Projektledelse og facilitering Oplæg og workshop UC Syd 4.maj 2015

Projektledelse og facilitering Oplæg og workshop UC Syd 4.maj 2015 Ia Brix Ohmann Selvstændig konsulent & facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab

Dagsorden 1. Velkomst, formål, dagens program 2. Korte møder 3. Kunsten at generere ideer 4. Ud af busken : Et projekt om ensomme ældre og netværk 5. Dialog og afrunding

Korte møder Tag et kort Find en at tale med Læs et af de to spørgsmål højt Lyt Besvar den andens spørgsmål Byt kort Find en ny at tale med Tal med min. 3 personer

Kunsten at generere ideer Hvordan starter man et projekt? Hvad sker der FØR formål, SMART mål, milepælsplan og budget er på plads? Udgangspunktet er gerne et problem eller en udfordring ønsket om at skabe en forandring. Men problemer kan være svære at adressere Så hvor kommer ideer fra? Findes der en opskrift på innovation eller idegenerering? Både ja og nej

Hvor kommer ubevidste ideer fra? De 3 B er ( Bus, Bath & Bed ) Alle 3 er kendetegnet ved: Ikke at kræve stor intellektuel indsats Der er fysisk ro eller trivialitet til stede En tilstedeværelse i nuet og uden for sindets kontrol - Jan Hein Nielsen, Start & Vækst: Ideudvikling (2005)

Hvor kommer ubevidste ideer fra? Man kan opdele tidspunkter og situationer på følgende måde Om morgenen når man vågner: nye ideer og komplekse problemer ser sammenhænge man ellers ikke får øje på I badet og i bilen: mindre problemer relateret til den dag man skal i gang med Når man slår græs, maler hus, stryger tøj: videreudvikling på projekter og problemstillinger Når man ser fjernsyn: inspireret af input fra et andet medie

Alle er kreative Alle er kreative og i stand til at tænke innovativt og få originale ideer. Det kræver blot de rette rammer og den rette inspiration for at kunne bryde med vante tankemønstre og vaner og således åbne op for mulighedstænkningen. - Mille Obel Høier et al, Kreativ procesledelse. Nye veje til bedre praksis (2011)

En egentlig formel for innovation findes ikke. Men virksomheder kan gøre meget for at forbedre mulighederne for, at innovation sker - Lotte Darsø, En formel for innovation?, Børsens Ledelseshåndbøger 2003

RELATIONER gartner Darsøs innovationsdiamant KONCEPTUALISERING konceptudfolder IKKE-VIDEN hofnar VIDEN vidensdetektiv

Darsøs innovationsdiamant Brændende spørgsmål Et brændende spørgsmål er et åbent spørgsmål Et brændende spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares Et brændende spørgsmål tager udgangspunkt i hvad den enkelte brænder for

Hvad er dit brændende spørgsmål? Opdeling i grupper på 3 personer Vælg et billedkort, der viser, hvad du er optaget af lige nu i forhold til studiet. Formuler det gerne som et spørgsmål. Præsenter jeres kort for hinanden hvad forestiller det og hvorfor har du valgt det? Efter hver præsentation, tager I en hurtig runde: Alle kommer med bud på, hvad de ellers ser på billedet Plenum: Fik I set nogle nye vinkler på jeres spørgsmål?

