Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning. 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen



Relaterede dokumenter
Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen

Banenorm BN Rifler og bølger samt skinneslibning

Banenorm BN Skinnepolitik

Helhedsorienteret planlægning af sporjustering gennem IRISsys

Skinnebrud og andre fejl. Denne tekniske meddelelse erstatter tidligere. Gyldig fra:

Banenorm BN Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints)

Resume Analyse af Banestyrelsens sporanlæg

Banenorm BN Vejledning om svejsning i koldt vejr.

BN1 Banenorm BN Indbyrdes placering af spor og perron. BN Side 1 af 13

Gyldig fra: Gyldig til:

Vejdirektoratet Side 1 af 1 Dokumentfortegnelse Måleprogrammer Projekt Bro- og sporarbejder. Dokumenter

Banenorm BN1-38-5a. Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer. (Udkast )

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

BN1 Banenorm BN Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

Jernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen

Optimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner. Jesper Thorsen Kim Bang Salling

Rettidighedsorganisationen

Banenorm BN Sikkerheds- og opholdszoner på perroner

Banenorm BN Vejledning til måling af skinneslid

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Lukning af enten Rønnede eller Faxe genbrugsplads. Afdelingschef Allan Johansen

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Informationsmøde Næstved

Tegninger som virkemiddel ved arbejdsmiljøkoordinering på byggeprojekter Eksempler fra Ny Nørreport projektet

Et grønnere transportsystem

Jernbanen nord for Århus

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

Banenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger

Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på S-banen. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Gyldig til: Se afsnit 3

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

Københavns Metro Cityringen, linieføring

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

AFTER DARK. Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Cykel- og gangsti på Jernbanebroen - status.

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Ny Nørreport

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Banedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges.

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED

Nyt overhalingsspor i Ringsted

Den økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer.

- Et tigerspring for jernbanen

Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: Telefon direkte: Grønt regnskab 2012

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21.

1. kvartal kvartal kvartal 2010

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen,

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller

C Model til konsekvensberegninger

Banenorm BN Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer

Den 14. januar Taxameteranalyse

Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001

Støjhandlingsplan

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Banenorm BN Sporstoppere. Udgivet: Overordnet ansvar: spk Godkendt:

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Vindmøller ved Hallendrup

1 - Problemformulering

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

HÅNDBOG EFTERSYN AF BYGVÆRKER HØRINGSBOG JANUAR 2016

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg

Nuuk, Fremtidig lufthavn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Banevejen på Viborg Station

temaanalyse

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan ( )

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Resultatkrav. Alle byzoneområder er forsynet med fjernvarme, alle nye udstykningsområder indenfor eller i forbindelse med forsyningsområder

LANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17)

Transkript:

Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen

Emner Introduktion Rifler og bølger i relation til støj Rifler og bølger i relation til sporjustering Snæver sporvidde Overfladefejl på skinner Skinneslibning, udførelse

Introduktion Introduktion af Bo Nielsen Uddannet bygningsingeniør i 1990 Arbejdet ved DSB, Banestyrelsen, Atkins og Banedanmark, som projektleder, fagprojektleder og specialist vedr. bl.a.: Sporkvalitet og målevogne Skinneslibning og sporjustering Sporets linjeføring og hastighedsprofiler Hjul/skinneforhold herunder accept af rullende materiel Har arbejdet siden 2005 i Banedanmark som Teknisk System Ansvarlig for Spor og hjul/skinne

Rifler og bølger i relation til støj Rifler og korte bølger, dybde ca. 0,05 05 mm, bølgelængde l ~ 40-60 mm Typiske rifler og bølger på ret spor ogik kurver Giver anledning til støj

Rifler og bølger i relation til støj Rifler og korte bølger, dybde ca. 0,3-0,5 0 mm, bølgelængde l ~ 100 mm Kraftige rifler og bølger opstår i meget skarpe kurver f.eks. ved København H Meget tbegrænset omfang Giver anledning til kraftig støj

Rifler og bølger i relation til støj Resultater fra Skinneslibning som støjbeskyttelse, Banestyrelsen Rådgivning, 2001 Nuværende : Indgreb 0,08 mm Alternativ 1: Indgreb 0,06 mm Alternativ 2: Indgreb 0,03-0,04 mm Vurdering af resultat mht. fejlklassefordeling 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 Udvikling i rifler og korte bølger Riffeldybde i mm Fejlklasse 4 Fejlklasse 3 Fejlklasse 2 Fejlklasse 1 Nuværende Figur 4. Principskitse for udvikling af rifler og korte bølger ved eksisterende og alternativ 2 slibestrategi Hovedbaner, skønnet fejlklassefordeling 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alternativ 1 Fejlkl. 1 Fejlkl. 2 Fjlkl Fejlkl. 3 0,00 0 50 100 150 Alternativ 2 Fejlkl. >3 Belastning g( (mio. brutto tons togvægt) g) Figur 3. Udvikling af rifler og korte bølger som funktion af belastningen i millioner brutto tons togvægt. Figur 5. Skønnet fejlklassefordeling for hovedbaner

