Wiki i undervisningen

Wiki i undervisningen Jeanette Hassing Gitte Christensen Bækmark @ventures Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf.: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail: info@ventures.dk Web: www.ventures.dk Maj 2010

Forfattere: Jeanette Hassing og Gitte Christensen Bækmark Faglig korrektur: Lise Steinmüller Sproglig korrektur: Marianne Skovbogaard Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes 2010 @ventures, Kompetencecenter for e-læring Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kapitel 1 Hvad er en wiki?... 2 Begrebsafklaring... 2 Analyse og valg af wiki til undervisningsbrug... 2 Forskellige wiki-produkter... 3 Kapitel 2 Undervisningsanvendelse... 5 Hvad kan en wiki bruges til?... 5 Klassificering af wiki-anvendelse... 6 Konkrete eksempler på brug af wikier... 6 Kapitel Wiki og didaktik... 8 Overordnede didaktiske overvejelser... 10 Gode råd fra undervisere... 10 Kapitel 4 Konklusion... 12 Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki... 13

Wiki i undervisningen Formålet med dette temahæfte er at vise, hvordan wiki kan anvendes som læringsværktøj og undervisningsmetode i undervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indholdet bygger i al væsentlighed på et afviklet FoU-projekt: Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode. Projektet blev afviklet i 2009 som et pilotprojekt, hvis formål det er at indsamle, beskrive og videreformidle viden og erfaringer. Målet er, at læserne: opnår viden om, hvad wiki er, opnår viden om, hvordan wiki kan bruges i undervisningen, opnår viden om, hvilke didaktiske overvejelser man som underviser bør gøre sig i forbindelse med brug af wiki i undervisningen. Indledning Baggrunden for at interessere sig for wiki i forbindelse med undervisning på de gymnasiale ungdomsuddannelser skal findes i den efterhånden udbredte anvendelse af WIKIPEDIA. Den frie encyklopædi er en e-læringsressource, der i dag anvendes af danske gymnasieelever i stort omfang. WIKIPEDIA anvendes af mange elever som den første og primære kilde i deres informationssøgning om et givent begreb eller emne. Det betyder, at gymnasieelever er vante brugere af WIKIPEDIA. For størstedelens vedkommende er de nok brugere i egenskab af nydere snarere end ydere til vidensfællesskabet på WIKIDEDIA. Gymnasieeleverne er under alle omstændigheder kendte med Web 2-teknologien, herunder wikier. Udgangspunktet for at interessere sig for wiki i undervisningen er at rette fokus på at flytte tankerne om det kooperative samarbejde over i fagene, således at eleverne i deres læreproces indgår i forpligtende samarbejder - indbyrdes og med deres undervisere. Målet er at øge kvaliteten af den enkeltes læreproces og det faglige udbytte. Målet skal nås gennem elevernes motivation for medier og teknologi, hvor deltageraktivitet og ejerskab er grundlaget. Samtidig er det også velkendt, at denne målgruppe kan være lettere at motivere, hvis de nyeste teknologier inddrages i undervisningen, og hvis de selv spiller en aktiv rolle i videnfrembringelsen. Endvidere har det været centralt at undersøge, hvorledes wikier kan anvendes i et mere udvidet samarbejde: det kollaborative samarbejde. Dermed sættes også fokus på den fælles refleksion i og om læreprocessen. Inddragelse af wikier som læringsværktøjer rejser imidlertid en lang række metodiske og didaktiske problemstillinger. Hvilke læringsmål skal der formuleres for sådan en læringsaktivitet? Hvordan skal den planlægges, gennemføres og evalueres? Hvorledes sikres bottom-up-deltagelse og ejerskab for alle? 1

