiller sig fra andre lignende kommunikationsformer. Men emnet for specialet er en kommunikationsanalyse og ikke en analyse af internettet som kommunikationsform. Internetaspektet vil derfor kun blive inddraget i det omfang, det har relevans for specialets analysedel. Afsluttende vil jeg gerne påpege, at specialet i nogen grad vægter kvantitativ analyse frem for kvalitativ. Dette er et valg fra min side, idet materialet lægger op til begge former. Men for ikke at sætte mig mellem to stole, har jeg i høj grad valgt at vægte den kvantitative. Konsekvenser af dette er, at der i specialet vil optræde en del talmateriale og gennemsnitsberegninger. Hverken udregningerne eller de matematiske teorier vil dog blive grundigt forklaret eller udførligt gennemgået, idet jeg er interesseret i matematikken som et redskab for at fremhæve tendenser i materialet og ikke som en selvstændig disciplin. 2. Debatterne på internettet Det lyder umiddelbart nemt og naturligt at dele sproget op i henholdsvis tale- og skriftsprog. Ét skel kunne være mellem det auditive og det visuelle, et andet mellem vokalisering og alt andet sprog men det er straks sværere at definere præcis, hvornår det auditive stopper og det visuelle begynder. Døves ikke-vokaliserede tegnsprog må betegnes som visuelt, men ville ikke af samme grund entydigt kunne klasificeres som skrift. Ligegyldig hvordan det gribes det an, vil der altid kunne opstilles sprogsituationer, hvor et overlap finder sted. Men dette bør dog ikke forhindre os i at se nærmere på, hvilke tendenser og karakteristika sprogbrugen udviser, når man kigger på verbal tale over for skriftlig kommunikation. Hvor det verbale talesprog ofte findes i en mundtlig ansigt-til-ansigt kommunikation præget af umiddelbare udtryk, som struktureres imens der tales, ses en skriftlig kommunikation traditionelt præget af afstand i enten tid eller sted. Dermed bliver talesproget kendetegnet ved fyldte/ufyldte tænkepauser, omstruktureringer, stammen, gentagelser, (selv)afbrydelser og omfattende ordrigdom, samt stor redundans, mange interjektioner, brudt syntaks (hvor en påbegyndt 10

ledsætning afsluttes med helsætningsstruktur), ufuldendte sætninger og paratakse 13. Det er straks sværere at påpege tendenser gældende for alt skriftsprog, eftersom der er stor forskel mellem f.eks. et symbolistisk digt og en lovtekst. En løs karakteristik kunne være alt det talesproget ikke rummer, men dette ville ikke kun være ubrugeligt men også misvisende. Det er dog ikke kun på syntaks-niveau, at talesprog og skriftsprog adskiller sig fra hinanden. Som tidligere nævnt er ét af talesprogets karateristika ordrigdom og dertil kommer også en anderledes vægtning af ordklasserne. Hvor det skrevne danske sprog indeholder substantiver, præpositioner og adjektiver, vægter det talte sprog, ifølge Henrichsen (2003), i højere grad pronomener, adverbier og interjektioner. 14 Det skal dog til denne iagttagelse tilføjes, at der hos Henrichsen er tale om det skrevne danske sprog i avisartikler. Det er således ikke utænkeligt, at et lidt andet resultatet ville komme frem, hvis man undersøgte skriftssproget i en anden kontekst. En af skriftsprogets styrker er afsenderens mulighed for at gennemtænke og strukture sine sætninger og udsagn (dermed ikke sagt at afsenderen altid benytter sig af dette), samt modtagerens mulighed for gentagne læsninger af enkle eller alle passager. Traditionelt har den skriftlige kommunikation kunnet gemmes og er på denne måde blevet overleveret til eftertiden. Skriftsproget rummer dog også svagheder, hvoraf den måske største er det manglende kropssprog foruden fraværet af tonefald, returytringer osv. Med internettet, e-mails og ikke mindst sms er kan de mange forkortelser og tegn, der via tastaturet netop skal kommunikere, hvad kroppen ikke kan, ses som et forsøg på at nærme skriftsproget den spontanitet og nærhed talesproget præges af. Dermed er der langsomt opstået et tegnsprog i skriftssproget, som præges af opfindsomhed og nytænkning. Men alligevel peger det også på det umulige i at fjerne den afstand i tid og sted, som præger sprog formuleret mellem to personer, der ikke fysisk er i kontakt med hinanden. Chat-rooms rummer ikke på samme måde som traditionel skriftlig kommunikation muligheden for at gemme den skriftlige kommunikation, men selvom farten og tempoet er en vigtig del af denne internetkommunikation, har afsenderen stadig mulighed for at redigere og slette ytringer og udsagn. I chat kombineres træk fra både tale og skrift. Man skriver og læser i en næsten samtidig dialog. Selv om man har mulighed for at redigere sit indlæg, inden det sendes, fremstår chat ikke så velplejet og fejlfrit som skriftssprog. Men dialogen bliver heller aldrig så spontan og ordrig som i samtalen, selv om svarene er hurtige [ ] Selv om chat i udgangspunktet er skriftssprog, ligner 13 699 varme termer, s. 157 14 Henrichsen, 2003, s. 269 11

