PÅ VEJ I SKOLE En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis mange tanker gennem hovedet med overvejelser om, hvorvidt jeres barn er modent og parat til livet som skoleelev. I er de bedste til at støtte og forberede barnet til skolestarten. Forældre, børnehave og skole har alle del i ansvaret for en god skolestart. Barnet skal være parat til skolen og skolen skal være parat til barnet. I denne lille pjece giver vi bud på nogle af de forhold, vi skal have opmærksomhed på.
Indhold En god skolestart et fælles ansvar 1 Parat til skolen 3 Jeg kan 4 Tvivl om barnets skoleparathed 5 Sådan kan I hjælpe jeres barn 6 Sproget er vigtigt 7 Fra børnehave til skole 8 Indskrivning og klassedannelse 9 Skolestart er også start i SFO 9 Skolestarten fra November til oktober 10 Lokaldistrikt Elsted 11 Lokaldistrikt Lystrup 12 2
Parat til skolen Børnehaveklassen er starten på skoleforløbet. Det er vigtigt, at alle børn befinder sig godt, og at vi fra starten samarbejder om at skabe et bæredygtigt fællesskab. De fleste børn ser først og fremmest skolestarten som en positiv udfordring. Der forventes noget nyt og anderledes, men der bygges videre på den viden og de færdigheder, barnet har i forvejen. Tryghed er naturligvis en helt afgørende faktor. Blandt fagfolk er der enighed om, at barnet ved skolestarten har glæde af at have en personlig styrke med en god portion selvværd og et godt sprog. Endvidere at det er robust på det sociale område. Vi giver her nogle konkrete bud på, hvad det vil sige. Meningen er ikke, at jeres barn skal mestre alt fuldt ud, men at I skal have opmærksomhed på alle punkterne. Det er også nyttigt at huske, at børns udvikling ofte sker i spring. Meget kan ændres i løbet af kort tid. 3
Jeg kan 5-årig i børnehaven siger: Man skal lære at lære at lære Det praktiske Jeg kan selv tage tøj og sko af og på klare toiletbesøg vaske hænder og pudse næse åbne, lukke og holde styr på skoletaske og madpakke Jeg kan koncentrere mig og sidde stille 10-15 min ad gangen lytte til andre lade være med at afbryde Det motoriske Jeg kan vente på tur forstå en besked og udføre denne arbejde med en ikke selvvalgt opgave holde på blyanten og skrive mit navn klippe med en saks, lige streger og runde former tegne et menneske kaste og gribe en bold hinke og stå på et ben slå en koldbøtte gå baglæns I kontakt med andre kan jeg vise medfølelse og sætte mig i andres sted aflæse andres signaler respektere andres grænser tage kontakt på en positiv måde lege med andre i små og store grupper være aktiv og tage initiativ 4
Tvivl om barnets skoleparathed Forældre og børnehave kender barnet godt. Skolen kender ikke barnet endnu. Derfor er det vigtigt, at I forældre løbende taler med børnehaven om barnets udvikling og at I sammen vurderer, om barnet er parat til at komme i skole. Det er langt de fleste det år, de fylder 6 år. Hvis der er tvivl, om barnet skal i skole pga. manglende modenhed, skal man tænke på risikoen for, at dette følger barnet gennem hele skoleforløbet. Skolen vil gerne involveres i en beslutning om udsættelse af skolestarten, og skolelederen skal give den endelige tilladelse om udsættelse. 5
Sådan kan I hjælpe jeres barn Når I forbereder barnet til skolen, skal barnet opleve det som noget sjovt og meningsfuldt. Det er vigtigt, at I ikke presser barnet. Udviklingen skal finde sted i den almindelige hverdag og ikke som øvelser Som forældre kan I være stolte af det, jeres barn kan. Et positivt selvbillede er vigtigt, så ros barnet hver gang, der er grund til det være positivt indstillet over for skolen, tale positivt om det, der skal ske i skolen tale meget med barnet og lytte til det spille spil husk det er dejligt at vinde - og sundt at kunne tabe støtte barnets fritidsaktiviteter øve barnet i at modtage beskeder og handle på disse - f.eks hent to kopper og en liter mælk og sæt det på bordet lade barnet lege