Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 1997-2009 HELHEDSPLAN SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP



Relaterede dokumenter
Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april til 1. juni 2011 TILLÆG 18

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel på Bøgevej i Nr. Lyndelse

Bymiljø og detailhandel

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

K O M M U N E P L A N

Videbæk i februar 2000 J. Nr Revideret i juli Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan omfatter følgende ændringer af Kommuneplan :

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Tillæg nr. 44. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Adelvej, Højmark

HØJER KOMMUNE. Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget

KOMMUNEPLAN BIND 7. Kommuneplan Rammer for Høng planområde RAMMER

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981)

Lokalplan Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

4. Rammeområderne for Tune Bydel

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Udkast til standard rammebestemmelser

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

K O M M U N E P L A N

Lokalplan nr Anvendelse af stueetager i bymidten

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

04 Vonsild. Trafikstruktur

Tillæg nr. 53 til Herning Kommuneplan

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 003 for Måløv bymidte

10 Brændkjær - Dalby - Tved Højhusene Brændkjærgård Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

K O M M U N E P L A N

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Lokalplan nr for et område syd for Vråvejen, Ærøskøbing.

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 udvalgsværelse 3

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Forslag til tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

P-hus på Sortebrødre Plads

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

Tillæg nr. 8 til kommuneplan Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Forslag til Kommuneplan Redegørelse

Tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

K O M M U N E P L A N

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

3 Distrikt Højreby 46 DISTRIKT HØJREBY

for et område omkring kirken i Vindinge,

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Trafiksikkerhedsplan

Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

LOKALPLAN Bofællesskab og institution for autister

Bevaringsværdige bygninger

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

K O M M U N E P L A N. Tillæg for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

LOKALPLAN 100. For Jernbanevej i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Forslag til Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Transkript:

Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 1997-2009 HAVDRUP HELHEDSPLAN SOLRØD KOMMUNE

Indhold Indledning 3 Havdrup - overordnede mål 4 Redegørelse 5 Hidtidig planlægning 6 Eksisterende arealanvendelse 7 Byudvikling - bolig og erhverv 8 Boliger 9 Trafikplan for Havdrup 2005 10-14 Havdrup Bymidte i dag 15 Havdrup Bymidte - mål og intentioner 16 Havdrup Center - principper for ny lokalplan 17 Havdrup Center - detailhandel 18 Havdrup Center - rammer 19 Havdrup Helhedsplan er udarbejdet af Teknisk Administration, Solrød Kommune i samarbejde med Rambøll Nyvig A/S. Layout: Ingrid Thygesen, byplanarkitekt Fotos: Solrød Kommune Kort: Solrød Kommune Tryk: Svendborg Tryk Antal: 1.000 eksemplarer 2

INDLEDNING Planens forudsætninger Byrådet vedtog den 30. august 2004 at sende Forslag til Havdrup Helhedsplan i offentlig høring i efteråret 2004. Der blev afholdt et borgermøde i høringsperioden. Forud for Forslag til Havdrup Helhedsplan havde Byrådet vedtaget en Planstrategi for Solrød Kommune. I denne blev det fastlagt, at kommuneplanen skulle revideres inden for en række temaer enten i form af tillæg til den gældende kommuneplan eller i form af nye lokalplaner. I 2001 udarbejdede Solrød Kommunes administration et arbejdspapir, Planredegørelse for Havdrup. Denne redegørelse såvel som de forslag og ideer, der var indkommet under høringen af Planstrategien samt Havdrup Trafikplan 1989, dannede grundlag for Forslag til Havdrup Helhedsplan. I forlængelse af høringsperioden, som ikke gav en entydig afklaring af de trafikale forhold, men derimod frembragte yderligere forslag, har Byrådet valgt at lade eksterne specialister se på de trafikale problemstillinger. Dette arbejde har resulteret i konsulentrapporten Trafikplan for Havdrup 2005. Konklusionerne fra Trafikplan 2005 er indarbejdet i dette Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 1997-2009, Helhedsplan for Havdrup, som Byrådet har vedtaget i september 2005. Havdrup Helhedsplan er således udtryk for et resultat af en længere forudgående debat og fastlægger efter Byrådets vurdering gode rammer for Havdrups udvikling over de kommende 10-15 år. Byrådet September 2005 Forslag til Havdrup Helhedsplan indeholdt først og fremmest tre emner: Den fremtidige byudvikling i nye områder til erhverv og boliger Den fremtidige byudvikling i Havdrup Bymidte samt Den fremtidige udvikling af trafikstrukturen i Havdrup 3

