Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre



Relaterede dokumenter
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre


KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

opfølgningsplan 2018 GF1

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

Hastrupskolens uddannelsesplan

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Uddannelsesplan praktikniveau II

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Strategi for læring på Egtved skole

Praktikskolens uddannelsesplan

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Hornbæk Skole Randers Kommune

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Allerslev Skole uddannelsesplan

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Forord. og fritidstilbud.

UNDERVISNING OG LÆRING

Uddannelsesplan Houlkærskole

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Center for Uddannelse og Erhverv. Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Uddannelsesplan Nordre Skole

Strategi for læring på Egtved skole

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Nyboder Skole som uddannelsessted

MANUAL TIL RESPONSE RADAR. Formativt evaluerings- og dialogværktøj på EUD uddannelserne

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Strategi Horsens Statsskole

Praktikskolens uddannelsesplan

Hvor ska` vi hen du?

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Præsentation af Byskovskolen (august 2016) Byskovskolens forventninger til den studerende i praktik

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Professionsbaseret læring

Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

Høng Skoles uddannelsesplan

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Transkript:

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre

Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2

På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence. Det har vi fastholdt i nogle overordnede mål for det pædagogiske arbejde på HANSENBERG. Pædagogiske mål: Eleverne kender og arbejder bevidst med egne styrker og talenter, og får løbende vejledning af kompetente lærere, der vil den enkelte elev. Eleverne udfordres i et stimulerende læringsmiljø, som er kendetegnet ved faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement. Eleverne bidrager til et godt læringsklima ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne gennemfører læringsaktiviteter tilpasset individuelle læringsformer, fokus, behov og niveau. Eleverne oplever skole og praktik som en helhed, hvor den ene er den andens forudsætning og berettigelse. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. 3

Kodeks for god pædagogik I efteråret 2012 har en gruppe lærere og ledere udarbejdet Kodeks for god pædagogik. Kodekset er nu klar til at blive taget i brug af alle, der arbejder med pædagogik på HANSENBERG. Målet er gennem arbejdet med Kodeks for god pædagogik at øge kvaliteten i undervisningen. Der foregår rigtig meget god undervisning på HANSENBERG, men med kodekset er ønsket at skabe en systematik for udviklingen af undervisningen samt udbrede de gode erfaringer og resultater. Kodekset er et dialogværktøj for alle, der arbejder med pædagogik på HANSENBERG. Ideen bag er, at det er i dialogen med hinanden og det tætte samarbejde, at vi udvikler os. 4

Anerkendte læringsteorier Lærerens kompetencer Forberedelse Tilrettelæggelse af undervisning Summativ Formativ Evaluering og feedback God pædagogik Trivsel og relationer Undervisningens praksis Ledelse og organisering Metodevariation Læringsrummet Medier og IT Betydningsfulde relationer Den betydningsfulde anden 5

Lærerens kompetencer / Anerkendte læringsteorier Handlinger Nyansatte gennemfører pædagogisk/praktisk mini-kursus. Læreren gennemfører og består Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik eller Pædagogikum. Læreren vedligeholder og udvikler sine faglige og pædagogiske kompetencer. Læreren giver og modtager systematisk supervision. Effekt Læreren har teoretisk og praktisk kunnen til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen på baggrund af supervision. Undervisningen bygger på evidensbaseret teori. Åbenhed og transparens. Supervision planlægges og gennemføres med udgangspunkt i Kodeks for god pædagogik. 6

Forberedelse / Tilrettelæggelse af undervisning Handlinger Arbejdet med forberedelse er forankret i lærerteamet og faggruppen. Undervisningsmaterialer og -forløb udvikles og anvendes i fællesskab af lærergruppen. Læreren har udarbejdet lektionsplan med udgangspunkt i bekendtgørelsens mål, de pågældende elevers forudsætninger, den lokale undervisningsplan osv. Lektionsplanen er afstemt i forhold til uddannelsens samlede forløbsplaner. Undervisningsmaterialer foreligger i en form, så eleverne kan gå på opdagelse og få inspiration forud for lektionen via Fronter og/eller fagsites. Læreren afdækker elevernes forventninger og behov (evt. gennem screening) og har god kontakt til elevernes bagland (mester og forældre). 7

