Terapeuter med nye kompetencer i akutmodtagelserne



Relaterede dokumenter
1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 20. august 2014

Et stramt budget 2015

2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012

Et stramt budget 2016

2. behandling af budgetforslag 2012 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 28. september 2011

3. Hvad betyder det for mig og for vores afdeling?

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Et robust Budget 2014 med plads til nye initiativer

Om Region Midtjylland

Behov for en spareplan samt håndtering af økonomisk udfordring Økonomidirektør Per Grønbech

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

Hospitalets budget for 2015 er på plads

Fakta om Region Midtjylland

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg Viborg

Udmøntning af budgetmidler til psykiatrien og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Introduktion til Psykiatri og Social

Igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet

Forretningsudvalget (Direktørforum) Møde 6. marts 2017

2. behandling af budgetforslag 2011 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 29. september 2010

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Fremtidens akutstruktur

Oversigt over MEDudvalg i Region Midtjylland 2014

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Forslag til besparelser i psykiatrien. Generelle plancher

2. behandling af budget 2012 Ordførertale v. Anders Kühnau (S)

Region Midtjylland Regionsgården Skottenborg Viborg

AKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause

Emner til hospitalsudvalget 2019

Til koncernledelsen. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen. Fordeling af sparerammer

Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Notat om tvang på de enkelte afsnit i psykiatrien

Spareplan Ortopædkirurgi HEV LMU

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Et robust Budget 2012 med bred politisk opbakning og nye initiativer

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

nyhedsbrev Afrapportering fra SIGNAL Hospitalsenheden Vest Staben Herning og Holstebro HR, Kvalitet og Udvikling, Ledelsessekretariatet og Økonomi

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til møde i Akutprogramstyregruppe 18. juni 2015 kl. 08:00 i F4, Regionshuset i Viborg

Til regionsrådet Skottenborg Viborg. Dansk Sygeplejeråds høringssvar til Spareplan Kreds Midtjylland

Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter :

Spørgsmå l & Svår om EVA

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Akut Kardiologi Hvordan?

Nyhedsbrev. At udvide horisonten og se nye måder. Hospitalsenheden Vest Staben

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Region Midtjylland. Interne vikarkorps på regionens hospitaler. Bilag. til Regionsrådets møde den 26. september Punkt nr. 32

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Referat fra TR-møde i Region Midtjylland d. 23/

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse

Center for HR Region Hovedstaden. Praktikinfo til erhvervspraktikanter i Region Hovedstaden

OVERVÅGNING? Læger og sygeplejersker skal spores med chip Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. februar 2016, 05:00

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Budgetforlig 2014 Første udmøntning for sundhedsområdet og administration

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Region Midtjylland Regionssekretariatet

VALGPROGRAM. Region Nordjylland Din sundhed...også Venstres ansvar

Indhold Hospitalets budget for

Dagsorden til møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri

Kommissorium for tema 6: Ikke kliniske områder spareplan

NYHEDSBREV Fra Hospitalsledelsen Vest

Kommissorium for tema 2: Planlagte forløb spareplan

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om udmøntning af 5 mio. kr. i budget 2008 til uddannelse af flere anæstesisygeplejersker i Region Midtjylland

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Strategi Regionshospitalet Randers

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Sundhedspolitisk Dialogforum

Kontorelev med speciale i offentlig administration

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Principper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland

Nyhedsbrev Juni 2014

Mål og Midler Sundhedsområdet

Aarhus Kommune Budget og regnskab Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C. Vedrørende Aarhus Kommune budget 2012.

Notat om døgndækkende akutlægebil i Herning

Referat fra møde i arbejdsgruppen vedr. genoptræning den 3. september 2015

Dagsorden til møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social

Kommunikationspolitik

Kommissorium for tema 8: Arbejdsgange, kapacitetsudnyttelse og forenkling spareplan

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Holdninger, temaer og rammer på møde om Akut kardiologi den 13. december 2016

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Myndighedernes rolle som forandringsagenter

Transkript:

NYHEDS BREVET mıdtnyt Terapeuter med nye kompetencer i akutmodtagelserne side 2 Stram økonomi i budget 2015 side 4 Budget 2015 ingen plads til begejstring Regionen rundt Nr. 16 18. september 2014 side 6 side 7 Mette Frank Fenger er en af de første 18 ergoterapeuter og fysioterapeuter, som har taget en videreuddannelse indenfor akutområdet. Målet er at give patienterne det bedste behandlingsforløb og understøtte at de kommer hurtigere og bedre igennem hospitalsforløbet. ARBEJDS LIV Terapeuter med nye kompetencer i akutmodtagelserne BAGSIDEN: Kom på det rene med den konference side 10 Fortsættes næste side Fagligt skulderklap til Randers side 10 Foto: Jørn Gade Koncern Kommunikation

