Velkommen til Workshop om Phil Barker og Tidal Model i Dansk Psykiatri!



Relaterede dokumenter
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Arbejdsberetning 2015

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

De pædagogiske pejlemærker

Med kurs mod større sikkerhed og tryghed!

10 principper bag Værdsættende samtale

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Velkommen til bostedet Welschsvej

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

I Assens Kommune lykkes alle børn

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

INSPIRATION TIL LÆRERE

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Værd at vide om Åben Dialog

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

- Om at tale sig til rette

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Ressourcedansk. Indledning

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Den pårørende som partner

Inklusion og Eksklusion

HUB FOR DESIGN & LEG

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Uddannelsesordning Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Velkommen til modul 3. Madguides

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Sygeplejefaglig referenceramme

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Evaluering Opland Netværkssted

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

Validerede instrumenter til 15M

Teoretisk referenceramme.

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

8 Vi skal tale med børnene

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

introduktion til udskrivningsguiden

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Indhold. Dagtilbudspolitik

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

forord I dagplejen får alle børn en god start

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Slagelse Kommunes Personalepolitik

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Spor for mental sundhed og livsmestring

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Afsnit G1 Vordingborg

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

HÅNDTERING AF FORANDRINGER TEMAKURSUS DEN 10. APRIL 2014

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Bilag 10. Side 1 af 8

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Når udviklingshæmmede sørger

D.6. januar Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland

Transkript:

Velkommen til Workshop om Phil Barker og Tidal Model i Dansk Psykiatri! Jeg hedder Mai-Britt Nordenkjær. Til daglig arbejder jeg i Det Børne- og ungdomspsykiatriske hus i Odense. Den røde tråd i mit år på specialuddan-nelsen var at finde ny sygeplejefaglig inspiration i behandlingen af patienter med symptomer på personlighedsforstyrrelse. I dag ligger min interesse fortsat i udvikling af den daglige kliniske psykiatriske sygeplejepraksis og mine foretrukne patienter er stadig de unge der lider under symptomer på personlighedsforstyrrelse. Jeg hedder Elisabeth Winkler Pedersen. Til dagligt arbejder jeg som stedfortræder på almenpsykiatrisk afsnit P1 i Middelfart Mit fokus på specialuddannelsen et ønske om styrkelse af mit faglige fundament for sygeplejefaglig argumentation - og et ønske om at kunne bidrage til vedligeholdelse og udvikling af den psykiatriske sygepleje i eget afsnit. Jeg er nu i gang med at supplere specialuddannelsen med en master i praksisudvikling. Vi kender hinanden fra Specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje som vi afsluttede som en del af hold 12 i 2010. Den gang blev vores fællesnævner at alle vores opgaverelaterede problemer teoretisk kunne løse sig når vi belyste dem med Barkers sygeplejeteori The Tidal Model eller også så de så tilpas anderledes ud at de kunne klares De problemer vi dengang var optagede af, handlede meget om hvordan de lovende resultater fra recovery og resilliens forskning kunne blive en del af vores daglige praksis. Hvordan empowerment og helhedsorienteret sygepleje ser ud i en helt almindelig hverdag på et psykiatrisk døgnafsnit. De svar vores teoretiske opgaver gav, knyttede sig til The Tidal Model. Alle hurra-ordene som empowerment, recovery, sundhedsfremme, medinddragelse eller brugerindflydelse fik en helt lavpraktisk form -teorierne blev groundede. De fik en form som umiddelbart så ud til at kunne fungere i helt almindelig dansk psykiatri.