Rifler og bølger i relation til støj Resultater fra Skinneslibning som støjbeskyttelse, Banestyrelsen Rådgivning, 2001 Støjbelastning 50 m fra spor, ækvivalent over 24 timer Støjbelastning L Aeq, 24h 50 m fra spor Fejlklasse 2-3 Fejlklasse 0-3 Fejlklasse 0-1 63 64 65 66 67 68 69 70 71 db(a) Børkop Figur 4. Principskitse Fjenneslev for udvikling af rifler og korte bølger ved eksisterende og alternativ 2 slibestrategi Gelsted Figur 11 Grafisk præsentation af beregningsresultater der viser støjbelastningen Figur 11. Grafisk præsentation af beregningsresultater, der viser støjbelastningen L Aeq, 24h 50 meter fra nærmeste spor for Børkop, Fjenneslev og Gelsted.

Rifler og bølger i relation til støj Skinneslibning i kontra støjskærme Prisoverslag, støjskærme: Etablering 1 side, 1 km, ~ 10.000.000 kr/30 år ~ 333.000 kr./år Prisoverslag, skinneslibning: i Slibning, 1 km, belastning 10 MGT pr. år ~ 20.000 kr./ 2 år ~ 10.000 kr./år Støjmæssig effekt, støjskærme: ~ 5 db for naboer, men ingen (negativ) effekt for passagerer Støjmæssig effekt, skinneslibning: ~ 1-3-5 (10) db af hjul/skinne støj, for naboer og passagerer

Rifler og bølger i relation til støj Kriterier for iværksættelse af skinneslibning pga. rifler og bølger, historik Sporregler 1987, bør iværksættes Slibepolitik 1995 Banenorm BN2-47-1, 2007 Banenormsudkast BN2-47-2a (inkl. forebyg. støjbekæmpelse) Grundlag for ændring Hjul/skinnestøjs projekt 1992 Sporanalyse 2003 benchmarking Analyser vedr. slib/støj aftalt med ministeriet 2009 Hovedbaner 120<V 200 km/h 0,10 mm 0,08 mm 0,06 mm 0,03-0,04 mm (Hver 25-30 MGT) S-baner 0,10 mm 0,08 mm 0,06 mm 0,03-0,04mm V 120 km/h (Hver 25-30 MGT) Regional- & Lokalbaner 120<V 160 km/h Regional- & Lokalbaner 100 V 120 km/h Lokalbaner V<100 km/h 0,10 mm 0,08 mm 0,06 mm 0,06 mm 0,10 mm 0,10 mm 0,08 mm 0,08 mm 0,10 mm 0,15 mm 0,08 mm 0,08 mm

Rifler og bølger i relation til støj Resultatlønskontrakt mellem Bdk og Trafikministeriets departement 2010-2014 3.4.3. Krav til støjreduktion Banedanmark udfører systematisk skinneslibning. Udover at være en vedligeholdelsesaktivitet har øget skinneslibning til formål at øge indsatsen med at reducere støjen fra togtrafikken, idet skinneslibning er et effektivt middel til reduktion af støj ved kilden. Støjreduktion er til gavn for jernbanens naboer og gpassagererne. Resultatkrav 2010-2012 3.4.3.a 85 % af sporafsnittene på Hoved- og S-baner har ujævnheder med en dybde på mindre end 0,06 mm. Dette skal, som følge af en øget skinneslibningsfrekvens i perioden 2010-2012, reduceres til mindre end 0,04 mm.

Rifler og bølger i relation til sporjustering Analyse af sammenhæng mellem rifler og bølger samt behov for sporjustering Illustration af sporkvalitet uden skinneslibning Illustration af betydningen af sporkvaliteten efter skinneslibning

Rifler og bølger i relation til sporjustering Analyse af sammenhæng mellem rifler og bølger samt behov for sporjustering Internationale undersøgelser udført bl.a. af Plasser & Theurer og Speno International viser: At øget skinneslibning har et positiv indvirkning på behovet for sporjustering Vanskeligt at finde rapporter, hvor alle objektive data vedr. undersøgelserne er beskrevet detaljeret, så resultaterne kan konverteres direkte til en beregning af den mest effektive indbyrdes strategi for slibning og sporjustering Resultater fra kandidatafhandling Udvikling af sporvedligeholdelsesprocesser i Banedanmark udført af Peter Juel Jensen og René Fongemie, nu Banedanmark viser: At øget skinneslibning har en positiv betydning for behovet for sporjustering At det med udgangspunkt i slibestrategien fra 2007 for nogle strækninger med stor sandsynlighed kan betale sig, at øge slibeindsatsen At prisen og intervallet mellem hhv. sporjustering og slibning har væsentlig betydning for resultatet

