ArcView grundlæggende Internt kursus Kolding kommune 2007

Internt notatark Teknisk Forvaltning Dato 3. juli 2007 Sagsbehandler Merete Hansen Direkte telefon 79 30 13 90 E-mail mhan@kolding.dk ArcView grundlæggende Internt kursus Kolding kommune 2007 Denne akt er unddraget aktindsigt i henhold til offentlighedslovens 7 og forvaltningslovens 12 jævnfør dog offentlighedslovens 11 og forvaltningslovens 12

Indholdsfortegnelse Grundlæggende begreber 3 Introduktion til GIS-infrastruktur 4 Opgave 1: Brug af eksisterende data 7 Opgave 2: Brug af kortvindue og attributtabel 9 Opgave 3: Metadata 12 Opgave 4: Søg på adresse 13 Opgave 5: Søg på matrikelnummer 14 Opgave 6: Søg på hel ejendom ud fra adresse 15 Opgave 7: Søg på hel ejendom ud fra matrikelnummer 15 Opgave 8: Søg på hel ejendom ud fra ejendomsnummer 15 Opgave 9: E&M Opslag 16 Opgave 10: Opbygning af Map Document 19 Opgave 11: Målfast plot 23 Opgave 12: Print til PDF 27 Opgave 13: Forespørgel 28 Opgave 14: Konfliktsøgning 34 Side 2

Grundlæggende begreber Geografisk InformationsSystem (GIS) Et GIS består af kort, oplysninger og software. Kortet er det du ser. Oplysningerne er knyttet til kortet, så der til hver eneste punkt, linie eller flade på kortet kan være oplysninger tilknyttet, f.eks. har et husnummer tilknyttede oplysninger om kommune og vejnavn, så man kan søge på en adresse. Software gør det muligt at anvende kort og oplysninger sammen. Lag Kortet består af nogle lag. Du kan forestille dig, at du lægger en masse lag af gennemsigtigt papir ovenpå hinanden, og ser ned igennem dem. På det øverste lag kan du have husnumre. På det næst øverste lag ser du måske bygninger, og på det nederste lag har du måske matrikelfladerne. Ved at se alle 3 lag samtidig, ser du det samlede kort. Et lag kan enten komme fra en shape-fil eller fra en feature class. Objekt Et objekt kan enten være et punkt, en linie, en flade eller en tekst. Til hvert objekt er der en række med oplysninger. Derfor kalder nogen også et objekt for en record. På engelsk hedder et objekt en feature. Shape I gamle versioner af ArcView var et lag lig med en shape-fil. Feature class Et lag kan både komme fra en shape-fil, og en feature class. En feature class ligger gemt i en geodatabase. Feature dataset Et feature dataset er et sæt af feature classes, der har noget tilfælles. Hvis man laver et feature dataset, kan man f.eks. lave en fælles definition af koordinatsystem, så man ikke skal definere koordinatsæt for alle lagene. Personlig Geodatabase En geodatabase er en database, der både indeholder kort og oplysninger. En Geodatabase kan indeholde flere feature classes, det vil sige flere lag. En personlig geodatabase lagres i en Access-database. ArcSDE ArcSDE er en anden form for geodatabase end den personlige geodatabase. ArcSDE er det program, der anvendes til lagring af Kolding kommunes GISdata. Map Document I ArcView kan man åbne flere lag ved at åbne et Map Document. Et Map Document har fil-efternavnet MXD. Label Hvis et punkt, en linie eller en flade har nogle tilknyttede informationer, som man ønsker at kunne se på kortet, kan man sætte dem på som en label. Man kan også kalde en label for en etiket. Det kan f.eks. være en flade med kommunegrænsen, hvor man sætter en label på kortet med kommunenavn. Side 3

Introduktion til GIS-infrastruktur Kolding kommunes GIS-infrastruktur er baseret på ArcGIS produkter. GISdata lagres i en ArcSDE database, og herfra kan brugerne læse data med programmet ArcView. I øjeblikket læses også GIS-data fra filformatet shape i en overgangsperiode, indtil alle data er lagt ned i ArcSDE databasen. Disse data ligger på L:\GIS-data\ eller for ældre data på L:\kort\shapedata\. ArcView ArcSDE De brugere, der skal skabe nye data, eller rette i eksisterende data, anvender programmet ArcEditor for at kunne rette i ArcSDE databasen. ArcEditor ligner programmet ArcView men kan lidt mere. Man vælger altså på den enkelte arbejdsplads, om man starter en ArcView eller en ArcEditor, afhængigt af, hvilket arbejde, man skal udføre. ArcView / ArcEditor ArcSDE Side 4