Terapeuter med nye kompetencer i akutmodtagelserne ARBEJDS LIV Terapeuter med nye kompetencer i akutmodtagelserne Mange udenforstående ser nok et hospitals akutmodtagelse, som et sted, hvor der i hast skal ske en afklaring og behandling af en patient med læger og sygeplejersker som eneste aktører. Men i nogle år har der på flere af regionens akutmodtagelser og skadestuer også været fysioterapeuter og ergoterapeuter tilstede. Nu Vi har med akutuddannelsen fået en ny og bredere viden og er blevet mere kompetente teamspillere, siger Mette Frank Fenger kvalificeres disse faggruppers tilstedeværelse endnu mere til akutopgaven. Tættere på problemløsningen Jeg er en af de 18 terapeuter, som var på det første efteruddannelseshold. Alle regionens akutmodtagelser var repræsenteret plus en fra Region Nordjylland, fortæller Mette Frank Fenger. Hun har været fysioterapeut i ni år, og haft sin gang på skadestuen på Aarhus Universitetshospital, AUH, siden august 2013. I foråret deltog hun i videreuddannelsen, der med teori og praktik skal gøre hende og hendes kolleger endnu mere integrerede og kvalificerede i en akut modtageafdeling. Jeg skal være med til at give den akut syge patient det bedste behandlingsforløb, hvilket blandt andet kan være ved at hjælpe vedkommende hurtigt videre i systemet på den rette måde. Det kan være til en medicinsk afdeling eller måske direkte hjem. Vi har gennem vores arbejde et blik for patienternes vej videre. Via akutuddannelsen er vi kommet tættere på læger og sygeplejersker og fået en indsigt, så vi bedre kan tale med og har et fælles sprog, fortæller Mette Frank Fenger. Videre med rette støtte Terapeuterne har et blik for, hvad patienterne efter en udredning og behandling skal videre til. Det kan være det håndledsbrud, som skal lægges i gips, men hvor det ikke er lige meget, hvordan gipsen placeres, når patienten skal hjem og fungere i dagligdagen, og for den sags skyld når patienten skal træne sin bevægelighed. Det er ikke kun vigtigt, at knoglen vokser rigtigt sammen. Det er også vigtigt at vedligeholde smidighed og muskelstyrke. Og dette er kun et af talrige eksempler på, hvor terapeuterne kan gøre en forskel. Mellem de mange patienter, som de ser, er en række ældre med knoglebrud, og hvor den gode hjemsendelse og optræning er vigtig for at vedkommende ikke får nye problemer og nye indlæggelser. Det kan dreje sig om at sikre, En del af teamet bag den nye akutmodtagelse. Fra venstre Lene Røge Aagaard, Helle Kruuse-Andersen, Mette Frank Fenger og Ulf Grue Hørlyk. Foto: Jørn Gade Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 2

