Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus vil guide børn og unge i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. Målgruppen er børn og unge som ikke umiddelbart er parate til at starte i foreningslivet, og som igennem en længere periode har brug for støtte og vejledning til at blive inkluderet i foreningslivet. Disse børn og unge matches med en frivillig foreningsmentor, som er en ressourceperson, der hjælper målgruppens børn og unge med at blive inkluderet i foreningslivet. Målgruppen er primært børn fra udsatte boligområder, samt børn der er anbragt udenfor hjemmet, for eksempel på en døgninstitution eller hos en plejefamilie, hvor undersøgelser viser at foreningsdeltagelsen er lavere end landsgennemsnittet. Bilag: Idræt i udsatte boligområder: http://kum.dk/documents/publikationer/2012/idr%c3%86t%20i%20udsatte%20boligomr%c 3%85DER_PIXIBOG_low_web.pdf Foreningsmentoren arbejder med at tilføre barnet og familien/personalet på institutionen den nødvendige viden, således at barnet kan begå sig i foreningslivet. Mentoren støtter op om de voksne omkring barnet i forhold til de krav foreningen stiller, og guider barnet og de voksne til at blive selvhjulpen omkring foreningsforståelse, kammeratskab, kontingent, kørsel, forældremøder o. lign. Desuden støtter mentoren fra uge til uge barnet i at fortsætte med den selvvalgte aktivitet. Foreningsmentoren bliver således en ressource som både barn og forældre/institutionen kan læne sige op af på vejen mod inklusion i foreningslivet. I foreningen, som kan være alt fra musik og kreative aktiviteter til spejder eller idræt, bidrager mentoren til at både trænere, instruktører og frivillige får en forståelse for målgruppens udfordringer. Mentoren indsamler vigtige informationer fra foreningen og videregiver dem til familien/institutionen. Mentoren fungerer dermed som brobygger mellem familie/personalet på institutionen og forening og har til opgave at etablere et velfungerende samarbejde mellem alle parter. I et typisk mentorforløb møder mentoren barnet på bopælen/institutionen, og de tager sammen af sted til aktiviteten. Ved at følges til aktiviteten, bliver mentoren afgørende for at barnet får en stabil opstart i foreningen. Herved får barnet mulighed for at danne de sociale relationer og venskaber samt opnå den personlige udvikling, som er med til at øge chancerne for at barnet forbliver aktiv i foreningen. I mødet med familien/institutionen, opnår forældrene/personalet en større forståelse af foreningslivet og de positive effekter heraf, så de gradvist motiveres til at påtage sig de udfordringer og opgaver, der følger med at have et foreningsaktivt barn. Mentoren og barnet følger hinanden i 6-12 måneder alt efter barnets. Kontakten udfases gradvist i takt med at familien/institutionen selv overtager ansvaret for at gå til aktiviteten.
I foreningerne vil Foreningsmentorerne i Aarhus uddanne trænere og frivillige til at få en større forståelse for forskellighed. Det sker gennem afholdelse af kurser om pædagogiske værktøjer og temaer som anerkendelse, kommunikation, konfliktopløsning og idrættens sociale kapital. Kurserne ruster foreningerne til at rumme forskelighed, og giver dem metoder til at bevare deres medlemmer. Projektindhold og -aktiviteter Kerneaktiviteten for ForeningsMentorer i Aarhus bliver at guide børn og unge i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. Guidningen indebærer besøg hos de særligt udsatte børn og unges familier eller på den institution hvor de er anbragt og deltagelse i de foreningsaktiviteter, som de unge ønsker at gå til. Mentorforløbene varer mellem 6-12 måneder og målet er at styrke de unges inklusion i foreningslivet. Inklusionen hjælpes på vej igennem de personlige relationer der opbygges via mentorernes vedvarende ugentlige kontakt til børnene og de unge i perioden. Idéen er, mentoren