Vores studie gruppe kom fra både ambulante behandlingstilbud, døgn afsnit, fra lukket og åbent regi også retspsykiatrisk afdeling og distriktspsykiatri og selvom vi er så umage matchet var vi helt fra begyndelsen enige om at tilføje denne lovende model til vores repertoire af psykiatriske sygepleje handlinger. Det viste sig at modellen ikke kun er en tilføjelse til vores sygeplejefaglige repertoire af handlemuligheder den er blevet grundlaget i vores psykiatriske sygepleje. Det er den blevet fordi den helt naturligt favner de mange andre videnskaber, vi er vant til at forholde os. Så den eklektiske tradition i vores fag har fundet en tilpas rummelig sygeplejefaglig model. Vi vendte hjem til vores forskellige patienter og efter knap et års overvældende praktisk begejstring og tiltagende glæde over kontakten med mennesker i psykiske vanskeligheder, skrev vi artiklen til Psykiatrisk Sygepleje Med kurs mod større sikkerhed og tryghed! The Tidal Model i sygeplejen til indlagte patienter. Det var vores forsøg på at besvare hvorfor vi kan præstere ekstraordinært gode patientforløb, med helhedsorientering, høj grad af medinddragelse og spirende recovery for patienterne. Og i særdeleshed et forsøg på at svare på hvorfor vi er så jublende glade sygeplejersker hver dag. Vi håber at vi i dag kan smitte jer lidt med vores begejstring og give jer lyst til at inddrage Phil Barkers tænkning i jeres hverdag - og på den måde være med til at skabe endnu flere ringe i et hav af muligheder. Den Danske Kvalitets Model har sneget sig langsomt ind og for alvor gjort sit indtog i psykiatrien i hele landet det seneste halve år, det har ført til nye spørgsmål og nye bekymringer for os og måske også for de mennesker med psykiske problemer som kommer i kontakt med psykiatrien. Nogle af de bekymringer vi hører er: Om velkomstkaffen bliver erstattet af id-armbånd Om den spæde start på en relation mellem sygeplejerske og patient bliver til et flueben i journalen om at der er tildelt et navn på kontaktpersonen.

Om forståelse af livssituation reelt kan dokumenteres under KRAM faktorer og om dokumentation af livvidde og udregning af BMI afstedkommer den omsorg og sundhedsfremme den enkelte har brug for. Om den psykoeducative og pædagogiske hjælp i forbindelse med medicinadministration viger til fordel for kontrol af cpr nr og afspritning Om den lette vej ud på en walk & talk tur bliver hindret af den nye påklædningsetikette Om træning i køkkenaktiviteter må aflyses pga adgangsforbud for patienter i køkkenet Når vi afdækker risikoen for MRSA ved indlæggelsen - hvad er det så for spørgsmål vi ikke har tid til at stille? Disse bekymringer har ført os frem til endnu et lag af nye spørgsmål? For lever vi op til ambitionerne om en psykiatri i verdensklasse? Lever vi op til de internationale retningslinjer om helhed i patientforløbet, høj patienttilfredshed og høj professionel standart? Er der lokalt ordentlighed, ansvarlighed og faglighed? Vi mener der er en fremragende basis for at nå alle disse mål og måske netop i kølvandet på implementeringen af en firkantet kvalitetsmodel, som har haft sine udfordringer på vores runde og rummelige afdelinger, er motivationen i top for at sikre værdierne i plejen af mennesker i psykiske vanskeligheder De kærkomne tilfredshedsundersøgelser som følger DDKM kan måske hjælpe os med at sortere i vores bekymringer Det er kun patienterne der oplever det samlede forløb - vi professionelle ser alle blot en brøkdel af forløbet under indlæggelsen. Der ligger et enormt drive og en god energi i at spørge de mennesker vi skal hjælpe OG det er netop dèr vores begejstring for Sygepleje The Tidal Way har slået rødder - Modellen handler netop om at spørge de mennesker som er midt i problemerne hvad de har brug for - hvilken sammenhæng, hvilken livssituation og hvilket livsforløb skal vores hjælp passes ind i, så der kan blive kontinuitet i den behandling de har brug for og så behandlingen bliver tilpasset den enkelte.

De anvisninger modellen bygger på er opstået ud fra de svar pårørende, patienter og sygeplejersker har givet på spørgsmålet om hvordan de oplever et hjælpsomt møde med psykiatrien. Han har simpelthen spurgt flere tusinde mennesker om hvad der i deres forståelse fungerer. Hvad er hjælpsomt når der opstår psykiske problemer? Tidal Model byder på enkle, elegante og frem for alt lavpraktiske svar. Og den har ført os frem til en samarbejdsform som har vakt vores og patienternes begejstring. Vi har til dagens anledning forsøgt at tydeliggøre vores tanker om modellen i denne tegning: Efter en tid med stort fokus på akkreditering og en fremtid der forhåbentligt også byder på større fokus på hvad patienterne efterspørger er det måske tid at spørge os selv om der er begejstring og faglighed NOK i den psykiatriske sygepleje?

