Kvinder med stress - Kan vi nå det hele?

Kvinder med stress - Kan vi nå det hele? Et kvalitativt studie, om kvinders oplevelse af deres aktivitetsbalance http://polpix.sueddeutsche.com/polopoly_fs/1.2412921.1427706736!/httpimage/image.jpg_gen/derivatives/640x360/image.jpg

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Kvinder med stress Kan vi nå det hele? MODUL Navn 14 BACHELOROPGAVE Studienummer Enja Marie Wagenknecht 33112535 Farah Sanosi Rasmussen 33112533 Vinni Rahbek Hansen 33113122 Vejleder: Morten Givskud Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 1144 af 23.10.2014 Afleveringsdato 14. januar 2016 DENNE OPGAVE OMFATTER 55.711 TEGN INKL. MELLEMRUM 2

Women with stress - Can we keep up with everything?

Resumé Problembaggrund Ifølge World Health Organisation bliver stress en af de alvorligste sygdomsfremkaldende faktorer i 2020. Stressforeningen oplyser desuden, at der er 430.000 danskere, der har symptomer på stress hver dag. Problemet er stigende og har store omkostninger for samfundet og den enkelte samt dennes familie. Især kvinder føler sig stressede, idet de har fuldtidsarbejde og står med mest ansvar i hjemmet. På nuværende tidspunkt findes der ikke et kommunalt rehabiliteringstilbud målrettet borgere med stress. Problemstilling Hvordan oplever kvinder, der har været sygemeldt med stress og er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, deres aktivitetsbalance? Hvordan kunne ergoterapi have været anvendt i stressbehandlingen? Metode og materiale Projektet er baseret på kvalitativt forskningsdesign med en hermeneutisk tilgang. Empiri indsamles gennem tre semistrukturerede interviews. Informanterne er kvinder der har været sygemeldt med stress og er vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Data bearbejdes efter Kvale og Brinkmanns meningskondensering. Resultaterne analyseres ud fra Wilcock og Backmans forståelse af aktivitetsbalance, Stressmodellen og Den Canadiske Model for Aktivitetsudøvelse og Engagement. Resultat Informanterne oplever udfordringer i familielivet, i de sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter og arbejde. Kommunikation og forventningsafstemning har betydning for om aktiviteter bliver udført. Pga. en overvægt af pligtbetonede aktiviteter i familieliv og arbejde er det udfordrende at finde tid til de lystbetonede aktiviteter, som sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter.

Konklusion Balancen i hverdagsaktiviteterne er påvirket af spiritualiteten, som enten er medvirkende til at øge eller mindske motivationen i aktivitetsudførelsen. Omgivelserne har også betydning for balancen, hvilket mest kommer til udtryk i forhold til kommunikation og forventningsafstemning. Dette påvirker aktivitetsvalg og prioritering af disse i hverdagslivet. Der er desuden en overvægt af pligtbetonede aktiviteter på bekostning af de lystbetonede aktiviteter. Der bliver tillige anvendt uforholdsmæssigt meget tid på en bestemt type af aktiviteter i hverdagen. Perspektivering Når der skal sammensættes et kommunalt tilbud, bør ergoterapeuter være repræsenteret i et tværfaglig samarbejde. Det er væsentligt at kommunikere ud hvad ergoterapeuter har at bidrage med i et stressbehandlingsforløb, for at andre faggrupper får denne indsigt. Ergoterapeuten kan både observere og evaluere kvindernes betydningsfulde aktiviteter på arbejdspladsen og i hjemmet, hvilket vil afdække deres individuelle behov. Varigheden af stressbehandlingen vurderes tillige individuelt. Nøgleord: kvinder, stress, stressbehandling, ergoterapi, aktivitetsbalance.

Abstract Introduction According to WHO, stress is predicted to be one of the major causes for illnesses in 2020. This is an increasing problem, which has consequences such as expenses for the society and the individuals, including their families. Women experience higher stress level as they struggle juggling career and household chores, as well as arranging family activities. There is no intervention that directs towards individuals with stress, offered by the town council. The study explores the possibilities of how occupational therapists can contribute their expertise in a stress intervention, together with other professionals. Problem statement How do women, who have been on sick leave due to stress and returned to work, experience their occupational balance? How can occupational therapy be implemented as part of stress intervention? Methods and materials The study is based on hermeneutics approach, where qualitative research method is applied for data collection through semi-structured interviews. These interviews are performed separately on three female participants, who has been on sick leave due to stress and returned to work. Kvale & Brinkmann s analysis method is used to analyse the data collected Theories from Wilcock & Backman s occupational balance, Model of Stress and Canadian Model of Performance and Engagement for analysis. Results The participants experienced challenges in performing their daily occupations associated with family life, social activities, leisure and work. Communication and expectations from their spouses are the factors mentioned, which can facilitate or prevent them from performing their daily

occupations. Due to the overload of obligatory occupations associated with family life and work, including social and leisure activities is therefore a challenge. Conclusion The balance in daily occupations is affected by the spirituality which can increase or decrease the motivation to perform the occupations. The environment also has an impact on the occupational balance in terms of communication and expectations in the social environment. This affects the choices and prioritising of daily occupations. Hence, the overload of obligatory occupations performed. Future perspectives Occupational therapists can be included in the stress intervention with other professionals. It is important to create an awareness on how occupational therapists can contribute their expertise in the multidisciplinary stress intervention. Besides the work environment, occupational therapists have the competencies to observe and evaluate daily occupations in the home environment. In this way, stress intervention will be designed to cater to the individual needs. Keywords: women, stress intervention, occupational therapy, occupational balance

Indhold... 2 Problembaggrund... 3 Ergoterapeutisk relevans... 5 Formål og målgruppe... 6 Problemformulering... 6 Formål med projektet... 7 Ergoterapifaglige perspektiver og teorier... 7 Aktivitetsbalance... 7 Den Canadiske Model for Aktivitetsudøvelse og Engagement (CMOP-E)... 8 Stressmodellen... 8 Metode... 8 Design... 8 Valg af forskningstype... 9 Videnskabsteoretisk tilgang... 9 Beskrivelse af og begrundelse for in- og eksklusionskriterier... 10 Kort præsentation af informanterne... 11 Dataindsamling... 11 Interviewguide... 11 Interviewsituation... 12 Etik... 12 Databearbejdningsmetoder... 12 Transskription... 12 Meningskondensering... 13 Litteratursøgning... 13 Resultater... 14 Familieliv... 14 Fritidsaktiviteter... 15 Sociale aktiviteter... 16 Arbejde... 16 Diskussion... 17 Spiritualitet... 17 Hæmmende og fremmende faktorer i omgivelserne... 18 Sammenhæng mellem pligt -og lystbetonede aktiviteter... 19 1