Kapitel 1 Hvad er en wiki? B egrebsafklaring En wiki er basalt set en hjemmeside, hvor brugeren ved hjælp af en browser kan oprette og vedligeholde siden, enten selv eller sammen med andre brugere. Wiki er fremkommet med Web 2.0-teknologien, der muliggør at flere brugere i fællesskab kan bidrage til indholdet på en hjemmeside og også redigere i andre brugeres bidrag. 1 Det der gør en wiki speciel i forhold til en almindelig hjemmeside eller blog er, at andre har mulighed for at slette, rette og redigere i det materiale, der er lagt op. Der kan altså arbejdes kollaborativt med indholdet i en wiki. En wiki kan være fuldstændig åben hvor alle kan redigere i hinandens tekster - men kan også være mere lukket, hvor kun medlemmer med login kan redigere. Ord og begreber, der skrives og forklares i en wiki, er ofte opdelt alfabetisk, og der er mulighed for at søge specifikt på ord, emner eller temaer i wikien. Brugerne har således nemt ved at danne sig et overblik over indholdet i wikien. En wiki anses derfor ofte som en slags elektronisk opslagsværk. En wiki kan med stor fordel bruges til at videndele med kolleger eller medstuderende, idet den ligger tilgængelig fra enhver pc, og der dermed kun kræves netadgang for at få fat i og arbejde videre med indholdet. Det, der kendetegner en wiki, er: Den ligger tilgængelig på internet (eller intranet) Alle brugere kan oprette og redigere i alt materiale Ofte opdelt med opslagsord eller emner Den meste kendte wiki er uden tvivl Wikipedia. Det er en frit tilgængelig encyklopædi med et indhold, som alle kan bidrage til. Analyse og valg af wiki i til undervisningsbrug Når man som underviser overvejer at bruge wiki i sin undervisning, er en af de første beslutninger, der skal træffes, hvilken wiki der skal bruges. I den forbindelse kan det være nyttigt at foretage valget ud fra en række målepunkter. Til undervisningsbrug kan følgende målepunkter være relevante: Undervisningsegnethed Tilgængelige faciliteter 1 Kilde: www.wikipedia.org 2

Brugervenlighed Administration. For hvert målepunkt kan der defineres en række kriterier: Undervisningsegnethed o Mulighed for at se, hvem der har uploadet o Mulighed for at se sidst nye indlæg o Mulighed for at redigere indhold ud fra visningssiden o Mulighed for at uploade grafik o Mulighed for at uploade lyd o Andet Tilgængelige faciliteter o Søgefunktion o Historik o Mulighed for at skabe niveauer o Kommentarfelter (sideløbende diskussioner) o Andet Brugervenlighed o Nem at bruge o Kræver ikke ekstra plug-ins o Andet Administration o Rediger tilladelser o Mulighed for at oprette selvstændige wikier til klasser/hold o Andet Det kan anbefales at udarbejde en analyse af en række forskellige wikier, således at valget sker på et kvalificeret grundlag. Analysen kan fx ske ved anvendelse af et skema, der sammenstiller resultaterne fra en række wiki-produkter. Se Bilag 1 for et eksempel på dette. Forskellige wiki- produkter I mange undervisningssammenhænge bruger institutionen allerede en LMSplatform, der kan indeholde wiki-faciliteter. I denne situation er valgt af wiki måske åbenbart og fordrer ikke en forudgående analyse. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er der en række meget udbredte LMSsystemer; FRONTER, FirstClass og forskellige SharePoint-løsninger. Disse har hver deres wiki-facilitet. FRONTER oplyser, at Wiki er i scope, men ikke i udviklingsplanen. Det betyder, at vi har lavet en forundersøgelse af funktionalitet og en vurdering af interne / eksterne ressourcer og også en foreløbig specifikation af, hvordan vi vil løse det. Men det er ikke på udviklingsplanen og kommer med sikkerhed ikke i næste version (juli 2009), men måske i den næstfølgende version. 2 2 Oplyst af Gustav Piper, CEO Fronter Danmark, februar 2009. 3

FirstClass i version 9.1 indeholder ikke wiki-faciliteter. De er indeholdt i efterfølgende versioner. LMS-systemer, der er baseret på en SharePoint-løsning, vil i mange tilfælde indeholde wiki-faciliteter. Her er det muligt at tilføje wiki-biblioteker, der indeholder en række forud definerede funktionaliteter. Overordnet set er disse biblioteker tekstbaserede og dermed understøttende for læse-/skrive-stærke elever. Der kan også oploades grafik og billeder, men fx ikke lyd og video. På markedet findes også en række freeware wiki-værktøjer, bl.a. PBWORKS og wikidot. Hjemmesiden www.wikimatrix.org er en portal, hvor der kan findes information om mange andre wiki-værktøjer, og som også indeholder sammenligningsfaciliteter. Disse kan bruges som et alternativ til de opstillede kriterier i forrige afsnit. 4