Metoder til idegenerering På skattejagt med Røde Kors i Herning Omvendt brainstorm i Emdrup Collage i Høsterkøb Interview på Vesterbrogade Opfindercamp på Hven

På skattejagt med Røde Kors i Herning 20 frivilligledere til visionsmøde i december 2014 Ville gerne udvikle nye konkrete ideer, som kan føres ud i livet i 2015 4 timer + gullasch og citronfromage Mødet fandt sted i lokalforeningens egne lokaler

På skattejagt med Røde Kors i Herning I stedet for at sige: Gå i gang med at finde på ideer, startede deltagerne med en skattejagt

Hvad ønsker vi at udvikle sammen, der kan gøre Røde Kors i Herning endnu bedre? Der var 5 forskellige poster på skattekortet: 1. Det gamle Codan Hus: 47 m højt, udsigt over hele Herning her er udsyn og alt er muligt. Hvad er det vildeste, vi kan forestille os? 2. Toilettet: Her skal deltagerne finde på alt det, de ikke gider mere. Hvad er det værste vi kan forestille os? Hvad er den største møg idé, vi kan finde på? 3. Kopirummet: Hvilke gode idéer kender vi i forvejen, hvad kan vi lade os inspirere af? 4. Køkkenet: Hvilke ingredienser er vigtige at have med? Hvad er den gode opskrift på succes? 5. Torvet, Herning: Hvad er der for behov i vores omverden? Hvad vil vores brugere synes er vigtigt?

På skattejagt med Røde Kors i Herning Efter skattejagten havde hver gruppe ½ time til at arbejde videre med de idéer og tanker, som de havde fået på deres skattejagt. Fokus var på: Nye idéer Mere af det de allerede gjorde godt Mindre af det de ikke synes fungerede så godt (formuleret som en positiv forandring) Idékort: Giv idéen et navn. Beskriv idéen. Vælg 3 ord, der siger noget om, hvordan idéen gør gavn. Resultatet: 18 konkrete ideer, som bestyrelsen tog med hjem og som de nu arbejder videre på

Omvendt brainstorm i Emdrup Opgaven: At hjælpe en lille forening med at få yngre frivillige Aktørerne: 4 kvinder i 50 erne og 3-4 andre aktive i 40 erne og 50 erne. En ung på 17 år Metode: Omvendt brainstorm Hvad kan forhindre flere unge i at få lyst til at være med i vores forening? Efterfølgende: Vend alle svarene om til handlinger, der gør, at flere unge vil være med

Collage i Høsterkøb Arbejde med billeder, postkort og korte tekster fra blade & magasiner Formuler evt. et indledende spørgsmål (men det kan også være interessant at se, hvad der dukker op uden et spørgsmål) Arbejde HURTIGT og individuelt sorter i billeder og tekster; udvælg det, der umiddelbart interesserer dig/svarer på spørgsmålet Lav en collage på A3 papir - 20 min i alt Efterfølgende: Hvad kan du se, som overrasker dig?

Interview på Vesterbrogade Hvilken alderdom ønsker vi os? Grupper på 3 personer: 1 interviewer, 1, fotograf og 1 tidsholder Gå ud på gaden og find et menneske, som er villig til at svare på et par spørgsmål Hvad er en god alderdom for dig? Notér alder, navn og svar Kom tilbage og saml op på svarene Rød tråd: Ingen ønsker sig at være afhængige af andres hjælp, når de bliver gamle

Hemmeligheden bag Opfindercamp på Hven The 6 P s 1. Purpose/Formål 2. Product/Produkt 3. Participants/Deltagere 4. Probable issues/mulige problemer & udfordringer, der kan dukke op 5. Process/Proces 6. Place/Sted for begivenheden - Michael Wilkinson, grundlægger og direktør for Leadership Strategies og forfatter til bogen The Secrets of Facilitation (2012) https://www.youtube.com/watch?v=f3se9alri_g

Så er det jeres tur! Opdeling i grupper på 4 personer: I får en case hvor fokus er på et problem og en udsat gruppe I skal først formulere et brændende spørgsmål om problemet Og så skal I bruge en af de metoder, I lige har hørt om, til at finde på min. 3 nye ideer, der kan besvare jeres spørgsmål Plenum: Hver gruppe fortæller, hvordan de har grebet innovationsprocessen an, og hvilke 3 ideer, der er opstået