Ergoterapi i stressbehandlingen... 21 Diskussion af metode... 22 Antal og valg af Informanter... 22 Interviewenes udførelse... 23 Bearbejdning af data... 23 Konklusion... 24 Perspektivering... 25 Referenceliste... 27 2

Problembaggrund Ifølge World Health Organisation (WHO) bliver stress en af de alvorligste sygdomsfremkaldende faktorer i 2020 og allerede i 2005 anslås det, at hver 5. dansker føler sig truet på helbred og livskvalitet (Teknologirådet 2005, s. 9-10). I Danmark er problemet med stress stigende og 430.000 danskere har dagligt symptomer på alvorlig stress. Det koster samfundet ca. 14 mia. om året i form af sygefravær, tidlig død samt udgifter til sundhedsvæsenet og er ved at være et alvorligt folkesundhedsproblem i Danmark (Stressforeningen 2011). I 2010 har Statens Institut for Folkesundhed udarbejdet en rapport, hvor bl.a. danskernes stressniveau blev undersøgt fra 2005-2010. Her kan udledes, at der ses en stigning i personer der føler sig stressede samt at andelen med højt stressniveau ligeledes er steget, dog størst hos kvinder. Kvinder føler sig tillige mere nervøse eller stressede end mænd. (Statens Institut for Folkesundhed 2010) Ud fra Teknologirådet fremgår det, at der er sket en stor udvikling i den teknologiske verden i løbet af de sidste 10-15 år og arbejdet er blevet grænseløst, hvor arbejdsgiveren stiller krav om, at man er tilgængelig via mails, mobiltelefoner og internet, også i fritiden (2005, s. 7-8). For begge køn sker selvudviklingen gennem arbejdet, hvor ens identitet skabes (Ibid. s. 26). Derfor vælger man at arbejde mere og andre aktiviteter, som familielivet, bliver presset pga. tidsmangel (Ibid., s. 21). Dette resulterer i, at arbejdet bliver endnu mere attraktivt, hvilket starter en ond cirkel, der giver mindre og mindre tid til familie og fritid. Der er et paradoks, hvor man gerne vil have mere tid til familien, men ender med at arbejde mere i stedet for. Man prøver at købe mere fritid ved at betale for rengøring, børnepasning og madlavning, men i realiteten bliver tiden anvendt til mere arbejde (Ibid.). Den manglende balance mellem arbejdsliv og det andet liv bevirker, at man kan udvikle stress (Ibid. s. 15). Netop kvinderne i den erhvervsaktive alder med familie oplever ofte stress, da de stadig har den største arbejdsbyrde i hjemmet (Ibid., s. 17) Det er påvist, at kvinders stressniveau forbliver højt når de kommer hjem fra arbejde modsat mænd, som kobler af når de kommer hjem. Dette gælder dog kun ved de kvinder, der har børn (Rose & Perski 2010, s. 224). Selvom kvinderne er på arbejdsmarkedet, er det stadig dem der har hovedansvaret i hjemmet og de føler, at de har et stort ansvar for hele familiens trivsel, hvilket medfører en kognitiv belastning (Netterstrøm 2014, s. 77). Mænd bliver ikke påvirkede på samme måde af, at hjemmet ikke er rent og ryddeligt, da de anser det for kvindens domæne. Mænd står mest for familiens økonomi, vedligeholdelse samt reparationer af hjem og bil (Rose & Perski 2010, s. 227). Det giver mange konflikter kønnene imellem, hvor konflikterne også er med til at stresse (Ibid., s. 225). Kvinder bliver ikke 3

stressede af den opgave, de er i gang med her og nu, men derimod af det der er sket. Ligeledes af det, de ved, at de skal nå senere på dagen og om deres arbejdsopgaver er udført godt nok (Ibid.). I Danmark er kvinder en time mindre på arbejdsmarkedet pr. dag end mænd, men til gengæld arbejder de to timer mere i hjemmet end mænd gør (Netterstrøm 2014, s. 77). Når der stiftes familie, sker der en forskydning i ligestillingen, hvor det fremmer mandens karriere og han lægger flere timer på arbejdet, da han nu er forsøger (Rose & Perski 2010, s. 228). Kvinden derimod, skal på barsel og tilbringe mere tid i hjemmet, hvor de hjemlige opgaver vil fylde endnu mere. Kvinder trives ved mere ligestilling, hvor det modsatte ses hos mænd (Ibid.). Stress er ikke en diagnose og findes derfor ikke i diagnose -og klassifikationssystemerne. Der er forskellige definitioner på stress og vi har valgt at anvende Lazarus og Folkmans definition på stress, hvor stress defineres som et forhold mellem personen og dennes opfattelse af belastninger i omgivelserne (Netterstrøm 2014, s. 13). Stress er således beskrevet som en tilstand oplevet på individniveau, afhængig af hvilke ressourcer og håndteringsstrategier man har. Ifølge Netterstrøm er der mange faktorer, bl.a. personlige ressourcer herunder køn, personlighed og arvelige egenskaber, der har betydning for hvordan man oplever og håndterer stress i en given belastning, som man kan se af stressmodellen (Bilag 1) (Ibid., s. 59). Der skelnes mellem akut og længerevarende stress. Ved akut stress er kroppen i alarmberedskab til at kunne yde maksimalt, hvilket er hensigtsmæssigt ved en konkret farlig situation og dermed ikke sundhedsskadelig (Ibid., s. 60). Ved længerevarende stress derimod, kan man måle en øget produktion af hormonet kortisol (Ibid., s. 62). Denne stigning kan føre til udbrændthed, angst og depression samt hjertekarsygdomme og hypertension (Ibid., s. 26). Længerevarende stress skal derfor behandles også med henblik på at forebygge at følgesygdomme opstår og for at forhindre at det fører til for tidlig død. De kommunale tilbud på Fyn er mangelfulde. Ud af 10 kommuner, tilbyder tre stresskurser, hvor en psykolog er tilknyttet et gruppeforløb, der omhandler håndtering af stress, angst og depression. Der tilbydes desuden mindfulness i to ud af 10 kommuner (Sundhed.dk). Disse tilbud er standardiserede og det fremgår ikke, om der bliver taget højde for individuelle behov. Der bliver forsket i stressforløb både i Danmark og udlandet, idet både stress og følgesygdommene er dyrt for samfundet som tidligere nævnt. Vores opfattelse er, at hvis man kan gribe tidligere og mere målrettet 4