Kapitel 2 Undervisningsanvendelse Hvad kan en wiki bruges til? Når man ser på, hvor og hvordan en wiki kan anvendes i forbindelse med undervisning, viser der sig flere forskellige anvendelsesmuligheder. Helt overordnet giver arbejdet med wiki fokus på læringsprocessen og den kritiske tilgang til informationer, idet alle som udgangspunkt har mulighed for at redigere, tilføje og slette indlæg. Det er en demokratisk måde at lære og udarbejde materiale på, idet alle har ret til byde ind med relevant indhold ud fra den viden og de erfaringer, den enkelte har. Dette fordrer, at såvel indlæggere, som læsere er kritiske over for de informationer, de får, når de søger. Der er en række spilleregler, man bør følge for at sikre, at det indlagte materiale er af lødig karakter. Disse spilleregler sættes af klassen/skolen i fællesskab. På Wikipedia er der fx følgende 5 søjler, man bør arbejde under: 3 Wikipedia er en encyklopædi, hvor det indhold, der uploades, skal være netop encyklopædier altså ingen meninger, holdninger eller argumenter, men lødige artikler med kildeangivelse. Wikipedia har et neutralt synspunkt, så artiklerne skal være neutrale. Er der uenighed om artiklens neutralitet, bør detaljer heromkring flyttes til diskussionssiden. Wikipedia har frit indhold, som ALLE kan redigere i. Wikipedia har en adfærdsnorm. Alle opfordres til at holde en god tone, undgå personangreb og generaliseringer. Wikipedia har ingen faste regler. Alt hvad der skrives på siden gemmes. Man kan som bruger ikke komme til at ødelægge noget ved at redigere det. I den konkrete klasse kan man lade sig inspirere af disse søjler og udforme spillereglerne med udgangspunkt i behovet. I en wiki er der mulighed for at arbejde med multimedieindhold, dvs. både tekst, billede, lyd og video. Både undervisere og elever kan bidrage med at oprette sider i wikien og skrive indhold til dem. I en wiki er der stor fokus på processen, idet det er muligt løbende at revidere og forbedre siderne, efterhånden som man får mere indsigt i emnet, og også lader sig inspirere af de andre deltageres perspektiv. Dermed giver en wiki mulighed for aktivt at inddrage eleverne og for fordybelse og refleksion ift. det emne, der arbejdes med. Underviseren spiller også en vigtig rolle, når wiki inddrages i undervisningen. Det er underviserens opgave at sikre målrettet anvendelse af wikien ift. de faglige mål, der arbejdes hen imod. 3 http://da.wikipedia.org/wiki/wikipedia:landsbybr%c3%b8nden/wikipedias_grundlov 5

For at sikre en høj kvalitet i wikien kan man lade eleverne arbejde sammen parvis eller i grupper, hvor de skiftes til at skabe indhold og tjekke indhold. En kritisk indstilling til informationsindsamling er vigtig. Klassificering af wiki- anvendelse En wiki kan i forbindelse med undervisning anvendes på flere forskellige måder. De mest anvendte måder er: Projektarbejde: I forbindelse med projektarbejde i grupper, hvor de forskellige grupper kan benytte en wiki til at organisere det fælles skrivearbejde og samle tekster og diskussioner. Eleverne har her mulighed for at samle alt deres materiale et sted, som er nemt at finde. De kan skrive videre i teksterne og har samtidig mulighed for at diskutere selve indholdet, hvis wikien har den facilitet. Denne brug er en form for processkrivning, hvor både elever og underviser kan byde ind under hele processen, indtil gruppen melder, at produktet er færdigt. Fælles begrebsdatabase: En anden måde at benytte wikien på som underviser er at få eleverne til selv at skrive i en klasse-wiki, hvor begreber og tekster samles i en fælles klasse-database, hvor alle kan finde forklaringer på udtryk og begreber og kan tilføje nye og rette i eksisterende. Dette er den typiske wiki klassens Wikipedia. I dette tilfælde er det godt med en facilitet, hvor læreren kan se sidst nye indlæg og har mulighed for at tjekke indlæggene igennem. Der kan snige sig fejl ind, og rettes disse ikke, risikerer man fejllæring. Notatfunktion: Sidst, men ikke mindst kan underviseren bede klassen om at bruge wikien til at skrive noter fra undervisning, som kan bruges til både repetition og til eksamenslæsning. Der kan her også stilles krav til form og indhold. Her kan der også stilles krav om, at eleverne/de studerende efterfølgende diskuterer videre på det faglige indhold med referencer til fx andre teoretikere eller kilder. Alt efter hvilken type man vælger at anvende i undervisningen, er det vigtigt at se på, hvordan tilgængelige wiki-platforme opfylder de forskellige behov, der kommer til udtryk i ovenstående tre anvendelsesområder. Det kan med andre ord være nyttigt i forbindelse med valg af konkret wiki-værktøj at have anvendelsen med som valgkriterium. Konkrete eksempler på brug af wikier ier Der eksisterer ikke mange tilgængelige eksempler på konkrete undervisningsforløb fra de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor wiki er blevet anvendt. På Avedøre Gymnasium har man gennem flere år eksperimenteret med brug af wiki i undervisningen. De nedenstående links giver adgang til flere af disse forløb. Links til eksisterende wikiforløb: http://05x.wikidot.com/ Klassewiki for udvalgte fag. http://08x.wikidot.com/ Klassewiki i dansk 6

