Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2013. 85 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2013 85 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Pile Allé Pile Allé 33 2000 Frederiksberg 38213992 @ limo01@frederiksberg.dk Driftsparagraf: 85 Antal pladser: 15 Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 21.06.13 Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Forstander Lisbeth Mortensen Medarbejderne var repræsenteret ved: Søren Ravn Pedersen Beboerne var repræsenteret ved: 2 mandlige beboere Pårørende var repræsenteret ved: En pårørende til en beboer Tilsynet udført af: CAFA ved konsulenterne Hanne Caldron og Merete Flyvholm

Information om tilsynets gennemførelse Tilsynet er udført af CAFA på vegne af Frederiksberg kommune. Der er tale om et anmeldt tilsyn, som er varslet 14 dage i forvejen. Tilsynets varighed var ca. 4 timer og omfattede følgende aktiviteter: Samtale med ledelse og repræsentanter for personalet Interview med beboere Interview med pårørende En observation på botilbuddet, såfremt interview med beboerne ikke kunne gennemføres En rundvisning på botilbuddet Forinden tilsynet har CAFA haft oplysninger om det enkelte botilbud (seneste tilsynsrapport og informationer fra Tilbudsportalen) og generelle informationer om Frederiksberg kommunes politikker og kvalitetsstandarder til rådighed. Tilsynet og rapportering er udført ud fra en manual godkendt af Frederiksberg kommune, og interviews er gennemført ud fra en interviewguide med fokusområder, også godkendt af Frederiksberg kommune. Samme manual og interviewguides er anvendt i alle tilsyn, som CAFA har gennemført for Frederiksberg kommune i 2012. Forstander har haft tilsynsrapporten til udtalelse, inden fremsendelsen til Frederiksberg kommune. CAFA har ikke nogen myndighedskompetence, og har således alene beskrevet og vurderet på egne vegne samt givet indstillinger om evt. behov for bemærkninger, anbefalinger og pålæg til Frederiksberg kommune. (Vi omtaler os derfor i det følgende som CAFA og ikke som Tilsynet ). Definitioner: Indstilling til bemærkninger er alene givet til vejledning eller forslag. Indstilling til anbefalinger er givet om forhold, som der bør arbejdes videre med. Indstilling til påbud er givet om forhold, som der skal handles på, evt. på en nærmere beskrevet måde. CAFA Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde - er en non-profit selvejende institution. Information om organisationen kan indhentes på www.cafa.dk og generelle spørgsmål om CAFAs tilsyn kan rettes til faglig leder Susanne Katz, sk@cafa.dk Samlet vurdering Bofællesskaberne på Sdr. fasanvej 40, 4. sal og Pile Allé er to botilbud jf. 85 uden døgndækning, med fælles ledelse og samme målgruppe: borgere med varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Det er vores indtryk, at der er tale om godt fungerende botilbud, hvor beboerne føler Side 2/21

sig hjemme, og hvor de i interviews udtrykker tilfredshed med deres hverdag. De fysiske forhold er egnede og gode. Der fokuseres på den enkelte beboers livskvalitet, selvbestemmelse, respekt, omsorg og individuel tilpasset pædagogik. Der ydes støtte med henblik på at udvikle og vedligeholde den enkelte beboers færdigheder mhp. så stor grad af selvhjulpenhed og selvstændighed som muligt. Pædagogikken understøttes af en kontaktpersonordning, hvor hver beboer har en fast kontaktperson. Der lægges en handleplan for den enkelte beboer, og dette er et område, botilbuddet er ved at udvikle en højere grad af systematik. Der arbejdes på, at motivere beboerne til at udnytte nærmiljøets muligheder for aktiviteter, udflugter, klubtilbud m.v., og medarbejderne forsøger at skabe faktiske muligheder for dette bl.a. via at deltage sammen med beboerne. Der lægges vægt på udvikling af fællesskab indenfor bofællesskaberne. Der er tale om 2 små personalegrupper i de to bofællesskaber, hvor ledelsen aktuelt arbejder på at skabe et fælles fagligt forum, hvor faglige dialoger, kursusvirksomhed mv. kan ske på tværs. CAFA foreslår, at skabelsen af dette forum også bruges til at sikre et supervisionsrum for medarbejderne samt bruges som udgangspunkt for, at der kan ske en skriftliggørelse af botilbuddenes pædagogiske tilgange og metoder. Indstillinger til bemærkninger, anbefalinger og påbud CAFA indstiller til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Pkt. 7. Bemærkning: Vi foreslår, at man overvejer, om et af de løbende faste møder burde bruges til supervision i personalegruppen. Pkt. 8. Bemærkning: Vi vil foreslå, at der arbejdes mere målrettet med de pædagogiske planer, evt. ved at der udarbejdes et fælles koncept, således at medarbejderne udvikler deres færdigheder i udarbejdelsen. Pkt. 9. Bemærkning: I sammenhæng med styrkelsen af den faglige dialog via fælles faglige dialoger og kurser mellem fagfolkene i de to botilbud, vil vi opfordre til, at botilbuddene også går i gang med en skriftliggørelse af deres generelle tilgange og pædagogik med udgangspunkt i botilbuddets målsætninger. Pkt. 12. Bemærkning: Det kunne være en idé, at der arbejdes med konflikthåndtering og magtanvendelse, på et fælles personalemøde, således at medarbejderne er forberedte, hvis der skulle opstå tilspidsede uforudsete situationer. Side 3/21