ind, vil det kunne spare samfundet penge på sigt, ligesom det også vil gøre det lettere for individet, idet man ikke står alene med et samfundsskabt problem. At stress ikke er en diagnose, har også betydning, idet læger og kommuner i Danmark ikke har udbudt et standardiseret forløb. Der findes haveterapi i Danmark, bl.a. på Fyn, som er en alternativ behandling med egenbetaling og ikke et kommunalt tilbud. I Sverige har haveterapi været et behandlingstilbud til offentlige ansatte med stress og udbrændthed siden 2001, som en del af det kommunale tilbud. Ergoterapeutisk relevans Ergoterapi er relevant inden for stressbehandling, idet aktivitet- og deltagelse vil blive påvirket, når mennesker føler sig stressede i længere tid (Wilcock 2006, s. 171). Vi har desuden søgt efter ergoterapeutisk intervention i forbindelse med stressbehandling og har fundet og anvendt et forskningsprojekt fra Sverige, der hedder Redesigning Daily Occupations (ReDO). ReDO er et ergoterapeutisk rehabiliteringsprogram, hvor formålet er, at få kvinder med stress tilbage på arbejdsmarkedet, men som også har fokus på oplevet stress og selvværd. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem betydningsfulde hverdagsaktiviteter og at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Det er et 16 ugers gruppeforløb der ledes af to ergoterapeuter, der er trænet i ReDO. Ifølge undersøgelserne har ReDO en større effekt end den traditionelle behandling i forbindelse med at vende tilbage på arbejde og opfattelse af selvværd (Eklund & Erlandsson 2011). I første fase, der varer fem uger, analyserer kvinderne deres nuværende aktivitetsmønstre. I fase to, der ligeledes varer fem uger, er der fokus på målsætning og strategier for at opnå de ønskede forandringer i aktivitetsmønstrene. Dernæst afprøver kvinderne de ønskede forandringer og diskuterer herefter resultatet af disse i gruppen. Der indgår tillige et aftenseminar, hvor familie, venner og arbejdsgiver involveres. I fase tre, der varer seks uger, skal kvinderne tilbage til arbejdspladsen hvis muligt, eller en anden relevant arbejdsplads eller praktik for at afprøve de tillærte strategier. (Ibid.) Den anden artikel vi har udvalgt omhandler haveterapi, hvor der er undersøgt og beskrevet, hvordan kvinder med stressrelaterede sygdomme oplever haveterapi som rehabilitering samt hvordan disse oplevelser hænger sammen med hverdagslivet. Kvinderne skal udvælge, genfinde og prioritere aktiviteter der giver dem glæde og derefter implementere dem i hverdagslivet. For at dette kan lykkedes, er det vigtigt at sørge for et trygt og roligt miljø uden krav. 5

Haveterapien er delt op i fire faser. Fase et hedder: at være i en atmosfære af accept. Her beskriver kvinderne, at det rolige miljø af sten, vand og planter virker helende. Andre bliver dog triste, idet de bliver opmærksomme på, hvad de er gået glip af i deres liv. I haven bliver det muligt at mærke sig selv og tillade sig selv at tænke og føle igen. Fase to hedder: at blive opslugt i nuet. Her beskriver kvinderne, at det er rart at arbejde med de aktiviteter haven gør muligt, som at rense potter eller arbejde med blomster. Der bliver ikke stillet krav til dem, de kan fordybe sig i det de ønsker og får vejledning af de ansatte. Fase tre hedder: at bekymre sig om, at skulle drage en parallel til hverdagslivet. Her beskriver kvinderne, at de er usikre på, om de formår at sige fra over for andre, både i privat- og arbejdslivet. De er mest fokuserede på deres fejl og følelsen af utilstrækkelighed. Her er mange bekymringer om tiden efter rehabiliteringen. Sidste fase hedder at bygge bro til hverdagslivet. Her kæmper kvinderne med ikke at tage for meget ansvar og lægge vægt på de aktiviteter, der er betydningsfulde for dem og især med ikke at gå tilbage til gamle vaner. Det er vigtigt, at kvinderne tager en pause fra hverdagslivet og forsøger at blive opslugt i nuet ligesom i haven. Kvinderne har en optimistisk tro på fremtiden og at de vil få mere selvsikkerhed og glæde ind i deres liv samt fortsætte med aktiviteter der er betydningsfulde for dem. (Eriksson, Westerberg & Jonsson 2011) Formål og målgruppe Vores formål er, at tydeliggøre hvor ergoterapeuternes kerneområde og faglige kompetencer kan gøre en forskel inden for stressbehandling. Det vil bevirke, at andre faggrupper der arbejder med stressbehandling, vil blive opmærksomme på ergoterapeuter og hvilke kompetencer de har at bidrage med i et tværprofessionelt samarbejde. Problemformulering Hvordan oplever kvinder, der har været sygemeldt med stress og er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, deres aktivitetsbalance? Hvordan kunne ergoterapi have været anvendt i stressbehandlingen? 6

Begrebsdefinition: Aktivitetsbalance Se afsnittet om Ergoterapeutiske perspektiver og teorier, hvor dette er uddybet. Stressbehandling: Behandling som tilbydes af kommuner eller man selv har betalt for. Det kan f.eks. være psykologhjælp, mindfulness og kurser om hjælp til håndtering af stress. Lægesamtaler er også betragtet som stressbehandling i denne opgave. Formål med projektet Formålet med dette projekt er, at undersøge kvinders oplevelse af deres aktivitetsbalance efter de har været sygemeldte med stress. Undersøgelsens fokus vil derfor være på, hvordan kvinderne udvælger og prioriterer deres hverdagsaktiviteter, samt hvilke faktorer der spiller ind i forhold til deres aktivitetsvalg. Ydermere vil vi se på, hvordan ergoterapi kan være en del af stressbehandlingen, baseret på egen faglig viden og hvad disse kvinder fortæller de har behov for. Ergoterapifaglige perspektiver og teorier I dette afsnit vil vi præsentere teorierne, som vi vil anvende i vores diskussionsafsnit. Aktivitetsbalance Ifølge Wilcock defineres aktivitetsbalance som en subjektiv og individuel opfattet tilstand der kan opnås, når der er balance mellem pligt -og lystbetonede aktiviteter samt hvile i hverdagslivet (2006, s. 170). Aktivitetsbalance kan ligeledes opnås, når man deltager i aktiviteter, som opfylder ens behov (Ibid.). For at vurdere om der er aktivitetsbalance, tager man følgende faktorer i betragtning: ydre- og indre faktorer, pligter- og fritidsaktiviteter, at udføre aktiviteter alene eller sammen med andre samt obligatoriske og valgfrie aktiviteter (Ibid.). Aktivitetsbalance opnås også når aktiviteterne opleves som harmoniske, sammenhængende, forudsigelige, tilfredsstillende og under kontrol (Backman 2010, s. 232). Aktivitetsubalance ses desuden, når der er anvendt uforholdsmæssigt meget tid på en bestemt type af aktiviteter i hverdagen, samt at man enten er under- eller overengageret i aktiviteterne (Ibid., s. 236). 7