http://manhattan.wikidot.com/avedore AT-projekt i fysisk, engelsk og historie. http://kig.wikidot.com/ En wiki om klimatopmødet for gymnasieelever. http://kursus.wikidot.com/ Kursusside for undervisere på Avedøre Gymnasium. Alle disse forløb er afviklet via wiki-værktøjet wikidot, der er et freeware-wikiværktøj. 7

Wiki i undervisningen Temahæfte feb. 2010 @ventures Kompetencecenter for e-læring Kapitel 3 Wiki og didaktik Overordnede didaktiske overvejelser Wiki-didaktik skal i denne sammenhæng forstås som de overvejelser, en lærer gør sig i forbindelse med planlægningen af et undervisningsforløb, hvori wiki anvendes. En generel model for de wiki-didaktiske overvejelser kan se således ud: 4 Den didaktiske model skal forstås på den måde, at i forbindelse med planlægning af et wiki-forløb skal underviseren gøre sig overvejelser i relation til deltagernes og egen baggrund, hvordan undervisningen skal gennemføres, og hvordan evaluering skal foretages. I det efterfølgende beskrives hver af de tre faktorer. Baggrund Underviseren bør beslutte og beskrive, hvad forløbets formål og mål er. Der er her tale om uddannelsesmæssige og faglige mål, som forløbet skal bringe eleverne frem til. Som udgangspunkt er wiki som sådan ikke formålet for forløbet, med mindre det handler om fag, hvor wiki er et fagelement, hvilket fx kan være tilfældet i nogle itfag. Til gengæld er det vigtigt at beskrive, hvorfor wiki skal anvendes i forløbet, hvilopnås hermed? Generelt kan anvendelsen af wiki begrundes med, at: ke aspekter det bibringer forløbet, og hvilke fordele der Der opnås didaktiske fordele Web2-teknologier i sig selv er motiverende for målgruppen Det sker på baggrund af specifikke ønsker fra eleverne e eller underviseren 4 Kilde: Det Nationale VidenCenter for e-læring, Niels Jakob Pasgaard, 2010 8