Snæver sporvidde Efterslæb vedr. sporvedligeholdelse, ld l udbedret d i perioden 2007-2008 Spor med 2-blok sveller er bygget med en sporvidde på 1432 mm i mange år mod den normale sporvidde på 1435 mm Ultimo 2006 ca. 6.500 steder a 5-20 m på ålandsplan l med sporvidde mindre end 1430 mm Ideelle tekniske løsning ved korrektion af sporvidden er udveksling af befæstelser og mellemlæg, men dyrt og mandskabskrævende

Snæver sporvidde Skinneslibning libi kontra udveksling kli af fbf befæstelser tl Prisoverslag, udveksling af befæstelser: Udveksling af befæstelser i begge skinner, 1 km, ~ 600.000 kr. Prisoverslag, skinneslibning/-fræsning/-høvling: i i / Skinneslibning/-fræsning/-høvling, 1 km, ~ 50.000 kr. Skinneprofil efter skinneslibning/-fræsning, som illustreret. Svarer til skinneprofil i kurvers yderstreng. Ved skinnehøvling kan skinnen reprofileres svarende til en ny skinne indvendigt, hvorfor skinnehøvling er bedste maskinelle alternativ til en udveksling af befæstelserne.

Overfladefejl på skinner RCF (Rolling contact fatigue) Ret spor Kurver, høj/ydre skinnestreng

Overfladefejl på skinner RCF (Rolling contact fatigue) Kurver, høj/ydre skinnestreng, head checks

Overfladefejl på skinner RCF (Rolling contact fatigue)

Overfladefejl på skinner Skinneslibning i kontra skinneudveksling k Eksempel 1, spor i kurve uden skinneslibning/-fræsning: Udveksling af yderstreng i kurve, 1 km, 900.000 kr/4 år ~ 225.000 kr./år Eksempel 2, spor i kurver med skinneslibning/-fræsning: Udveksling af yderstreng i kurve, 1 km, 900.000 000 kr/15 år ~ 60.000000 kr./år Slibning/-fræsning 1½ mm i kurve, 1 km, 90.000 kr/3 år Slibning/-fræsning + skinneudveksling, 1 km ~ 30.000 kr./år ~ 90.000 kr./år

Overfladefejl på skinner Skinneslibning i kontra skinneudveksling k Vanskeligt at måle dybden af overfladefejl % Opfølgning på effekt af udført skinnefræsning nov/dec 2010 100 Fræsekampagne 2010 baseret på 1 passage ~1½ mm 90 80 70 68 Forbedring af effekt ved 50 planlægning af mere 40 tid/passager pr. sporstykke 30 60 Indført forebyggende slibestrategi på kurverige delstrækninger, hyppig og lille metalfjernelse 20 10 0 18 Overfladefejl fjernet Få overfladefejl tilbage Mange overfladefejl tilbage 13 2 Alvorlige overfladefejl tilbage

Skinneslibning, udførelse Skinneslibning udføres med slibetog Slibesten: 32 eller 48 Hastighed: 4-9 km/h Antal passager: 3-7 ~ 0,10 mm metalfjernelse pr. passage Kapacitet: 700-1500 m/h færdigslebet spor

Skinneslibning, udførelse Alternativt kan udføres skinnefræsning Skinnefræser: 2 fræsehjul og 1 slibehjul Hastighed: ~ 1 km/h Antal passager: 1-2 ~ 1,5 mm metalfjernelse pr. passage Kapacitet: 300-700 m/h færdigt spor

Skinneslibning, udførelse Specielle slibetog til udførelse af slibning i sporskifter 16 eller 24 slibesten Hastighed: 3-4 km/h Antal passager: 6-10 i hver gren af sporskifte Rensning og smøring af sporskiftets bevægelige dele Kapacitet: 1 spsk/h

Skinneslibning, udførelse Skinneslibetog, traditionelt med roterende slibesten (metalfjernelse indtil ~ 1 mm) - Initial slibning af nye skinner (valsehud, svejsninger, tværprofil) - Rifler og bølger - Rifler og bølger, forebyggende/støj - Forebyggende slibning pga. RCF/overfladefejl Skinnefræser (metalfjernelse > 1 mm) - RCF/overfladefejl, udbedring Skinnehøvl l( (metalfjernelse l > 3 mm) - Snæver sporvidde - Varierende sideslid pga. sinuskørsel

Skinneslibning, udførelse Resultat efter udført arbejde Baseret på krav i EN13231-3 Acceptance of rail grinding, milling and planing work in track Dybde af rifler og bølger med bølgelængde indtil 300 mm: 0,02 mm Ruhed fra slibesten: ~ 5 μm Skinnens tværprofil: ± 0,3 / ± 0,5 / ± 0,8 mm afhængigt af tilladelig hastighed i sporet