Den Canadiske Model for Aktivitetsudøvelse og Engagement (CMOP-E) CMOP-E er en begrebsmodel, der omhandler det dynamiske samspil mellem person, aktiviteter og omgivelser. Der illustreres forskellige komponenter under disse som har betydning for personens aktivitetsudøvelse. Komponenterne under person er kognitive, fysiske og affektive samt spiritualitet, hvilket beskriver personens kapacitet og motivation for at udføre aktiviteter. Aktiviteter er desuden opdelt i egenomsorg, produktivitet og fritid, som viser forskellige aktiviteter personen udfører (Ibid.). Derudover består omgivelser af de fysiske, institutionelle, kulturelle og sociale settings, hvori aktiviteter bliver udført. (Polatajko et al. 2011, s. 60-61) Stressmodellen Stressmodellen (Bilag 1) støtter definitionen af, at stress ikke betragtes som en diagnose, men personens reaktioner på en given belastning. Ifølge stressmodellen, er der mange faktorer, der påvirker hinanden, hvilket har betydning for, hvordan den enkelte oplever og håndterer stress. Den viser, at personlige og miljøbestemte ressourcer holdes op imod fysiske, psykiske, kemiske og biologiske stressorer. Det indbyrdes forhold mellem ressourcer og stressorer er et samspil, der kan have betydning for om person udvikler sygdomme. Belastningen er afhængig af hvilken grad af fysiologiske reaktioner og symptomer belastningen medfører samt belastningens styrke og varighed. (Netterstrøm 2014, s. 58-59) Metode I dette afsnit vil vi komme ind på projektets design og forskningstype, in- og eksklusionskriterier, udvælgelse og præsentation af informanter, etik samt dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder. Afsluttende vil vi beskrive, hvordan vi har søgt litteratur. Design Til at undersøge subjektive opfattelser hos personer, beskrev Kvale & Brinkmann (2015, s. 19), at den kvalitative metode var velegnet, idet den gik i dybden med personers erfaringer, oplevelser og meninger (Ibid. s. 45). I vores projekt søgte vi en forståelse af kvinder med stress og deres opfattelse af 8

aktivitetsbalance efter tilbagevenden til arbejdsmarkedet/studiet og til dette valgte vi et semistruktureret interview. Denne form for interview gav os mulighed for at styre interviewet i den ønskede retning og sikrede os, at vi indhentede de data vi havde behov for i forhold til at få svar på vores problemformulering. Derudover fik informanterne mulighed for undervejs at uddybe så en ny forståelse kunne opstå. Vi besluttede ydermere, at udføre interviewene individuelt. Dette skyldtes en hensyntagen til, at de stadig kunne være sårbare og måske havde svært ved at tale om en periode i deres liv, der var vanskelig. Derfor kunne individuelle semistrukturerede interviews få informanterne til at føle sig trygge og fortælle om deres subjektive opfattelse af deres stressforløb. For at bevare overblik og retning i processen havde vi indtænkt Kvale & Brinkmanns syv faser af en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2015, s. 151-155). Valg af forskningstype Da vi ville forstå og fortolke kvindernes subjektive oplevelse af deres aktivitetsbalance, arbejdede vi med de udforskede menneskes perspektiv, som hørte under den forstående forskningstype (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 24), ligesom vi arbejdede ud fra den hermeneutiske tilgang. Videnskabsteoretisk tilgang Vi anvendte hermeneutik, til at opnå en forståelse for vores projekt (Birkler 2005, s. 95). Vi bragte vores egen forforståelse i form af forventninger, meninger og fordomme i spil, hvor vi opstillede en hypotese om, at ud over faktorer på arbejdspladsen, var der tillige faktorer i privatlivet, der påvirkede kvinders stressniveau. Derfor ønskede vi at undersøge, hvordan deres hverdag hang sammen efter de var vendt tilbage på arbejdsmarkedet, herunder om de udførte de aktiviteter de anså som nødvendige og betydningsfulde i hverdagen. Vi afstemte vores forforståelse inden vi påbegyndte projektet for at sikre, at den var fælles. Forforståelsen blev ligeledes anvendt i udarbejdelsen af interviewguiden for at sikre, at vi fik indsamlet relevante data i forhold til problemformuleringen. Når data blev indsamlet, fremkom en ny forståelse for emnet som vi tolkede på og disse fortolkninger kunne igen føre til ny viden. Således arbejdede vi efter den hermeneutiske cirkel (Ibid., s. 98). 9

Beskrivelse af og begrundelse for in- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Fynske kvinder Tilknyttet arbejdsmarkedet, praktik eller fuldtidsstudier og have været tilbage i mindst en måned Skal have været sygemeldt med stress af lægen og modtaget en form for stressbehandling f.eks. mindfulness og psykologhjælp Eksklusionskriterier Må ikke være udviklingshæmmede Må ikke være psykotiske Vi valgte at undersøge kvinder fra Fyn, fordi vi ville undersøge, hvilke tilbud der var til kvinder med stress på Fyn. Kvinderne skulle desuden have været tilbage i mindst en måned, idet vi tog højde for, at der var en indkøringsfase, inden man kunne se det reelle billede af kvindernes hverdag og vurdere sammensætning af aktiviteterne. De skulle have modtaget behandling for stress, for at vi kunne vurdere, om ergoterapi med fordel kunne have været en del af stressbehandlingen. Informanterne måtte ikke være psykotiske, idet de så kunne have en anden opfattelse af virkeligheden end os. Udviklingshæmmede blev valgt fra, idet det krævede en anderledes tilgang ved indsamling af data i forhold til spørgeteknik. Selvom disse grupper også blev ramt af stress, var der ofte tale om særlige problemstillinger, der krævede en anden behandling (Teknologirådet 2005, s. 18). For at finde informanter, som opfyldte de ovennævnte kriterier, udarbejdede vi en informationsbrochure (Bilag 2), som blev vedlagt vores søgning. Vi kontaktede Stressforeningen, fynske lægehuse, et kommunalt forskningstilbud på Fyn, en arbejdsmedicinsk klinik samt flere jobcentre på Fyn, ligesom vi søgte på et socialt medie. Tre informanter der opfyldte in- og eksklusionskriterierne henvendte sig. Herefter kontaktede vi informanterne og forelagde dem projektets formål samt arrangerede det praktiske omkring afholdelse af interviewene. Ligeledes informerede vi dem om, at deres deltagelse stoppede efter interviewets afholdelse og at de ikke fik adgang til at læse det transskriberede igennem efterfølgende. Det indvilligede de i. 10