Pkt. 13. Anbefaling: Vi vil anbefale til, at det undersøges, om der er et ønske hos beboerne om oprettelse af et beboerråd. Desuden foreslår vi, at der afholdes beboermøder hyppigere end en gang i kvartalet. De første nedenstående 5 punkter er udfyldt af botilbuddet, og vurderinger er gjort af CAFA Udfyldelsen på botilbuddets vegne Udfyldt af: Lisbeth Mortensen Dato: Den 17.6.2013 Botilbuddets målgruppe 1 Beskrivelse af målgruppen: Borgere med varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse borgere med særligt behov. Antal normerede pladser: 15 Antal indskrevne: 14 Evt. særlige forhold omkring målgruppen: 22 70 år CAFAs eventuelle tilføjelser: Der arbejdes med den samme målgruppe på Sdr. Fasanvej og Pile Allé. Begge steder kan de modtage borgere fra 18 år og opefter. Pt. er beboergruppen mellem 22 og 70 år, og det er alle mænd. Endnu en mandlig beboer er på vej ind. Det er tilfældigt, at der kun bor mænd. Det opleves som synd, hvis en enkelt kvinde skulle bo Side 4/21

sammen med alle mændene, så indtrykket er, at der tages hensyn til det ved visitationen. I forbindelse med, at der skal visiteres nye beboere, har medarbejder og forstander indtryk af, at man ser på den nuværende beboergruppe i forhold til, hvordan en ny beboer vil passe ind. Der er ikke døgndækning på Sdr. Fasanvej og Pile Allé, hvilket har betydning for beboernes funktionsniveau og selvhjulpenhed ved visitationen til botilbuddet. Nogle beboere kommer direkte hjemmefra deres forældre, hvor de kan have boet i mange år, andre kommer f.eks. fra højskoler eller botræningsinstitutioner. Der er stor forskel på de behov, beboerne har, når de flytter ind. F.eks. opleves det, at de beboere, der kommer direkte fra deres barndomshjem, kan have vanskeligere ved at falde til, da forældrene kan have været overbeskyttende, særligt hvis beboeren har nået at bo hos forældrene i mange år. Det kan være svært for forældrene at overlade deres børn til andre. Personalet oplever, at det i de situationer er vigtigt at skabe tillid hos forældrene Der er personaledækning dagligt i tidsrummet 7.00 21.30. I weekenden arbejdes der således fredage kl. 7.00 22.00, lørdage kl. 10.00 22.00 og søndage kl. 10.00 20.00. Der er mulighed for aktiviteter hver weekend, men behovet for aktiviteter variere i forhold til målgruppen og deres alder. Det vurderes, at prioriteringen i arbejdet med at skabe tillid mellem personalet og de pårørende ved nyindflytninger er en god prioritering i forhold til det videre arbejde med beboerens selvstændighedsudvikling og det kommende samarbejde omkring beboeren. Ingen. Botilbuddets fysiske rammer 2 Beskrivelse af de fysiske rammer udendørs/indendørs: Hver beboer har en 2 værelses lejlighed. Der er adgang til 2 fællesstuer med køkken, vaskeri og motionsrum. Der er adgang til tagterrasse og en gård. Brandsikring og brandtilsyn: Vi har kontrakt med Frederiksberg brandvæsen der tjekker brandmateriel én gang om året. Side 5/21

Beredskabsplaner: Ja Bygningernes egnethed til formålet: Er egnede. Planer om renovation og istandsættelser: Nej Rengøring - organisering og udførelse: En gang om ugen i fællesrum af firma. De beboere, der får rengøring, er hver 14. dag. (kommunalt). CAFAs eventuelle tilføjelser: Botilbuddet Pile Allé 33 har eksisteret siden 2009. Medarbejderne oplyser at have haft besøg af brandvæsenet, samt informeret beboerne om, hvad de skal gøre, hvis der opstår brand. Alarmen går ikke direkte til brandvæsnet, idet beboerne betragtes som borgere i eget hjem. De fysiske rammer for beboerne er gode, og der er mulighed for at benytte gården. Botilbuddet fremstår meget velholdt. Ingen. Personale og organisation 3 Antal fast ansatte medarbejdere: 6 Antal løst ansatte/vikarer: Side 6/21

4 APV gennemført: Opstartet ny i 2013. Tilkendegivelser fra Arbejdstilsynet: Besøg april 2011 intet at bemærke. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen. Der er ansat det antal medarbejdere, som botilbuddet har normering til. Ingen. Pædagogik, sundhed, praktisk og personlig støtte og pleje 4 Beskrivelse af botilbuddets målsætning(er): Der er fokus på den enkelte beboers livskvalitet, og dette sikres bl.a. igennem selvbestemmelse, respekt, omsorg og individuel tilpasset pædagogik. Vi yder hjælp til selvhjælp for at vedligeholde den enkeltes færdigheder, men også for at fremme den enkeltes udvikling (tilbudsbeskrivelsen). Findes der beskrivelser af anvendte metoder: FK anvender voksenudredningsmetoden til systematisk at afdække borgernes ressourcer og behov for støtte. Vi laver 85 handleplaner. Der laves en 3-årig Fokusaftale. Vi bruger/dokumenterer i Bosted. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen. Vi finder det positivt, at der er taget initiativer til udarbejdelse af Fokusaftale med Fre- Side 7/21