Terapeuter med nye kompetencer i akutmodtagelserne at kommunen tilbyder den helt rette indsats, som gør en hjemsendelse mulig og sikker for patienten. Også at fortælle patienten om, hvad der skal undgås og at indøve de første øvelser inden den kommunale genoptræninger går i gang. En anden og yngre patientgruppe kan være de børn, der har brækket benet ved fald fra trampolinen, hvor fokus er på, hvad den unge skal gøre for at kunne opretholde sit hverdagsliv med en funktionsnedsættelse, eller patienten med stærke rygsmerter som har behov for vejledning for at kunne være tryg i forbindelse med en udskrivelse. En helt tredje gruppe kan være patienter med vejrtrækningsproblemer, hvor terapeuterne kan hjælpe med instruktion til patient og fagpersonale, så der ikke opstår problemer med eksempelvis sekret i lungerne, eller fejlsynkning, der kan give lungebetændelse. Lægen: - Vigtig faglighed Jeg ved ikke alt om håndkirurgi, så når der nu ikke er en lægefaglig specialist på vagt den dag, så er det uhyre vigtigt for mig, at have ergoterapeuterne og fysioterapeuterne med. Jeg kan bruge deres viden. Med akutuddannelsen er de blevet klart bedre til at komme med løsninger. For os læger er det vigtigt, at vide hvordan eksempelvis bandagen lægges bedst, fortæller Ulf Grue Hørlyk, overlæge ved AUHs fælles akutafdeling og uddannelsesansvarlig læge ved Præhospitalet. Han er som akutlæge glad for ordningen. Sammen med Lene Røge Aagaard, uddannelsesansvarlig sygeplejerske ved den fælles akutafdeling og Helle Kruuse-Andersen, terapifaglig chef ved Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen på AUH har de været med til at skræddersy den nye akutuddannelse, som snart gentages med et nyt hold terapeuter. Med terapeuterne bliver der mere opmærksomhed på patienten. Vi taler sammen og får en bedre overlevering, mener Lene Røge. Og terapeuterne er blevet en del af akutklinikkens store værktøjskasse, tilføjer Ulf Hørlyk. Det er klart, at det koster ressourcer, så vi har omorganiseret i vores afdeling Spares der? At have ergoterapeuter og fysioterapeuter i akutafsnittet er ikke gratis: Det er klart, at det koster ressourcer, så vi har omorganiseret i vores afdeling. Vi har prioriteret, at terapeuterne er til stede i dagtimerne både hverdage og weekender, fortæller Helle Kruuse-Andersen. Hvis der om aftenen har været en patient i skadestuen, gennemgår terapeuterne dagen efter henvisningerne og kontakter derefter patienten. Vi ville gerne kunne lave en analyse, der viser, at vores indsats løfter, og at der spares tilsvarende andetsteds i systemet. Det er dog et meget vanskeligt projekt at sætte op, så for nuværende læner vi os op ad de meget positive faglige og patientmæssige tilbagemeldinger, siger Helle Kruuse-Andersen. Men udover det økonomiske blik, skal der også ses på hele hospitalsudviklingen, hvor patientflowet er speedet op. Patienterne udskrives hurtigere, hvorved der kan opstå en risiko for at nogle patienter og deres pårørende ikke er helt parate. Terapeuterne er her med til at løfte patientsikkerheden. Både Ulf Hørlyk og Lene Røge mener, at terapeuterne ved deres aktive tilstedeværelse har været med til at udvikle afdelingen positivt, så den nye faglighed også er til stede, når terapeuterne ikke er på vagt. Styrkede kompetencer Gennem akutuddannelsen har vi fået de kompetencer, som vi skal bruge i akutarbejdet. Vi ved nu, hvad vi skal holde øje med, hvornår vi skal hente hjælp, og hvad vi skal fortælle videre til lægen og sygeplejersken, så de får det rette billede af patienten. Vi er blevet bedre til at kommunikere tværfagligt og tør gøre det! Det er helt sikkert personligt tilfredsstillende for mig. Den nye teoretiske og praktiske viden fra akutuddannelsen og fra vores praktik i akutafsnittet betyder også noget for os, når vi er tilbage på arbejde i vores vante afdelinger. Vi har fået en ny og bredere viden og er blevet mere kompetente teamspillere, slutter Mette Frank Fenger. På Aarhus Universitetshospital er der ca. 175 ergoterapeuter og fysioterapeuter ud af en samlet medarbejderstab på ca. 10.000 ARBEJDS LIV Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 3

Stram økonomi i budget 2015 Foto: Nicklas Vognsen ØKONOMI Regionsrådets 41 medlemmer indgik forrige mandag forlig om budgettet for 2015. Budgettets udgiftsramme er ca. 22,4 mia. kroner. Den aftale som regionsrådet har indgået harmonerer med den økonomiaftale, som før ferien blev forhandlet med regeringen: Nøgleordene er afdæmpet vækst, omprioriteringer, effektiviseringer og implementering af udrednings- og behandlingsretten, kræftplanerne samt udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Der var naturligvis mange flere ønsker end penge. Alligevel er det lykkedes at samle alle rådets partier i en bred aftale. Det synes jeg er rigtig flot, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S). Jeg vil især gerne kvittere for, at alle partier med aftalen tager ansvar for de meget store krav, vi stiller til regionens ansatte. Vi beder også i år om forbedringer, der ikke kommer uden forandringer. For nogle medarbejdere er det en hård tid og alle fortjener rådets tak, siger Bent Hansen. Nyt smertetilbud Politisk er der prioriteret i alt yderligere 22,35 mio. kr. til ambulancer (7,7 mio. kr.), paramedicinere i udkantsområder (1,35 mio. kr.), behandling af patienter med grå stær (2 mio. kr.), urologiske lidelser (6 mio. kr.), øre-, næse- halsområdet (1 mio. kr.), de mindste akuthospitaler (2 mio. kr.) og Familieambulatoriet (1,3 mio. kr. + 0,5 mio. kr. til tværgående rådgivning af sårbare familier). Nyt i 2015 bliver også et smertetilbud til patienter med kroniske smerter, som ikke skyldes kræftsygdom. Tilbuddet placeres ved Regionshospitalet Silkeborg i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. (Sparede udgifter til andre regioner + 1 mio.kr.) Ingen uforudsete udgifter Aftalen om budgettet for 2015 lægger afgørende vægt på, at de afsatte udgiftsrammer ikke overskrides hverken i budget eller i regnskab. Der er en stram økonomi i budget 2015 i Region Midtjylland, hvor især budgettet til tilskudsmedicin og sygehusmedicin er forbundet med usikkerhed. Dertil kommer, at der ikke er puljer til uforudsete udgifter eller udsigt til, at udgiftspresset letter i de kommende år. Stor udfordring Regionsrådet anerkender, at hospitalernes økonomi er kraftigt udfordret på grund af dels udgiftspresset til blandt andet sygehusmedicin, dels ekstraordinære store produktivitetskrav og dels udfordringer med implementering af udrednings- og POLITIK ARBEJDS LIV Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 4