HAVDRUP - OVERORDNEDE MÅL Havdrup er vokset frem omkring stationen på strækningen Roskilde - Køge og er den vestligste bydannelse i Solrød Kommune. Havdrup har med sine 4.000 indbyggere en størrelse, der giver et godt grundlag for mange forskellige bymæssige funktioner. Havdrups boligbebyggelse er præget af, at den overvejende del er åben-lav bebyggelse, som fortrinsvis er placeret øst for jernbanen. I bykernen omkring jernbanestationen og langs Hovedgaden findes den ældre bebyggelse. Her er større tæthed og enkelte etagehuse. Det overordnede mål for Havdrup er at fastholde et velfungerende bysamfund af overskuelig størrelse, der er afgrænset til alle sider af det åbne land. Det er hensigten, at Havdrup Helhedsplan skal danne grundlag for udarbejdelse af mere specifikke lokalplaner. 4

REDEGØRELSE Befolkning Boliger Erhvervsstruktur Befolkningen i Havdrup udgør i dag ca. en femtedel af Solrød Kommunes godt 20.000 indbyggere. I foråret 2005 har Byrådet besluttet, at byvækstområderne i Havdrup Vest skal udbygges over en periode på 8 år med start i 2007 (se side 9). Den forventede befolkningsudvikling for de næste 10-12 år ser med denne udbygningstakt ud som vist på grafen på denne side. Indtil 2007 forventes kun mindre forandringer i alle aldersgrupper bortset fra gruppen over 65 år. For aldersgruppen over 65 forventes en jævn, kraftig stigning hen over hele perioden - fra godt 400 til mellem 850-900 personer i 2016-18. Fra 2007 begynder den øgede udbygning at påvirke de øvrige aldersgrupper, så de 0-5 årige og de 6-16 årige forventes at stige med ca. 25% frem til 2018, mens de 17-64-årige forventes at stige med 15%. Solrød Kommune er karakteriseret ved økonomisk bæredygtighed. Aktiviteter og tilbud skal reguleres i forhold til det indtægtsgrundlag, der er til rådighed. Det betyder, at der de kommende år skal fokuseres på skole- og ældreområdet. Der er i Havdrup ca. 1.600 boliger fordelt på 60% parcelhuse, 34% tæt-lav/rækkehuse samt 6% etageboliger. Hovedparten af boliger bygget efter 1970 består af tæt-lav/rækkehuse. Vestermark og Havdrup Vest er områder beliggende i byzone og udlagt til boligformål. Disse områder rummer mulighed for en udbygning med yderligere ca. 500 tæt-lav boliger. De plan- og befolkningsmæssige konsekvenser af udbygningen af disse områder fremgår af boligafsnittet (se side 9). Udvikling fordelt på alder 210 190 170 150 130 110 90 2003 2004 2005 Befolkningsudvikling - Havdrup skoledistrikt 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Havdrups erhvervsbebyggelse består af en del ældre virksomheder, som ligger spredt i de ældre boligområder, samt i Havdrup Industriområde i den nordlige del af byen. Erhvervsområdet har et areal på ca. 40 ha og består af blandet håndværks- og lagervirksomheder samt mindre industriforetagender. Området er fuldt udbygget, dog med få udvidelsesmuligheder for de eksisterende virksomheder. Et område nord for Havdrup Skole er i kommuneplanen udlagt til erhvervsformål. Området, som kan rumme ca. 42.000 m 2 erhvervsareal, er stadig ubebygget og er ikke byggemodnet. 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 0-5 år 6-16 år 17-64 år 65-99 år 5

HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplan Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen fra regionens amtslige enheder med henblik på at udarbejde en samlet regionplan for hele Hovedstadsregionen. Siden vedtagelsen af Regionplan 2001 har HUR vedtaget en række regionplantillæg - herunder i maj 2004 et Regionplantillæg om Detailhandel. I foråret 2005 har Forslag til Regionplan for Hovedstadsregionen 2005 været fremlagt til offentlig høring. Planen forventes vedtaget endeligt af HUR i oktober 2005. Regionplanforslaget indebærer ikke væsentlige ændringer af det regionale plangrundlag, når det gælder Havdrup. Kommuneplan Byrådet har i begyndelsen af 2004 vedtaget Planstrategien for Solrød Kommune. Kommuneplanen fra 1997 med tillæg kan på mange punkter stadig anvendes som administrationsgrundlag. Byrådet har derfor besluttet ikke at revidere hele kommuneplanen, men koncentrere revisionsarbejdet om de forestående store planlægningsopgaver. Det drejer sig om: Havdrup Helhedsplan Jernvejsgården som nyt byudviklingsområde Det fremtidige administrationsgrundlag for landsbyerne Administrationsgrundlag og retningslinier for Strandvejen Detailhandel i Solrød Kommune Detailhandelstillægget, som er nødvendigt bl.a. for at kunne realisere planerne for Havdrup, forventes fremlagt som forslag i høring i vinteren 2005/2006. Derfor indeholder Helhedsplan for Havdrup reviderede kommuneplanrammer for Havdrup Center, som bl.a fastlægger den fremtidige udbygningsmulighed for detailhandel i Havdrup (se side 18-19). Lokalplaner Følgende lokalplaner er blevet udarbejdet for Havdrup-området i perioden siden vedtagelsen af Kommuneplan 1997-2009: Lokalplan 221.2, Bolig på matr. nr. 10-a, Ulvemose. Skovvænget. Overførelse af del af matr. nr. 10-a fra landzone til byzone med henblik på opførelse af 1 bolig. (1998) Lokalplan 202.3, Engløkke. Udstykning af 15 nye parceller. (2002) Lokalplan 220.1, Skovvænget. Bebyggelse af 20 almene boliger og 16 andelsboliger. (2002) Lokalplan 202.4, Bakkelund. Udstykning af 39 nye parceller i Havdrup. (2003) Lokalplan 218.3, Skolevej. Ca. 50 tæt-lav/etageboliger. (2005) 6

EKSISTERENDE AREALANVENDELSE Havdrup grænser op til Ramsø Kommune og er på alle sider omgivet af åbent land. Omkring stationen og Hovedgaden ligger centerområdet i Havdrup. Boligområderne ligger hovedsageligt øst for jernbanen. Skolen og idrætsanlægget ligger i den østlige del af byen, ud mod Gl. Havdrup. Havdrups erhvervsbebyggelse består af en små og mellemstore virksomheder, som ligger spredt i de ældre boligområder samt i Havdrup Industriområde i den nordlige del af byen. 7

BYUDVIKLING - BOLIGER OG ERHVERV Der er i perioden 1998-2003 bygget ca. 100 nye rækkehuse og ca. 30 parcelhuse i Havdrup - gennemsnitligt 26 boliger årligt. I Havdrup Vest og Vestermark er der mulighed for en boligudbygning med ca. 500 boliger. Dette vil kræve en forbindelsesvej mellem Havdrup Centervej og Tykmosevej. (se side 10-14) 8 Med vedtagelsen af Boligudbygningsplan 2005 har Byrådet besluttet, at området skal udbygges over en periode på 8 år, begyndende i 2007. De befolkningsmæssige konsekvenser heraf, som er præsenteret på side 5, uddybes på næste side. Områdernes kommuneplanrammer ændres ikke med denne plan. Området nord for Havdrup Skole er i Kommuneplan 1997-2009 udlagt til erhvervsformål. Det har været debatteret, om arealerne i stedet skulle udlægges til boligformål, men den offentlige debat viste, at det er væsentligt fortsat at have arealer til rådighed for erhvervsvirksomheder i Havdrup. Derfor ændres der ikke på bestemmelserne for området i denne plan.