deriksberg Kommune samt indarbejdelse af voksenudredningsmetoden til afklaring af den enkelte beboers behov for støtte. Ingen. Medicinhåndtering 5 Findes der en skriftlig medicinvejledning: Ja. Hvordan opbevares medicin: Nogle beboere har selv deres medicin i lejligheden. Vi opbevarer for 2 beboere. Registreres medicinering og utilsigtede hændelser: Vi har ikke haft utilsigtede hændelser. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ved tilsynet blev det vist, hvor medicinen opbevares, i de tilfælde hvor det ikke er beboeren selv, som opbevarer den. Vi har ikke kommentarer hertil. Ingen kommentarer. Ingen. De følgende punkter er udfyldt og vurderet af CAFA Botilbuddet Sdr. Fasanvej 40, 4. og Pile Allé er to afdelinger under samme ledelse. Tilsynet var tilrettelagt på den måde, at forholdene på begge tilbud blev drøftet på samme tilsynsbesøg med repræsentanter fra begge afdelinger, men der er udfærdiget 2 rapporter. Rapporterne er for en stor del enslydende. Side 8/21

Modtagelse og evt. andre observationer under tilsynet 6 Modtagelsen: Vi modtages på Sdr. Fasanvej af forstander på gaden. Da vi kommer op, er der uklarhed i forhold til dagens program, idet forstanderen har forstået, at vi skal gennemføre interview på begge botilbud, så medarbejderen, der skal deltage i samtalen fra Pile Allé befinder sig der. Vi opfordrer forstander til at samle interviewet med ledelse og personale ét sted, imens vælger vi at gennemføre interview med den beboer på Sdr. Fasanvej, som går og venter på det. Efter interviewet af beboeren ankommer medarbejderen fra Pile Allé. Medarbejderen fra Pile Alle skal gå, før interviewet er færdigt, så resten gennemføres senere på Pile Alle. Da vi kommer til Pile Allé modtages vi af lederen, som viser os rundt. Vi hilser på de 2 beboere, som vi skal interviewe og får accept til at se deres lejligheder senere. Vi bliver fulgt til et mødelokale i kælderen. Efter beboerinterviewet gennemfører vi den manglende del af samtalen med leder/medarbejdere. Der er arrangeret et telefoninterview med en pårørende på Sdr. Fasanvej, men ikke på Pile Allé, da forstander ikke havde fundet det relevant. Evt. andre observationer: Ingen særlige. Personale og organisation 7 Beskrivelse: Der beskrives en stabil medarbejdergruppe. De fastansatte medarbejdere er uddannede pædagoger. De vikarer, der anvendes, er ofte pædagog-, sygepleje- eller læge-studerende. En enkelt af vikarerne deles på både Sdr. Fasanvej og Pile Allé. På Pile Allé, kommer der hver måned en fast sygeplejerske udefra og doserer medicin til en enkelt beboer. Det er en aftale, som beboeren havde ved indflytningen, og det vurderes at være vigtigt for beboeren at fortsætte med den aftale. Personalet har ikke været på efteruddannelse, men alle medarbejdere på Pile Allé, har efter deres eget ønske, gennemgået et ugekursus i neuropædagogik. Personalet på Sdr. Fasanvej skal have samme kursus. Alle medarbejdere på både Sdr. Fasanvej og Pile Allé har gennemgået førstehjælpskursus. Forstanderen udtrykker muligheden for at arrangere flere fælleskurser for medarbejderne på Sdr. Fasanvej og Pile Allé, da det er en god og udbytterig metode at anvende kursusbudgettet på. Side 9/21

Det tilstræbes at afholde MUS samtaler årligt, men aktuelt er der gået længere tid. Der tilbydes ikke fast supervision, men det opleves, at der pt. er et behov for særlig vejledning i autisme. Hver 8. uge afholdes der fælles personalemøde. Her tages f.eks. dilemmaer op, som erfaringer med værgemål, beboere der sælger ting til hinanden. Medarbejderne beskriver, at de er glade for disse møder. Hver uge afholdes der personalemøder i hver personalegruppe, og hver 4. uge deltager forstander. Vi bakker op omkring fælles kursusvirksomhed, bl.a. for at udnytte kursusbudgettet optimalt, men også for at sikre kvaliteten i den faglige dialog i de to forholdsvis små faglige miljøer samt give alle medarbejderne et fælles fagligt udgangspunkt. Det vurderes vigtigt også at holde fast i de individuelle tiltag med specifik viden, f.eks. i forhold til beboere med særlige behov. Det er indtrykket, at det afsluttede kursus i neuropædagogik har været udbytterigt for medarbejderne og relevant for det daglige arbejde med beboerne. I øvrigt er det vores vurdering, at personalets kvalifikationer modsvarer målgruppens behov. Bemærkning: Vi foreslår, at man overvejer, om et af de løbende faste møder burde bruges til supervision i personalegruppen. Pædagogiske planer og helhedssyn 8 Beskrivelse: Den 3-årige fokusaftale er et nyt tiltag i Frederiksberg Kommune, som er startet op i 2013 og er endnu ikke helt på plads. Det oplyses, at det er en slags kontrakt / overordnet målsætning / kvalitetssikring mellem kommunen og botilbuddet. Det næste tiltag er en tilbudsbeskrivelse, en slags servicedeklaration, så beskrivelserne af kerneydelserne bliver mere ensartede botilbuddene imellem og kan bidrage til effektstyring. Medarbejderne beskriver forskelle i deres måder at udarbejde pædagogiske handleplaner på. Vi ser et eksempel på en plan udarbejdet på Sdr. Fasanvej, som indeholder en statusbeskrivelse, funktionsbeskrivelse, mål/delmål og beboerens egne ønsker om udvikling. Forstander beskriver, at der arbejdes forskelligt på de 2 botilbud. Sdr. Fasanvej er Side 10/21