Stram økonomi i budget 2015 behandlingsretten, kræftpakkerne og akutplanen. Udfordringerne understreger behovet for at udvikle økonomistyringen i Region Midtjylland, og dermed sikre en stabil økonomisk udvikling og en sund prioritering i sundhedsvæsenet. Psykiatri og Social og Regional Udvikling Satspuljeaftalen for psykiatri sikrer psykiatrien i Region Midtjylland et løft på 51 mio. kr. i 2015. Aftalen skal være med til at sikre, at mennesker med psykiske lidelser har samme ret til hurtig diagnostik, udredning og behandling af høj kvalitet, som mennesker med fysiske sygdomme. Regionsrådet vedtog i 2013 en strategi for regionens arbejde på og videreudvikling af det specialiserede socialområde. Regionsrådet følger også i 2015 arbejdet med realisering af den sociale strategi. Budgetaftalen indeholder ingen realændringer vedrørende Regional Udvikling. Ambitiøs investeringsplan Region Midtjylland har en ambitiøs investeringsplan, der skal sikre effektiv drift, større patienttilfredshed og høj kvalitet i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Med yderligere 53 mio. kroner i budget 2015 fastholdes investeringsplanen, og de samlede udgifter til partikelterapi på Aarhus Universitetshospitalet indarbejdes i planen. Partikelterapicentret giver en enestående mulighed for at forbedre og udvikle kræftbehandlingen i Danmark. Ud over gennemførelse af de tre kvalitetsfondsprojekter i Skejby, Gødstrup og Viborg sikrer investeringsplanen en væsentlig modernisering og udbygning af regionshospitalerne i Randers, Horsens, Silkeborg samt etablering af et psykiatrisk afsnit i Gødstrup og psykiatrisk center i DNU. Produktivitet For de somatiske hospitaler og psykiatrien fastsættes et produktivitetskrav på 2,75 % i 2015. For de somatiske hospitaler består produktivitetskrav af et aktivitetskrav på 2,4 % og et besparelseskrav på 0,35 %. For psykiatrien består produktivitetskravet af et aktivitetskrav på 2,5 % og et besparelseskrav på 0,25 %. For Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt er der i budget 2015 et yderligere produktivitetskrav på 60 mio. kr. Produktivitetsundersøgelsen for 2012 viste, at produktiviteten for Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt var lavere end sammenlignelige hospitaler. På den baggrund har de pågældende hospitaler fået et yderligere produktivitetskrav. For administrationen fastsættes et produktivitetskrav på 2 % i 2015, der er gennemført ved en besparelse på 2 % af lønudgifterne på de administrative stabe. Mere kvalitet i 2015 Foruden mål for kroner og ører, rummer budget 2015 også kvalitetsmål og en række hensigtserklæringer. Se budgetaftalens fulde ordlyd: http://link.rm.dk/xhr9pd Foto: Nicklas Vognsen Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 5

Budget 2015 ingen plads til begejstring ØKONOMI POLITIK Anja Laursen, RMUnæstformand. Foto: DSR Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi vurderer det vedtagne budgetforlig som endog særdeles stramt; det levner ikke nogen plads til begejstring overhovedet, siger Anja Laursen, næstformand i Regions- MEDudvalget (RMU) og formand for de midtjyske sygeplejersker. Fokus på medarbejdernes faglighed, dvs. at der gives medarbejderne relevante muligheder for at udøve deres faglige viden og kunnen, og kompetenceudvikling, som er helt afgørende for, at alle faggrupper kan sikre kvalitet i ydelserne, er ikke prioriteret. Og så er der ingen tvivl om, at et samlet krav om øgede aktiviteter og besparelser på 2,75 pct. selvfølgelig vil belaste arbejdsforholdene betydeligt, mener Anja Laursen, der fremhæver en af formuleringerne i budgetaftalen om, at: Sammenhængene mellem produktivitet og arbejdsmiljø skal fortsat være i fokus i MED- og Arbejdsmiljøsystemet og i den jævnlige dialog mellem forretningsudvalget og Regions-MEDudvalget om bl.a. budgettets konsekvenser for personaleforholdene. Forligspartierne opfordrer til fortsat stærkt fokus på og erfaringsudveksling om, hvordan man i praksis kan håndtere evt. krav om produktivitetsudvikling uden at det får negative konsekvenser for arbejdsmiljøet. På den ene side er det et udmærket signal, at politikerne SER en sammenhæng mellem produktivitetskrav og arbejdsmiljø. Men det er at stikke sig selv blår i øjnene, hvis man tror, forliget ikke får negative konsekvenser for arbejdsmiljøet. Det vil presse et i forvejen ganske hårdt presset arbejdsmiljø og få konsekvenser i dagligdagen både for patienter og ansatte. På den anden side vil vi selvfølgelig som medarbejderrepræsentanter gribe den tilkendegivelse, forliget indeholder, og løbende melde konsekvenserne tilbage til alle ledelsesnivauer også det politiske, understreger Anja Laursen. Medarbejderne i Regions-Medudvalget har både i juli og september sendt deres kommentarer til budget 2015. I begge høringssvar pegede medarbejderne især på, at regionsrådet burde prioritere særlige midler til forbedring af medarbejdernes arbejdsvilkår og arbejdsmiljø for dermed at understøtte fagligheden. Medarbejderne beder regionsrådet om at holde fast i den særlige økonomiske prioritering af det medicinske område og andre områder, hvor der stadig forekommer betydelige belægningsproblemer. Links: Udtalelsen fra medarbejderne i RMU, 1.sept.: http://link.rm.dk/1qzqyls RMU-medarbejdernes kommentar til Budget 2015, 3. juli: http://link.rm.dk/1umhgv7 RMU Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 6