skal medvirke til at skabe stabilitet i aktivitetsdeltagelsen, så børnene og de unge får de bedst mulige forudsætninger for at opnå inklusion i foreningen. Med mentorens støtte får barnet den nødvendige tid og opbakning til at opbygge sociale relationer til medlemmer og trænere, og til at lære foreningens spilleregler at kende. Mentorens tilstedeværelse skaber den tryghed som giver det særligt udsatte barn mulighed for at opnå personlig udvikling i aktiviteten og robusthed til at tackle modgang. De personlige relationer giver også mentoren mulighed for at arbejde hen imod at forældre, institution eller plejefamilie bliver parate til at støtte op om foreningsdeltagelsen, så de gradvist kan overtage mentorens rolle og sikre, at barnet forbliver aktivt i foreningen. En anden essentiel aktivitet for ForeningsMentorer i Aarhus er at hverve og uddanne frivillige mentorer, så de bliver i stand til at opnå den positive og afsmittende effekt på de unge og familierne/institutionerne/plejefamilie, som projektet ønsker. Grundlæggende er mentoruddannelsen fleksibel og indholdet tilpasses lokalt i samarbejde med foreninger, mentorer, mentees, institutioner og forældre. Noget af det uddannelsen skal indeholde, er at give mentorerne de rigtige redskaber til at etablere de nødvendige relationer til mentee og de voksne omkring menteen. Derudover skal der arbejdes på at sikre, at børnene og de unge inkluderes i foreningen både via aktiviteten, og det sociale der foregår uden om. En tredje aktivitet som ForeningsMentorer i Aarhus skal etablere, er kompetenceudviklende kurser for trænere og ledere i de foreninger, som børnene guides ind i. Der skal udarbejdes samarbejdsaftaler og findes kontakt- og ressourcepersoner i foreningerne. Målet er at foreningens frivillige bliver rustet til at imødekomme de særligt udsatte børn og unges behov gennem pædagogiske værktøjer og et rummeligt værdisæt. Disse kurser vil ikke kun komme projektets børn og unge til gode, men i høj grad også de børn og unge som i forvejen er i foreningen. Indholdet på kurserne er inspireret af DGI Midtjyllands projekt "Idrætsforening for alle" og Viborg Kommunes "IdrætsZen", og bygger således videre på tidligere projekters gode erfaringer.
Organisering: De involverede parter i projektet er: - Sport & Fritid, Aarhus Kommune - Frivillignet - En del af Dansk Flygtningehjælp. Disse to parter driver sammen ForeningsGuiderne, som guider udsatte, foreningsparate børn og unge ind i foreningslivet. Disse organisationer skal også drive ForeningsMentorerne. Organisatorisk er ForeningsMentorerne placeret ligeligt i et partnerskab mellem Sport & Fritid og Frivillignet. Aarhus Kommune er ansvarlig for projektlederen og sikre opbakning til ForeningsMentor blandt de øvrige samarbejdspartnere. Samt at koordinere indsatsen ift. ForeningsGuiderne. Frivillignet er ansvarlig for at bistå med hjælp til uddannelse af mentorer, som sætter dem i stand til at udføre det frivillige arbejde. Endvidere bidrager Frivillignet med sparring omkring frivilligpleje og efteruddannelse. Ud over de nævnte parter indgår også Børnehjælpsdagen, den boligsociale indsats samt skoler og foreninger i lokalområderne. ForeningsMentorerne i Aarhus har etableret et stærkt samarbejde med ForeningsGuiderne og Børnehjælpsdagen, som med deres netværk og kontakt til børn og unge skal hjælpe med at henvise børn og unge i særligt udsatte positioner til ForeningsMentorerne. Børnehjælpsdagen arbejder i forvejen for at skabe mere fysisk aktivitet og sundhed for anbragte børn i projektet "Anbragte børn i bevægelse". Børnehjælpsdagen bringer gode erfaringer og et solidt netværk med ind i samarbejdet med ForeningsMentorerne. Herudover har ForeningsMentorerne via ForeningsGuiderne etableret et tæt samarbejde med kontaktlærere og ledere på de lokale skoler i Gellerup, Bispehaven og Viby Syd. Det er