ude i naturen lade barnet hjælpe hjemme - madlavning, oprydning, indkøb osv. gå skolevejen og lære trafik-regler lade barnet tegne, klippe, skrive bogstaver og tal øve barnet i at binde knuder og sløjfer, samt lyne lynlåse lade barnet spille med bold, sjippe, cykle m.v. øve at barnet kan tage tøj af og på lære barnet at klare toiletbesøg selv Det er naturligvis vigtigt, at I som forældre støtter barnet på måder, som også virker rigtige og meningsfulde for jer selv. De mange gode ideer til aktiviteter må derfor hverken for forældre eller børn blive til sure pligter. Find selv på gode måder til at støtte netop jeres barn. 6
Sproget er vigtigt Barnets sprog er noget af det vigtigste for, at det bliver parat til skole. I forældre kan hjælpe med at oversætte og forklare ord og begreber, som barnet selv griber fat i. Højtlæsning har særlig betydning for barnets ordforråd og forståelse af begreber - og dermed at lære at læse. Sproget bringer også orden i barnets verden. Barnet bruger for eksempel sproget til at etablere venskaber, til at udtrykke følelser og til at løse konflikter. Derfor er det af betydning, at I som forældre sætter ord på de konflikter, barnet kommer i, og at I vænner barnet til, at man kan løse konflikter ved hjælp af samtale. Som forældre kan I læse med barnet også billedbøger. Lad barnet fortælle og genfortælle. lege med ord, rim og remser lege med tal og talremser henlede opmærksomheden på tal og bogstaver i hverdagen. Grib fat i det, barnet selv bemærker vænne barnet til at tale med en passende, lav stemme 7
Fra børnehave til skole I det sidste år i børnehaven forberedes børnene på skolestarten gennem leg med jævnaldrende børn og aktiviteter, som retter sig mod skolen herunder også nogle af de forhold, der er beskrevet ovenfor. Børnene vænnes langsomt til de forventninger og krav, der stilles i skolen. Det er godt at komme og se skolen, at få billeder på lokaler, legepladsen, de større børn og i det hele taget, hvad skolen er for en størrelse. Der er åbent hus på skolen for børn og forældre i forbindelse med indskrivningen. Her er der mulighed for at se lokalerne, at lege med legetøjet og få en snak med en voksen fra skolen. Når vi ved, hvilke klasser de enkelte børn skal gå i, indbyder vi til Kend din skole-dag. Børnene kommer en dag i juni på skolen sammen med pædagogerne fra børnehaven og prøver at være i skole i deres egen klasse sammen med den børnehaveklasseleder og klassepædagog, de skal have efter sommerferien. I løbet af foråret er børnene i øvrigt velkomne til at besøge skolen i det omfang pædagogerne i børnehaven finder det fornuftigt. For forældrene holder vi ud over de ovenfor nævnte arrangementer et informationsmøde sidst i november og et forældremøde sidst på foråret. Lige ved starten i børnehaveklassen i august er der forældremøde i de enkelte klasser. For børn, hvor forældre og børnehave vurderer, at der er behov for at drøfte særlige forhold med skolen, arrangerer vi overdragelsessamtaler med deltagelse af børnehaven, skolen og eventuelt andre involverede parter. 8
Indskrivning og klassedannelse I forældre skal selv skrive jeres barn ind til skolen. Det foregår digitalt, og I skal have en NEM-ID for at kunne logge jer på indskrivningssiden, der har denne adresse: NemID kan bestilles på https://www.nemid.nu/ https://tea.tabulex.net/webindskrivning I skal være opmærksomme på, at der, efter at I har fuldført indskrivning til skolen, er et link til indskrivning i SFO. I kan skrive barnet ind i perioden 20. december til 11. januar. Hvis I skulle have brug for hjælp til indskrivningen, kan I finde links og vejledning på skolens hjemmeside, I kan kontakte skolens kontor, eller I kan tale med os på åbent-hus-dagen den 9. Januar 2013. Når I er på hjemmesiden, hvor I skriver barnet ind, kommer I til et felt, hvor I kan skrive kommentarer. Her kan I ønske en kammerat, som I