chat dog talesprog på mange områder. Sætningerne og indlæggene er korte og spontane, og de flyver frem og tilbage i ping-pong-dialog. 15 Hvor hurtigt det end går, og hvor mange smilende ansigter der end sendes, forbliver internet-kommunikationen på Vores Børn en skriftsbunden kommunikation. I debattråden optræder ikke som i chatrooms - de hurtige skift i afsender/modtager og indlæggene bærer præg af at være længere og mere skriftbundne end den chat Thode Hougaard beskriver i ovenstående citat. Undersøgelser tyder på, at når en talekreds udvides fra to til betydeligt flere mennesker, så reduceres talesprogstrækkene i takt med, at skriftssprogstrækkene tiltager, bl.a fordi talesproget er bundet af kontekst og ofte præget af indforståethed. I chattens parallelle dialoger kan det talesprogsagtige skriftssprog derfor bruges til at skabe den indforståethed, der også kommer til udtryk i de indforståede forkortelser og udtryk. Mens debatten, der sjældent udvikler sig til en egentlig dialog, rummer færre talesprogstræk. 2.1 Vores børns debattører Næsten alle debattørerne på Vores Børn vælger at optræde med et navn, der gør det muligt at kønsbestemme dem. Det skal understreges, at jeg ingen mulighed har for at bedømme rigtigheden af denne kønsbestemmelse Anne -indlæggene kan for dens sags skyld være skrevet af Michael. Jeg bruger debatindlæggene og de navne, de optræder under, som de fremstår på nettet, idet jeg går ud fra, at hovedparten kan tages for pålydende. Nogle gange optræder der i materialet en afsender, der ikke i navnet angiver køn, men som tydeligt i indlægget signalerer, hvorvidt det er skrevet af en mand/kvinde. Eks. 2.1.1 Andre som jeg? Hejsa Jeg er 28 år, mor til 2 dejlige børn. Jeg er blevet sepereret fra min ex-mand i april i år efter 10 år sammen vi havde boet sammen i knap 8 år. [ ] (Anonym 5-5-1) 15 Thode Hougaard, 2002, s. 41 12

Disse indlæg er kategoriseret som skrevet af henholdsvis mænd/kvinder, men optræder i mine tabeller som m eller k, i stedet for M og K. Men ikke alle vælger at sætte et navn på deres indlæg. Mest hyppige undtagelser er de ondsindede personlige kommentarer skrevet af *** eller helt uden angivelse af navn. Eks. 2.1.2????????????? Jeg håber ikke du lærer din datter at sige pu-pu. Det er simpelthen for slemt. Og hvad dælen sætter du hende på potte for? ([unavngiven] 1-25-29) Eks. 2.1.3 Vrøvl Vrølv Vrøvl [ ]Jeg forstår godt hvis Rikke ikke vil have andres katte til at løbe inde i hendes have, men at drengen skulle få allergi af det, nej den skal Rikke længere ud på landet med, Rikke og hendes søn går måske aldrig en tur i skoven, ved vandet eller bare en tur!!! for katte findes overalt. Hvad med fuglene i din have skyder du dem eller hvordan holder du dem væk. De kan nu også gi allergi hvis DIN SØN RØRER ved dem eller er i din stue ([unavngiven] 21-18-50) Da det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt det er en mand eller en kvinde, der har skrevet disse indlæg, har jeg ikke taget dem med i mine beregninger og analyser. Jeg har simpelthen valgt at se bort fra alle de indlæg, hvor afsenderen ikke kan kønsbestemmes. Desuden findes der en mængde identiske indlæg sendt af samme afsender, fordi nogle af afsenderne har trykket send flere gange. Disse indlæg er kun medregnet én gang. For at være konsekvent har jeg hver gang valgt at tage det indlæg med i mine beregninger, der stod først i mit materiale. Sidst, men ikke mindst, har jeg valgt ikke at analysere citater eller indlæg, hvori indholdet tydeligt ikke var skrevet til debatsiden, eller hvor indholdet var skrevet af trediepart. Det gælder bl.a citater af sangtekster og breve. 2.2 Overordnet inddeling og kategorisering af debatterne Umiddelbart falder debatterne i 2 kategorier: brevkassedebatterne og diskussionsdebatterne. En typisk brevkassedebat indledes af et spørgsmål og efterfølges af konkrete svar (eks. 1-1- 13

