Læremidler og fagenes didaktik



Relaterede dokumenter
KAN UFORMELLE LÆREMILJØER BRUGES SOM LÆREMIDLER I NATURFAG? Af: Trine Hyllested// UNGE PÆDAGOGER // Nr Side 65

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Undervisningsplan for natur/teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Linjer i klasse - valget er dit.

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Avnø udeskole og science

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Årsplan for 6.klasse i natek

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Vejledning til prøven i idræt

Indhold: Rammefaktorer

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Introduktion til undervisningsdesign

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Pædagogisk Læreplan

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Lær det er din fremtid

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Teamsamarbejde om målstyret læring

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

Læringsmål og indikatorer

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for 4.klasse i dansk

Kompetencemål for Natur/teknologi

Læringsmå l i pråksis

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

præsenterer OTTO MORTENSEN

S o l r ø d G y m n a s i u m

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Fagplan for billedkunst

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Det handler bl.a. om:

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Materielt Design klasse

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

International linje Digital linje Innovationslinje

Faglig læsning i matematik

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Pædagogisk udviklingskonsulent

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

De femårige gymnasieforløb

Der har været fokus på følgende områder:

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Eftermiddagens program

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Transkript:

Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd

Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning Udviklingsarbejde over 1 år: Læremidler om læremidler (LOL) bog til lærerstuderende 27 lærerseminarielærere 3 professionshøjskoler. 3 naturfagsfolk.990 timer. På baggrund af naturfagsgruppens arbejde og min egen ph.d 2

Læreplaner Afhænger af Politisk system Embedsværk Historisk Forankret Tilgængelige Læremidler Afhænger af økonomi Fysisk beliggenhed Tradition Tolkningen og brug af læremidler afhænger af PRAKSIS-Tradition (indianere 5.kl.) Vi har analyseret og undersøgt LÆREPLANER - LÆREMIDLER - DERES BRUG I PRAKSIS 3

Hvad er et læremiddel i naturfag? Materialenarkoman! A. Hvad vil det sige at lære og hvad er et middel? B. Er naturfag naturvidenskab? C. Naturfag før og nu D. Analyse af et nutidigt læremiddel E. Spørgsmål til fremtidens læremidler 4

Hvad vil det sige at lære? Min nuværende teoretiske forståelse af læring er baseret på flg udsagn: Hver elev konstruerer sin egen læring Læring konstrueres i en kulturel kontekst Læring udfordres af samværet med andre Piaget, Vygotsky, Lave og Wenger 5

Hvad er et middel til at lære? Hvilke læremidler kan sætte en læreproces i gang? Hvad var det vi vidste om nedbør i vores gamle mindmap -hvad ved vi nu, efter vi har registreret nedbør i over en uge? Læring er flerdimensionel-midlet skal i et samspil kunne ramme tankerne (erkendelse), hænderne(færdighed), følelserne (påvirke) og rykke ved det sociale samspil (udfordre) Et læremiddel kan være en medierende faktor,der kan fremme elevernes dialog: Eleverne skiftes til at gå ud og aflæse regnmåleren 2 og 2, de skriver op i et skema Midlet skal kunne anerkendes i den sociale og kulturelle kontekst man er en del af- Australien og H.C. Andersen 6

Naturvidenskab(ideelt set) Teorier om f.eks. månens tilblivelse, modeller af solsystemet til forklaring af månen som naturfænomen. Opstiller hypoteser og registrerer, observerer, måler Konstruerer et særligt begrebsapparat/sprog til at beskrive, konstatere og finde årsager. Mål,vægt o.s.v. Fra den store danske Naturvidenskab er antiautoritær 7

Er naturfag naturvidenskab? Naturfagene forsøger at introducere eleverne til naturvidenskab. (ydmyghed) Naturfagene opstår i samspil med naturvidenskab, men de har deres eget værd Fra hverdagsforståelse til videnskabsbegreber-respekt for en 7 årig-(skadedyr,jordbær,sol står ikke op) at undervise i naturfag er at begynde at indføre eleven i en naturfaglig kultur Hvad er det der er vigtigt at vide? 8

Fra fortællinger til fænomener 1958-loven Den Blå Betænkning Fortællingen Landbrugs- Samfund Enkle gennemskuelige arbejdsprocesser Beskrivelse, entydighed og tilpasning 1975-loven Vejledningen Videnskabs- Centrering- Modelorientering Industrisamfund Komplekse arbejdsprocesser Videnskabscentre rede, faktaprægede kontrollerende 1993-loven Vejledningen Fænomener mangfoldigheden Kommunikations/ videnssamfund Hyperkomplekse arbejdsprocesser Videnssøgning selvkonstruktion, Kritisk holdning 9