Dernæst skal der tages stilling til såvel elevernes som underviserens forudsætninger. I et forløb med wiki vil det dreje sig om både faglige forudsætninger, men også it-faglige forudsætninger. Hvor stor er fortroligheden med computere, programmer og faciliteter, der skal anvendes? Overvejelserne skal foretages af underviseren med udgangspunkt i kendskabet til eleverne. Det kan være nødvendigt specifikt at afdække elevernes it-faglige forudsætninger, hvis disse ikke er kendte, eller nye programmer og faciliteter skal anvendes for første gang. Som det tredje skal underviseren beslutte, hvordan forløbet bedst organiseres. Hvornår skal det afvikles, hvor langt skal det være, opsplitning i delmål og delforløb, tilstedeværelsesbaseret eller netbaseret m.m. Undervisning Overvejelserne og beslutningerne omkring Baggrund får betydning for den mere konkrete anvendelse af wiki i forløbet. Modellen lægger op til, at dette også er afhængigt af den læringsforståelse, underviseren møder forløbet med. Den kognitivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden er objektiv, kan indsamles, organiseres og distribueres til elever og mellem elever. Dermed giver det mening at anvende wikier til formidling af viden til andre. Denne læringsforståelse lægger også op til, at det er underviseren, der udarbejder rammerne for forløbet, og at opgaver fordeles mellem eleverne. Underviseren får rollen som ekspert, idet viden er objektiv, og underviseren formodes at være den, der kan afgøre, om noget er rigtigt eller forkert. Da den enkelte elev er pålagt delopgaver, vil kommunikationen foregå mellem underviseren og den enkelte elev. Den socialkonstruktivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden konstrueres i en social praksis. Viden opstår i praksisfællesskaber, og kommunikation er central i vidensproduktionen. Det betyder, at afgørelsen af, om noget er rigtigt eller forkert, afhænger af den konkrete kontekst. Underviseren får derfor rollen som vejleder, der skal skabe motivation og sikre den faglige procesvejledning. Denne læringsforståelse lægger op til, at rammerne for forløbet udarbejdes af underviser og elever i fællesskab, og at eleverne er fælles om opgaverne. I denne sammenhæng giver det mening at anvende wiki som platform for processen og kommunikationen omkring vidensfrembringelsen. Kommunikationen vil her foregå både mellem underviser og elev, men også mellem grupper af elever og underviser og elever indbyrdes. Evaluering Den sidste faktor, der skal indgå i planlægningen, er overvejelser om evaluering af forløbet. Evaluering opfattes her som værende både procesevaluering og produktevaluering. Da det kognitivistiske læringssyn fordrer en kooperativ samarbejdsform, vil evalueringen have fokus på de individuelle læringsprocesser og det fælles produkt. Når wiki anvendes i forløbet, vil det være muligt, da wikier indeholder historik faciliteter, der gør det muligt at identificere den enkeltes proces, samtidig med at det fælles produkt vil fremtræde som wikiens aktuelle indhold. Da det socialkonstruktivistisk læringssyn fordrer en kollaborativ samarbejdsform, vil evalueringen herefter have fokus på både den fælles proces og det fælles produkt. Dette vil også være muligt med anvendelse af wiki, da historikken igen afslører, hvem der bidrager med, hvad hvornår og hvordan det er indgået i det endelige fælles produkt. 9

Gode råd fra undervisere Som en del af et forsøgs- og udviklingsprojekt på det gymnasiale uddannelsesområde har evidencenter gennemført nogle fokusgruppeinterviews med henblik på at indsamle erfaringer og formidle disse. Der blev gennemført interviews med både folkeskole- og gymnasielærere med henblik på at afdække: Baggrunden for brug af wiki Erfaringer fra brugen af wiki Hvad god wiki-didaktik er Omkring baggrunden for brug af wiki i undervisningen kan følgende fremhæves: Arbejdet med wiki involverer eleverne mere i skriveprocesserne omkring et fag. Udgangspunktet er, at elever og lærere skal være sammen om vidensfrembringelsen i og dokumentationen af undervisningen. Wiki kan her være et velegnet redskab, idet alle kan læse og redigere og være fælles om frembringelsen. I forhold til blogs er udgangspunktet, at wikier er mere forpligtende, idet den enkelte elev er nødt til at forholde sig kritisk og refleksivt til andres bidrag. I en blog kan det være mere uforpligtende blot at tilføje. I en wiki er det muligt at integrere flere medietyper. Dermed kan eleverne bidrage med forskellige medietyper, hvilket kan virke motiverende, men også synliggøre, at fx lyd og skrift kan være ligestillede bidrag. En wiki kan anvendes som fællesforberedelse til eksamenssituationer. Eleverne kan medbringe wikien på egen pc eller have adgang hertil via interne systemer. Omkring erfaringer fra brugen af wiki kan følgende fremhæves: Det er en udfordring for underviseren at initiere elevernes aktivitet i wiki en. Specielt i starten af forløbet er det vigtigt, at underviseren bidrager med indhold og opstiller rammer/procedurer for elevernes aktivitet. Det er vigtigt at holde fast i, at brugen af wiki som udgangspunkt er et kollaborativt projekt, hvor en gruppe arbejder sammen og udviser fælles ansvarlighed. Det er en udfordring at få eleverne til at forholde sig kritisk til andre elevers arbejde og til at redigere i andres bidrag. I forløb/projekter. hvor elever fra flere skoler deltager, er wikier velegnede som værktøj, da de er lette at tilgå og administrere, og ofte kan man fra skolernes egne LMS er blot linke til wiki en. Omkring en god wiki-didaktik kan følgende fremhæves: Det er vigtigt, at underviserne vælger wiki som redskab med baggrund i, at wiki giver nogle pædagogiske muligheder, som andre redskaber ikke giver. Det er også vigtigt, at wiki vælges med udgangspunkt i, at det indholdsmæssigt løfter undervisningen. Der skal skabes motivation hos eleverne, da eleverne i høj grad overtager ansvaret for wiki ens indhold. Derfor bliver det også vigtigt at etablere gode evalueringsstrategier/-kriterier, så det bliver synligt for eleverne, hvordan deres indsats bedømmes. Der skal fastlægges nogle rammer for underviserens rolle i wikien. Skal underviseren være overdommer? Hvor meget skal underviseren redigere og bidrage med m.m.? 10