Boliger Med den tidligere Boligudbygningsplan 2004, der fastsatte en udbygning af Havdrup Vest over en længere årrække, ville befolkningstallet samlet set stige med 108 indbyggere svarende til 3% over en periode på 12 år. I forbindelse med debatten om boligudbygningen i Havdrup, som følge af Forslag til Havdrup Helhedsplan, har Byrådet besluttet, at boligudbygningstakten skal være højere end hidtil forudsat. Det betyder, at der skal ske en udbygning af Havdrup Vest inden for en kortere periode - nærmere bestemt 8 år begyndende i 2007. Beslutningen sker på baggrund af, at Solrød Kommune på nuværende tidspunkt ikke har byggegrunde til salg, hvorfor Byrådet ønsker - i en periode, hvor der bygges relativt mange boliger i Hovedstadsregionen - at fremskynde udbygningen i Havdrup. BOLIGER Udbygningen skal ske på baggrund af en strukturplan for området, som fastlægger de overordnede strukturer, der skal sikres i udbygningen. Det drejer sig f.eks. om den trafikale struktur (både vej- og stibetjening), rekreative sammenhænge, grønne områder, boligsammensætning mv. Området skal i følge Boligudbygningsplan 2005 udbygges med ca. 400 tæt-lav boliger og 80 åben-lav boliger. I debatten om helhedsplanen har der været ønsker om, at der kom mange forskellige boligstørrelser og -typer ind i området. De befolkningsmæssige konsekvenser af udbygningen med 400 tæt-lav boliger og 80 åben-lav boliger er, jf. befolkningsprognosen side 5, beregnet til at udgøre en tilvækst på ca. 25% over perioden 2003-2018. Tilvæksten forventes helt overvejende at ske i befolkningsgruppen over 65 år, som forventes at få en tilvækst på over 100 %, mens der i de yngste aldersgrupper forventes en tilvækst på omkring 25% og i aldersgruppen mellem 17 og 64 en tilvækst på ca. 15%. Kildebo, Havdrup. 9

TRAFIKPLAN FOR HAVDRUP 2005 Havdrup Trafikplan blev vedtaget af Byrådet i 1989 som et supplement til kommuneplanen og har siden dannet grundlag for udbygninger og forbedringer af trafikanlæg i Havdrup. Forslag til Helhedsplan for Havdrup indeholdt et forslag til den videre prioritering af udbygningen af vejnettet, men den offentlige debat om planforslaget gjorde det klart, at Trafikplan 1989 måtte revurderes. I juni 2005 besluttede Byrådet, at dele af den udarbejdede konsulentrapport Trafikplan for Havdrup 2005 skulle indarbejdes i den endelige Helhedsplan for Havdrup. Formålet med Trafikplan 2005 er at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for alle trafikanter. Trafikplanen består af en trafiksaneringsplan og en stiruteplan. I trafiksaneringsplanen klassificeres vejene som trafikveje og lokalveje. I stiruteplanen udpeges sammenhængende stiruter bestående af stier i eget tracé, stier langs veje og stiruter ad lokalveje. I begge planer er det indtegnet, hvor der bør etableres forskellige fysiske foranstaltninger. For at realisere trafiksaneringsplanen og stiruteplanen er der efterfølgende udpeget en række virkemidler, som skal være med til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i Havdrup. Trafikale problemstillinger Som baggrund for planforslaget er de trafikale problemstillinger i Havdrup og virkemidlerne i Trafikplan 1989 vurderet. En del af de tidligere foreslåede løsninger viste sig at være ude af proportion med de problemstillinger, de skulle løse. De trafikale problemstillinger er vurderet ud fra de eksisterende planer samt en nummerskrivningsanalyse fra 2000, uheldsanalyse for perioden 1999-2003, skolevejsanalysen fra 2004 samt Støjhandlingsplan for Solrød Kommune. De mest klare problemstillinger i Havdrup er: Der køres med for høj hastighed på størstedelen af byens vejnet Skolevejene er delvis utrygge - især i skolens nærområde Der eksisterer en del vejkryds, som ikke er trafiksikre Der mangler en sikker krydsning af jernbanen for lette trafikanter Der sker i visse situationer opstuvning på Hovedgaden/Sallevvej i forbindelse med passage af tog Der sker særligt uheld på Sallevvej, hvorfor denne strækning især skal trafiksaneres Der er støjproblemer langs Hovedgaden/Sallevvej, hvor 96 boliger i første række i år 2012 vil være støjbelastet over 55 db Mod forventning viste analyserne, at der ikke er en særlig høj andel af gennemkørende trafik på Hovedgaden/Sallevvej. Det giver derfor ikke umiddelbart anledning til at gennemføre foranstaltninger for at opnå en ny fordeling af den nordsydgående trafik gennem Havdrup. Derved falder en del af de tidligere foreslåede omfartsvejsløsninger bort. Derimod kan Hovedgaden/Sallevvej med fordel hastighedsdæmpes med punktvise hastighedsdæmpende foranstaltninger. Trafiksaneringsplan I trafiksaneringsplanen arbejdes der med 2 begreber: Trafikveje, som er veje, der betjener den gennemkørende biltrafik, trafik mellem enkelte bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i byen. Lokaltrafikområder, som er områder med et sammenhængende net af veje, hvor der kun bør forekomme biltrafik med ærinde i det pågældende lokalområde. Fra hvert lokalområde er der vejadgang til mindst én af trafikvejene. 10

