Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen. Fremskrivninger af det danske arbejdsmarked viser, at det også er København med Omegn, Østjylland samt Østsjælland, der står med de bedste beskæftigelsesudsigter frem mod 2015. Selvom beskæftigelsen ser ud til at vende også i de hårdtramte områder, ændrer det ikke på billedet af, at mange landsdele beskæftigelsesmæssigt er slået tilbage til et niveau, man skal tilbage til 90 erne for at finde lavere. På den led har krisen ramt landet relativt skævt. Af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit Mikkel Høst Gandil 26. februar 2014 Analysens hovedkonklusioner Vest- og Sydsjælland samt Fyn er kommet dårligst gennem den økonomiske krise med et beskæftigelsestab på op i mod 10 pct. Vestjylland, Nordsjælland, Bornholm og Sydjylland ligger også med et markant tab. Nordjylland ligger omtrent gennemsnitligt. Østjylland, Københavns omegn samt Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen og i Københavns By er beskæftigelsen næsten tilbage på før-kriseniveau. Ifølge fremskrivninger fra AE forventes beskæftigelsen frem mod 2015 at stige mest for København samt Omegn, Østjylland og Østsjælland. De landsdele, der har mistet flest job er også de områder, hvor beskæftigelsen fremadrettet stiger mindst. Bornholm samt Vest- og Sydsjælland får i fremskrivningen sværest ved at lægge krisen bag sig. Samlet har den økonomiske nedtur ramt beskæftigelsen i områderne uden for landets største byer så markant, at vi skal tilbage til 90 erne for at finde et lavere beskæftigelsesniveau. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Op imod hvert 10. job er forsvundet på Vest- og Sydsjælland samt Fyn Samlet er beskæftigelsen ifølge Nationalregnskabet faldet med 175.000 personer fra 8 til 2012 svarende til 6 pct. Det vurderes med baggrund i registeroplysninger (RAS og Lønmodtagerbeskæftigelsen), at Vest- og Sydsjælland og Fyn er kommet dårligst gennem den økonomiske krise med et beskæftigelsestab på op i mod 10 pct. Det fremgår af tabel 1, der viser beskæftigelsesudviklingen fra 8-2012. Vestjylland, Nordsjælland, Bornholm og Sydjylland er også meget markant ramt med beskæftigelsestab på 8-9 pct., mens Nordjylland ligger lidt dårligere end gennemsnittet med et tab på knap 6½ pct. Bedre end gennemsnit ligger Østsjælland og Østjylland med beskæftigelsestab på 5½ pct. Nådigst gennem krisen har Københavns omegn klaret sig med et fald på 3 pct., mens Københavns by kun har haft et beskedent fald på 0,3 pct. Tabel 1. Beskæftigelse fordelt på landsdele 8 2012 Ændring 8-2012 --------------------oner ------------------ Procent I alt 2.904 2.729-175 -6,0 København by 430 429-1 -0,3 Københavns omegn 333 323-10 -3,0 Østjylland 427 403-24 -5,6 Østsjælland 103 97-6 -5,6 Nordjylland 294 276-19 -6,4 Sydjylland -31-8,1 Bornholm 19 18-2 -8,2 Nordsjælland 189 173-16 -8,4 Vestjylland 238 217-21 -8,9 Fyn 231 209-23 -9,8 Vest- og Sydsjælland 249 225-24 -9,8 Anm: Landsdele er beregnet ved hjælp af arbejdsstedskommune. Denne er ikke tilgængelig for 1996, og er derfor beregnet som et gennemsnit af 1995 og 1997. De registerbaserede oplysninger er fremskrevet med udviklingen fra lønmodtagerbeskæftigelsen fra 2011 til 2013. 2012 indeholder realiserede værdier for nationalt niveau, mens underinddelingen baseres fremskrivningen. Se appendiks 1. Knap 4 ud af 5 job bliver skabt i storbyområderne omkring København og Aarhus AE s prognose udarbejdet på Danmarks Statistiks ADAM-model indeholder en fremskrivning af beskæftigelsen inden for en række overordnede brancher. For at få et mere detaljeret billede af beskæftigelsesudviklingen har AE udviklet en eftermodel, der ved hjælp af historiske trends samt mål for kapacitetssituationen på arbejdsmarkedet kan underinddele den overordnede fremskrivning og på landsdele. Det skal bemærkes, at usikkerheden om modellens resultater øges jo flere år ud i tid der fremskrives. For en mere detaljeret redegørelse af modellen, se boks 1 til sidst i analysen. Beskæftigelsen forventes i fremskrivningen at stige fra 2012-2015 eller ligge uændret i alle landsdele bortset fra Bornholm, hvor der ventes et fald omkring 2,2 pct. svarende til godt 400 personer. 2