Kort præsentation af informanterne Informant 1 (I1) I1 var en kvinde på 37 år, gift og boede i hus sammen med ægtefælle og to børn på hhv. 9 og 12 år. Hun var kontorassistent og ansat på et studieadministrationskontor 34 timer ugentligt og læste derudover administrationsbachelor. Efter sygemeldingen vendte hun tilbage til samme arbejdsplads. Informant 2 (I2) I2 var en kvinde på 42 år, gift og boede i lejlighed med ægtefælle og søn på 2½ år. Hun blev færdiguddannet som ergoterapeut i juni 2015 og søgte derefter arbejde. Hun var ansat som kontorassistent på et eksamenskontor, da hun fik stress første gang. Ca. et halvt år efter blev hun sygemeldt med stress for anden gang, hvorefter hun vendte tilbage til en anden stilling med en ny chef på samme arbejdsplads. Efterfølgende sagde hun op og påbegyndte ergoterapeutuddannelsen. Efter endt studie var hun arbejdssøgende. Informant 3 (I3) I3 var en kvinde på 45 år, gift og boede i hus med ægtefælle og søn på 17 år. Hun havde desuden datteren på 19 år, der var flyttet hjemmefra. I3 var ansat som ekspedient i en malerforretning og arbejdede 45 timer om ugen. Hun var ansat som mellemleder i en anden malerforretning, da hun blev sygemeldt i ti måneder og derefter afskediget. Efter to måneders arbejdssøgen påbegyndte hun sin nuværende stilling. Dataindsamling Interviewguide For at forberede os til interviewet og sikre at relevante data blev indhentet, udarbejdede vi en interviewguide (Bilag 3) der bl.a. indeholdt forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2015, s. 185, 197). Vi tog udgangspunkt i vores forforståelse og gjorde brug af teorierne om CMOP-E og aktivitetsbalance i vores udarbejdelse af interviewguiden. De samme teorier anvendte vi senere til at analysere og diskutere ud fra. Vi udarbejdede specifikke spørgsmål for at få belyst det relevante emne, fulgt op af sonderende spørgsmål, så svarene kunne uddybes af informanten (Ibid., s. 190). Inden udførelsen af interviewet udarbejdede vi interviewguiden i fagsprog. Dernæst omformulerede vi fagsprog til hverdagssprog. Dermed sikrede vi os, at de spørgsmål, vi stillede til informanterne, var på et alment forståeligt sprog (Ibid., s. 187). 11

Interviewsituation Vi besluttede, at lade informanterne vælge interviewstedet, idet vi antog, at det ville skabe tryghed. I1 valgte eget hjem, I2 valgte uddannelsesinstitutionen og I3 valgte et lokale tæt på sit hjem. Interviewene blev indledt med en kort briefing, hvor vi informerede om projektets formål og hovedpunkterne i interviewguiden samt vores roller under interviewet (Kvale & Brinkmann 2015, s. 183). Vi valgte, at vi alle tre skulle være til stede, hvor en havde hovedansvaret for at interviewe og de to andre sikrede, at interviewguiden blev fulgt og at relevante spørgsmål blev stillet (Ibid., s. 222). Vi informerede ligeledes om, at vi anvendte diktafon og at interviewet ville være af ca. en times varighed. Vi afrundede interviewene ved at spørge om informanterne havde noget at tilføje. Da dette ikke var tilfældet, slukkede vi diktafonen og afrundede interviewene med small talk, for at afslutte på en måde der sikrede os, at informanterne ikke forlod interviewsituationen med en følelse af tomhed og anspændthed. Vi ville sikre os at informanterne havde det godt med situationen, idet vi havde talt om følelsesladede emner og informanterne var synligt berørt (Ibid. s. 183). Etik Ifølge Brinkmann var det vigtigt at følge de formelle etiske regler, når man skrev et forskningsprojekt (2010, s. 432). Vi fulgte disse, ved at indhente informeret samtykke (Bilag 4). Vi oplyste informanterne om, at lydoptagelsen blev slettet efter aflevering af opgaven, ligesom informanterne blev anonymiseret i opgaven. Vores rolle som forskere var både at leve op til en god videnskabelig standard og samtidig være empatiske og tage hensyn til vores genstandsfelt. Sidstnævnte gjorde vi f.eks. ved at spørge ind til deres velbefindende, når vi observerede, at de blev berørte, ligesom vi afrundede interviewet med smalltalk. Databearbejdningsmetoder Transskription For at kunne danne os et overblik over de data, der fremkom under interviewene og desuden få overblik samt se mønstre eller modsigelser, valgte vi at transskribere (Kvale & Brinkmann 2015, s. 238). Det gjorde det lettere at analysere og sammenholde data, end hvis vi skulle arbejde ud fra hukommelsen alene og var med til at øge validiteten. Ud fra Kvale & Brinkmann (Ibid., s 241) udarbejdede vi i fællesskab transskriptionskonventioner (Bilag 5) for at sikre ensartethed i transskriptionerne. Derefter transskriberede vi det interview, vi selv havde haft ansvar for. Efterfølgende lyttede alle gruppemedlemmerne alle optagelserne igennem og holdt dem op mod transskriptionerne for at øge validiteten. 12