Ud af busken i Ældre Sagen Projekt der blev beskrevet og lavet ansøgning på i 2009 og som blev afrundet i 2013 I løbet af projektet spirede de første tidlige tanker om Folkebevægelsen mod Ensomhed

Lyt og notér undervejs Om et øjeblik vil jeg fortæller jer lidt om projektets opstart, forløb og afrunding Undervejs skal I notere, det I hører og overveje, om det hører hjemme i en lineær tilgang til projektledelse eller en mere systemisk tilgang Efterfølgende skal I i mindre grupper diskutere, hvad I ser som fordele og ulemper ved de 2 tilgange

Baggrund SFI konference i 2008 Metastudie af ensomhed: Besøgsvenner er ikke den bedste måde at gøre noget; ensomme mennesker har behov for at deltage i nye netværk Ud af busken bank på nye døre

Baggrund Afholdt en række ideworkshops med 5-8 personer med viden om ensomhed 2 personer skrev sammen på ideerne og udviklede en egentlig projektbeskrivelse formål, målgrupper, konkrete mål, dokumentation, opfølgning og evaluering Vi lavede også et forsøg på at tegne en forandringsteori

Projektet Formål 1 Flere ensomme og ressourcesvækkede ældre deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter, der bryder ensomhed og social isolation kodeordet er ud af plejehjemmet, id af ældreboligen. Trods svækkelse, kedsomhed og ensomhed får de således styrket og synliggjort egne ressourcer og livskvalitet i livet som ældre. Vi vil empower 1 ressoucesvækkede ældre. 1 Lundemark Andersen, Brok og Mathiasen definerer empowerment som det at sigte mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed (2000).

Projektet Formål 2 At der udvikles nye netværk og fællesskaber mellem grupper af frivillige og mellem svækkede og ressourcesvage ældre. Transport til og fra netværksdeltagernes hjem til disse fællesskaber muliggøres for den svækkede gruppe.

Projektet Formål 3 At der gennem projektets erfaringer og historier formidles et mere nuanceret billede af livet som ældre så den offentlige diskurs bevæger sig fra ældrebyrde til ældrestyrke.

Projektets målgruppe 1. Ressourcestærke ældre: Flertallet af Ældre Sagens mere end 700.000 medlemmer. De klarer selv hverdagen både fysisk, psykisk og socialt. Ældre Sagens knap 17.000 frivillige, som har en gennemsnitsalder på 70 år, er en del af denne gruppe. 2. Ressourcesvækkede ældre: Er for det meste selv i stand til at planlægge og strukturere deres hverdag. Pga. manglende fysiske eller sociale ressourcer er de ikke i stand til at orientere sig om muligheder op opsøge og indgå i nye netværker og sociale relationer uden for egen bolig uden støtte fra en anden person. 3. Ressourcesvage ældre: Har pga. sygdom eller handicap behov for at andre planlægger og strukturer deres hverdag samt holder dem orienteret om muligheder. De får tilbudt lovpligtige ydelser fra det offentlige, men har også glæde af frivillige aktiviteter.

Projektets målbare mål Formål 1: Flere ensomme og ressourcesvækkede ældre deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter, der bryder ensomhed og social isolation Mål forbundet med formål 1: At fremme deltagernes livskvalitet og sundhed målt gennem selvevaluering blandt deltagerne

Projektets målbare mål Formål 2: At der udvikles nye netværk og fællesskaber mellem grupper af frivillige og mellem svækkede og ressourcesvage ældre. Mål forbundet med formål 2: At skabe nye netværk og fællesskaber blandt deltagerne målt gennem selvevaluering At udvikle og afprøve nye metoder og modeller i Ældre Sagens frivillige sociale arbejde, herunder modeller for samarbejdet mellem kommuner og andre frivillige, sociale foreninger At bygge bro mellem frivilligt socialt arbejde og det lokale kulturliv og erhvervsliv At sikre, at der er smidige transporttilbud og den fornødne hjælp til at målgruppen kan benytte disse tilbud At der rekrutteres nye frivillige til at medvirke ved netværksaktiviteter for svækkede ældre At der samles viden og forskning om netværksskabende og sundhedsfremmende aktiviteter for ressourcesvækkede og -svage ældre som grundlag for kvalitet i projektet At formidle og beskrive projektets brugbare metoder