nået længere i indarbejdelsen af rutiner på området (har eksisteret i længere tid), end de er på Pile Alle. På Pile Alle udarbejdes en plan for alle beboere. Den revideres 1 gang årligt. Beskrivelsen tages op med den enkelte beboer hver ½ år. Den udarbejdes af beboerens kontaktperson sammen med beboeren; derefter drøftes den på personalemøde. Der skrives i planen, hvis der er forskellige opfattelser af målet mellem beboeren og medarbejderen, f.eks. i forhold til bad og tandbørstning. Planerne udarbejdes endnu ikke på systemet Bosted for alles vedkommende. Samarbejdet med beboernes sagsbehandlere sker efter behov, men som regel udgøres samarbejdet af de årlige statusmøder, hvor en medarbejder fra botilbuddet deltager sammen med beboeren. Det er besluttet, at sagsbehandleren skal forestå en voksenudredning (sagsbehandlerne er pt. ved at blive oplært i denne nye metode), som botilbuddet efterfølgende kan arbejde videre med, i forhold til hvordan der skal arbejdes med målene. Aktuelt er kun 2 af beboerne blevet udredt efter det nye tiltag. Medarbejderne forventer, at udredningen fremover kan bidrage til et bedre overblik i det faglige arbejde med beboerne. Vi får indtryk af, at der arbejdes fremadrettet med udarbejdelsen af de pædagogiske handleplaner, samt at beboerne inddrages i dem. Der arbejdes forskelligt med planerne på botilbuddene, og vi er usikre på, om der er udarbejdet pædagogiske planer indeholdende mål og delmål for samtlige beboere, og om der følges kontinuerligt op på dem. En pårørende nævner i interview i tilsynet (se senere i rapporten), at hun synes, at medarbejderne giver for hurtigt op, når en beboer afviser at modtage hjælp. Hun giver udtryk for et ønske om, at medarbejderne ville bruge hinandens erfaringer i højere grad end tilfældet er i dag. En udvikling af arbejdet med de pædagogiske handleplaner, hvor også tilgangen til den enkelte beboers mål er beskrevet, mener vi kunne imødekomme den pårørendes ønske og højne fagligheden. Bemærkning: Vi vil foreslå, at der arbejdes mere målrettet med de pædagogiske planer, evt. ved at der udarbejdes et fælles koncept, således at medarbejderne udvikler deres færdigheder i udarbejdelsen. Pædagogik 9 Beskrivelse: Medarbejderne arbejder i teams, og hver beboer har 3 kontaktpersoner, dette af hensyn til ferier osv. Der samarbejdes om alle beboere. Side 11/21

Medarbejderne holder øjne og ører åbne i forhold til, hvad der sker i nærmiljøet, set i forhold til de forskellige interesser beboerne har. Herefter fortæller medarbejderne om begivenhederne for at motivere til udflugter. Det kan f.eks. være, hvad der sker i Zoo, er der et dyr som lige har fået unger, en biludstilling i Bella Centret eller lign. Medarbejderne forsøger at motivere beboerne til at lave noget sammen og f.eks. mad opleves som et godt virkemiddel. Det opleves, at en aktivitet ofte kun holdes i gang, når en medarbejder deltager, f.eks. hvis de spiller et spil, og medarbejderen forsøger at trække sig, så stopper spillet. Alle 15 beboere tager ikke sammen på ture, idet beboernes interesser er meget forskellige. F.eks. er en beboer meget glad for at køre med tog, en anden interesserer sig for biler, men medarbejderne opfordrer beboerne til fællesskab. En større gruppe af beboere har lige været af sted til Sølund Festival, en anden gruppe har været på tur til Odense, begge steder med overnatninger. De har også været på ferie sammen f.eks. i Spanien og Tyrkiet. Forstander mener, at beboerne skal trænes i at være sammen, og hun oplever, at nogle beboere mødes på tværs af matriklerne for at tage på loppemarked eller i klubben. For at beboerne kan inkluderes i samfundet opfordres de til at bruge aktiviteter i SUKA (aftenskolen) eller i KIFU (Københavns Idræt Union), hvilket de også gør. Bl.a. er der beboere som går til zumba, badminton, bowling eller IT. Beboerne kan i situationer opleves at hakke på hinanden og være ret barske indbyrdes. Personalet er opmærksomt på omgangstonen og lægger vægt på at tale pænt, men det opleves, at beboerne kopierer irettesættelser, som medarbejderne tidligere har været nødsaget til at bruge i situationer overfor en beboer. Medarbejderne forsøger at mægle eller støtte beboeren til at kunne sige fra. Beboerne kan være grænseoverskridende overfor hinanden. I sådanne situationer søger beboerne selv hjælp hos personalet. Personalet oplever ikke problemer ift. beboernes seksualitet. Der er flere beboere, som har kærester, og de besøger hinanden og har mulighed for at sove sammen. Der er pt. ikke interne kæresteforhold, men det er oplevet tidligere og beskrives ikke som et problem. Nogle beboere søger kontakt via nettet f.eks. på dating.dk og kan i situationer spørge en medarbejder om hjælp. Beboerne kan opfordres til at gå ud, f.eks. i klubben og møde partnere der i stedet for at søge prinsessen via nettet, da det ofte ikke bliver de bedste match. Indimellem opleves omgangstonen som mandehørm, lidt lummer. Der opleves ikke problemer med alkohol. Alkohol indtages kun ved festlige lejligheder f.eks. jule- og påskefrokost. Der er ikke nedskrevne regler i forhold til alkohol. Medarbejderne har i situationer sat grænser, f.eks. da en beboer inviterede til impulsiv fest for beboere udenfor Pile Allé 33. Ved fødselsdage er det beboeren selv, som bestemmer, om der skal indtages alkohol. Side 12/21