Det var relevant for vores forskning, at analysere både på det sagte og de emotionelle reaktioner, idet vores emne kunne være følsomt og nuancer relevante samt være medvirkende til at give anden mening. Denne transskriptionsform kunne forekomme rodet og usammenhængende. Som følge deraf valgte vi, at informanterne ikke skulle læse transskriptionerne igennem. Dette fordi vi ville undgå, at informanterne skulle føle sig udstillede og ændrede meninger eller ville trække sig efterfølgende (Ibid., s. 246). Meningskondensering Vi anvendte meningskondensering, hvor vi bearbejdede data i temaer ud fra interviewene for at trække mening ud (Kvale & Brinkmann 2015, s. 267-272). Vi indledte med at læse transskriptionerne igennem, for at få et overblik og en helhedsforståelse. Vi læste transskriptionerne igennem igen og fordelte dem efterfølgende i de enheder der forekom naturlige også selvom de ikke nødvendigvis stemte overens med interviewguidens overskifter (Ibid. 2015, s. 270). Vi udvalgte kun de væsentlige enheder og anvendte disse i analysen. Litteratursøgning Til vores litteratursøgning (Bilag 6) valgte vi at anvende databaserne PubMed, CINAHL og SveMed, hvor der fandtes videnskabelige og valide artikler indenfor sundhed. Vi tog udgangspunkt i vores problemformulering og udarbejdede et klinisk spørgsmål, PICO (Bilag 7). PICO var en forkortelse, hvor P (participants) stod for deltagere, I (phenomenon of interest) for interesse og CO (context) for kontekst (Lund et al. 2014, s. 35). Vi anvendte følgende søgeord: women, occupational therapy, occupational balance, stress, stress management, rehabilitation, return to work og recovery programme, hvilket var nøgleordene i vores PICO. Vi forholdt os kritisk til de udvalgte artikler. Det gjorde vi ved at anvende Critical Appraisal Skills Programme (CASP) tjeklister (Bilag 8) (Odense Universitetshospital 2014). Vi vurderede om artiklerne kunne anvendes i forhold til at besvare vores problemformulering. Derudover forholdt vi os til undersøgelsens informanter i forhold til diagnoser, alder og køn samt dataindsamlingsmetoden (Lund et al. 2014, s. 95). Ligeledes vurderede vi om kultur og samfund var sammenlignelige. Vi søgte tillige på google.dk vedrørende stress i Danmark, hvor vi fandt relevant statistik og rapporter fra Danmarks Statistik og Teknologirådet. Dette gav os et bredere billede af, hvordan stress havde udviklet sig i 13

det danske samfund de sidste 15 år. Vi indhentede informationer fra Sundhedsstyrelsen og Stressforeningen for at undersøge forskellige behandlingstyper og tilbud. Resultater Vi udvalgte de fire vigtigste naturlige enheder der opstod under meningskondenseringen. Disse præsenteres her. Familieliv Ifølge informanterne havde familielivets struktur og håndtering af praktiske gøremål en betydning for hvordan deres hverdag hang sammen. Der var ofte forskellige forventninger til hvad tiden skulle bruges til i hverdagen og hvem der skulle udføre hvilke opgaver. To informanter beskrev, at der var udfordringer i forhold til at få fordelt huslige pligter og børnepasning, hvor de ikke havde fået afstemt deres forventninger. Den manglende kommunikation gav udfordringer i form af, at en informant bekymrede sig om, hvordan børnene havde det, når hun måtte køre og ægtefællen havde troet de skulle være sammen som familie. Her udtalte hun, at det kræver rigtig meget koordination og kommunikation. Forventningsafstemning vil jeg sige, det er rigtig vigtigt. Der er vi gået forbi hinanden nogen gange. Denne uoverensstemmelse opstod, da han føler sig som om, han er alene far, fordi han har nogle andre forventninger, nogle andre forestillinger end hende. Dette skyldtes, at hun altid havde mange aktiviteter i gang på samme tid. Hun beskrev sig selv som den type, der kan lide at have mange bolde i luften. Her fortalte hun yderligere, at det er rigtig vigtigt for mig at dyrke sport og passe mine veninder og gøre alle de ting. Det skal prioriteres. Hun fortalte desuden, at der manglede tid i hverdagen. Hun havde kun mulighed for at være alene, inden hun skulle på arbejde, tidligt om morgenen. Tid med ægtefællen manglede også og han er først hjemme ved spisetid, så de havde kun tid til hinanden aften og weekender, hvor pligter i hjemmet også skulle varetages. Børnene havde også mange ting der skulle planlægges og findes tid til, idet begge mine børn går rigtig meget til sport og de vil også have veninder med hjem at lege med nogle gange. En anden informant fortalte, at hun havde påtaget sig ansvar for meget af det huslige i hjemmet, idet hendes ægtefælle led af Posttraumatic Stress Disorder (PTSD). Hun udtalte, at der skal ikke meget til at 14

udløse en stress hos ham. Her nævnte hun også et eksempel om krummer på gulvet jeg kan lige så godt tage den væk med det samme. Jeg kan lige så godt bare støvsuge. De talte ikke om denne rollefordeling i hjemmet, men det var bare blevet sådan. Hun beskrev ligeledes, at der ikke var tid til samvær med ægtefællen, idet hun bl.a. var nødsaget til at prioritere sin søvn, for at kunne få hverdagen til at hænge sammen, så vi sætter os ikke og ser film på Netflix om aftenen, jeg skal højest lige se et afsnit af et eller andet og så er det ind, fordi jeg skal passe min søn. Sønnen talte hun meget om og hun mente, at han har en alder, min søn, hvor han skal fylde 90% af tiden. Informanten havde haft flere stressperioder, oplevede kognitive problemer og vil nok altid være lidt skadet. For at kunne organisere og strukturere sin hverdag måtte hun føre kalender som en sindssyg, hvilket hjalp hende med at huske og holde styr på aftaler. Skulle hun noget spontant som en tur med sønnen til København gik hun helt i panik og udtalte, at hun var rigtig god til at køres sig selv op. Hun beskrev desuden sig selv som den type som var meget sårbar. Fritidsaktiviteter Alle informanter udtalte, at fritidsaktiviteter var vigtige for at kunne få ny energi og slappe af. F.eks. beskrev en informant, at det er en god terapi for hende at lave håndarbejde såsom at strikke en masse trøjer...lave en masse kreativt...det fik jeg fuldstændigt lyst igen, så vidste jeg at det gik bedre. Ifølge to informanter var det svært at finde tid og overskud til fritidsaktiviteter. En informant nævnte, at hun prioriterede sin træning, hvilken kun kunne lade sig gøre, idet hun kunne træne tidligt om morgenen før hun skulle på arbejde. Hun overvejede, hvilke aktiviteter hun kunne skære væk, om det kunne være træningen og det går ikke. Det er både et frikvarter for mig hvor jeg kan tænke alle mulige tanker...fordi der er et stramt program. Desuden tænkte hun også praktisk, såsom det er vigtigt, at jeg også bevarer min form og figur og holder mig fit...jeg gider ikke...have en uddannelse og 20 kilo jeg skal af med bagefter. En anden informant fortalte, at hendes fritidsaktiviteter var at gå ture med sønnen og ellers så cykler vi ved siden af... manden, hvor han løber, men at det blev svært at finde tiden og det lyder totalt latterligt, 15