Projektets målbare mål Formål 3: At der gennem projektets erfaringer og historier formidles et mere nuanceret billede af livet som ældre så den offentlige diskurs bevæger sig fra ældrebyrde til ældrestyrke. Mål forbundet med formål 3 At der i alle fire projektår er min. 4 årlige omtaler af projektet i Ældre Sagens egne medier (medlemsblad, der læses af 750.000 mennesker, frivilligblad, der læses af 11.000 frivillige, hjemmeside, m.v.) At der i 3. og 4. projektår laves mindst én form for formidling i andre medier, fx feature artikel i Alt for damerne eller Helse At der er min. 150 deltagere, heraf 80 % frivillige og 20 % kommunale repræsentanter på den afsluttende konference

Projektets forandringsteori Projektet skulle som udgangspunkt finde sted i 5 kommuner, med Ældre Sagens lokalafdelinger som det organisatoriske omdrejningspunkt. Disse 5 lokalafdelinger skulle igangsætte pilotaktiviteter inden for projektets formål og målsætninger. De blev understøttet og fulgt tæt af en projektansat projektkonsulent, der løbende beskrev lokalafdelingernes arbejdsmetoder og resultater, bl.a. gennem månedlige nyhedsbreve, erfa-møder m.v. Projektkonsulenten skulle have erfaring med netværksskabende aktiviteter og modeller om empowerment, der sætter handling i centrum.

Projektets forandringsteori Der blev ikke formuleret eksakte aktiviteter centralt fra Ældre Sagen. Pilotaktiviteterne skulle således udspringe af muligheder, aktører og netværk i lokalområderne. Pilotaktiviteterne kunne fx handle om: Udviklingen af samarbejde med kommunale nøglepersoner, boligforeninger, kulturforeninger og lokalt erhvervsliv Rekruttering af frivillige projektdeltagere, som tilbydes kursus om empowerment som metode Forankring af netværksaktiviteterne så tæt på borgerne fx i en boligforening At designe projektet så det kombinerer hjemme og ude gøremål og kombinerer sundhedsfremme med sociale og kulturelle aktiviteter på en ny involverende måde

Projektets forandringsteori Projektets forandringsteori havde tre niveauer: 1. Brugerniveau 2. Organisationsniveau/frivilligniveau og 3. Samfundsniveau.

Dokumentation og evaluering Der skulle udpeges en gennemgående ekstern evaluator. En af opgaverne for evaluatoren var i starten af projektet at udpege de indikatorer, der skulle monitoreres i forhold til projektets formål og målsætninger. Evaluator skulle også identificere andre kvalitative metoder, som kunne benyttes for at dokumentere projektets resultater. I forbindelse med projektets afrunding, skulle evaluator udarbejde en kvalitativ evaluering af projektets resultater, som kunne supplere den løbende kvantitative monitorering.

Forankring og udbredelse Projektlederen skulle have en fastansat frivilligkonsulent tilknyttet, der havde stort kendskab til Ældre Sagens organisatoriske forudsætninger, og som kunne være med til at videreformidle projektets resultater til Ældre Sagens frivillige i de øvrige lokalafdelinger. Projektets resultater skulle løbende formidles i de af Ældre Sagens medier, der henvender sig til frivillige ( Internt, et ugentligt nyhedsbrev, Aktiv, et frivilligmagasin som udkommer 6 gange om året, samt på Ældre Sagens frivilligsite). Andre interesserede lokalafdelinger kunne rekvirere projektlederen som oplægsholder. I projektets sidste år skulle der afholdes en konference for en række af projektets interessenter, hvor projektets erfaringer og læring skulle fremlægges og diskuteres. Der skulle udarbejdes et inspirationshæfte, der beskrev projektets erfaringer med gode råd til andre, der gerne vil i gang.