Trafiksaneringsplan fra Trafikplan for Havdrup 2005 11

Stiruteplan fra Trafikplan for Havdrup 2005 12

TRAFIKPLAN FOR HAVDRUP 2005 I trafiksaneringsplanen (side 11), er der udpeget følgende trafikveje: Nord-sydlig retning: Sallevvej-Hovedgaden, der foreslås udført som hastighedsdæmpet trafikvej Nylukkevej, som anbefales at bære den primære trafik gennem Havdrup og aflaste Sallevvej- Hovedgaden Øst-vestlig retning: Tykmosevej og den vestlige forlængelse heraf Skolevej, der foreslås udført som hastighedsdæmpet trafikvej Salbjergvejs forlængelse til Skolevej Skovvej, der foreslås udført som hastighedsdæmpet trafikvej fra Centervej til Hovedgaden. Lokaltrafikområderne mellem trafikvejene foreslås skiltet som 40 km/t områder med zonetavler. Stiruteplan Formålet med stiruteplanen er at udpege et sammenhængende stinet, der giver de lette trafikanter trafiksikre forbindelser mellem de vigtigste mål, herunder bymidte, skole, idrætsanlæg etc. På stiruteplanen er indtegnet sikre stikrydsninger og foreslået en ny underføring/bro til krydsning af jernbanen. Virkemidler I det følgende præsenteres de konkrete vejanlægsprojekter, der skal gennemføres over en årrække for at realisere Trafikplan 2005. Omfartsvej syd om Gl. Havdrup Samtidig med etablering af forlængelsen af Salbjergvej til Skolevej anbefales det at etablere en omfartsvej syd om Gl. Havdrup. Dette skal dels sikre Gl. Havdrup mod gennemkørende tung trafik og dels sikre en bedre tilslutning til Rute 6 - som vist på kortet neden for. Forslag A er den kortest mulige omfartsvejsstrækning syd om Gl. Havdrup til Rute 6. I alt en strækning på ca. 600 m. Forslag B er et alternativ, som forbedrer det nuværende vejtracé for Skolevej. Længde i alt ca. 1000 m. Det eksisterende kryds Skolevej/ Rute 6 lukkes af trafiksikkerhedsmæssige grunde. 13