Inddragelse af pårørende er meget individuelt. Nogle beboere besøger pårørende ved særlige anledninger, andre skal opfordres til at sende en mail. En beboer besøger forældrene fast hver uge. Medarbejderne har ikke daglig kontakt med pårørende, men det forsøges at etablere et samarbejde. De inddrages, såfremt beboeren har et ønske om det, og nogle vil gerne have en pårørende med til møder, f.eks. fordi de varetager beboerens økonomi. Ofte er de pårørende inddraget, når beboeren flytter ind. Det er indtrykket, at medarbejderne forsøger at motivere beboerne til at deltage i aktiviteter i deres fritid, f.eks. sport eller at tage på udflugter. Det er også vores indtryk, at botilbuddet accepterer og støtter, at aktiviteter kan ske i mindre grupper ud fra beboernes interesser. Det er indtrykket, at medarbejderne er opmærksomme på beboernes indbyrdes relation og kan støtte beboerne, når omgangstonen bliver for hård eller grænseoverskridende, og vi får indtryk af, at medarbejderne er bevidste om egen omgangstone. Bemærkning: I sammenhæng med styrkelsen af den faglige dialog via fælles faglige dialoger og kurser mellem fagfolkene i de to botilbud, vil vi opfordre til, at botilbuddene også går i gang med en skriftliggørelse af deres generelle tilgange og pædagogik med udgangspunkt i botilbuddets målsætninger. Praktisk støtte 10 Beskrivelse: Der kommer et rengøringsselskab og gør rent hos beboerne hver 14. dag. Beboernes behov for hjælp er individuelt. Medarbejderne hjælper f.eks. med at sortere og vaske tøj, skifte sengetøj samt læse breve på hjemmedagene. I forbindelse med den hjælp, der ydes, støttes beboeren til selv at gøre så meget som muligt, f.eks. selv at lægge sengetøj på hovedpuden, inden medarbejderen hjælper med dynebetrækket. Nogle beboere kan presses lidt, andre kan ikke, det er meget individuelt. Medarbejderne oplever rengøringsstandarderne meget forskellige fra beboer til beboer. Det forsøges at opfylde individuelle behov, f.eks. kan der være en beboer, som ikke vil have tørret hylderne af, hvilket kan være ok, og en anden har aftale om, at rengøringen drejer sig om, at beboeren rydder gulvet, så det kan gøres rent. Beboerne er selv i stand til at færdes i trafikken. Nogle beboere får hjælp til deres økonomi, f.eks. hvis der skal skrives et bilag, så de selv kan gå i banken og hæve penge. Det er ofte kontaktpersonerne, der støtter i økonomien, men i nogle tilfælde er det en pårørende eller værge, som står for det. Nogle beboere får hjælp til indkøb og ledsages til f.eks. læge, speciallæge, tandlæge Side 13/21

osv. Det er indtrykket, at medarbejderne forsøger at støtte beboerne til at blive så selvhjulpne som muligt. For nogle beboere drejer det sig om små ting, de kan gøre selv, men vi oplever, at personalet anser det for betydningsfuldt at fastholde og udvikle beboerens funktionsniveau. Ingen. Personlig pleje og sundhed 11 Beskrivelse: Den overordnede kostpolitik anbefaler beboerne sund mad, men personalet kan ikke kontrollere det, beboerne spiser på værelserne. Medarbejderne hjælper beboerne med at lave kostplaner hver 14. dag. Inspirationen til kostplanen hentes fra botilbuddets egne mapper og kogebøger, hvor opskrifterne kan være hentet fra Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. Der har i enkelte tilfælde været inddraget en diætist til kostplanerne, bl.a. i forbindelse med en beboer med diabetes. Beboerne opfordres til at dyrke motion og nogle er som tidligere nævnt aktive i f.eks. KIFU (Københavns Idræt Union), hvor de dyrker badminton, zumba, bowling etc. Personalet opfordrer beboerne til at dyrke motion i botilbuddets eget motionsrum, evt. sammen med en medarbejder. Beboerne kommer regelmæssigt til tandpleje (½ årligt). Ligeledes går nogle til andre former for kontrol hos egen læge og tandlæge. Et par beboere har specialtandpleje. Nogle har brug for ledsager til dette og får det. I situationer, hvor en beboer ikke er enig med personalet om behovet for personlig støtte f.eks. til tandbørstning, vurderer personalet, hvilken tilgang der skal anvendes. Der kan i nogle tilfælde være dage, hvor det er nødvendigt at springe tandbørstningen over for at undgå konflikt, evt. med magtanvendelse til følge. Andre dage kan beboeren være mere motiveret for at modtage hjælp. Beboerne forsøges motiveret og overtalt til at samarbejde om at få børstet tænder, her opleves humor som en god tilgang. Der gives udtryk for, at det må være en fagspecialist, (læge, tandlæge el.lign.), der skal vurdere, om det er sundhedsskadeligt, hvis en beboer f.eks. ikke får børstet tænder, hvilket også gør det nemmere at motivere beboeren. Beboerne må ryge på deres værelser med døren lukket. Enkelte beboere bliver i sær- Side 14/21