Det er relevant at bruge wiki i procesorienterede forløb, hvor eleverne skal forholde sig reflekterende, dvs. korrigerende og redigerende. Det er vigtigt, at underviserne har de nødvendige it-kompetencer, idet underviseren skal kunne hjælpe eleverne. Det er vigtigt at få kommentarer ind i en blog-facilitet, så kritik ikke kommer til at fylde for meget. Det er vigtigt at huske, at wiki skal bruges i en virtuel sammenhæng. Det vil fx sige, at kommentarer/redigering ikke skal foretages på bestemte tidspunkter. 11

Kapitel 4 Konklusion Wiki i undervisningen på de gymnasiale uddannelser rummer mange perspektiver for såvel det kooperative som det kollaborative samarbejde elever imellem og mellem elever og undervisere. Som udgangspunkt understøtter wiki først og fremmest det kollaborative samarbejde, idet en wikis grundlæggende struktur er, at indholdet skabes gennem samarbejde, kritisk stillingtagen til indhold og egne refleksioner og bidrag. Anvendelsen af wiki rejser en række udfordringer, og det kan derfor anbefales, at man som underviser bruger den didaktiske planlægningsmodel, der er præsenteret i kapitel 3. Anvendelsen af modellen synliggør de overvejelser, der er nødvendige i relation til en hensigtsmæssig brug af wiki og opnåelse af de formulerede mål. Der kan peges på mange anvendelsesmuligheder for wikier. I kapitel 2 blev der klassificeret tre typer af wikier i undervisningssammenhæng. Den enkelte underviser kan have idéer til andre anvendelsesmuligheder eller varianter af de tre typologier, og dette vil kun være givende for den videre anvendelse, da det kan frembringe flere og mere varierede erfaringer fra praksis. 12

Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki Krav Wikipedia SharePoint Pbwiki Mulighed for at se, hvem der har uploadet Ja Ja Ja Mulighed for at se sidste nye indlæg Ja Ja Ja Mulighed for let at redigere indhold ud Ja Ja Ja fra visningssiden Mulighed for at oprette selvstændige Ja Ja Ja wikier til klasser/skoler Mulighed for at bruge specialtegn (fx matematik)? Nej Ja via plugin Mulighed for at uploade grafik Ja Ja, men ikke som upload, man angiver i stedet en url (Equation) Ja, der uploades via et plugin Mulighed for at uploade lyd Ja Nej Ja (mulighed for at uploade filer) Søgefunktion Ja Ja Ja Historik Ja Ja Ja Mulighed for at skabe niveauer Ja Nej Ja Kommentarfelter Ja Nej Ja Rediger tilladelser Ja Ja Ja Brugervenlighed Ja Ja Ja 13

Kilder Bonderup Dohn, Nina, m.fl : E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur. 2009 Materialer om læring og e-læring Er du blevet interesseret i at læse mere om, hvordan læring kan understøttes i forbindelse med e-læring, kan du evt. anvende følgende materialer: E-differentiering e-læringsmateriale fra @ventures Virtuelle læringsaktiviteter Temahæfte fra @ventures Tekstbaseret e-læringsmateriale Temahæfte fra @ventures Læring e-læringsmateriale fra @ventures - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 14