bl.a. igennem kontaktlærerne, at kontakten til de udsatte børn og unge skal ske. Kontaktlærerne kan med deres pædagogiske indsigt og kendskab til børn og unge på skolerne være med til at gøre opmærksom på de særligt udsatte børn og unge. Den boligsociale indsats skal indgå i samarbejdet med ForeningsMentorerne og bistå med rådgivning og vejledning i forhold til håndteringen af de involverede børn og unge. Foreningerne i lokalområderne bidrager med deres normale aktiviteter, som projektets børn og unge interesserer sig for. Projektlederen for ForeningsMentorerne har følgende ansvarsområder: - Hverve frivillige mentorer - Sammensætte og undervise på mentoruddannelsen - Stå for frivilligmøder, frivilligpleje og sparring med mentorerne - Identificere børn og unge fra ForeningsMentorernes målgruppe - Påbegynde mentorforløb og matche mentor og mentee - Etablere samarbejde med lokale foreninger - Undervise på foreningskurser
- Vedligeholde hjemmeside og database - Projektstyring og løbende evaluering af mentorforløb - Ekstern kommunikation og netværksaktiviteter - Sikre synlighed af Trygfonden - Vedligeholde samarbejdsrelationer - Arrangere midtvejs- og slutkonferencer - Udforme evalueringer af projektet Projektlederen bliver placeret hos Sport & Fritid, og bliver en del af et team bestående af to Foreningskonsulenter. Foreningskonsulenterne arbejder tæt på foreningslivet i de udsatte boligområder, samt med de øvrige magistrater i Aarhus Kommune med det formål at give flere børn og unge en aktiv fritid. Her er en af indsatserne ForeningsGuiderne, som er et samarbejde med lokale skoler og den boligsociale indsats i områderne Søndervang, Bispehaven og Gellerup. Formålet er at guide foreningsparate børn og unge ind i foreningslivet. ForeningsMentorerne forventes derfor at arbejde tæt sammen med ForeningsGuiderne, således at mentorerne tager sig af de børn, som ikke er foreningsparate, og falder uden for ForeningsGuidernes målgruppe. På foreningssiden arbejder konsulenterne med organisationsudvikling med henblik på at sikre foreningernes fortsatte eksistens og udvikling. Succeskriterier: Det forventes, at der i en periode på to år gennemføres 40 mentorforløb med børn og unge i særligt udsatte positioner. De 40 børn guides ind i foreningslivet, hvor mentorerne hjælper børnenes inklusion på vej. Af de 40 mentorforløb forventes det, at 30 børn og unge bliver inkluderet og fortsætter i foreningslivet. Fastholdelsesprocenten på 75% er fastsat ud fra erfaringer, som ForeningsGuiderne i København har opnået med en mentorordning. Selv om op imod 25 procent af de deltagende børn og unge falder fra projektet, er det målet, at disse børn og unge er blevet mere foreningsparate, på trods af at de ikke længere er foreningsaktive. Det forventes yderligere, at der i projektperioden uddannes 20 frivillige mentorer, og at halvdelen af disse bidrager med mere end et mentorforløb. I relation til foreningerne forventes det, at der etableres et tæt samarbejde med fem foreninger i Aarhus Kommune. Samarbejdet omhandler fastholdelse af børn og unge fra projektet generelt, og hensigten er, at samarbejdsforeningerne får nogle pædagogiske værktøjer til at imødekomme børn og unge i udsatte positioner. Foreningerne gennemgår et kursusforløb med pædagogiske værktøjer og temaer i relation til anerkendelse, kommunikation, konfliktopløsning og social kapital i idrætten. Målet er, at der sammenlagt deltager minimum fem personer fra hver forening på hvert kursus, og at deltagerne efter kurserne føler sig bedre i stand til at rumme og håndtere foreningens børn og unge. Herudover forventes det, at forældrene/plejefamilierne og institutionerne til de guidede børn også lærer mere om foreningslivets positive virkninger, dels igennem iagttagelsen af deres børn, men også gennem kontakten til de frivillige mentorer og mødet med foreningen.