NAVNE Anne Jastrup har søgt nye udfordringer Regionens koncerndirektør Anne Jastrup forlader 31. oktober koncernen til fordel for et nyt job som underdirektør i TrygFonden. Anne Jastrup, der er den ene af regionens tre personer store direktion, har søgt nye udfordringer. Hun fratræder stillingen som koncerndirektør, hvor hun har haft ansvaret for psykiatri, det specialiserede socialområde, Nære Sundhedstilbud, samarbejdet med praksissektoren, Folkesundhed og Kvalitet samt koncern HR. Det er en omhyggelig og særdeles velorienteret direktør, vi tager afsked med. Jeg vil gerne kvittere for, at Anne Jastrup på bedste vis har varetaget ansvaret for en bred og meget mangfoldig del af Region Midtjyllands opgaver, siger regionsrådsformand Bent Hansen om Anne Jastrups farvel. Det er besluttet at konstituere nuværende vicedirektør Christian Boel som ny koncerndirektør i stedet for Anne Jastrup. Christian Boel, der i dag er stedfortræder for koncerndirektør Ole Thomsen og ansvarlig for Sundhedsplanlægning, skal bestride posten som koncerndirektør, indtil en varig løsning er fundet. Danske Regioner henter inspiration i Horsens Patienter i sammenhængende, sikre og effektive behandlingsforløb. Sådan lød overskriften, da 35 repræsentanter fra Center for Sundhedsteknologi, Erhvervssamarbejde og Regional Udvikling under Danske Regioner i mandags besøgte Hospitalsenheden Horsens 15. september. Hospitalets ansatte fortalte om de nyeste resultater og projekter inden for bl.a. telemedicin, logistik og sundheds-it. Det har krævet og kræver fortsat nye og innovative løsninger, når vores mål er at fremme både patientsikkerheden, kvaliteten og effektiviteten i hospitalets drift, fortalte hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen. En af vores vigtigste opgaver er derfor at udbrede og videreudvikle den innovationskultur, som allerede findes på hospitalet. Vi vil fortsætte med løbende at tænke i nye udviklingsmuligheder til gavn for både patienter og personale, siger Lisbeth Holsteen Jessen. Personalet i Horsens har bl.a. brugt it- og kommunikationssystemet Klinisk Logistik til udviklingen af patientsikkerheden og kvaliteten på stedet. Samtlige hospitalets afdelinger har siden sommeren 2013 været koblet på logistiksystemet, som giver personalet et bedre overblik over patienterne, en bedre koordination og kommunikation på tværs af hospitalet. Besøget fra Danske Regioner er først og fremmest et skulderklap til personalet, som får tingene til at ske i det daglige, siger Inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør. Læs mere på: http://link.rm.dk/1ql2p7l Mere digital post til ansatte i Region Midtjylland Fra den 1. november vil endnu flere breve, som sendes til ansatte i Region Midtjylland fra HR Løn og Personale, blive sendt til den ansattes e-boks eller til den digitale postkasse på Borger.dk. Det vil ske på den samme måde som med lønsedlerne. De nye digitale medarbejderbreve er: Ansættelsesbreve, Lønaftaler / Lønaftale-tillæg til ansættelsesbrev, Forlængelser af ansættelsen, Overgang til fastansættelse, Orlovsmeddelelser, Ændring af arbejdstid I løbet af foråret i år er løsningen i en mindre skala afprøvet på nogle få udvalgte afdelinger. Nu vil HR begynde at sende de nævnte typer breve som digital post til ansatte i Region Midtjylland. Der er dog en undtagelse, idet de medarbejdere, der har fået fritagelse fra at modtage digital post fra det offentlige, forsat vil modtage deres breve i kuvert på bopælsadressen. Partshøringsbreve bliver fortsat sendt både som papirbrev og elektronisk indtil 1. november. Fra denne dato det er fastsat ved lov, at al kommunikation fra det offentlige skal ske digitalt. Og så kan det for ansatte i regionen som for andre borgere anbefales, at man krydser sig af, så man automatisk får en påmindelse om modtaget digital post som sms på mobiltelefonen eller på mail. Ny TAK-kampagne om Digital Post Mere end halvdelen af borgerne i Region Midtjylland mellem 25 og 74 år har nu tilmeldt sig Digital Post. De kan dermed modtage breve fra eksempelvis sygehuset, kommunen og Skat digitalt. Fra den 1. november i år skal alle danskere kunne modtage post fra det offentlige digitalt, med mindre de har grund til blive fritaget. Regioner og kommuner arbejder derfor på højtryk for at få danskerne til at logge sig ind på www.borger.dk og tilmelde sig Digital Post. I denne uge lancerer Region Midtjylland i samarbejde med ti kommuner en kampagne, der opfordrer os alle til at hjælpe hinanden med Digital Post. Omdrejningspunktet i kampagnen, der hedder #DigitaltSammenhold, er en film med budskabet, at vi kommer meget længere, når vi hjælper hinanden. Se filmen: http://link.rm.dk/digitaltsammenhold Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 7