TRAFIKPLAN FOR HAVDRUP 2005 Ny vej i Havdrup Vest I forbindelse med udbygningen af boligområdet i Havdrup Vest etableres en ny vej som en almindelig 2- sporet vej med stier. Vejen udføres som forlængelse af Centervej, der føres frem til Hovedgaden/Tykmosevej i syd. Det nye boligområde vil dermed få adgang til Solrød og Køgebugt Motorvejen via Tykmosevej og Rute 6 uden at belaste Havdrup bymidte. Ny vej nord om Havdrup Skole I forbindelse med udbygning af erhvervsområdet nord for Havdrup Skole etableres en ny vej. Vejen etableres som en forlængelse af Salbjergvej og føres frem til Skolevej. Ved tilslutningen til Skolevej etableres en 4-benet rundkørsel. Den ny vej vil betjene det nye område og sikre god adgang til Køgebugt Motorvejen via Rute 6. Med etablering af vejen begrænses trafikken ad Skolevej og forbi Havdrup Skole. Industrivænget lukkes Industrivænget lukkes for udkørsel til Sallevvej for at begrænse den tunge trafik på Sallevvej og ind i industriområdet i krydset Havdrupvej/Salbjergvej. Kanaliserede kryds: Afmærkning af svingbaner i eksisterende kryds Skovvej/Havdrup Centervej Hovedgaden /Tykmosevej Hævede flader / helleanlæg: Sallevvej/Ulvevej Sallevvej/Skolevej Nylukkevej/Humlevangen Skramsvej/Kildebrogårdsvej Sikre stikrydsninger / hævede flader: Nylukkevej v/ulvemosestien Nylukkevej v/ulvelundsvej Skolevej v/ulvemosestien / Vangstien Tykmosevej v/ørnesædevej Stitunnel under/stibro over jernbanen ud for stationen (se side 16) Sammenhængende stationsplads / torv (se side 17) Rundkørsler: Rundkørsel i krydset Havdrupvej/Salbjergvej/Sallevvej Minirundkørsel i krydset Nylukkevej/Skolevej Rundkørsel i krydset Hovedgaden/Tykmosevej/ny vej Rundkørsel i krydset Skolevej/ Ørnedevej/Salbjergvejs forlængelse Støjsvag belægning Der anbefales en ny støjsvag belægning på Hovedgaden mellem Tykmosevej og Skolevej, på Sallevvej mellem Skolevej og Salbjergvej samt på Skolevej mellem Hovedgaden og Ørnesædevej. Alle de nævnte tiltag under virkemidler kan ses på kortene side 11, 12 og 13. 14

HAVDRUP BYMIDTE I DAG Center/Stationsplads Området mellem Havdrup Center og Havdrup Station fremstår i dag som et åbent og ikke sammenhængende område med parkering, beplantning, kørebane og busholdepladser. Der findes i dag ikke en samlet plan for Havdrup Center og Stationsområdet. Området er allerede i Havdrup Trafikplan 1989 foreslået behandlet samlet, således at centret og stationsområdet kan bringes i sammenhæng. Der er derfor behov for en plan for hele området for på den måde at forene centeret og stationen og skabe et harmonisk og sammenhængende bymiljø. Et nyt bytorv i bymidten af Havdrup vil kunne forbedre bymiljøet generelt. En ny torvedannelse vil i det daglige kunne fungere som mødeog opholdssted for borgerne og kan med sin fysiske udstrækning og udformning forene området og give bymidten et byarkitektonisk løft. Bibliotek En placering af biblioteket i bymidten er i tråd med de anbefalinger, der er indeholdt i Planredegørelse for Havdrup, der i 2001 blev godkendt som et arbejdspapir for den fremtidige planlægning i Havdrup. Et bibliotek henvender sig til alle borgere og vil med en placering i bymidten være med til at koncentrere de udadvendte aktiviteter og styrke bymiljøet. Ligeledes vil en eventuel tilknyttet multisal og andre funktioner være optimalt placeret tæt på dagligvarehandlen og de offentlige transportmidler. Trafikale forhold Havdrup Trafikplan 1989 anbefalede, at Hovedgaden blev aflastet, og denne målsætning er efterfølgende udmøntet i en trafiksanering af Hovedgaden. I Trafikplan for Havdrup 2005 slås det fast, at den gennemkørende trafik på Hovedgaden udgør en relativt lav andel af trafikanterne. Langt den overvejende del har ærinde i området. Det vurderes derfor som den bedste løsning fortsat at arbejde på at dæmpe hastigheden ved ombygning af Hovedgaden - også i en situation, hvor der bygges flere bymæssige funktioner i Bymidten. Havdrup Stationsplads. 15