lige tilfælde ledsaget, når de skal hente cigaretter, f.eks. hvis de er gangbesværede, og fortovet er glat, eller der er sne. Medarbejderne er opmærksomme på beboernes sundhed. Der motiveres til sund kost, bl.a. via udarbejdelsen af kostplanerne. Vi vurderer, at der i høj grad tages hensyn til individuelle behov og særheder, f.eks. i forbindelse med behovet for rengøring og personlig hygiejne, men det er også vores indtryk, at der er opmærksomhed på, at det ikke udvikler sig til fare for beboernes sundhed. Det er ligeledes vores vurdering, at medarbejderne opfordrer beboerne til motion. Ingen. Magtanvendelse og konflikthåndtering 12 Beskrivelse: Der har ikke været tilfælde af magtanvendelser i 2012. Det oplyses, at medarbejderne kender regler og procedure for magtanvendelse. Magtanvendelse er ikke et tema, der arbejdes med, idet det ikke opleves som et problem. En beboer kan hidse sig op, og her opfordres beboeren til at gå på sit værelse, fordi det ikke i situationen virker konfliktnedtrappende at tale med beboeren. Dette opleves at have god effekt. I en situation i 2013 slog en beboer en anden beboer på armen, men det førte ikke til konflikt og magtanvendelse, men det blev indberettet til kommunen. De aktuelle beboere er ikke selvskadende. Der er retningslinjer for, hvordan der skal handles i forbindelse med vold imod personale. I forbindelse med konflikter beboerne imellem eller imellem beboer og medarbejder, findes der afkrydsningsskemaer, hvorpå der indberettes, og som sendes til kommunen Vi vil gerne anerkende, at botilbuddet ikke har magtanvendelser, ligesom vi gerne vil anerkende, at medarbejderne som nævnt trækker sig i forbindelse med konkrete beboeres vrede/aggression. Side 15/21

Bemærkning: Det kunne være en idé, at der arbejdes med konflikthåndtering og magtanvendelse, på et fælles personalemøde, således at medarbejderne er forberedte, hvis der skulle opstå tilspidsede uforudsete situationer. Beboernes selvstændighed og inddragelse 13 Beskrivelse: Der afholdes beboermøde hvert kvartal. Det er hændt, at beboermødet er blevet aflyst, da der ikke var punkter på dagsordenen. Der er en seddel med dagsordenspunkter. Personalet hjælper beboerne, med at skrive punkter på, hvis de beder om hjælp til det. Der er ikke et beboerråd på Pile Allé. Beboerne lever fortrinsvis af deres pension. Beboerne betaler ikke til servicepakke. De betaler kostpenge 1200,00 kr., til en fælles konto om måneden. Det er individuelt, om beboerne selv styrer deres økonomi, får pårørende eller får medarbejdere til at hjælpe med det. Det er også individuelt, hvad den fælles konto betaler i forhold til, om beboeren får udbetalt mange lommepenge eller ej. F.eks. betaler de, som får mange lommepenge, selv biografbilletter o. lign. Regnskab vedr. beboernes økonomi tjekkes af forstanderen. Der laves en overordnet økonomiaftale med hver beboer. Botilbuddet forsøger at få så meget som muligt til at køre via PBS / banken, men ellers er det medarbejderen (i enkelte tilfælde værge eller pårørende), som hjælper beboerne med at styre deres økonomi. Der afholdes beboermøder for alle beboere hvert kvartal, hvilket synes at være forholdsvis sjældent. Vi vurderer, at der kunne arbejdes mere for at opnå en højere grad af inddragelse og på den måde også medvirke til en styrkelse af beboernes selvstændighedsudvikling En beboer udtaler i interview i tilsynet (se senere i rapporten), at han ønsker mere indflydelse, f.eks. via et beboerråd. Anbefaling: Vi vil anbefale til, at det undersøges, om der er et ønske hos beboerne om oprettelse af et beboerråd. Desuden foreslår vi, at der afholdes beboermøder hyppigere end en gang i kvartalet. Side 16/21