Rejsegilde for det kommende Gudenå Hospice Nu rejser det kommende hospice sig i Brædstrup. Mandag den 15. september blev der holdt officielt rejsegilde på Gudenå Hospice, der efter planen står klar den 1. april 2015 med ni pladser. I foråret tog vi de første spadestik. Nu er der rejst mure og vi har en driftsoverenskomst og fået ansat en hospicechef, så projektet er i den grad godt på vej, siger Hans Jørgen Hørning, formand for bestyrelsen for den selvejende institution, der står som ejer af hospicet. Undervejs er der sket et skifte, idet de første tanker om at flytte ind i bygningerne fra det tidligere hospital i Brædstrup måtte opgives. I stedet bygges der nyt, der er fuldstændigt tilpasset den kommende funktion. Jeg glæder mig over nybyggeriet, som vi ser det her i dag, og skal takke håndværkere og alle, der har gjort det muligt, siger bestyrelsesformanden. Tilstede ved rejsegildet var også Kirsten Ørum Larsen, der den 1. oktober tiltræder som leder af Gudenå Hospice. Hun kommer fra en stilling som afdelingssygeplejerske ved Hammel Neurocenter og har desuden erfaringer fra Hospice Søholm i Aarhus, hvor hun var sygeplejerske. I det kommende halve år skal der ansættes en souschef, aftales indretning og indkøb af nødvendigt udstyr. Læs mere på: http://link.rm.dk/1u0nrr6 På billedet ses regionsformand Bent Hansen, formanden for støtteforeningen Thorkild Skifter, hospicechef Kirsten Ørum Larsen samt bestyrelsesformand Hans Jørgen Hørning. OPLEVELSER Museum Ovartci tror på fremtiden Museum Ovartaci, der har til huse ved Aarhus Universitetshospital i Risskov, har måske alligevel en fremtid. Det tror og håber museets ledelse i hvert fald efter, at Aarhus Kommune nu har nedsat en arbejdsgruppe for at afklare museets fremtid. De mere positive toner blev omtalt i Jyllands-Posten i går onsdag. Museet, der rummer både psykiatrihistorie og en enestående samling af kunstværker fra psykisk syge, har længe svævet mellem liv og død, da ingen ved, hvad der skal ske efter 2015, når det eksisterende budget udløber, og en ny placering skal findes. Museet er placeret i de hospitalsbygninger som forlades, når psykiatrien flytter til Det Nye Universitetshospital i Skejby. En arbejdsgruppe skal kigge på fremtidsmulighederne for museet. En repræsentant fra hver af de tre magistratsafdelinger Kultur og Borgerservice, Sundhed og Omsorg og Sociale Forhold og Beskæftigelse deltager i arbejdsgruppen og herudover en repræsentant fra Region Midtjylland. Her og nu er Museum Ovartaci aktuel med en udstilling af Jens Jørgen Boje. Selv kalder museet udstillingen for vild og upoleret. På næste torsdag den 25. september bydes der i hospitalets flotte gamle festsal på et foredrag om den norske maler Edvard Munch, der udover maleriet også kæmpede med sine dæmoner. Edvard Munch Læs mere på: http://link.rm.dk/1mgxnp0 Tjek hvad ordet hedder på engelsk Hvis du sidder ved en regionspc, har du også adgang til www.ordbogen.com. Det er en online-ordbog som regionen har købt adgang til. Du kan gå ind på www. ordbogen.com via en browser, eller du kan klikke på Start > Alle programmer > Fælles links og finde den der. OPLEVELSER Film om fælles grænser og samarbejde Region Midtjylland ligger i Danmark som igen ligger midt i den gruppe lande, der har Nordsøen tilfælles. EUprogrammerne INTERACT og Nordsøprogrammet, der har kontor i Viborg og som samarbejder med Regional Udvikling ved Region Midtjylland, er aktiv i det europæiske samarbejde omkring erhvervsliv, udvikling, miljø, innovation og meget mere. Søndag den 21. september er udnævnt til Den Europæiske Dag for Samarbejde. Dagen fejres i en lang række europæiske byer. Her i regionen markeres dagen med en mini-filmfestival i Øst for Paradis fra kl. 12 til 18. Der vises fire film om temaet fælles grænser tættere forbindelser. Der er kulturforskelle, men også ligheder. Styrken og udviklingen opstår, når der samarbejdes bredt. Udover filmene vil der være underholdning/et vanligt skævt oplæg af Huxi Bach, diverse snacks samt mulighed for at møde repræsentanter fra forskellige konkrete EUsamarbejdsprojekter. Bestilling af billetter (5,- kr) sker via biografens hjemmeside: www.paradisbio.dk Læs mere om Interact: http://link.rm.dk/xi603o Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 8