Graviditet og allergi), imens en diskussionsdebat godt kan starte som en brevkassedebat og derefter gå over i en diskussion eller starte med en erklæring, en holdning osv., som efterfølgende gøres til genstand for en diskussion (eks. 5-7-Dildo). Såvel brevkassedebatterne som diskussionsdebatterne kan være korte eller lange, men tendensen er at diskussionsdebatterne ofte indeholder flere indlæg end brevkassedebatterne. Hvor den typiske brevkassedebat indeholder forslag (eks. 2.2.1) eller forslag formuleret som spørgsmål (eks. 2.2.2) Eks. 2.2.1 Så hvis jeg var dig ville jeg nok bare afvente tiden (mia 7-8-20) Eks. 2.2.2 Kan de to drenge ikke bare lege hos jer i stedet for?? (Davidsmor 21-12-10) kan diskussionsdebatterne i højere grad indeholde direkte opfordringer, hvor tingene ikke pakkes ind. (eks. 2.2.3-2.2.4) Eks. 2.2.3 Du skulle tænke dig om INDEN du svare på et indlæg (Sussie 1-25-4) Eks. 2.2.4 Åbn ører og øjne og HJERTER hvis du læser et indlæg så tro på at der sidder en i den anden ende der har brug for lidt opmuntring, og ikke et gok i nøden. (Kvinde 33 1-25-9) Det er også oftest i diskussionsdebatterne, at personangreb optræder. Umiddelbart forekommer tonen i debatten mere pæn og rar i brevkassedebatterne, hvor bølgerne ikke går nær så højt. Den gennemgående tone eller stemning i en diskussionsdebat kan inddeles i 3 kategorier. Debatter præget af: 1. den høflige og pæne tone 2. den barske og personlige tone 3. den barske og personlige sammen med en næsten overdreven høflig og udglattende tone. 14

Det er ikke ualmindeligt at én diskussionsdebat både indeholder indlæg med direkte personangreb side om side med efter. Dette ses bl.a i debatten 1-25-hun går men er kun 7 mdr, hvor der i alt er 91 indlæg. Af dem er 11 med personangreb og hverken nedtoninger, smiley er eller høflighedsfraser. Ud af disse 11 er der 6 personangreb med en holdning og 2 indlæg uden andet træk end personangreb. Debatten indeholder desuden 31 indlæg med en eller flere nedtoningerer, smiley er, høflighedsfraser og ingen personangreb. For den samlede debat gælder det, at tonen generelt er lidt til den venlige side, idet det samlede antal nedtoninger, høflighedsfraser og smiley er er i overtal i forhold til det samlede antal personangreb pr. indlæg 16. Det lader til at et personangreb i en debat kan afføde to forskelligt rettede reaktioner enten et modsatrettet angreb eller et forsøg på at udglatte eller nedtone. Desuden ses en en klar sammenhæng mellem længden af en debat og sandsynligheden for at personangreb vil forekomme. Denne sammenhæng beskrives og diskuteres i afsnit 5.2.6. Omvendt har utrolig pæne debatter en tendens til ikke at blive særlig lange og hurtigt dø ud. Dette ses i den tandløse debat 7-9-Min søn har ikke fået tænder? Tabel 2.2.1 Køn Navn Emnenr. Debatnr. Indlægnr. Nedt. ;-) Forsl.? Forsl. Opford. Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. K Tina 7 9 1 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 K Astrid 7 9 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 K Stine 7 9 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 K Christian's mor 7 9 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 K Gitte 7 9 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 K Tina 7 9 6 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 1 K jeanette 7 9 7 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 K Tina 7 9 8 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 K Lotte 7 9 9 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 K Camilla 7 9 10 0 0 0 0 1 0 0 1 0 0 0 K Mie 7 9 11 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 Denne debat er ret typisk for den type debatter, som jeg har kaldt brevkasse-debatter. Startindlægget fremlægger et problem eller en bekymring og efterlyser gode råd, erfaringer eller beroligelse fra modtagerne. I dette tilfælde en mor, hvis 9 mdr. gamle søn endnu ikke har fået tænder: Er det helt normalt? 17 spørger hun. Herefter kommer så nogle mere eller mindre enslydende svar med ja, det er helt normalt. Debatten indeholder en del høflighedsfraser og smiley er, men ingen holdninger eller personangreb. 16 Debattens samlede tal er 0,573 i ark 7.B i Kompendium B-Tabel 15