I gang med projektet Vi lavede en præ -ansøgning til Satspuljen under Et aktivt ældreliv i starten af 2009 på 4.200.000 kr over 4 år. Der blev ifølge brev fra Socialministeriet i april 2009 reserveret i alt 3.400.000. Vi fremsendte egentlig projektbeskrivelse og revideret budget i juni 2009. Vi modtog tilsagn om tilskud pr. 1. juli 2009 midt i august. Vi gennemførte interview i september, og endnu en runde i december. Den nye projektkonsulent blev ansat pr. 1. marts 2010 og så var vi allerede 7 måneder bagud

I gang med projektet Projektkonsulenten var meget optaget af SCRUM som arbejdsmetode en metode importeret fra it-verdenen, hvor man arbejder intensivt i 14-dages intervaller og mødes og samler op. Det lød spændende og hun fik grønt lys til at gå i gang. Rådgivende sociologer blev ansat som ekstern evaluator, og skulle jo bistå med at udpege de indikatorer, der skulle monitoreres i forhold til projektets formål og målsætninger. Der fulgte en lang og indviklet drøftelse af projektets målgruppe, og hvordan både projektlederen og de lokalafdelinger, der skulle medvirke kunne bedømme disse ressourcesvage ældre for at sikre, at det var de rigtige. Desuden var der blandt de frivillige stor modstand på, at skulle bede brugerne om at udfylde spørgeskemaer om deres selvoplevede livskvalitet.

I gang med projektet Jeg tror ikke, at man kan måle livskvalitet med et spørgeskema. - Frivillig ved fællesmøde 2011

I gang med projektet Ifølge budgettet, skulle der oprettes en pulje på 250.000 kr til fordeling blandt de 5 deltagende lokalafdelinger. Resten af projektets 3,2 mill kr gik til løn, fællesmøder, kurser, transport, konferencer, inspirationshæfte og evaluering. Det faldt nogle frivillige for brystet, at deres direkte andel af projektmidlerne var så forholdsvis lille ift. det samlede budget. Andre frivillige var utilfredse med SCRUM-metoden, og ville hellere arbejde på deres egen måde.. Efter 1½ år, var det kun lykkedes af få 4 ud af 5 lokalafdelinger med i projektet, og disse havde vanskeligt ved at få løbet aktiviteter i gang.

Midtvejs i projektet I oktober 2011 blev projektkonsulenten langtidssygemeldt. Der blev ansat en vikar, der startede i januar 2012, og som kunne bistå med projektet, da projektkonsulenten kom tilbage på deltid i marts 2012. Midt i april blev projektkonsulenten igen langtidssygemeldt frem til udgangen af maj 2012. Vikaren gik på dette tidspunkt over i et andet projekt. Pr. 1. juni blev der ansat endnu en vikar, og i august 2012 blev der indgået en fratrædelsesaftale med projektkonsulenten. Vikaren blev ansat som projektkonsulent i resten af projektperioden frem til udgangen af 2013.

Midtvejs i projektet Rådgivende Sociologer foretog en midtvejsevaluering i starten af 2012, da projektet havde kørt i 2 år. Evalueringen tog udgangspunkt i den proces og implementering, der havde været af projektet indtil marts 2012. Rådgivende Sociologer havde fulgt projektet igennem referater, ved deltagelse i møder og ved besøg på de aktiviteter, der var en del af projektet.