Vær OBS på bruttolønstilbuddet for 2015 Som medarbejder ved Region Midtjylland tilbydes du igen i år bruttolønsordninger. Der kan vælges mellem aviser, bus- og togkort, bredbånd/fiberbredbånd og bredbåndstelefoni samt parkeringskort til parkeringshusene i Randers og Horsens. Der kan der ikke vælges computere, tablets og mobiltelefoner. Ordningerne træder i kraft ved årsskiftet. Det er en forudsætning, at man er månedslønnet, fast ansat eller midlertidigt ansat i minimum 12 måneder fra 1. januar 2015. Det er skattereglerne, der sætter rammerne for, hvad der kan vælges, og hvor fordelagtige de mulige valg er for dig. Tilbuddet udsendes pr. mail i morgen, fredag den 18. september til medarbejdernes regionsmailadresse. Der kan vælges frem til den 20. oktober. Hvis ikke du kan deltage, modtager du en mail med en mulig forklaring på, hvorfor du desværre ikke kan deltage. Hvis man vil vide mere om ordningen kan man gå ind på www.hr.rm.dk. Det er vigtigt at huske, at man skal genvælge sine ønsker, hvis man også i det kommende år ønsker at udnytte bruttolønsordningerne, da de nuværende ordninger for i år ophører automatisk ved årets udgang Læs mere på: http://link.rm.dk/1qh99h0 OPLEVELSER Magasinet Midt sætter spot på de frivillige Intergen leverer indmaden til Gødstrup Regionens genbrugsvirksomhed Intergen, der har hovedkvarter i Viborg, leverer året rundt en række overskudsvarer rundt til hele verden. Ikke mindst til kriges brændpunkter, hvor der er uhyggelig stort behov for de selv de mest simple ting, som tæpper, senge, medicin og udtjent operationsudstyr. I den seneste tid har Intergen fået en ny kunde: Gødstrup. Det skal anføres, at det, som i denne tid leveres til byggepladsen ved det kommende storsygehus, ikke er hospitalsudstyr, men møblement og kontorsager til byggepladsens fællesrum. En af Intergens ikke-regionale givere i det nordjyske havde 150 stole og 75 borde i overskud. Det er blevet pakket i en flyttevogn og sammen med paller fyldt med service, glas, termokander, skraldespande og meget mere sendt af sted til byggepladsen, hvor bygningsarbejdere vil kunne gøre brug af materialerne. Sådan bliver overskud pludselig til en besparelse for regionen. I Intergens store pakkehal vokser tonsstore dynger af hel- og halvslidt hospitalstøj og sengetøj fra midtvask til et u-land i Afrika. Et andet sted står 30 pc ere klar til afsendelse til Congo. Computerne, der ikke helt klarer normen for regionens programmer, er klargjort og renset. Og så står der en del medicoteknisk udstyr som røntgenanlæg og andet, der savner en specialists kyndige øje. En medarbejder med styr på den slags må gerne kigge forbi Erik Glippingsvej i Viborg. Vågekone, førstehjælper, vejviser og terapihund(!). De frivillige i Region Midtjylland har mange ansigter. Magasinet Midt udkommer derfor med hele fem forskellige forsider denne gang. Indholdet er dog det samme - uanset forside - og inde i bladet kan du møde fem mennesker - og en hund - som alle yder en frivillig indsats i regionen. Du kan også læse om Johnny, som efter et ophold på regionens sikrede døgninstitution Grenen har skiftet image fra rod til rollemodel. Og så kan du møde Helle og Flemming, der forelskede sig i hinanden på et psykiatrisk hospital. Magasinet Midt findes også elektronisk på www.magasinetmidt.rm.dk Dialogmøde om den frygtede ebola Foto: Bo Elbæk Der er for tiden stor fokus på Ebola-udbruddet i Afrika. Frygten for at den dødelige sygdom skal komme til Europa, får medierne til at spørge, hvad de danske hospitaler vil stille op, hvis der en dag kommer melding om en smittet person her i landet. I den vestlige del af Danmark er det Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital, der vil modtage patienten. Afdelingen har fremvist afskærmede hospitalsstuer og til personalet. Men hvad med det apparat, trykdraget som kommer i sving forud for indlæggelsen? Et halvt hundrede repræsentanter fra regionens beredskabsparter var den 5. september samlet i Aarhus for at diskutere det operationelle samarbejde, hvis der opstår en mistanke om ebola. Indbydere til mødet var Præhospitalet i regionen og Afdeling Q. Gennem en række planspil fik de operative- og procedureansvarlige ledere afklaret, hvad der skal gøres og hvor der måtte kunne være usikkerhed, som skal afklares. Konklusionen på mødet var, at alarmklokkerne ikke nødvendigvis ringer, fordi man får et opkald omkring en potentiel patient med feber, næseblod eller lignende. Det er vigtigt, at der sikres en række oplysninger om vedkommendes færden. Præhospitalets vagtcentral AMK kontaktes og får det overordnede ansvar med et inddrager Afdeling Q og Politi. Der er pt. 120 danskere udsendt til randområderne op mod udbrudslandene. Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 16 18. september 2014 9