3. Skrift- og talesprog hos mænd og kvinder Sprogforskningen rækker langt videre og dybere end blot undersøgelser af kønsforskelle i sproget. Men i denne gennemgang er det netop den sociolingvistiske kønssprogforskning, jeg vil koncentrere mig om. Der er ingen tvivl om at de nordiske sprogforskere inden for sprogforskning i kønspecifikke sprogtræk og -strategier er inspireret af de amerikanske undersøgelser og forskningsresultater, endda så meget at nogle forfattere mener, at de europæiske resultater ofte står i skyggen af de transatlantiske. Jeg vil i min redegørelse inddrage de udenlandske forskningsresultater i det omfang jeg finder dem relevante for min opgave, men fokus vil være på nordisk forskning (især dansk og svensk) fra 1975 og frem til i dag. Sociolingvistisk kønssprogsforskning fra 1975 og frem bør til dels ses i lyset af de samtidige kønspolitiske holdninger i samfundet. Fra 70 erne og frem er samfundets syn på kvinden blevet mere nuanceret. Hun er gået fra at være den undertrykte i et patriarkalsk samfund, over den mandsliggjorte habitklædte forkvinde til det personlige individuelle menneske med krav på respekt for den måde hun vælger at definere og udtrykke sit køn på 18. På samme måde er kønsforskningslitteraturen gået fra at beskrive kvindesprog som et normafvigende sprog, misforstået i et maskulin sprogsystem, over bevidstgørelsen om kvindesprog som tillempelsesredskab i kampen om mændenes sprog til en fokusering på hvordan kvinder vælger at udtrykke sig som kvinder gennem blandt andet deres sprog. At afvise de tidligere undersøgelser ville være ensidigt og nyttesløst, men at se deres resultater som udtryk for den tid, de blev til i, er ganske givet nødvendigt for at benytte dem i vor tids analyser. Når Lakoffs punkter 19 om hvordan kvindesproget adskiller sig fra mandsnormen beskriver den høflige autoritetstro kvinde med hang til overflødige pynteord og en uvilje mod konfrontationer 17 Tina 7-9-1 18 Om hun føler dette krav respekteret i alle samfundsmæssige sammenhæng er en helt andet diskussion. 19 Henrichsen (red.), 1994, Tove Bull, s. 107 ff. 16

og holdninger, bør rigtigheden af alle punkterne ikke afskrives, men i stedet udmønte sig i spørgsmålet om, hvorvidt denne kvinde og dette sprog overhovedet eksisterer i dag? Men hvad ligger egentlig bag betegnelsen kvindesprog? Er det bredt defineret som det sprog kvinder taler eller skal det indsnævres og i givet fald hvordan? Kan kvindesproget overhovedet isoleres fra tale/skrift-sprogsvinklen og privat/offentlig-sprogrum? Kan mange af afvigelserne mellem hvordan kvinder og mænd kommunikerer ikke bare tilskrives at de to køn opfatter situationen forskelligt og derfor vælger forskellige sprogstrategier? Umiddelbart kan mange træk i det feminine sprog forklares med at kvinden optræder i privatsfæren, mens manden stadig opholder sig i den offentlige. Men hvad end forklaringen på de bagvedliggende årsager er, kan jeg ikke komme udenom, at de to køn vælger forskellige sprogstrategier i de samme situationer og at et resultatet er, at samfundet opfatter mænd og kvinders sprog som forskelligt. Hvis man vil vide, hvorfor mænd og kvinder vælger forskellige udtryksformer, må man starte med at se på, hvordan disse udtryksformer adskiller sig fra hinanden. 3.1 Hvad litteraturen kan fortælle om kvinders tale Undersøgelser har påvist en vis rigtighed i Lakoffs lettere stereotype billede af den selvudslettende kvindes talemåde. Kvinder gør i deres tale større brug af simultan tale, uddybende og støttende spørgsmål, ekkocitater og de har en mere udtalt tendens til at fuldende hinandens sætninger. 20 De benytter oftere returyttringer 21, samtalestøtte og nedtoninger 22. Deres udtale er mere standardnær end mændenes 23 og de er bedre til at skifte talestil afhængig af situationen de placeres i. 24 Desuden udviser de større engagement og imødekommenhed som lyttere end mænd gør. 25 Når Stistrup Jensen peger på det orale aspekt som særligt kvindeligt og skriver at: Til trods for at det høflige, korrekte aspekt peger i retning af en skriftssprogsnorm, må man dog konkludere, at de dominerende træk i kvinders sprogbrug peger i retning af talesproget. Det er i talen, man finder det 20 Normann Jørgensen (red.) 2001, s. 27 + Pedersen m. fl. (red.), 1998, Nordenstam, s. 139ff. 21 Normann Jørgensen (red.) 2001, s. 25 22 Kirsten Gomard 1990, s. 18 23 Pedersen, 1998, s. 9 24 Thelander (1986) ref. af Pedersen m.fl. (red.), 1998, s. 27 25 Perregaard, 1983, s. 70 17