Vi har fundet et svar som psykiatriske sygeplejersker i denne Barkers model. Begyndelsen på et inspirerende samarbejde mellem patienten og sygeplejersken er, at vi som sygeplejersker tager ansvar for at der bliver bygget en bro til patienten og at vi møder ham dèr hvor han er. Der er ingen regler for hvor på broen man skal mødes og trafikken kan gå begge veje, hvis første udkast til broen er lidt smalt går trafikken måske mest kun én vej i en periode ;-) Den første del af det stilladsbyggeri der kan blive til en bro - er ifølge Phil Barker udarbejdelse af en personlig sikkerhedsplan - så der er en tryg og sikker havn for patienten. Den personlige sikkerhedsplan er en samtale om hvordan vi kan hjælpe med at skabe så tilstrækkelig grad af sikkerhed og tryghed at patienten kan udholde sine psykiske problemer. Den lever op til flere af standarterne i DDKM og som bonus i særlig grad standarten for medinddragelse for samtalen kan kun udvikle sig som et samarbejde om hvordan patienten bedst hjælpes. Metoden er enkel og består af kun 2 spørgsmål : Hvad kan du selv gøre - og hvad kan andre gøre for at du opnår tilstrækkelig sikkerhed og tryghed lige nu? Rækkevidden er individuel, italesat og tydelig og genforhandling aftales løbende for at sikre validiteten af aftaler og samarbejde. Det kan være aftaler for den næste time - for den næste dag - for weekenden eller række endnu videre - vel vidende at forandringer konstant kan medføre at nye behov opstår - eller forsvinder. Samtalen munder ud i en skriftlig sikkerhedsplan som giver mening for patienten fordi den formuleres med hans egne ord. Det bliver på den måde meget tydeligt hvad den enkelte har brug for og det bliver lettere for ham at efterspørge præcis dette uanset hvem der er på arbejde. Kontinuiteten kan på den måde af og til række ud over kontaktpersonen. Vi har brugt sikkerhedsplanen til patienter med vidt forskellige problemstillinger og den fungerer hver gang som vi ser det er den et godt bud på en standard der altid vil

medføre en individuel plan udarbejdet med patientens behov for hjælp i centrum og med hans egne ord! Kernen i Sygepleje The Tidal Way bygger på 10 forpligtelser som bærende grundholdning - de flyder ind i hinanden og supplerer hinanden - og fungerer som hinandens forudsætninger. Man kan ikke arrangere dem og sige at nogle er mere betydningsfulde end andre. 1. Værdsæt patientens historie - Det er patientens historie der er forklaringen på hans nuværende livssituation - og det er her man kan finde de spirende løsningsmodeller - for patientens har masser af erfaring i at løse egne problemer. Vi får også mulighed for at finde ud af hvad der ikke fungerer og skal have respekt for patientens viden om dette. 2. Respekter hans egne ord og måder at udtrykke sig på - det er ikke kun sygdomsindsigt at kunne sige psykose og paranoia, det kan også være sygdomsindsigt f.eks. at kunne beskrive oplevelsen af et liv med stemmer og følelsen af at være forfulgt. Ved at benytte patientens egne ord er vi med til at give patienten ejerskab til sit eget forløb. Når aftaler og samtaler kommer på skrift er det væsentligt at formulere disse i patientens egne vendinger og ord. På den måde kan vi respektere hans måde at fortælle sin historie på og sikre os at det ikke er en fremmedgørende faglige fortolkning der skrives ned. 3. Vær nysgerrig - der er så mange spørgsmål vi aldrig har stillet - sig f.eks. hvad har jeg glemt at spørge om? Hvordan giver det du oplever mening for dig? 4. Bliv lærling - i stedet for at lave en egen fortolkning, så spørg til tolkemuligheder for det du ser og oplever. Patienten er ekspert i sin egen historie og egne erfaringer - vi har så meget at lære fra patienterne ift hvordan man kommer sig - hvilken hjælp der virker.