KURSER Kom på det rene med den konference ARBEJDS LIV Fagligt skulderklap til Randers Under overskriften Fælles fodslaw hvordan skaber vi det, og hvad bidrager jeg med? vil Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø bl.a. sætter fokus på, hvordan vi som medarbejdere og afdelinger kan skabe fælles fodslaw i en hverdag, der er præget af mange forandringer og udfordringer. Det sker ved den årlige Service- og rengøringskonference, som i år afholdes den 12. november i Tinghallen, Viborg. Der vil være oplæg med koncerndirektør Ole Thomsen, ligesom der kommer oplæg fra praksis. I et forumteater levendegøres konkrete cases fra rengørings- og servicemedarbejdernes hverdag. I pauserne kan deltagerne besøge stande fra forskellige leverandører, som regionen har indkøbsaftaler med indenfor rengøringsartikler. Konferencens afsluttende oplæg kommer fra Jan Gintberg, der gennem et af sine På kanten -programmer på DR fik en fornemmelse af rengøringsområdet på et hospital. Målgruppen for konferencen er medarbejdere og deres ledere på service- og rengøringsområdet i Region Midtjylland. Når der for fjerde gang skal uddeles en CSR Peoples Pris vil Serviceafdelingen ved Regionshospitalet Randers være blandt de mulige vindere. Det er fem faglige organisationer og uddannelsessteder, der indstiller hospitalet. CSR kan oversættes til virksomhedernes sociale, miljømæssige og samfundsmæssige ansvar. I fire år har større danske virksomheder mødtes i Holstebro for at tale om ansvarlighed og ofte haft store internationale personligheder som trækplastre. I 2013 var det FN s tidligere generalsekretær Kofi Annan. Årets CSR-arrangement, der støttes af Region Midtjylland, gennemføres den 30.-31. oktober. Serviceafddelingen indstilles for deres sociale ansvar: I fortjener at vinde prisen fordi, I i de seneste tre år hvert år har ansat mellem 15 og 18 ledige som rotationsvikarer i ét år og derefter har ansat dem som elever, så de efter yderligere ét år er blevet uddannede hospitalsserviceassistenter og derefter i ordinært arbejde enten på Regionshospitalet Randers eller på et andet hospital. På den måde har Regionshospitalet Randers indsluset og fastholdt mellem 45 og 50 ledige på arbejdsmarkedet, lyder det blandt andet i indstillingen, som også nævner andre positive, sociale initiativer, som serviceafdelinger har været aktive med. Læs mere på http://link.rm.dk/1asphgt Tilmelding via Plan2learn: http://link.rm.dk/1s7mtxs NYHEDS BREVET mıdtnyt er et nyhedsbrev for medarbejdere i Region Midtjylland Nyhedsbrevet Midtnyt udgives af Region Midtjylland, Koncern Kommunikation, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Næste ordinære udgave af Midtnyt udkommer den 2. oktober Kontakt Nyhedsbrevet Midtnyt på midtnyt@rm.dk Ansvarshavende redaktør: Birgitte Thingholm, birgitte.thingholm@stab.rm.dk Redaktion: Jørn Gade, joern.gade@stab.rm.dk, tlf. 7841 0626