Den største fremgang målt i både personer og procent finder man i Østjylland (herunder Århus), hvor 6.900 flere svarende til 1,7 pct. kommer i job frem mod 2015. Ellers ligger en stor del den samlede beskæftigelsesfremgang i Københavns By 5.600 personer (1,3 pct.), på Østsjælland med knap 1.300 personer (1,3 pct.) og i Københavns omegn med 3. personer (1 pct.). I Nordjylland ventes ligeledes en vækst på 1.300 personer (½ pct.) Nordsjælland, Vestjylland, Fyn og Sydjylland og Vest- og Sydsjælland har fremgang i beskæftigelsen på 500-800 personer svarende til 0,1 til 0,4 pct. Tabel 2 Beskæftigelse fordelt på landsdele 2012 2015 Ændring 2012-2015 oner oner oner Procent I alt 2.729 2.751 22,0 0,8 Østjylland 403 410 6,9 1,7 København by 429 434 5,6 1,3 Østsjælland 97 98 1,3 1,3 Københavns omegn 323 326 3,2 1,0 Nordsjælland 173 174 0,9 0,5 Vestjylland 217 218 0,8 0,4 Nordjylland 276 277 1,3 0,5 Fyn 209 209 0,8 0,4 Vest- og Sydsjælland 225 226 0,8 0,3 Sydjylland 0,5 0,1 Bornholm 18 17-0,4-2,2 Anm: Landsdele er beregnet ved hjælp af arbejdskommune. Denne er ikke tilgængelig for 1996, og er derfor beregnet som et gennemsnit af 1995 og 1997. Bemærk, at 2012 indeholder realiserede værdier for nationalt niveau, mens underinddelingen baseres på modellen. Se appendiks 1. Uoplyst er ikke medtaget i opgørelsen. Beskæftigelsen er sat tilbage til niveauet fra 90 erne Ser man på beskæftigelsen for landsdelene i et lidt længere perspektiv står det klart, at mange landsdele har været så hårdt ramt af den økonomiske krise og at beskæftigelsesniveauet er slået tilbage til et niveau, der ikke er set lavere siden 2. halvdel af 90 erne. For Vest- og Sydsjælland samt Fyn skal vi tilsyneladende tilbage til før 1995 (hvor vores datasæt starter) for at finde et lavere beskæftigelsesniveau end det der ses nu. København by vil som den eneste landsdel i fremskrivningsperioden nå et beskæftigelsesniveau, der ligger højere end før-krise-niveau, mens Københavns omegn vil nærme sig før-krise niveau. På trods af fremgangen i Østjylland vil landsdelen fortsat ligge mærkbart under før-kriseniveau i 2015. For Bornholm viser fremskrivningen en fortsat nedgang i beskæftigelsen på linje med den underliggende trend der er set siden 2. halvdel af 90 erne. 3
Bemærk, at der i beregningerne er anvendt arbejdsstedskommune. Denne viste udvikling er således renset for pendlingsmønstre. Eventuelt underliggende forskydninger i befolkningens bosættelsesmønstre fremgår således ikke i denne analyse. Figur 1A. Beskæftigelsen på landsdele 440 440 430 430 420 420 410 410 400 400 95969798990001 020304050607080910 11 12 13 14 15 København by Østjylland Figur 1B Beskæftigelsen på landsdele 320 320 300 300 280 280 95 96 97 98990001 0203040506070809 10 11 12 13 14 15 Københavns omegn Nordjylland Figur 1C. Beskæftigelsen på landsdele Figur 1D. Beskæftigelsen på landsdele 250 250 230 230 210 210 95969798990001 020304050607080910 11 12 13 14 15 95969798990001 0203040506070809 10 11 12 13 14 15 Sydjylland Vest- og Sydsjælland Fyn Vestjylland Figur 1E. Beskæftigelsen på landsdele Figur 1F. Beskæftigelsen på landsdele 21 21 180 180 20 20 160 160 19 19 140 140 18 18 120 120 17 17 100 100 16 16 80 95 96 9798990001 0203040506070809 10 11 12 13 14 15 80 15 95 96 9798990001 0203040506070809 10 11 12 13 14 15 15 Østsjælland Nordsjælland Bornholm Beskæftigelsesudviklingen tilbage i tid og fremadrettet viser, at arbejdsmarkedet udvikler sig skævt. København med omegn samt Østjylland er sluppet nådigst gennem krisen og også står ifølge fremskrivningen med de bedste beskæftigelsesudsigter frem mod 2015. 4