kvindelige i det uformelle stillejes sidespring 26 er det vigtigt at huske på, at hun i sit arbejde hævder, at den orale fase er særdeles afgørende i den kvindelige socialisation, og at hun skriver, at det kvindelige og det mandlige i sproget [ses] som nogle forskellige positioner i sproget vi alle benytter os af [ ] En oral lidenskabelighed i forhold til sproget [ ] i højere grad vil kendetegne den kvindelige sprogudøvelse. 27 At man således finder det orale i talen, kan næppe forbavse nogen. Når det på denne måde knyttes til det kvindelige, vil jeg forsøge at afdække, hvorvidt der er undersøgelser eller forskningsprojekter, der peger på, at det uformelle stillejes sidespring skulle optræde hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hvor kvinders tale af tidligere sociolingvistiske forskere er blevet beskrevet som indirekte, usikkert, gentagende, bugtende og fuld af sidespring med hyppig brug af især small talk, tag questions og høflighedsformer samt nedtoninger og modifikationer, så er mændenes (norm)sprog knapt så udførligt undersøgt. Ofte står det blot som modsætning til kvindernes sprog og fremstår i kraft af modsætningsforholdet som et klart, præcist og direkte sprog. 28 Mænd beskrives som den dominerende talepartner, der afbryder, giver/modtager facts, vælger og kontrollerer samtaleemnerne, mens kvinderne fremstilles som den dominerede part, der hjælper, støtter og opmuntrer samtalen. 29 I de senere år er dette billede nuanceret lidt. For det første gennem undersøgelser, som jeg vil vende tilbage til senere. For det andet gennem en stigende bevidsthed om, at de træk der optræder i kvinders tale ikke nødvendigvis kan tolkes og forstås så entydigt, at de kan kategoriseres som usikkerhed eller manglende selvtillid. Ses der på brugen af modalpartikler, nedtoninger og andre talesprogsmarkører, kan dette træk opfattes på mange måder. Det er blevet beskrevet som udtryk for en sproglig usikkerhed og som en underminering af udsagnets værdi. De er også blevet set som den talendes forsøg på at planlægge sin tale og strukturere sine tanker vha. fyldte pauser. Endelig er de blevet beskrevet som tegn på den talendes manglende ordforråd, der nødvendiggør en overdrevet brug af disse tomme fyldord. 30 26 Stistrup Jensen, 1987, s. 18 27 Stistrup Jensen, 1987, s. 6 28 Stistrup Jensen, 1987, s. 15ff. 29 Stistrup Jensen, 1987, s. 22 30 Kotsinas, 1996, s. 74ff. 18

Men samme sprogbrug kan også ses som en strategi, der har til formål at underspille kritik og modkritik og gøre forslag og uenigheder mere håndterlige ved at gøre udsagnet mindre kategorisk i formen [ ] Nedtoningerne sikrer, at debatten glider, at man signalerer, at man ikke er ude på at udfordre og fornærme nogen personligt. 31 Set på denne måde er nedtoningerne måske umiddelbart et brud på effektivitetsprincippet, hvor det ikke opfylder kravet om præcision, klarhed eller kun at sige det nødvendige 32 - omvendt sikrer de at debatten glider, netop fordi kritik og modkritik underspilles. Således er de med til at fremme den effektive udveksling af informationer ved hjælp af vedligeholdelse af den gode stemning og klare konfliktfyldte situationer uden for meget ballade. Nedtoningerne vægter høflighedsprincippet tungere end effektivitetsprincippet, men signalerer derfor ikke nødvendigvis usikkerhed eller manglende styrke. 33 Den moderne talesprogsforskning har afdækket, at mange talesprogsmarkører kan have vigtige betydninger i talen. En del af dem bruges til at modificere indholdet i udsagnet igennem f.eks. at signalere, at taleren ikke selv opfatter ytringen som kategorisk eller sagen for afgjort. Andre af dem bruges til at fremhæve eller understrege forskellige vigtige eller centrale dele af det sagte og til at binde de forskellige dele af talen sammen. En del af dem bruges i forbindelse med taletursskift og i turtagningens forhandlinger. Til sidst kan også nævnes, at en del af talesprogsmarkørerne ikke direkte har noget med informationen eller meddelsen at gøre, men i stedet er signaler om at samtalen skal opfattes som uformel, og til tider medvirker de til at kommunikere talerens forsøg på at skabe en fællesskabsfølelse mellem den talende og den/de lyttende. 34 På samme måde som den usikre sproglige kvindestil i moderne forskningsresultater er blevet afdækket som mere sammensat, er den dominerende mands rolle blevet nedtonet og nuanceret, især af Ole Togeby (1985). Hvor en amerikansk undersøgelse fra 1975 35 påpeger, at det i kønsblandede samtaler var mænd, der stod for alle afbrydelser og flertallet af overlap i talen - henholdsvis 100% og 98% - og en anden påviste, at i ægteskabelige samtaler var det mændene, der introducerede nye emner og snakkede, imens kvinderne støttede og lyttede, så viser Togeby et mere blandet billede. Togebys undersøgelse afdækker at, hvad der tidligere blev opfattet som 31 Gomard, 1998, s. 29 32 Andersen, 1991 33 Andersen, 1991 34 Kotsinas, 1996, s. 76 35 Zimmerman & West refereret af Normann Jørgensen (red.) 2001, s. 25 19