Interviews og observationer Information om interviews og observationer I forbindelse med tilsynet har det været et mål at inddrage beboerne og de pårørende via et interview. Der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, er interviews erstattet af en kort observation. Alle interviews og observationer er gennemført af CAFA. CAFA har anvendt en interviewguide med de fokusområder, der fremgår i beskrivelsen nedenfor. Forstander på det enkelte botilbud har udvalgt beboere og pårørende til interviews og har tilrettelagt disse. Et referat af interviews kan læses nedenfor i sin helhed, men udsagn fra interviewene kan også være inddraget i beskrivelsen i punkterne ovenfor. Der kan være foretaget sløring af køn/alder og lignende i det konkrete referat mhp. at bevare anonymitet. Interview - Beboere 14 Informationer om de beboere, der er interviewet (køn, alder, afdeling mv.): Vi talte med 2 beboere i halvtredserne. Begge var spændte og havde glædet sig til at tale med os. Omstændigheder i forbindelse med interview: Vi sad uforstyrret i et mødelokale. Referat: At bo på botilbuddet Begge gav udtryk for at være meget glade for at bo på Pile Allé. Den ene beboer fortalte, at han tidligere har boet alene, og at han er meget glad for den hjælp, han kan få nu. Han er blevet syg, og nu får al den hjælp, han har brug for. Den anden fortalte, at han har boet et andet sted og tit besøger det gamle sted. Den flotte udsigt fra lejlighederne fremhæves. Der bor kun mænd på institutionen, og den ene beboer kunne godt tænke sig, at der også boede nogle piger. Den anden kunne godt tænke sig at få lov til at hænge nogle blomsterkasser op; han mener, det er kommunen, som har bestemt det. Beboeren vil også gerne have varmen i sit gulv på badeværelset repareret, da gulvet er meget koldt. Begge synes, de får dejlig mad. De er selv med til at bestemme, hvad der spises. Den ene har en fast maddag, den anden har ikke, har ikke lyst til at lave mad. Medarbej- Side 17/21

derne hjælper med madlavningen. De spiser som regel etagevis, men nogle gange spiser de sammen. Selvstændighed og individuel behandling Begge synes, at de selv bestemmer mange ting, men de skal rette sig efter, hvad medarbejderne siger, og der er også nogle regler. Vi skal skrue ned for musikken kl. 22, og vi må ikke mobbe hinanden, udtaler den ene beboer. Den ene beboer har lige fået stjålet en helt ny fladskærm, som stod indenfor døren, så nu er der en regel om, at man ikke må lukke nogen ind via dørtelefonen, med mindre personen fortæller, hvem vedkommende skal besøge. Man må ryge i sin lejlighed og i gården. De fortæller, at de selv bestemmer, hvornår de går i seng. Begge synes, at reglerne er ok. Den ene beboer styrer selv sin økonomi, den anden får hjælp af sin bror, som er hans værge. Han oplyser, at han betaler 1200,-kr om måneden for mad. Den anden prøver selv, men skal have hjælp lidt endnu, får hjælp af personalet. Nogle gange blander personalet sig i, hvad man bruger sine penge til. Pædagogisk plan, støtte, respekt Den ene beboer fortæller, at han har en handleplan, han kender den, men bruger den ikke. Den anden kan ikke huske, om han har en handleplan. Beboerne giver udtryk for, at de synes, at de får den støtte og hjælp, de har brug for. Hvis medarbejderne ikke lige har tid, så kommer de senere. Man kan blandt andet få hjælp til at læse sin post, tjekke køleskabet, så gammel mad fjernes, hjælp til rengøring og til at gå en tur i Søndermarken. Den ene beboer fortæller, at medarbejderne ikke må komme ind i hans lejlighed, det bestemmer han selv. Begge giver udtryk for, at de føler sig fint behandlet, de synes, de har det godt sammen med de andre beboere: vi driller hinanden lidt, men vi taler pænt til hinanden, udtales det. Den ene beboer fortæller, at der er en anden beboer, som bliver meget gal, når han ikke får sin vilje, så snakker han meget højt i lejligheden, og det kan beboeren høre. Først blev han forskrækket over det, men nu har han vænnet sig til det. Inklusion og kontakt med familie, netværk mv. Den ene beboer er holdt op med at arbejde, den anden arbejder på et beskyttet værksted. Alle har en hjemmedag en gang om ugen. Beboeren, der er hjemme, tilrettelægger selv sin dag, går ofte i Zoo eller Tivoli, som han har årskort til. Nogle gange er han på tur med en medarbejder, andre gange alene. Den ene beboer går på aftenskole en gang om ugen (EDB); den anden har gået, men gør det ikke mere. De kender en, der går til ridning. De går i klub om torsdagen. Den ene af beboerne fortæller, at han i dag skal til 50 års fødselsdag hos en anden beboer, som holder fest. De er 3 beboere, som skal med. De bliver hentet af beboerens søster, og så tager de en taxa hjem. Side 18/21

De fortæller, at de engang imellem tager på fælles ture. Nogle har været i Odense, hvor de var i Zoo og på museum, og nogle har været på Sølund Festival. Kun den ene af beboerne var med, den anden ville gerne have været med, men synes ikke, at han er blevet spurgt. Den ene beboer fortæller, at han gerne ville have besøg af nogen, men han har ingen familie. Den anden får besøg. Inddragelse Adspurgt, giver beboerne udtryk for, at de ikke bliver inddraget i forbindelse med ændringer, nyindkøb af møbler eller lignende, og de snakker ikke om det, når der skal ansættes nye medarbejdere. Alle bliver spurgt om deres ferieønsker. Nogle år har de været på ferie (Mallorca, Tyrkiet). I år skal de ikke af sted, da der ikke har været stor nok tilslutning. De skal med klubben til Mallorca til september. Den ene beboer skal til bryllup i Italien. Han følges med nogen, ellers havde han ikke kunnet komme af sted. Han glæder sig meget. De fortæller, at de har fået brandinstruktion ved brandmand. Den ene beboer ville meget gerne være med i et beboerråd, og de kunne begge to godt tænke sig, at beboerne var med til at bestemme noget mere. Den ene giver udtryk for, at han ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan få et tørrestativ i gården eller nogle blomsterkummer. Andet Da vi på rundvisningen havde set en massagebriks, spurgte vi, om de fik massage. Begge svarede, at det gjorde de ikke. De mente ikke, at motionsrummet bliver brugt ret meget, dog engang imellem af en af medarbejderne. Begge siger igen, at de er meget glade for at bo på botilbuddet; idet den ene var utryg, da han boede alene, og den anden supplerer med at sige, at han i hvert fald gerne vil blive boende. Interview - Pårørende 15 Informationer om de pårørende, der er interviewet: Der er talt med søster og værge til en beboer på ca. 50 år, som har boet på botilbuddet siden oprettelsen. Omstændigheder i forbindelse med interview: Interviewet er gennemført telefonisk. Referat: Side 19/21