Fastholdelse af effekten: ForeningsMentorernes arbejde vil komme til udtryk i form af de langvarige effekter, som mentorforløbene har på de guidede børn og unge. De børn og unge som har lært foreningernes spilleregler, vil kunne begå sig i foreningen, skabe venskaber, nye relationer og opnå personlig udvikling. I sidste ende vil disse parametre skabe forudsætningerne for at blive inkluderet i foreningslivet og videre i samfundet. Dette vil betyde en forøget trivsel i form af bedre selvværd og samhørighed med andre. Foreningsdeltagelsen giver et aktivt medborgerskab, som virker forebyggende i et kriminalpræventivt øjemed. Med de tillærte kompetencer og en ny forståelse af foreningslivet vil de guidede børn og unge kunne skifte forening og aktivitet efter mentorforløbet i tilfælde af, at de får nye interesser. De børn og unge, som ikke fastholdes hele vejen igennem projektet vil alligevel har fået en bedre forståelse for foreningslivet. Mentorforløbene vil også have en afsmittende effekt på søskende eller øvrige anbragte børn til de guidede børn og unge, idet mentorernes indsats delvist er rettet mod forældrene/institutionerne. Når de guidedes søskende/øvrige anbragte børn skal starte i en forening, vil forældrene/institutionerne være bedre informeret og rustet til at bakke børnene op i foreningsdeltagelsen. Forældrene/institutionen/plejefamilien vil, i takt med at de gradvist overtager ansvaret for foreningsdeltagelsen, også begynde at udvide deres sociale netværk gennem kontakten til foreningens trænere og de andre forældre. Et mentorforløb kan ligeledes have positiv effekt på de voksne omkring barnet idet de får udvidet deres forståelse af foreningslivets positive sider, og aktivt vælger at prioritere fritidsaktiviteter for deres børn. Derved når projektet reelt ud og påvirker flere, end de børn og unge som guides. For foreningen kan Foreningsmentorernes indsats betyde, at der bliver tilført flere voksne med ressourcer og lyst til at bidrage til foreningens formål, og støtte op omkring barnets deltagelse i foreningslivet. Endvidere giver foreningskurserne både pædagogiske redskaber og større rummelighed for de frivillige. Efter projektperioden vil denne viden bæres videre i foreningen, således at foreningens fremtidige medlemmer også vil opnå en positiv indvirkning af indsatsen. Mentorforløbene skaber således viden og kompetencer, som gælder resten af livet for de guidede, deres familier, institutionerne, plejefamilierne og foreningen. De børn og unge som bliver inkluderet via ForeningsMentorernes indsats, vil senere i livet kunne bruge deres erfaringer fra foreningslivet og give det videre til deres egne børn og deres egne familier. Derved er Trygfonden med til at skabe grobund for at videreføre et sundt og inspirerende foreningsliv for nogle særligt udsatte målgrupper. Hvordan måles effekten i projektet?: ForeningsMentorernes database er et vigtigt redskab i forhold til at måle effekten af projektet. Her registreres de børn og unge, som har brug for en mentor. I databasen er der en dagbogsfunktion for hvert enkelt barn, som kan tilgås af den frivillige mentor og projektlederen. Dagbogen er med til at beskrive mentorforløbet og der kan løbende berettes om status på inklusionen blandt andet ved at notere succeser, udfordringer og læringsmål. Dagbogen bliver således et værktøj til at beskrive og evaluere forløbene kvalitativt, mens databasen måler projektet kvantitativt. Herudover er der mulighed for at få overblik over, hvor mange mentorforløb der er i gang og hvor mange, der er afsluttet, herunder også hvor mange børn og unge der er blevet inkluderet i foreningslivet.
For at belyse de kvalitative effekter endnu mere udførligt, kan der foretages interviews med henholdsvis børnenes, institutionernes, plejefamiliernes og deres forældres forståelse af, hvad det vil sige at være aktiv i foreningslivet samt de oplevede effekter heraf. Sådanne interviews vil kunne give en mere dybdegående afklaring af hvilken effekt og betydning foreningerne, ForeningsMentorerne og Trygfondens indsats har haft for familiernes inklusion i foreningslivet. Endvidere vil det synliggøre hvad inklusionen i foreningerne har betydet for børnene og de unges liv Dokumentation: ForeningsMentorerne i Aarhus skal dokumentere sine resultater ved at udføre halvårlige statusrapporter. Under de halvårlige rapporter, kontaktes de særligt udsatte