Desuden findes der en intranetløsning, som kan ses af hele Kolding kommune. Det er programmet NetGIS, som kan anvendes af de medarbejdere, der kun har behov for at kigge på data, søge på f.eks. en adresse og printe et kort. Disse medarbejdere har ikke ArcView. ArcView/ ArcEditor NetGIS ArcSDE Kolding kommune har desuden anskaffet Ejendoms- & Miljødatabasen fra KMD. Her ligger oplysninger fra bl.a. Bygnings- og Boligregistret, Ejendom StamRegistret, KrydsReferenceRegistret og det Centrale PersonRegister som en daglig kopi af data fra KMD. Kolding kommune anvender ikke Miljødelen af databasen. Data kan anvendes i forskellige GIS-programmer. Det kan f.eks. anvendes i ArcView og NetGIS til at finde ejeren af en bestemt ejendom, og i Ejendom Decentral til at finde alle ejere indenfor et område, hvis man skal lave brevfletning. ArcView/ ArcEditor E&M NetGIS ArcSDE Ejendom Decentral Side 5

Desuden findes en række applikationer, der anvendes sammen med ArcView eller ArcEditor: GDK Basis GDK Temastyring GDK E&M GDK Konfliktsøgning GDK Metadata GDK MultiReg ArcView består af 2 programdele: ArcMap og ArcCatalog. ArcMap er det program, hvor man anvender data, mens ArcCatalog anvendes til datastruktur, konvertering m.m. Side 6

Opgave 1 Brug af eksisterende data Start ArcMap ved at vælge ikonet ArcMap med Kortskab. I venstre side af skærmen ses listen over lag, og temastyringen, kaldet kortskab, hvor man på en nem måde kan åbne data. I højre side af skærmen er kortvinduet. Prøv at åbne et basiskort ved først at dobbeltklikke på den gule mappe ud for Basiskort, og derefter sætte flueben udfor Kort_basis. Der åbnes nu et færdigopsat basiskort, og du kan se det både i kortvinduet og i ArcMaps lagliste. Side 7

Prøv at klikke på plus-tegnet udfor Kort_basis i laglisten, og se, hvilke lag, basiskortet består af. Prøv f.eks. at slukke for bygningerne ved at fjerne fluebenet i laglisten udfor Bygninger Prøv nu at åbne lokalplaner ved først at dobbeltkilkke på den gule mappe udfor Plantema, og derefter sætte flueben udfor Lokalplan. Læg mærke til, at de sidst åbnede data kommer til at kigge øverst i laglisten. Prøv at slukke for både Kort_basis og lokalplan. Prøv så at åbne dem i omvendt rækkefølge, dvs. først for Lokalplan, og derefter Kort_basis. Du kan så ikke se lokalplanerne, da de er dækket af Kort_basis. Lokalplan flyttes op ved at trække i laget i lagliste og slippe det ovenfor Kort_basis. Side 8

Opgave 2 Brug af kortvindue og attributtabel Prøv at zoome ind i kortet ved at bruge knappen Fixed zoom in Prøv nu at zoome ud ved at bruge knappen Fixed zoom out Prøv at zoome til et område ved at bruge knappen Zoom in og trække en firkant i kortet, mens du holder venstre musetast nede. Prøv at zoome langt ud ved at bruge knappen Zoom out og trække en mindre firkant i kortet, mens du holder venstre musetast nede. Prøv at zoome ud til hele kortet ved at bruge knappen Full extent. Prøv at gå tilbage til forrige zoom ved at bruge knappen Go back to previous extent Prøv at flytte rundt på kortet ved at bruge knappen Pan og trække i kortet, mens du holder venstre musetast nede. Prøv at måle en afstand på kortet ved at bruge knappen Measure og klikke i kortet. Du kan se den målte afstand i nederste højre hjørne af kortet for sidste liniestykke og for hele linien. Tænd for laget Matrikel_flade under Matrikelkort i temastyringen/kortskabet. Prøv at se de tilknyttede værdier til en matrikelflade. Start med at zoome så tæt på, at du kan se matrikelfladerne. Vælg nu knappen Identify og tryk indenfor en matrikelflade. Tryk nu oven på en bygning, og vælg nu Alle Layers øverst i Identify boksen. Prøv at se alle de tilknyttede værdier for alle matrikelflader. Vælg højre musetast ovenpå laget med matrikelflader i Table of Contents i venstre side af skærmen. Vælg derefter Open attribute table Side 9