Midtvejs i projektet Projektets målgrupper De frivillige projektgrupper havde svært ved at komme i kontakt med målgruppen og rekruttere dem til at deltage i aktiviteter. Der blev afholdt møder med bl.a. kommunens hjemmehjælp i forhold til at få kontakt med målgruppen, og intentionerne var gode, men opfølgningen var mangelfuld. Det udfordrede og provokerede de frivillige, at det, de tror er aftaler, ikke bærer frugt i form af fremmødte deltagere. Konklusion: Diskussionerne om målgruppen svage og svækkede ældre har fyldt forholdsvist meget, og har gjort projektet unødigt abstrakt frem for handlingsorienteret.

Midtvejs i projektet SCRUM en metode hentet fra it verden Tilgangen til at arbejde med et projekt var også en stor udfordring for de frivillige projektgrupper. SCRUM er kendt fra amerikansk fodbold, og bliver brugt i it verdenen, hvor der arbejdes med korte, intensive perioder med faste målsætninger, som der spurtes efter I Ud af busken skulle de frivillige projektgrupper forpligte sig på at arbejde kvartalsvis med faste mål, som der blev samlet op på hvilket der var modstand på. Konklusion: Som projektleder er man nødt til at respektere, at frivillige arbejder på andre vilkår og med en anden dagsorden end projektets.

Midtvejs i projektet Kommunikation Rådgivende Sociologer påpegede, at det er væsentligt, at der er en åben og lydhør kommunikation fra projektleder til de frivillige projektgrupper. Projektlederen kan godt have en ide om, hvordan projektforløbet skal afvikles, men uden motivation, involvering og lydhørhed for den frivilliges arbejdskraft og ønsker/motiver, kommer projektet ingen vegne. Det er væsentligt, at der tales samme sprog, så alle forstår hvad det drejer sig om. Mange frivillige er handlingsorienterede, så teoretiske afhandlinger og akademisk sprog er mindre interessant. Konklusion: Informer ud fra de frivillige lokalafdelingers synspunkt. Kommuniker i øjenhøjde med samarbejdsrelationer hvad enten det er frivillige, Socialministeriet, kolleger eller andre.

Midtvejs i projektet Andre læringspunkter Metoden må aldrig komme til at skygge for indholdet eller opgaven metoden skal afspejle den virkelighed, der er ved at arbejde frivilligt. Lokalafdelingerne er forskellige, og vil gå til opgaven ud fra de forudsætninger, der er tilstede lokalt. Projektlederen skal være fleksibel og bakke op og understøtte forskelligheden i arbejdsform. Respekt for frivilliges ønsker og behov er essentielt. Frivillige med iværksættergen trives med udfordring af denne type. Den indbyrdes erfaringsudveksling deltagerne i mellem er guld værd. Der kan godt opstå konkurrence mellem projektgrupperne. Det er vigtigt at anerkende alle aktiviteter.

Midtvejs i projektet Anbefalinger til den sidste halvdel af projektet Frem for at fokusere på at skabe nye aktiviteter, der er målrettet svage ældre, kan eksisterende aktiviteter i Ældre Sagen med fordel udvælges. Der kan så arbejdes med at twiste indholdet og rekrutteringen, så målgruppen kan indgå i aktiviteten. Der er forskel på, hvad der kan opnås i land- og byområder. Det kan bruges aktivt i forhold til rekruttering af nye projektgrupper. Projektet henvender sig til iværksættere. Et samarbejde på tværs i Frivilligafdelingen om at spotte denne type frivillige vil være guld værd. Samarbejdsrelationerne i lokalsamfundet og særligt med kommunen er en udfordring for projektgrupperne. Projektlederen kan med fordel sætte sig selv i spil i forhold til at drive samarbejdsrelationerne. Beskriv de tiltag, der virker, og gør det på en måde, der kan inspirere andre til at gå i kast med lignende aktiviteter.

Slutresultat

Slutresultat Den nye projektleder droppede SCRUM og satsede på at skabe motivation og ejerskab hos de allerede involverede, samt at rekruttere flere lokalafdelinger. Ved projektets udgang havde 18 lokalafdelinger sat aktiviteter i gang/arbejdet med eksisterende aktiviteter med fokus på at få flere svage ældre med. Særligt suppeaftener og andre former for fællesspisning var der stor succes med.