HAVDRUP BYMIDTE - MÅL OG INTENTIONER Ud fra den debat og planlægning, der nu har pågået siden udarbejdelsen af Planredegørelse for Havdrup i 2001, kan der opstilles følgende mål for den kommende lokalplanlægning og videreudvikling af Havdrup Bymidte: Der skal skabes bedre sammenhæng mellem Stationspladsen og Havdrup Center Der skal skabes mulighed for, at hastigheden på Hovedgaden dæmpes, uden at det giver problemer for bomanlægget ved jernbanekrydset Der skal skabes mere trafiksikre forhold for lette trafikanter, som skal krydse jernbanen - f.eks. ved etablering af en stikrydsning ved stationen Ovennævnte løsning skal udvikles i sammenhæng med stisystemet i Havdrup Der skal skabes mulighed for etablering af et bibliotek eller lignende publikumsorienterede funktioner inden for området De bymæssige funktioner skal koncentreres i og omkring center og station for at opnå størst mulig synergi-effekt mellem de forskellige publikumsorienterede funktioner Der skal identificeres muligheder for at etablere attraktive by- /opholdsrum i Havdrup Bymidte Planlægningen skal være med til at sikre et kvalitetsmæssigt løft af området og bebyggelsen over de kommende år I Forslag til Havdrup Helhedsplan blev der opstillet en række alternativer, som alle viste, hvordan ny bebyggelse og byrum kunne indpasses i Havdrup Center, og hvordan Stationspladsen kunne indrettes på en mere hensigtsmæssig måde. Forslagene viste også nye ideer til, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng på tværs af Hovedgaden. De viste forslag har alle været vurderet som en del af konsulentrapporten Trafikplan for Havdrup 2005. Vurderingerne gik dels på de trafikale forhold og mulighederne for at indrette Stationspladsen mere funktionelt, hvilket blandt andet indebærer en justering af busholdepladserne på området, dels en vurdering af effekten på de byrum og arkitektoniske sammenhænge, der allerede er i bymidten. Udviklingen af det endelige løsningsforslag vil ske som en del af den lokalplanlægning for Havdrup Center, der forventes gennemført i efteråret 2005. På kortene på næste side opsamles de interesseområder for bebyggelse og byrum, der er identificeret inden for området i Forslag til Havdrup Helhedsplan. Samtidig vises de principielle sammenhænge i området, som den kommende planlægning skal forholde sig til. En stitunnel under jernbanen kan oplagt placeres ved stationen, hvor stitunnelen i givet fald vil kunne skabe sammenhæng mellem centergaden og stinettet i den østlige del af byen. En sikker krydsning af banen bliver yderligere aktuel, når boligudbygningen i Havdrup Vest påbegyndes. Løsningen forudsætter en lukning af Lindevejs sydlige del og en ny indretning af Stationspladsen. En anden mulighed er at etablere en stibro over jernbanen samme sted. Begge alternativer indgår i den videre planlægning for området. 16

HAVDRUP CENTER - PRINCIPPER FOR NY LOKALPLAN På nedenstående kort vises de områder, der indgår i den videre lokalplanlægning som interesseområder for nye byrum og ny bebyggelse. Lokalplanlægningen skal endvidere forholde sig til centergaden, som er en fodgængerforbindelse. Jævnfør forslaget om placeringen af en stikrydsning ved stationen, kan centergaden med fordel tænkes ind som et strukturerende element i den videre udvikling af området. Endelig skal lokalplanlægningen forholde sig til rumdannelsen foran stationen og gaderummene. Skitsen til højre viser en mulig indretning af Stationspladsen, der giver mulighed for etablering af en stikrydsning over/under jernbanen. Indretningen tager udgangspunkt i det eksisterende busrutenet, men der etableres et nyt stoppested for busrute 210 i sydgående retning på Hovedgadens vestside. De øvrige stoppesteder inde på pladsen placeres parallelt med Hovedgaden, hvorved der bl.a. etableres adgangsforhold til stikrydsningen samt en evt. forbedret cykelparkering i området. Der er indtegnet en lille vendeplads. Hovedgaden tænkes etableret med fartdæmpende belægninger, og hovedganglinien fra centeret forlænges hen over hele stationspladsen. Fodgængerovergangen gøres derved mere synlig. Skitsen illustrerer nogle af de ideer, der er fremkommet. Samlet set viser skitsen, hvordan området kan indrettes, så forholdene for den bløde trafik opgraderes, og så hele området kommer til at hænge sammen som et samlet byrum. Dette er mere detaljeret beskrives i Havdrup Trafikplan 2005. 17