Marker en række i attribut tabellen ved klikke ud for den i yderste venstre kolonne, så hele rækken bliver farvet. Vælg nu menuen Selection og vælg menupunktet Zoom to selected features. Læg mærke til, at objektet bliver markeret på kortet. Vælg igen menuen Selection, og vælg Clear selected features. Vælg nu knappen Select features. Tryk nu indenfor en matrikelflade i kortet, så den bliver markeret. Marker evt. flere matrikelflader i kortet ved at holde shift-tasten nede og trykke på flere matrikelflader. Du kan også trække et vindue med musen, som markerer de berørte matrikler. Hvis du i stedet vælger i attributtabellen, så skal du bruge CTRL for at vælge flere rækker. Kig nu i attributtabellen. De markerede objekter vil være farvelagt i de tilhørende rækker. Vælg knappen Selected nederst i attribut tabellen for udelukkende at se de rækker, der hører til udvalgte objekter. Areal: Arealet af en flade kan altid ses som en kolonne i attributtabellen, med mindre data kommer fra en shape-fil. Vælg knappen Selection nede under laglisten og sæt flueben udfor laget Bygning. Vælg knappen Display nede under laglisten for at skifte tilbage til normal visning. Vælg knappen Select feature og vælg en bygning på kortet. Klik på Plus -ikonet udenfor laggruppen Bygninger, vælg højre musetast på laget Bygning og vælg menuen Open attribute table. Nederst er der en knap Selected, der viser dig den valgte bygning øverst i listen. Hvis du nu ruller helt ud til højre i attributtabellen, kan du se objektets areal. Hvis laget ikke kommer fra ArcSDE-databasen, står arealet ikke i attributtabellen. Så skal man i stedet måle arealet på kortet: Skift fra New rectangle til New polygon i drawing linien nederst på skærmen. Med New polygon tegner du nu det område, du ønsker arealet for. Dobbeltklik med musen for at lukke polygonen. Herefter dobbeltklikker du ovenpå polygonen og vælger fanebladet Area. Arealet kan f.eks. vises i m², km² eller hektar. Åbne data uden om temastyring Hvis du har brug for at åbne andre data, end dem der er opsat i temastyringen, så skal du vide, hvor de skal hentes fra. Side 10

Åbning af data fra ArcSDE-databasen: Vælg knappen Add data. Vælg Connection to NetGIS. Vælg den dataejer, du skal ind under, f.eks. Planafd.Planafdskriver. Vælg den feature class, du vil åbne, f.eks. Lokalplan Vælg Add Hvis der ikke allerede findes en Connection to NetGIS, så gør følgende: Vælg Database Connections. Vælg nu Add spatial database connection Skærmbilledet udfyldes som ovenfor. Password angives til oggke4p Vælg OK Åbning af data fra en shape-fil: Hvis du i stedet skal åbne data, der ligger gemt i en shape-fil: Vælg knappen Add data. Klik dig frem til placeringen af shape-filen, f.eks. L:\GIS_DATA\Kommunale_ejendomme.shp Åbning af data fra et Map Document: Et Map Document er et færdigt opsat kort, som åbner flere datasæt på én gang. Et Map Document har filefternavnet MXD. Vælg knappen Open Vælg dit MapDocument, f.eks. L:\GIS_ERFARINGSUDVEKLSING\KURSUS\Opgave2.mxd Vælg Åbn Side 11

Opgave 3 - Metadata Metadata er beskrivende data om data. Det kan f.eks. være uddybende tekst om, hvad datasættet indeholder, hvor det stammer fra, hvor nøjagtigt det er, hvornår det er ajourført og hvem der er ansvarlig for det. I Kolding kommune skal der være metadata på alle data i ArcSDEdatabasen. Tænd for et lag fra Temastyringen, f.eks. lokalplan. Sørg for laget er markeret i laglisten. Det er det automatisk, lige når man har åbnet det. Vælg nu knappen Vis Metadata. Du kan nu se metadataskemaet: Når stylesheet i øverste højre hjørne står til Kolding kommune ISO beskyttet, så kan man ikke rette i metadata. Hvis du bliver ansvarlig for et datasæt, skal du ændre stylesheet til Kolding kommune ISO, og anvende knappen Vedligehold nederst under metadataskemaet. Side 12