At bo på botilbuddet Det er den pårørendes indtryk, at botilbuddet generelt fungerer godt, beboerne er glade og ser ud til at trives på stedet. Hendes egen pårørende har udviklet sig socialt, det virker som om, han føler sig mere ligestillet med de andre, end han gjorde tidligere, og han er blevet bedre til at snakke med de andre beboere. Han er generelt blevet lidt bedre fungerende. Han deltager i arrangementer ud af huset, f.eks. Tivoli, og han går i Torsdagsklubben. Den pårørende har en opfattelse af, at det fungerer godt mellem medarbejderne og beboerne. Den pårørende kunne have et ønske om, at medarbejderne var lidt mere kreative i forhold til at finde nye veje at nå beboeren / lære ham bedre at kende, så det kunne lykkes at få beboeren til at samarbejde om f.eks. at få vasket sit tøj. Det er den pårørendes indtryk, at der gives for let op ved at henholde sig til, at det er beboerens ret at nægte at modtage hjælp. Selvstændighed og individuel behandling Det er den pårørendes fornemmelse, at beboerne bliver spurgt. Der bliver ikke trukket noget ned over hovedet på dem, som de ikke har lyst til. Beboerne bliver spurgt om deres ønsker til ferier og rejser. Pårørende har en fornemmelse af, at medarbejderne er lydhøre overfor beboernes ønsker om ture eller andre aktiviteter. Botilbuddet har ikke så mange aktiviteter selv, men Torsdagsklubben, hvor mange af beboerne går, har en del arrangementer og ferieture. Den pårørende er værge for beboeren og styrer hans økonomi. Beboeren hæver selv lommepenge 2x ugentligt. Den pårørende har ikke kendskab til områder vedrørende eget liv, hvor beboeren ikke selv er inddraget i beslutninger. Det er pårørendes indtryk, at dialogen og omgangstonen mellem beboerne og personalet er god. Pædagogisk plan, støtte, respekt Den pårørende oplyser, at der ligger en pædagogisk plan for beboerens ophold. Hun har set planen, men det er primært moderen, som har været inddraget i indholdet, så hun kender ikke planen i detaljer, men hun ved, at der står som et af målene, at beboeren skal lære at vaske sit tøj og skifte til rent tøj. Begge dele er et problem for beboeren. Hun ved godt, at det er en kamp at få beboeren til det, fordi han ikke vil samarbejde om det; men nogle af medarbejderne kan godt få lov til at hjælpe, så de burde lære af hinanden, så der ikke kom til at gå så lang tid imellem, at beboeren fik vasket. Det er også et problem med barbering, så det sker oftest, når beboeren er hjemme på weekend (det er han ofte). Det er den pårørendes indtryk, at beboerne bliver behandlet godt. Personalet taler almindeligt til beboerne, ikke nedladende. Den pårørende har indtryk af, at beboere og personale fungerer godt sammen, og det virker, som om der er en god stemning. Side 20/21

Inklusion og kontakt med familie, netværk mv. Den pårørende oplyser, at hun kommer kort forbi beboeren 2-3 x ugentligt. Hun føler sig velkommen, bliver taget godt imod, og medarbejderne er gode at tale med, også forstanderen. Man kan bestille mad, som man så kan tage med op i beboerens lejlighed, men det gør hun sjældent. Det kan være lidt svært at få fat i medarbejderne telefonisk. Den pårørende oplever, at beboerne er sammen på kryds og tværs i huset og er ikke kun sammen med dem på samme etage. Inddragelse Den pårørende oplyser, at hun mener, der holdes spiseplansmøde 1 x ugentligt, og hun mener også, at der holdes møder om ferieønsker/planer, men har i øvrigt svært ved at udtale sig om det mere konkret. Den pårørende mener, at beboerne inddrages der, hvor de kan, at beboerne bliver spurgt om deres meninger, men det er personalet, som beslutter. Andet Afslutningsvis ønsker den pårørende at fortælle, at hun kan lide botilbuddet, og at det er rart at komme der. Hun vil igen give udtryk for, at hun kunne ønske sig en mere faglig tilgang til den enkelte beboer, - at medarbejderne lærte beboerne bedre at kende og den vej rundt ville kunne arbejde medfremadrettet med beboerens modstand, så beboeren kan få den støtte, der er behov for. Den pårørende nævnte også et eksempel på en konfliktsituation, hvor hun mente, at havde personalet kendt beboeren bedre, havde de kunnet håndtere situationen anderledes. Observation 16 Hvilke situationer er observeret, antallet af tilstedeværende beboere og personale mv: Der er ikke foretaget en observation på tilsynsbesøget, da det var muligt at interviewe beboere. Omstændigheder i forbindelse med observationen: Observationen: Side 21/21