Appendiks 1. Metode Fremskrivningen er baseret på RAS-beskæftigelsen fra 1994 til 2011. 1994 kan dog ikke anvendes, da der anvendes gennemsnit beregnet over to år. Det samlede datasæt indeholder beskæftigelsen baseret på branche, uddannelse og landsdel. Til dette datasæt tilføjes beskæftigelsesgabet fra den seneste Vismandsrapport (DØRs), således at dette er ens for alle grupper i et år (uanset branche, uddannelse og landsdel). Beskæftigelsesgabet medtages for at kunne anvende informationen om det forventede konjunkturmønster i forudsigelsesperioden. Modellen estimeres i tre trin. Trin 1: Underbrancher: Først estimeres 27-grupperingen i brancher ud fra de eksisterende brancher. For de fleste brancher er dette blot en konstant, da de ikke opdeles, og for hvilke dette trin ikke er relevant. For ADAM-brancherne service, industri og det offentlige er der imidlertid en række underbrancher. Disse estimeres ud fra følgende model:, æ æ,,,,,, æ, Hvor i=adam-branche og h=underbranche. Dernæst anvendes disse estimerede parametre til at fremskrive andelen af beskæftigede i underbranchen ved at anvende år og DØRS s beskæftigelsesgab for det pågældende år, jf. ligningen ovenfor. Når de forudsagte andele i underbrancher er beregnet fastlåses disse. Trin 2: Uddannelsesgrupper: For hver undergruppering i branche, uddannelse udføres en OLS-estimering, hvori den afhængige er markedsandelen i branchen, mens de uafhængige variable er år og beskæftigelsesgab. Denne kan således opskrives:,, æ,,,,,,,,,,,, æ hvor i=branche, h=underbranche og j=uddannelsesniveau. Disse andele fremskrives igen som beskrevet ovenfor. Trin 3: Landsdele: Uddannelsesgrupperne i data opdeles i landsdele, og igen estimeres andelene:,,, æ,,,,, hvor i=branche, h=underbranche, j=uddannelsesniveau og k=landsdel. Disse andele fremskrives igen som beskrevet ovenfor.,,,,,,,,,,,, æ Såfremt de forudsagte andele er negative, sættes værdien til nul, og de øvrige markedsandele reguleres, således at de fortsat summer til 1. Markedsandele, både de historiske og de fremskrevne, ganges derefter på ADAM-beskæftigelsen fordelt på brancher. Dvs, at man finder beskæftigelsen for den pågældende kombination af landsdel, uddannelse og underbranche som følger:,,,,,,,,,,,, hvor _ hentes direkte fra ADAM-modellen. Således er beskæftigelsesniveauet på brancheniveau givet ved fremskrivningen fra ADAM, mens underinddelingen sker som følge af eftermodellen. Bemærk at jo længere frem man beregner forudsagte værdier, jo større bliver usikkerheden. Dette skyldes at nyere tendenser i de strukturelle udviklinger af uddannelses- og geografisk fordeling vil slå hårdere igennem over tid. Da Danmarks Statistik offentliggør registerbaserede informationer om landsdelsbeskæftigelsen i den såkaldte lønmodtager-beskæftigelses-statistik frem til 3. kvartal 2013, anvendes oplysningerne herfra til at fremskrive beskæftigelsen på landsdele fra 2011 til 2013. Efter 2013 anvendes udviklingen fra modellen. Valg af år Der forefindes data tilbage fra 1995. Det kan diskuteres, hvor lang tid man bør estimere over. Der eksisterer et trade-off, idet et større vindue vil give en mere strukturel udvikling, mens et kortere vindue kan være bedre på kort sigt. Programmet er bygget op, således at det estimerer over alle længder af vinduet, dvs. fra fast andel i det sidst mulige år til alle år mellem 1995 og 2011. For at sikre, at der ikke forekommer et knæk i overgangen fra realiserede år til fremskrevne år, med forudsagte værdier, er der indført en lineær konvergens i markedsandelene, således at niveauerne tre år efter ligger på de forudsagte værdier. Dette illustreres ved følgende eksempel: Sidste markedsandel fra RAS er fra 2011. Målet er markedsandelen 3 år efter, dvs. 2014. Mellemliggende markedsandele beregnes så som følger: 2014 3 Der er således tale om en lineær konvergens til en lineær forudsigelse. 2011 3 5
Appendiks 2. Beskæftigelsesandele Figur A.1. Andel af samlet beskæftigelse, landsdele 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 13,5 13,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 13,5 13,0 København by Sydjylland Østjylland 11,5 11,0 10,5 10,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,5 Københavns omegn Nordjylland 6
Figur A.2. Andel af samlet beskæftigelse, landsdele 9,2 9,0 8,8 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 7,4 7,2 9,2 9,0 8,8 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 7,4 7,2 Vest- og Sydsjælland Fyn Vestjylland 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 0,80 0,78 0,75 0,73 0,70 0,68 0,65 0,63 3,0 0,60 Nordsjælland Østsjælland Bornholm (Højre akse) Anm. Bemærk akseskift for Bornholm 7