når man er arbejdsløs men det kan bare være svært, at finde tiden til det...jeg burde kunne cykle den lange tur hver dag, men det bliver altså ikke til noget. Hun udtrykte efterfølgende, at hun blev forhindret i disse aktiviteter, da hun var optaget af huslige pligter, som hun havde påtaget sig det meste af ansvaret for. Hun omtalte desuden de mange krav jobcentret stillede til hende som arbejdssøgende. Ønsket om flere fritidsaktiviteter var der, men ikke tiden. Sociale aktiviteter Ud fra de afholdte interviews var det tydeligt, at det at finde tid til samt pleje sit netværk var svært i en travl hverdag. Ligesom med fritidsaktiviteter var det noget de ønskede, men ikke fik prioriteret nok i hverdagen. En informant ønskede at prioritere sine venner, men det skal planlægges. Hun fortalte, at hun alligevel holdt kontakten med sine veninder på andre måder. F.eks. beskrev hun, jeg er glad for der er telefoner og Facebook, hvor man følger hinanden lidt. Hun tilføjede, at årsagen til at hun ikke havde tid til vennerne også skyldtes mandens forventning om, at hun burde prioritere tiden sammen familien, som hun kunne se når han synes, at alting er dødhamrende træls og uretfærdigt, fordi nu kører jeg igen. Der blev også nævnt, at børn havde betydning for i hvilket omfang man kunne deltage i sociale aktiviteter. Det så vi hos en informant, der gerne ville have mere tid til sine venner, men det er også det her, hvornår skal det være? Jo, det skal så være i weekenderne ikke også?. Hun havde en søn på 2 år, som hun havde opfattelsen af, skulle have det meste af hendes tid. Hendes nuværende venner farer og flintrer rundt og går i byen og på kæresteferier og fortæller videre, at de havde voksne børn og var et andet sted i livet. Ægtefællens forventninger spillede også en rolle i hvor meget man kunne deltage i sociale aktiviteter. En informant beskrev, at hun i sin fritid gerne ville mødes med vennerne, men at ægtefællen føler sig, som om han er alene far... forlanger, at vi gør noget sammen. Arbejde Arbejdslivet havde stor betydning for, om informanterne oplevede aktivitetsbalance. Arbejdslivet var det mest tidskrævende inden de blev sygemeldte med stress og efter tilbagevenden var det vigtigt for dem, at der skete ændringer i form af mindre arbejdsmængde og et mere passende timeantal. 16

En informant var arbejdssøgende og hun fortalte, at jeg skal jo konstant forsvare mig selv over for jobcentret og anden aktør og gennemgå ansøgninger, gennemgå CV. Det at være arbejdsløs er nemlig en stressfaktor. Hun beskrev endvidere, at hun spekulerede over, om det var en god arbejdsplads der gemte sig bag stillingsopslag der havde beskrivelser som du skal kende dine grænser, være psykisk og fysisk robust og... vi er en virksomhed, der har travlt pga. hendes tidligere dårlige erfaringer. Hun oplevede stresssymptomer, når hun læste den type stillingsopslag og havde svært ved at søge den ledige stilling. En anden informant havde deltidsarbejde, men var samtidig ved at færdiggøre sin bacheloropgave. Dette brugte hun meget tid på og mente, at hun ikke var nok sammen med familien og weekenderne...der kan vi heller ikke være sammen hver uge. Den skrives jo ikke sig selv, min opgave altså. Hun var tæt på at færdiggøre sin opgave, men så finder jeg noget andet at beskæftige mig med. En informant fik en bedre sammensætning af forskellige aktiviteter efter at have fået et arbejde med et timeantal hun mente var passende. Det bevirkede, at hun havde fået lysten tilbage til sine kreative hobbies. Hun var blevet opmærksom på sine stresssymptomer og var bevidst om at der skal jo ikke så meget til som før. Man er mere skrøbelig på en eller anden måde. Diskussion I dette afsnit vurderede vi kvindernes oplevelse af aktivitetsbalance ud fra teorier om aktivitetsbalance og CMOP-E samt Stressmodellen. Desuden inddrog vi vores udvalgte artikler om ReDO og haveterapi. Spiritualitet Ifølge CMOP-E spillede spiritualitet en vigtig rolle i forbindelse med hvilke aktiviteter der blev valgt og udført i hverdagslivet (Polatajko et al. 2011, s. 60-61). Informanterne valgte at udføre de aktiviteter der gav mening og som de fandt betydningsfulde. De aktiviteter, der havde særlig betydning for informanterne blev prioriteret højest og her fik omgivelserne en lav grad af indflydelse. Det så vi f.eks. hos en informant, hvor sønnen var hendes store motivation, hvilket betød, at hun altid ville prioritere samværet med ham. En anden informant var motiveret for sit studie, på trods af, at hun havde familie og deltidsarbejde, men det gav hende en stor tilfredsstillelse at udvide sine kompetencer. Netop tilfredsstillelse var vigtig for at opnå aktivitetsbalance (Wilcock 2006, s. 170). Derudover havde hun et stort 17

behov for at gå i motionscenter og det var den eneste lystbetonede handling hun holdt fast ved. Det gjorde hun, fordi hendes spiritualitet var medvirkende til at, hun formåede at stå tidligt op om morgenen før arbejde, idet hun ikke ønskede at tage på og fordi det gav hende et frirum, hvor hun kunne få ny energi og lade tankerne vandre. Spiritualiteten var således drivkraften til at igangsætte, vedligeholde og udføre aktiviteter. Den kunne også være det modsatte. Det så vi hos en informant, der efter sin periode med stress oplevede, at hun var mere sårbar og at hun afholdt sig fra at udføre aktiviteter, hun ikke kunne få kontrol over. Det kom til udtryk, når hun skulle spontane ting, som en tur til København, hvor den to årige søn skulle med. Hun kunne ikke overskue at strukturere turen og måtte blive hjemme, ligesom hun havde problemer med at huske. Dette viste, at hun fortsat havde kognitive problemer efter stressperioden. Ligeledes oplevede hun, at motivationen faldt, hvis hun i sin arbejdssøgen så stillingsopslag hvor de efterlyste en person, der var fysisk og psykisk robust, idet hun var klar over, at det var hun ikke mere. Disse situationer skabte modløshed og tab af kontrol. Ifølge Wilcock var kontrol og forudsigelighed vigtig i forhold til at opleve balance (2006, s. 170). Hæmmende og fremmende faktorer i omgivelserne Ud fra CMOP-E kunne de sociale omgivelser være fremmende eller hæmmende for aktivitetsudførelsen (Polatajko et al. 2011, s. 60-61). Som nævnt i afsnittet om spiritualitet havde en informant et stort behov for at gå i motionscenter. Omgivelserne var en barriere i forhold til at kunne udføre fritidsaktiviteter og bevirkede, at disse kun var mulige om morgenen. Om dagen var hun på arbejde, om eftermiddagen tog hun sig af børnene alene og om aftenen var der samvær samt huslige pligter i hjemmet. Familien var ikke enige om, hvad tiden skulle anvendes til, så der opstod konflikter, der påvirkede prioriteringen af aktiviteterne. Dvs. at manglende kommunikation førte til uklare forventninger og forestillinger, som tydeliggjorde, at omgivelserne havde indflydelse på aktivitetsvalg. Et andet eksempel på manglende kommunikation var en informant der påtog sig mange huslige pligter for sin ægtefælle fordi han led af PTSD. Ifølge stressmodellen var rolleklarhed en miljøbestemt ressource, som kunne formindske oplevelse af stress (Netterstrøm 2014, s. 59). Rolleklarhed skulle forstås på den måde, at hun i samråd med ægtefællen havde afklaret, hvem der havde ansvar for hvilke opgaver i hjemmet. I hendes situation var mandens diagnose en stressor pga. manglende rolleklarhed, hvilket kunne bevirke, at hun selv fik øget stressbelastning. Da de ikke havde talt om dette, vurderede vi, at en 18