den mandlige talesprogsnorm, i virkeligheden meget vel kun kan være talesprogsnormen for mellemlagsmanden. Hvor arbejdermændene i Togebys undersøgelse har det mindst konforme og mest talesprogsagtige udtryk, anvender til gengæld mellemlagsmændene den syntaks, der ligger tættest på skriftssproget. I Togebys interviewsanalyser kommer arbejderkvindernes sprog til næsten er fremstå sprogligt usynligt og mod forventning optræder tag questions hyppigst hos arbejdermændene 36. Med hensyn til sætningslængden skiller mellemlagsmændene sig ud ved at have længere sætninger end mellemlagskvinderne. Togebys undersøgelse problematiserer ikke kun det mere stereotype billede af mænds/kvinders sprog, men peger også på, at der en tendens til, at det er i kombinationen af socialklasser og køn, at de signifikante forskelle i sproget og sprogbrugen træder frem. Hertil skal så tilføjes at der i Togeby-materialet ikke er inddraget generationsproblematikken, som også må regnes for at kunne spille ind på resultaterne. Under ét kan dog konstateres at Togeby-dataene viser, at mænd på det syntaksiske område taler mere skriftssprogsnært end kvinderne. Alt afhængig at situationen ses i den nordiske forskning forskellige mere eller mindre tydelige kønsspecifikke træk. I Århus Byråd viser Gomard os den selviscenesættende mand, der gerne taler længe og bredt og som ikke går af vejen for angreb på modstanderen eller sproglige konfrontationer. 37 Omvendt gør Mimi Jakobsen i analyserne af valgprogrammerne enhver forestilling om den ydmyge kvinde, der i sproglig sammenhæng trækker sig tilbage og venter på at ordet bliver serveret og taleturen respekteret, til skamme. 38 Hvor Thelander (1986) viser forskellene i den kvindelige og mandlige politikers taler, påvises samtidig at forestillingerne hos mænd og kvinder om de kønsspecifikke træk er mere udtalte end de reelt var i det undersøgte materiale 39. Men én ting er det offentlige rum. Hvordan forholder det sig i de intime private gruppesamtaler? Her findes ikke helt samme mængde nordisk litteratur, men Cameron (1975) 40 36 Tag-questions eller påhængsspørgsmål: Det at afsenderen i ansigt-til-ansigt-kommunikation for at udløse feedback fra modtageren afslutter fremsættende sætninger med et ikke og benægtede sætninger med et vel. I modsætning til de engelske tag-questions, kan danske påhængsspørgsmål også bruges i sætninger som man ikke kan stille som spørgsmål, f.eks. jeg har hovedpine, ikke. 699 Varme Termer, 1996, s. 126 37 Gomard, 1998, s. 32ff. 38 Gomard, 1998, s. 19f. 39 Gomard, 1998, s. 32 40 Cameron refereret af Normann Jørgensen (red.) 2001, s. 32 20

nuancerer det konforme billede, ved i sin undersøgelse af 5 unge mænds gruppesamtale at afdække en anderledes måde, hvorpå mænd taler internt i vennegrupper. Hvor mange undersøgelser 41 har afdækket mænds gruppesamtaler som sproglige dueller med rituelle forulempelser, verbale dyster og kammeratlige konkurrencer, så afdækker Cameron en situation, hvor mændene sladrer og taler sammen på en måde, der traditionelt anses for kvindelig samtalestil. Samme stil finder også Nordenstam 42, men afgørende i denne undersøgelse er dog, at mændene gennem deres behandling af et intimt og personligt problem, nok bruger egne erfaringer og diskuterer fordele/ulemper, men de forsøger ikke gennem samtalen at opnå konsensus eller at finde en fælles referenceramme, hvori problemets løsning opstår. Mænd kan altså også gennem supplerende ytringer, returytringer og samarbejde om samtalen flette et netværk af forståelse, samhørighed og fælles virkelighedsopfattelse. De gør det bare tilsyneladende ikke i byrådsalen eller i valgprogrammer på tv. Det er altså for ensidigt at tale om træk i sprogbrugen, der udelukkende bruges af kvinder eller mænd. I stedet kan der tales om træk, der i mere eller mindre grad optræder hyppigere hos kvinder/mænd alt efter situationen. Det traditionelle syn på mænd i samtale som mere direkte og kraftfulde signalerende kontrol og overlegenhed 43 overfor Tannens subkulturer, hvor der i den kvindelige subkultur lægges vægt på hygge og enhed, og hvori sproget bruges til at etablere nærhed og konsensus 44, kan ikke bare afskrives som værende forenklende, men må i stedet ses på baggrund af den kontekst samtalen fandt sted i. Kønsmønstre i sproget er efterhånden yderst undersøgte, og særlig tydelige i mundtlig sprogbrug. Dette kan hænge sammen med en tendens til at sprogbrugerne i uformelle talesituationer ikke i samme udstrækning indordner sig under de foreskrevne genreregler, og derved kommer de sociolingvistiske sprogtræk til at stå tydeligere. 45 Men forskelle i sprogbrug drejer sig ikke kun om udtale og syntaks. Også ordvalg og forskellig vægtning af ordklasser, kan belyse kønnenes forskellige tilgange til kommunikationssituationen. Det lader til at mænd har en tendens til oftere at bruge pronominet han end hun, imens kvinder 41 Pedersen m.fl. (red), 1998, Nordenstam, s. 140 henviser bl.a til Labov (1972), Dundes et al (1972), Kuiper (1991) 42 Pedersen m. fl. (red.), 1998, Nordenstam, s. 140 43 Normann Jørgensen (red.) 2001, s. 25 44 Tannen refereret af Kirsten Gomard 1990, s. 10 45 Pedersen m.fl. (red.), 1998, Nordenstam, s. 139 21