børn og unge, som fortæller, om de stadigvæk er aktive i foreningslivet, og om det går godt. På denne måde er der en opfølgning på de enkelte mentorforløb. Databasen er også væsentlig i forhold til midtvejs- og slutevalueringen, som giver en status på projektet. De to evalueringer forholder sig til de i projektet anførte mål og succeskriterier, og foreligger som tilgængelig dokumentation for ForeningsMentorerne i Aarhus' resultater. Formidling/videndeling: Budskabet om ForeningsMentorerne i Aarhus' og Trygfondens gode sag og projektresultater skal først og fremmest udbredes lokalt i Aarhus og Midtjylland. Dette skal bl.a. ske gennem omtale i de lokale medier og gennem personlig kontakt med skoler, foreninger og andre samarbejdspartnere. ForeningsMentorer i Aarhus vil desuden kunne findes på de sociale medier og ForeningsMentorernes hjemmeside. Videndelingen vil foregå via to konferencer, en midtvejs og en til slut. Her inviteres interne og eksterne samarbejdspartnere. ForeningsMentorerne vil også forpligte sig på at dele viden og erfaringer med lignende indsatser i landet. Eksempelvis skal videndelingen ske gennem deltagelse landsnetværket for guideindsatser, hvor projekter fra hele landet deler deres erfaringer med hinanden. Andre muligheder for videndeling kunne være mere specifikke mentornetværk, integrationsprojekter eller indsatser for anbragte børn. Synliggørelse af TrygFonden: Trygfonden vil være synlig i form af logo og benævnelse på de sociale medier, på ForeningsMentorernes hjemmeside, på slideshows, uddannelsesmateriale, i artikler og igennem omtale i pressen. Her vil projektlederen for ForeningsMentorerne have en afgørende rolle for at gøre opmærksom på Trygfondens rolle i projektet. Desuden vil ForeningsMentorer i Aarhus gerne tilbyde Trygfonden at deltage i de to planlagte konferencer, hvor både samarbejdspartnere, mentorer og børn og unge fra målgruppen vil blive inviteret. På konferencerne vil det derfor være muligt at møde nogle af de deltagende børn og mentorer, og
herigennem fortælle om Trygfondens motivation for at gå ind i projektet. Endelig vil de frivillige mentorer være iklædt tøj med logo på de involverede parter, herunder TrygFonden. Tidsplan: Se eventuelt Tidslinien. Opstartsperiode (1.-3. måned): Etablering af hjemmeside og database. Etablering af samarbejde med de vigtigste parter: kontaktlærere, projektledere for Børnehjælpsdagen og ForeningsGuiderne. Hvervekampagne for nye mentorer. Sammensætte uddannelsesindhold til mentoruddannelsen. Påbegynde første runde af uddannelsen. Matchning af de første mentorer og mentees omkring slutningen af perioden. Leveranceperiode (4.-23. måned): Løbende rekruttering og uddannelse af nye mentorer. Stort fokus på at opstarte nye mentorforløb. Etablering af samarbejde med foreninger og uddannelse af foreningernes frivillige. (9.-12. måned) Fokus på opsamling af de første erfaringer, som bliver afgørende for tilpasning af uddannelse og videre forløb. Afslutningsfase (23.-24. måned): Mentorforløb udfases og evaluering udføres.
Igangsættelse af mentorforløb. Tidslinje for ForeningsMentor 2014-16 Projektet starter. Ansættelse af projektkoordinator. Udformning af kampagnemateriale. Synliggørelse af projektet og rekruttering af børn: uddeling af kampagnemateriale og opsøgende arbejde blandt beboere, skoler og foreninger. Markedsføring og mentorforløb fortsætter. Sæsonstart for foreningerne. Rekruttering og uddannelse af nye mentorer Gentagelse af aktiviteter fra 2014: Rekruttering af nye mentorer, opdatering af kampagnemateriale, rekruttering af børn, opfølgning på samarbejdspartnere, matchning af børn og mentor. Slutevaluering inkl. indsamling af kvantitative og kvalitative data. Konference og formidling af projektet til interessenter og samarbejdspartnere. Februar 2014 Februar. - marts 2014 april 2014 april maj 2014 maj juni 2014 juli august 2014 aug. sept. 2014 januar 2015 jan. dec. 2015 januar 2016 Sommerferie Opdyrkning af lokale foreninger i områderne, etablering af samarbejde med aktører (boligforeninger, Børnehjælpsdagen, skoler, SFO og institutioner), samt rekruttering og uddannelse af mentorer. Kursus for foreningerne Midtvejskonference: præsentation af projektets resultater Milepæl: guidning af i alt 10-15 børn. Milepæl: rekrutteret og uddannelse af i alt 10 frivillige mentorer. Milepæl: 40 mentorforløb afsluttet og 20 frivillige mentorer. 8