5. Fokuser på hans visdom - Hans viden om det der er hjælpsomt og hans erfaringer med at lykkes - det er os der kan fremhæve det der vægter positivt, det der er lykkedes, det der rækker fremad. 6. Vær tydelig - Vær sikker på at patienten ved præcis hvorfor du agerer som du gør som sygeplejerske - så han ved hvor han har dig som samarbejdspartner. En bonus for os som sygeplejersker er en styrket faglighed, for det fordrer en bevidst faglig praksis at kunne forklare patienten hvordan man søger at hjælpe ham. 7.Brug de tilgængelige redskaber - Vær kreativ når patientens erfaringer skal omsættes i en ny fremtid. Deres drømme kan give inspiration til hvordan vi kan hjælpe - hvilken kontekst vores sygeplejehandlinger skal matche. 8. Hjælp med at forme det næste skridt - hvert skridt er afgørende og hvert skridt kan være et delmål. Der ligger kraft til forandring og empowerment-muligheder i hvert eneste skridt patienten tager, hvis vi formår at gøre det tydeligt, at de er i gang med at genvinde magt over eget liv. 9. Giv tid som gave - Vi skal holde op med at spørge hvor meget tid vi har - og om vi har tid nok. I stedet skal vi spørge om hvordan vi bedst kan bruge den tid vi har, for den er værdifuld uanset hvor knap den kan opleves. Det er hvordan man bruger tiden der styrker samarbejdet - og dermed også styrker patientens muligheder for udvikling. 10. Vid at forandring er konstant - Det er fuldstændigt uundgåeligt at der opstår forandringer, det er et grundvilkår for alle mennesker - både for os og for vore patienter. Det er vores opgave i samarbejde med patienterne at synliggøre de forandringer de går igennem og de skridt de tager frem mod at genvinde magten over eget liv. Når noget virker fastlåst har vi sandsynligvis overset nogle forandringer!

Det at modellen refererer til tidevand - knytter sig netop til foranderlighed som vilkår Når patientens personlige sikkerhed er etableret er der basis for at udarbejde en helhedsorienteret beskrivelse af hans problemer. Vi skal samarbejde om at lave et holistisk assesment for at få overblik over sammenhænge og muligheder, så det bliver muligt for patienten at sætte en ny kurs for livet. Det er en samtalemetode som sikrer at patienten får mulighed for at forklare sin situation, hvordan han oplever at hans nuværende situation hænger sammen med hans historie og hvordan han ønsker sig at fremtiden skal forme sig. Hvilke erfaringer han har med at klare sine problemer og hvordan han kan bruge disse erfaringer. Det helhedsorienterede assesment skaber sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid og afklarer hvilken psykiatrisk hjælp han lige nu og hèr har behov for. Også denne samtale gøres skriftlig og skrives med patientens egne ord. Barker præsenterer en interview guide, som fungerer for voksne. Det har vist sig at give mening for børn og unge mennesker at arbejde med tegninger og tidslinjer i stedet - fordi det visuelle overblik én tegning kan vise, kan give en stærkere oplevelse af forandringer og muligheder. Igen har vi brugt modellen til vidt forskellige patienter og igen får vi med en guide der ligner en standard individuelle planer for en mere langsigtet psykiatrisk hjælpeindsats formuleret med patientens egne ord og tro imod hans egne ønsker Der ligger et grundigt stykke kvalitativ forskning til grund for teorien og evalueringerne er ligeledes grundige og talrige. De peger på det samme uanset om det er Japan, Canada, New Zealand eller England kommer der positive evalueringer retur til Tidal Models Hjemmeside opsummerende kan det siges: - Vold og aggressiv adfærd reduceres - Der sker et fald i anvendelsen af tvang - Og den giver begejstring til personalet.

Ved sidste møde i vores studiegruppe kunne vi glædeligt konkludere at vores erfaringer med modellen fortsat peger på at den fungerer i mange forskellige kontekster og for vidt forskellige mennesker med lige så vidt forskellige problemstillinger. Vi kunne også konkludere at vores begejstring var til at tage og føle på - den var med andre ord intakt! Det er vores oplevelse efter evaluering med de patienter vi har haft forløb med, at de føler sig godt hjulpet. Det har styrket vores faglighed, vores ansvarsfølelse og i høj grad tilført begejstring på den måde vil vi begynde at runde vores egen cirkel af for nu er vi tilbage ved værdigrundlaget for en Psykiatri i verdensklasse! Vi håber vi kan løfte vores erfaringer og få dem systematiseret, for vi har brug for et dansk pilotprojekt. For så vil vi med store forventninger og stor glæde hilse et større projekt velkomment i Region Syddanmark, så de mennesker der oplever et psykisk problem i Syddanmark får den absolut ypperste psykiatriske sygepleje!.. og så sygeplejerskerne kan møde disse mennesker med stor begejstring og høj faglighed. Mai-Britt Nordenkjær & Elisabeth Winkler Pedersen dec. 2011