Forberedelse / Tilrettelæggelse af undervisning Effekt Eleverne oplever lærerteams med dyb forståelse på tværs af faglige skel, hvor lærerne naturligt går ind over hinandens undervisning/område. Eleven har overblik over uddannelsens samlede undervisningsaktiviteter og kendskab til de opstillede mål. Eleverne kan i god tid forberede sig til undervisningen ved at have adgang til fx lektionsplaner, opgavebeskrivelser og kernestof (Fronter og fagsites). Elevplan udfyldes, og portfolioværktøjer anvendes i dialogen med både elev og virksomhed. 8

Undervisningens praksis / Ledelse og organisering Handlinger Læreren og lærerteamet som helhed sætter klare rammer for samværet i læringsrummet, fx anerkendende sprogbrug, klasseregler og konkretisering af aktiv deltagelse i undervisning. Eleverne involveres i processen, fx gennem omvendt undervisning, hvor eleverne underviser eller assisterer i undervisningen. Effekt Eleverne oplever et stimulerende læringsmiljø med stor faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement, respekt for den enkelte og et godt psykisk arbejdsmiljø. Eleverne oplever krav om at tage ansvar for hinanden samt skabe et godt læringsklima og en god social omgangstone. 9

Undervisningens praksis / Metodevariation Handlinger Læreren er i stand til at anvende forskellige undervisningsmetoder og organiseringsformer samt tilrettelægge læreprocesser tilpasset den enkelte elevs forudsætninger. Variation er et bærende princip i tilrettelæggelse af undervisning og udformning af undervisningsmaterialer. Undervisningsmaterialer og -forløb evalueres og udvikles i en systematisk proces af såvel den enkelte lærer som faggruppen. Undervisningen integrerer elevernes forventninger, matcher kravene i uddannelsen, og undervisningen er orienteret mod et produkt. 10

Undervisningens praksis / Metodevariation Effekt Skaber forudsætningerne for læring. Sikrer effektive læreprocesser. Sikrer det fælles tredje i et respektfuldt samvær. Det fælles tredje Elever og lærere glemmer, når undervisningen lykkes, at de er på en skole, hvem der er lærer, og hvem der er elev. Ved undervisningens slutning findes der et produkt, som elev og lærer har været fælles om. Det kan være materielt eller immaterielt læs: ny fælles viden fagligt såvel som socialt. Eksempel: Årets elevteam. 11

Undervisningens praksis / Læringsrummet Handlinger Lærerteamet sikrer, at eleverne gennem hele uddannelsesforløbet (fra indmeldelse til afslutning) uafbrudt har adgang til faglig viden og læring. Materialerne skal sikre helhed imellem aktiviteter på skole og i praktik og fordre dialog mellem elev, skole og mester/forældre. Læreren sikrer læringsrummets stand (forsøgsopstilling, oprydning, værktøj m.m.). Lokaler og udstyr afspejler et fagligt opdateret miljø, som inspirerer til læring. Effekt Eleverne oplever altid at kunne lade sig inspirere/lære og få faglig viden. Eleverne har i og uden for undervisning adgang til kernestof og andre fagligt inspirerende materialer via fagsites og Fronter. HANSENBERGs rammer animerer elever til ansvarlighed og ordentlighed samt fysisk aktivitet. 12

Undervisningens praksis / Medier og IT Handlinger Lærernes pædagogiske værtøjskasse omfatter det digitale læringsrum. Læreren tilrettelægger undervisning med stor anvendelse af medier og IT, hvorved eleverne i høj grad bliver producenter. Effekt Eleverne oplever lærere, som har en reflekteret tilgang til brug af medier og IT i undervisningen, og hvor digitale værktøjer er valgt ud fra konkrete læringsmål. Eleverne oplever høj grad af differentiering i forhold til medietyper, undervisningstyper, organiseringsformer og faglig læring både på og uden for skolen. Eleverne oplever rig adgang til selvinstruerende læringsmaterialer, som understøtter læreprocesser uden for skolen. Eleverne oplever, at deres egne medier og deres IT-udstyr inddrages som naturlige elementer i læringsaktiviteter. 13