vægter brugen af de to pronominer mere balanceret (og i øvrigt flere gange bruger pronominer som vi over for man ) 46. Didriksen henviser til resultater, hvor nogle forsøgsdeltagere skulle lave et stykke skriftligt materiale om et bestemt emne, hvor bl.a ordvalg, udtryksmåde og sætningsopbygning skulle analyseres. De uligheder, der kom frem i materialet, viste, at kvinderne var mere persons og følelsesorienterede, mens mændene var mere sags-og samfundsorienterede. Desuden viste datagrundlaget, at kvinderne i forsøget var mere traditionsbundne, uoriginale og forsigtige i deres ræsonnementer end mændene 47. Traditionelt har opfattelsen været, at mænd bruger flere konflikt- og problemorienterede ord, aggressive vendinger og en hyppigere brug af bandeord. Kvinder derimod skulle i højere grad end mænd undgå bombastiske og stærke konstateringer. Det er også udbredt at opfatte kvinder som storforbrugere af small talk, tag-questions, gradsadverbium så og gåseøjne og høflighedsformer. 48 Men Togebys (1985) resultater peger i en anden retnings, idet han bl.a påviser at tag questions bruges oftere af de arbejdermænd end de arbejderkvinder, der interviewes i hans undersøgelse. Brugen af tabu- og bandeord har muligvis med tiden ændret sig i samfundet og dermed også i såvel kvinders som mænds sprog. Men umiddelbart peger langt de fleste undersøgelser på, at mænd hyppigere taler grænseoverskridende end kvinder og at det tolereres i langt højere grad, når mænd ikke følger de foreskrevne regler for kommunikationssituationen. 49 Det skal således ikke nødvendigvis tages som udtryk for en vilje til at dominere, når mænd oftere afbryder 50, men i stedet ses i lyset af at mænd generelt tager lettere på de foreskrevne regler, i dette tilfælde turtagningens regelsæt. En kvinde, der bruger stærke ord og vendinger, vil let møde negative reaktioner i form af fordømmelse, hvorimod en mand vil møde positive reaktioner, idet han tør sætte sig ud over de 46 Gunnarsson m.fl. (utg.), 1992, Pedersen, s. 256 47 Didriksen, 1986, s. 24ff. 48 Stistrup Jensen, 1987, s. 15 49 Normann Jørgensen (red), 2001, s. 26 50 Togeby, 1985 22

gældende normer. 51 Vi er som lyttere bundet af forestillingen om henholdsvis en maskulin og en feminin talestil. 52 Endelig spiller begrebet ordrigdom også ind. Det stereotype billede af den snakkende kvinde, præsenterer ofte en forestilling om en konstant strøm af ord, der ikke tilsvarende matches af en strøm af nyttige eller betydningsfulde informationer. Danske undersøgelser viser, at mænd taler i længere sætninger og bruger flere ledsætninger (Pedersen og Nyberg 1984) 53, og at mellemlags-mænd har flere lange sætninger end mellemlagskvinder 54. Denne tendens påvises også af Nordenstam 55, der konstaterer at mænd har længere replikker, imens Thelander-materialet viser at i den offentlige debat havde de kvindelige svenske politikere længere ord i længere sætninger end mændene. Men Thelanders resultater skal ses i lyset af, at flere af kvinderne var ordførere for politiske områder, hvor der ofte forekommer lange, meget anvendte ord, der pga. deres udbredelse ikke nødvendigvis virker særlig tunge i denne sammenhæng. 56 Hvad angår mængden af ord er der intet der tyder på, at kvinder i deres tale skulle bruge udpræget flere ord end mænd. Men ordrigdommen alene afgør ikke nødvendigvis mængden af nyttig information. Nedergård Thomsen afdækker at mænd svarer med flere påstande pr. svar end kvinder. 57 Hultmans undersøgelse af gymnasiesvensk peger på, at pigerne med et sprog, der i karakter bedømmes til middel (3) udviser en tendens til at använda fler ord för att få mindre sagt. Här har vi visat på ett ymnigt bruk av formord och diverse småord utan egen informationsuppgift. 58 og bl.a Zimmerman & West 59 afdækker, at det oftere er mænds emneforslag der tages op i kønsblandede 51 Didriksen, 1986, s. 25 52 Normann Jørgensen (red.), 2001, s. 28 53 Pedersen, 1998, s. 18 54 Togeby 1985 55 Nordenstam, 1987, s. 81 + Gunnarsson m.fl. (utg), 1992, Pedersen, s. 256 56 Pedersen, 1998, s. 28 57 Gunnarsson m. fl. (utg), 1992, Pedersen s. 256 58 Hultman m. fl., 1992, s.178 59 Normann Jørgensen (red.), 2001, s.25 23