En bog til hver elev : Gjellerup Forlag 1967 : Asger Dragsholt og Skjold Larsen: Planterne omkring os. PENSUMTÆNKNING: I forordet nævnes at bogen sammen med en anden bog: "dækker det pensum i biologi som den blå betænkning foreslår for 4. og 5. skoleår et på forhånd centralt fastlagt pensum - her et mere videnskabsorienteret læringssyn 10

Fælles Mål 2009 Natur/teknik for 1.- 6.kl.(6-12 årige) Udvikle tanker, sprog og begreber Egne oplevelser og praktiske færdigheder Fremme glæde og lyst til spørgsmål Skabe grundlag og interesse Biologi, Geografi, Fysik/kemi 7.- 9.kl.(13-15 årige) Få viden om Vægt på forståelse af Naturvidenskabelige arbejdsformer Indblik i bl.a. forskning Elevernes egne iagttagelse og undersøgelser 11

Naturfaglige læremidler 2009 Umiddelbart forekommende eller konstruerede til undervisning Karakteriseret ved en nær tilknytning til den fysiske omverden Læreren medierer dem Konkrete genstande og fænomener (månen og dens faser) Opslagsværker og måleinstrumenter (Kalenderen: Hvornår bliver det fuldmåne? Kikkerten til at iagttage den med) 12

Data.Lad os tegne månen hver dag i en uge Undervisningsmaterialer og metoder til individuelt brug (en animation, man selv kan bruge på et undervisningssite til at forstå hvordan solen, jorden og månen bevæger sig i forhold til hinanden) Undervisningsmaterialer og metoder, der er konstrueret til en særlig undervisningskontekst (en bog til 3.klasse om solsystemet) 13

Danfoss Universe Oplevelsespark - et nutidigt læremiddel? Kunne ligestilles med et museum - Uden forskning og genstandsregistrering. Den er et tilbud til børnefamilier-skoler kan bruge den hvis de vil. Frivillige/værnepligtige - kan det begge dele? Kommerciel/ikke kommerciel Det er altså ikke læreren alene der afgør, hvordan den bruges Så hvad er så hans/hendes rolle? 14

Hvorfor dette læremiddel? Hvordan bruges det? Skal man hellere selv bygge Arkimedes skrue hjemme i klassen? Som dette billede fra Grundfos kunne illustrere? Skal man gøre begge dele? 15

Hvorfor bruge Danfoss Universe? Jeg kan ikke konkurrere med en 15 meter høj vandstråle, som geiseren i den Blå Kube Det er ikke lige præcis det faglige, men de får en oplevelse af en større helhed De skal tænke anderledes- løse anderledes opgaver, Jeg vil prøve at sætte eleverne i en situation, hvor det er,at eleven får nogle indtryk, et eller andet minde, som de gemmer på Bliver læremidlet et middel til at lære eller et mål i sig selv? (tilrettelægge oplevelser/tilrettelægge læreprocesser) 16

Bevidste eller ubevidste kriterier? Bevidst eller ubevidst intention? Frede V. Nielsen har foreslået 4 udvælgelseskriterier til at fokusere undervisningens udgangspunkt: 1.Basisfaget 2.Eleven og elevens livsverden 3.Samfundsmæssige spørgsmål 4.Eksistentielle spørgsmål 17

Jeg vælger at arbejde med Arkimedes skrue, fordi jeg vil vise: Kriterie 1 : Basisfag-faget og dets struktur. Arkimedes skrue er et redskab til at løfte vand fra en højde til en anden. Kriterie 2: Elevens og elevens livsverden Kan du få den til at virke - bruger du selv redskaber derhjemme til at løfte vand? 18

Kriterie 3: Samfundmæssige spørgsmål Skruen kan trækkes af dyr eller mennesker og bruges over hele verden. Kriterie 4: Eksistentielle spørgsmål Hvad betyder dette at bruge redskaber for dig og dit liv? 19

Foreløbig konklusion Et læremiddel er det, læreren gør til et læremiddel Elevens egne initiativer kan blive læremidler Ingen læremidler kan ramme præcist Det vigtigste må være, at kvalificere lærerne til at bruge de bedste læremidler i forhold til at opnå de valgte mål Læreruddannelsen i dag 20

Spørgsmål til fremtidens naturfaglige læremidler Hvad er et naturfagligt læremiddel? -har jeg ret? Skal de tage udgangspunkt i de unges livsverden eller i fagenes substans? (F.V.Nielsen) Skal de være skrevet i de unges eget sprog og billeder? (udtryksformer ) Skal de være brugerdrevne? (individualitet/fællesskab) Skal vi producere dem eller kan vi nøjes med internettet? 21

Litteratur Selander/Skjelbred-Pædagogiske tekster for kommunikation og læring. Universitetsforlaget 2004.Oslo Frede V Nielsen Schnack(red): Didaktik på kryds og tværs. DPU 2004. Hyllested, T.: Når læreren tager skolen ud af skolen. DPU. 2007. mail: th@cfu.dk 22