forventningsafstemning havde været gavnlig, idet hun prioriterede sine aktiviteter efter hvad hun troede han ønskede. Dette skete på bekostning af aktiviteter, som hun selv ønskede at udføre. Resultaterne bekræftedes af ReDO artiklen i fase et og to, hvor det blev beskrevet som værende vigtigt, at problemerne blev afdækket, hvis aktivitetsmønstre skulle ændres i hverdagen. Derudover skulle der forventningsafstemmes med ægtefællen samt diskuteres, hvordan ændringerne kunne implementeres i hjemmet. De institutionelle omgivelser var en komponent i CMOP-E, som også påvirkede aktivitetsudøvelse (Polatajko et al. 2011, s. 60-61). Dette så vi hos informanten, der var arbejdssøgende og hvor der gik meget tid med at opfylde jobcentrets krav. Vi vurderede, at hun oplevede at miste kontrollen, idet hun ikke kunne planlægge, hvad der skulle ske pga. de lovmæssige rammer som jobcentret arbejde ud fra. Dette var også en stressfaktor i de miljøbestemte ressourcer i form af manglende indflydelse og forudsigelighed, som sås i stressmodellen (Netterstrøm 2014, s. 59). Sammenhæng mellem pligt -og lystbetonede aktiviteter Fritidsaktiviteter blev nævnt som værende meget betydningsfulde for informanterne. Under interviewene kom det frem, at en informant, der før havde en overvægt af pligtbetonede aktiviteter, igen fik tid til lystbetonede aktiviteter, som gav hende glæde og ny energi. Vi kunne dog se, at der tegnede sig et mønster, idet to af informanterne fortalte, at de havde brug for og lyst til fritidsaktiviteter, men at der i praksis ikke var meget tid. Vi vurderede derfor, at informanterne havde en overvægt af pligtbetonede aktiviteter på bekostning af de lystbetonede. Ifølge Wilcock var lystbetonede aktiviteter vigtige for at opnå aktivitetsbalance (2006 s. 170). Dette så man netop i artiklen om haveterapi igennem alle de fire faser. Der blev det beskrevet, at når man længe havde haft flest pligtbetonede aktiviteter i hverdagslivet, skulle man påny lære at udvælge og prioritere de aktiviteter, der gav en glæde, hvilket derefter skulle overføres til hverdagslivet. Dette understøttedes ligeledes af artiklen om ReDO i fase et og to. For at kunne ændre uhensigtsmæssige aktivitetsmønstre, skulle man først være i stand til at identificere dem, for derefter at prioritere og ændre dem. 19

Alle informanter syntes, at de sociale relationer var vigtige, men samvær med venner blev alligevel nedprioriteret. Det skyldtes, at der var mange pligtbetonede aktiviteter, der skulle udføres i familielivet. For stadig at holde kontakten, skete dette i stedet via sociale medier og mobil, som var blevet en almindelig måde at holde kontakt på. Dermed spillede de kulturelle omgivelser også ind og havde betydning for det sociale samvær (Polatajko et al. 2011, s. 60-61). Vi mente derimod, at det var vigtigt at mødes med venner og at dette burde prioriteres for at skabe en god balance i hverdagen. Dette sås tydeligt hos informanten, der havde et stort socialt netværk, som hun ofte sås med, hvilket gav hende støtte, mening og tryghed. På den måde fik hun også mere energi til at involvere sig i andre hverdagsaktiviteter (Netterstrøm 2014, s. 59). En informant havde et netværk, men prioriterede det ikke. Vi vurderede, at hun ikke kunne spejle sig selv i disse relationer. Dette skyldtes at vennerne ikke matchede hendes behov for at være sammen med andre voksne, med små børn. Derfor vurderede vi, at et socialt netværk, der matchede hendes behov var vigtigt i forbindelse med at få den nødvendige støtte og som dermed ville være medvirkende til at øge tolerancen over for stress (Ibid.). Ifølge Wilcock var det netop vigtigt, at aktiviteterne matchede ens behov for at opnå balance og dermed øge motivation til at udføre aktiviteterne (2006, s. 170). Dette stemte godt overens med artiklen om haveterapi, idet vi mente, at fritidsaktiviteter også havde betydning for, om der blev opnået aktivitetsbalance. Igennem de fire faser i artiklen om haveterapi arbejdede man med at genfinde glæden, ved at udføre udvalgte lystbetonede aktiviteter i et roligt og trygt miljø. Disse færdigheder skulle efterfølgende overføres til hverdagslivet. De aktiviteter, der gav glæde i hverdagen, ville være med til give modvægt til de pligtbetonede aktiviteter og dermed skabe balance. Ifølge Wilcock kunne der godt opleves balance, selvom en aktivitet optog meget tid på bekostning af andre i en tidsbegrænset periode (2006, s. 170). Det vigtige var, om personen selv oplevede, at der var harmoni. En informant, havde valgt, at hun ville studere, hvor hun samtidig havde familie og deltidsarbejde at varetage. Da hun ydermere udtrykte, at hun efter studiet ville finde et andet projekt at gå i gang med, vurderede vi, at hun ikke ville opnå balance efter endt studie. Det havde været hensigtsmæssigt, at hun fik afdækket og udvalgt hvilke aktiviteter der var mest betydningsfulde for hende i hverdagen, hvilket understøttedes af artiklen om ReDO i fase et, som før nævnt under hæmmende og fremmende faktorer i omgivelserne. 20