samtaler, hvilket støttes af Coates materiale, hvor mænd introducerer flere nye emner end kvinder. 60 Informationsstrømmen i kønsblandede samtaler kunne altså efter disse undersøgelser at dømme være mere tilbøjelig til at blive styret af mænd. Et vigtigt element i opfattelsen af den evigt pludrende kvinde er hendes tilbøjelighed til at sladre. Sladderkælling eller sladdertaske er begge ord, der står i Nudansk Ordbog der står ingen tilsvarende betegnelser for sladrende mænd 61. Sladder kan beskrives som informationer eller oplysninger om andre personers private forhold, herunder også urigtige og især ubehagelige oplysninger 62. At sladder opfattes som mere udbredt blandt kvinder kan bero på, at kvinder (især i enkønnede grupper) mere frekvent fører samtaler med emner relateret til personer og menneskelige relationer 63 og hyppigere anvender ord, der har med basale menneskelige værdier at gøre 64. Nordenstam finder at kvinderne använder också flera hon och personnamn, talar om sina nära och kära i detalj 65. Kvindegrupperne i litteraturen viser sig oftere at være mere persons og følelsesorienterede, mens mænds gruppesamtaler var mere tilbøjelige til at omhandle det sags-og samfundsorienterede 66. Men sladderen er ikke udelukkende et kvindeligt fænomen, hvilket flere af undersøgelserne også afdækker. 67 En anden type tale som tillægges en større ordrigdom uden egentlig information er small-talk. Hermed forstås samtale, hvis egentlige formål ikke er en videregivelse af informationer, men i stedet har til formål at etablere rammen om et socialt samvær. For at undersøge litteraturen om denne samtalestil lidt mere, er det nødvendigt at præcisere, hvad jeg forstår ved small-talk. Stistrup Jensen 68 beskriver det som en type tale der ofte karakteriseres 60 Coates, 1986 61 Politikens Nudanske Ordbog, 1999, s. 992 62 Politikens Nudansk Ordbog, 1999, s.992 63 Nordenstam, 1998, s. 163 64 Stistrup Jensen, 1987, s. 14 65 Nordenstam, 1987, s. 81 66 Didriksen, 1986, s. 24f. 67 Nordenstam, 1998 + Normann Jørgensen (red.), 2001 68 Stistrup Jensen, 1987, s. 15 24

som meningsløs, men som angiver den sociale kontekst eller det forhold den talende har til den lyttende part og til det sagte. Det er en samtaleform, som forsøger at skabe en samtale, en ramme om et om end kortvarigt samvær. 69 Lakoff opererer med small-talk-begrebet som en underkategori i gruppen tag-questions, hvor small-talk er den type spørgsmål, der ingen informationer indeholder, men som samtidig ikke indholdsmæssigt er ren nonsens eller latterlige. 70 En samtale, med det sociale samvær og selve fællesskabet i centrum, vil være præget af den af de jakobsonske sprogfunktioner, der kaldes den fatiske sprogfunktion 71. Denne sprogfunktion kaldes også nogle gange den sociale sprogfunktion og er bl.a kendetegnet ved sine mange kontaktpåkaldelser (herunder tag-questions). 72 Samles der op på begrebet small-talk, ville det kunne sammenfattes til: Small-talk er en samtale bestående af småsnak med vægtning af de fatiske samtaleelementer, som f.eks. tag-questions og modalpartikler, med den hensigt at skabe socialt samvær samtaleparterne imellem fremfor effektiv informationsudveksling. Small-talk er en kommunikationsform, der vil være præget af det kontaktsøgende fremfor det informative, og til dette formål kan fyldord eller vendinger, der understreger enighed og samhørighed, benyttes. Lakoff påpeger, at dette er et stiltræk, der ofte benyttes af kvinder med den taktik for øje, at de ikke ønsker at fremstå mandlige eller autoritære 73, imens Nordenstam 74 fremhæver det kontaktsøgende som særdeles typisk for samtalen i de rene kvindegrupper, hun undersøger. Nordenstams kvinder uttrycker kontaktsökande, samarbete och aktivt intresserat lyssnande. 75 Her kan være tale om formuleringer som: det ved du da, forstår du nok eller kan du jo godt se. Denne form for kommunikativ tomgang kan have til funktion at øge tryghed, fremme 69 Stistrup Jensen, 1987, s. 16 70 Stistrup Jensen, 1987, s. 17 71 Galberg Jacobsen, 1996, s. 49ff. 72 Galberg Jacobsen, 1996 73 Stistrup Jensen, 1987, s. 15f. 74 Nordenstam, 1987, s. 81 75 Nordenstam. 1987, s. 81 25