HAVDRUP CENTER - DETAILHANDEL Redegørelse De udbygningsmuligheder, en kommende lokalplan for Havdrup Center skal fastlægge, har nødvendiggjort et eftersyn af de rammer for lokalplanlægningen, der er fastlagt i Kommuneplan 1997-2009. Rammebestemmelserne åbner ikke mulighed for etablering af offentlige formål som bibliotek, tilhørende multisal mv., hvilket der nu ønskes mulighed for. Som beskrevet ønskes der ligeledes mulighed for en tættere udnyttelse af området end hidtil, hvorfor den samlede bebyggelsesmulighed inden for området øges fra 40 til 45%. Efter en ændring i planlovgivningen i 1997 (indførelse af detailhandelslovgivningen) kan der ikke vedtages rammebestemmelser for lokalplanlægningen for områder, hvor der må etableres detailhandel, uden at der redegøres særligt for udviklingen i detailhandlen i kommunen efter bestemmelserne i planlovens 11 stk. 8. Rammebestemmelserne for lokalplanlægningen skal desuden fastlægge det samlede maksimale areal til butiksformål (dagligvarehenholdsvis udvalgsvarebutikker) inden for området, samt fastlægge maksimale butiksstørrelser for de to typer butikker. Solrød Kommune har endnu ikke vedtaget en samlet detailhandelsplan efter de nye planlovsbestemmelser. Et forslag til detailhandelsplan forventes imidlertid fremsat i høring i vinteren 2005-2006. Som baggrund for denne plan har Solrød Kommune fået udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen viser for hele Havdrups vedkommende, at der i 2004 er 3.380 m 2 butiksareal til dagligvarebutikker og 1.468 m 2 til udvalgsvarer - i alt 4.848 m 2 butiksareal. Der er i 2004 5 dagligvarebutikker, 1 tekstilbutik og 6 butikker med andre udvalgsvarer. Omsætningen i Havdrups butikker er vurderet til ca. 118 mio. kr. i alt incl. moms (heraf 115 mio. til dagligvarer). I Havdrup Center (inden for rammeområde 207) er der samlet 4.070 m 2 detailhandelsareal. De eksisterende butikker har størrelser på op til 2.310 m 2 for dagligvarer og 492 m 2 for udvalgsvarer. Havdrup Center fungerer primært som dagligvarecenter for lokalområdet, og har kun lokal betydning. Prognoserne i analysen frem til 2016 viser da også, at det sandsynligvis fortsat vil være dagligvarer til nærområdet, der hovedsageligt handles i Havdrup. Analysen forudsiger, at der i 2016 stadig vil være 4.848 m 2 butiksareal i Havdrup - hvilket dækker over en mindre vækst i dagligvaregruppen og et tilsvarende fald indenfor udvalgsvarer. Havdrup er i regionplansammenhæng et mindre center uden regional betydning og tildeles i regionplantillægget om detailhandel dateret juli 2004 en samlet udviklingsramme på 3.000 m 2 til nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Regionplanen tillader generelt nye dagligvarebutikker på op til 3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m 2. I kommuneplansammenhæng indgår Havdrup som et lokalcenter. Reviderede rammebestemmelser for Havdrup Center fremgår af næste side. 18

Centerområde nr. 207 HAVDRUP CENTER - KOMMUNEPLANRAMMER For område nr. 207 (Havdrup Center) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke genegivende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) offentlige formål som f.eks. bibliotek med tilhørende multisal og lignende kulturelle formål samt sådanne former for boligbebyggelse, der med fordel kan placeres i et centerområde, b. at der ikke indrettes boliger i bebyggelsens stueetage, c. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 45, d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, e. at mindst 25% af området anvendes til samlede, fælles friarealer (gågade mv.), f. at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse undgås, g. at der maksimalt gives mulighed for nybyggeri og omdannelse til butiksformål på i alt 1.500 m 2, h. at der gives mulighed for dagligvarebutikker med en størrelse på maksimalt 3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker med en størrelse på maksimalt 500 m 2 inden for området. 19