Trivsel og relationer / Betydningsfulde relationer Handlinger Læreren er bevidst om at være rollemodel for eleverne. Læreren ser det som et centralt aspekt af lærerrollen at opbygge givende relationer til eleverne, hvorved der skabes mulighed for at være den betydningsfulde anden for eleverne. Lærerteamet er rollemodel for eleverne omkring det gode teamsamarbejde og iværksætter aktiviteter, som støtter eleverne i at skabe gode relationer til hinanden. Effekt Eleverne oplever lærere, som vil dem både i ord og handlinger, og som aktivt bidrager til at skabe lærelyst og trivsel. Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne. Eleverne oplever værdien i at tage ansvar for holdkammerater ved at fejre hinandens sejre og bidrage til løsning af spørgsmål og udfordringer. 14

Trivsel og relationer / Den betydningsfulde anden Handlinger Lærerteamets væsentligste opgave er at støtte eleven i at finde ud af, hvad det er han/hun er god til, og sikre eleven størst mulig udvikling inden for uddannelsens rammer. Lærerne er de vigtigste personer i elevens læring. Læreren stiller krav, som udfordrer eleven også i forhold til vedholdenhed og fortsat fokus. Effekt Skaber den bedste udgave af hver enkelt elev. Eleven kender og arbejder bevidst med sine styrker og talenter. Eleven har lærelyst, engagement og inspireres til aktiv deltagelse i uddannelsens aktiviteter. Læreren understøtter eleven, når han/hun har problemer, og den enkelte lærer er til rådighed for eleven som en hel person. 15

Evaluering og feedback / Summativ Handlinger Bedømmelsesplaner forefindes for EUD i lokale undervisningsplaner og for htx i årsfagplaner. Læreren orienterer om og inddrager elevernes ønsker i arbejdet med bedømmelsesplanens virkeliggørelse. Der er en plan fra læreren/lærerteamet, som fortæller, hvornår eleverne bliver evalueret, hvad de evalueres i forhold til, og hvordan evalueringen foregår. Mål skal i evalueringssammenhæng rumme både specifikke og generelle mål. Læreren informerer om eventuel konsekvens af en summativ evaluering. Effekt Eleverne har kendskab til kriterierne, som de bliver vurderet i forhold til og hvornår. Der foreligger konkrete resultatmålinger, fx karakterer. 16

Evaluering og feedback / Formativ Handlinger Læreren og lærerteamet arbejder systematisk med feedback og fokuserer både på opgaven/ produktet, processen og elevernes selvregulering i forhold til egne læreprocesser. Feedback gives med afsæt i konkrete handlinger og mål (specificeret i forløbs-/lektionsplaner). Læreren har kontinuerligt fokus på, hvordan eleverne modtager og opfatter feedback, og eleverne involveres i at give feedback til hinanden. Væsentlige elementer af feedback dokumenteres digitalt for at give eleverne mulighed for at reflektere over egen læreproces, fx i en e-portfolio eller på Elevplan. 17

Evaluering og feedback / Formativ Effekt Eleverne oplever løbende at modtage og give feedback. Eleverne opnår igennem feedback overblik over progressionen, som de gennemgår frem mod at indfri uddannelsens mål. Eleverne reflekterer over egen indsats, læringsmål, progression og valg af læringsstrategier via et portfolio-værktøj og diskuterer disse med omverdenen, fx mester og forældre. 18

Egne notater Kodeks for god pædagogik er udarbejdet af lærere og ledere. 19

- bliv dig selv Feedback Medier og IT Lektionsplan God pædagogik Arbejdsmiljø Summativ Dialog Indlæring Ledelse Åbenhed Handlinger og effekt Evaluering Supervision Læringsrummet Kodeks for god pædagogik Formativ Undervisningens praksis HANSENBERG Lærerens kompetencer Koncentrationsevne Forberedelse Anerkendte læringsteorier Metodevariatonen Tilrettelæggelse af undervisning Evaluering og feedback Trivsel og relationer Organisering Gå på opdagelse Ansvar Opstillede mål Læringsmiljø Skovvangen 28 6000 Kolding Tlf. 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk O/3034-13