Slutevaluering Det lykkedes kun, hvis de føler sig motiverede og føler, at det giver mening. Man er simpelthen nødt til at have respekt for deres måde at arbejde på. - Den nye projektleder i interview

Slutevaluering Hele projektet står og falder med projektlederen. Hvis hun er for rigid, falder det hele til jorden. -Interview med frivillig

Slutevaluering Rådgivende Sociologer besluttede midtvejs at droppe spørgeskemaer, fordi de involverede frivillige ikke ville være med. Der var også bekymring for, at et spørgeskema om livskvalitet ville mudre relationen mellem frivillige og deltagere. Evalueringen kom derfor til at bygge på et rent kvalitativt design. Det vigtigste var at få viden om, hvad deltagerne fik ud af at deltage, og hvordan man som frivillig forening kan få læring af evalueringen.

Slutevaluering Evaluering af frivilligt socialt arbejde er en særlig disciplin, hvilket har betydet at evalueringen blev tilpasset undervejs. - Rådgivende Sociologer (2013)

Slutevaluering

Slutevaluering

Slutevaluering Godt i mål Der er mange aktiviteter rundt i hele landet med glade deltagere Der er skabt bevidsthed om ensomhed og udsathed hos de frivillige og hos Ældre Sagen centralt Der tages udgangspunkt i det eksisterende Man stræber efter keep it simple så det er overskueligt at komme i gang

Slutevaluering Der kommer mange forskellige deltagere til aktiviteterne Der er opmærksomhed på, at samarbejdsrelationer skal være realistiske og der skal forventningsafstemmes mellem samarbejdspartnere Der er fokus på presse og omtale Der er overvældende tilslutning til de 3 afsluttende regionale konferencer Der tages udgangspunkt i de frivilliges ønsker Der støttes op og guides omkring de frivillige

Hvad skete der i dette projekt? Grupper på 3-4 personer Diskuter først projektets opstart og dets afsluttende resultater ud fra et lineært, positivistisk synspunkt ca. 15 minutter Diskuter derefter projektets opstart og dets afsluttende resultater ud fra et systemisk synspunkt ca. 15 minutter Hvilke fordele og ulemper kan I få øje på i de to perspektiver? ca 15 minutter Plenum: Fortæl kort om jeres fund ud fra de forskellige perspektiver

Positivisme Socialkonstruktionisme Paradigme Industrisamfund Vidensamfund Kultur Læring Statisk Kan afdækkes Ledelsen styrer Udfaldet er kendt Quick Fix Procedurer Tankpasserpædagogik Lederen er aktiv Medarbejderen er inaktiv Alle lærer det samme Fremmer ikke innovation Bygger på det kendte Videndeling via IT-systemer Kulturmix Udfordres konstant Ledelsen sætter rammer Udfaldet er ukendt Ændringer tager lang tid Dialog og refleksion Konstruktivistisk pædagogik Lederen sætter rammen Medarbejderen er aktiv Læringen er forskellig Kan fremme innovation Aflæring er centralt Videndeling via relationer Ledelse Systemtænkning Kontrol Beslutter alt Fastlægger mål og vej Leadership Tillid Empowerment Fastlægger mål - Pia Friberg Krejsager, konsulentuddannelse i Ældre Sagen (2013)

Afrunding I Individuel refleksion: Hvilke 3 spørgsmål brænder på lige nu? Summe med naboen: Hvilket spørgsmål vil vi gerne have svar på nu? Spørgsmål noteres og derpå ca. 15 minutters svar og bemærkninger

Afrunding II Dagens program og diskussioner Hvad har inspireret jer? Hvad har overrasket jer? Hvad kunne I godt have undværet? Tak for i dag