gensidigt gerne vil have jeres barn i klasse med. Vi giver ingen løfter om at opfylde jeres ønsker, men vi vil selvfølgelig tage hensyn i det omfang, jeres ønsker ikke strider mod hinanden og vore principper for klassedannelse. Når vi danner klasserne, vil vi lægge os op ad børnehavens anbefalinger. Det er børnehaven, der ud over jer forældre kender børnene, og børnehaven vil hjælpe os med sammensætning af børn, der i lærings- og udviklingssammenhæng har gode relationer til hinanden. Skolestart er også start i SFO Barnets første møde med skolen efter sommerferien er for de fleste børns vedkommende SFO. Vi anbefaler, at børnene begynder i SFO den 1. august altså et par uger før starten i børnehaveklassen. Vi har erfaring for at det er positivt med en glidende overgang, hvor børnene vænner sig til det nye miljø. Klassepædagogerne tilrettelægger et særligt forløb med udgangspunkt i kendte aktiviteter og lege fra børnehaven. 9
Skolestarten fra november til oktober SUSsamtaler Åbent hus på Lystrup Skole Overdragelsessamtaler ml. dagtilbud og skole Klassedannelse Festlig afslutning i børnehaven med de kommende skolestartere Start i SFO og børnehaveklasse Forældremøde klassevis November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Skolen og børnehaverne evaluerer overgangssamarbejdet Informationsmøde på Lystrup Skole Digital skoleindskrivning og indmeldelse i SFO Kend din skoledag Børnene prøver at gå i skole Samlet forældremøde på Lystrup Skole 10
Lokaldistrikt Elsted Elsted Skole Elsted Skolevej 6 Tlf. 87 13 87 87 Skoleleder Mette Søberg Viceskoleleder Jens Gaarsdahl Nielsen els@mbu.aarhus.dk www.elsted-skole.dk SFO Elsted Skole Elsted Skolevej 6 Tlf. 87 13 87 96 SFO- leder Bjarne Nielsen bjni@aarhus.dk www.elsted-skole.dk Afd. Tusindbenet Elsted Skolevej 6 Tlf. 87 13 87 97 Fritidspædagogisk leder Linda Just Jensen Afd. Phønix Lystrupvej 264 Tlf. 20 53 37 74 Fritidspædagogisk leder Kirsten Hust Dagtilbud Dagtilbudsleder Henny Lynggaard Tlf. 29 20 40 08 hely@aarhus.dk Elsted Børnehus Elsted Byvej 38 Tlf. 87 13 82 96 Pædagogisk leder Lisbeth Skjellerup lskje@aarhus.dk Børnehaven Troldehøj Elstedhøj 35 Tlf. 87 13 82 97 Pædagogisk leder Lene B. Jacobsen lbjac@aarhus.dk Ørnereden Ørnedalen 2-4 Tlf. 87 13 84 45 Pædagogisk leder Lene Pehrson lepeh@aarhus.dk Hasselhaven Hasselhaven 1 Tlf. 87 13 82 95 Pædagogisk leder Annette G. Nielsen agrani@aarhus.dk Blomsterhaven Hasselhaven 3 Tlf. 87 13 82 94 Pædagogisk leder Kirsten Herman kirhe@aarhus.dk Børnehuset Lyset Indelukket 5 Tlf. 87 13 76 99 Pædagogisk leder Britta Krüger Bodholt anoergaard@aarhus.dk 11
Lokaldistrikt Lystrup Lystrup Skole Lystrupvej 256 Tlf.: 87 13 95 00 Skoleleder Steen Helles Jensen Viceskoleleder Morten Fjord lys@aaks.aarhus.dk www.lystrup-skole.dk SFO Lystrup Skole Lystrupvej 256 Tlf.: 87 13 95 06 SFO-leder Ann Stoltze Madsen asto@aarhus.dk www.lystrup-skole.dk Afd. Frimærket Lystrupvej 256 Tlf.: 87 13 95 17 /87 13 95 15 Fritidspædagogisk leder Lene Madsen Afd. Elstedgaard Elstedhøj 14 Tlf.: 40 41 49 13 / 87 13 94 95 Fritidspædagogisk leder Per Andersen Lystrup Dagtilbud Dagtilbudsleder Anne Mette Holm Tlf.: 51 57 64 94 aholm@aarhus.dk Børnehaven Hasselhøj Elstedhøj 22 A Tlf.: 87 13 83 18 Pædagogisk leder daginst. Vibeke Caroline Christensen vicach@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 Tlf.: 87 13 83 17 Pædagogisk leder daginst. Helene Kruse hekru@aarhus.dk D.I.I. Hurlumhejhuset Lille Elstedvej 135 Tlf.: 87 13 84 47 Pædagogisk leder daginst. Kirsten H. Vestergaard kives@aarhus.dk D.I.I. Minihøj Elstedhøj 22 B Tlf.: 87 13 83 16 Pædagogisk leder daginst. Lise Kristensen likri@aarhus.dk D.I.I. Møllehuset Lille Elstedvej 189 Tlf.: 87 13 84 46 Pædagogisk leder daginst. Helle Margit Nielsen hemni@aarhus.dk Dagplejen i Lystrup og Elsted Sønderskovvej 7, 1. Tlf.: 29 20 40 58 Pædagogisk leder dagplejen Jeanette Bonde Smidt jebs@aarhus.dk