Opgave 4 - Søg på adresse Vælg knappen GDK: Søgeværktøj Vælg søgetypen Adressesøgning. Vælg derefter et vejnavn i listen, f.eks. Nytorv, Kolding, og et husnr, f.eks. 11, og vælg knappen Søg. Prøv at lave en adressesøgning på Kastaniealle 14, Kolding uden at bruge mus. ALT+B (vælger menuen GDK basis ) S (vælger undermenuen Søg ) Tab (skifter fra adressesøgning til vejnavnliste) Retur (aktiverer vejnavnliste) Skriv: kast (det første af vejnavnet Kastaniealle) Pil ned 2 gange (går ned til Kastaniealle, Kolding i listen) Retur (vælger vejnavnet) Skriv: 14 (det første af husnummeret) pil ned (går ned til nr 14 i listen) Retur (vælger nr 14) Retur (igangsætter søgning) Side 13

Opgave 5: Søg på matrikel Vælg knappen GDK: Søgeværktøj Vælg søgetypen Matrikel. Vælg derefter et ejerlav i listen, f.eks. Almind By, Almind, og derefter et matrikelnr, f.eks. 18t, og vælg knappen Søg. Prøv at lave matrikelsøgning på Nr. Stenderup By, Eltang, 2a uden at bruge mus. ALT+B (vælger menuen GDK basis ) S (vælger undermenuen Søg ) Pil ned (skifter fra adresse til matrikelsøgning) Tab (skifter fra matrikelsøgning til ejerlavsliste) Pil op (fejl i programmet, for at komme op til ejerlavsliste) Retur (aktiverer ejerlavsliste) Skriv: Nr (det første af ejerlavsnavnet Nr. Stenderyo By, Eltang) Pil ned 3 gange (går ned til Nr. Stenderup By, Eltang i listen) Retur (vælger ejerlavsnavnet) Skriv: 2 (det første af matrikelnummeret) Pil ned (går ned til nr 2a i listen) Retur (vælger nr 2a) Retur (igangsætter søgning) Side 14

Opgave 6 - Søg på hel ejendom ud fra adresse Vælg knappen GDK: Søgeværktøj Vælg søgetypen Ejendom - via adresse. Vælg derefter et vejnavn i listen, f.eks. Almind Hule, Kolding og et husnr, f.eks. 6, og vælg knappen Søg. Opgave 7: Søg på hel ejendom ud fra matrikel Vælg knappen GDK: Søgeværktøj Vælg søgetypen Ejendom Via matrikel. Vælg derefter et ejerlav i listen, f.eks. Nr. Stenderup By, Eltang, og derefter et matrikelnr, f.eks. 2a, og vælg knappen Søg. Opgave 8: Søg på hel ejendom ud fra ejendomsnr Vælg knappen GDK: Søgeværktøj Vælg søgetypen Ejendom Via ejendomsnr. Skriv derefter et ejendomsnummer i skrivefeltet, f.eks. 6210001825. Vælg knappen Søg. Side 15

Opgave 9 E&M Opslag Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M) er en database, hvor vi hver nat får opdaterede data fra Kommunedatas registre. Data er en blanding fra bl.a. Bygnings- og BoligRegistret (BBR) EjendomsStamRegistret (ESR) KrydsReferenceRegistret (KRR) MatrikelRegistret (MR) Det Centrale PersonRegister (CPR) Fra ArcMap kan du slå op i E&M på en enkelt ejendom og se oplysninger, f.eks. hvem der ejer ejendomme, og hvor mange bygninger, der er på den. Tænd for nogle kort i temastyringen, så du kan orientere dig. Det kan f.eks. være Kort_basis og Matrikel_flade. Vælg nu listen ud for knappen E&M Opslag og vælg det register, du vil se data fra. Vælg f.eks. ESR. Vælg nu knappen Select features, og marker en matrikelflade. Side 16

Vælg nu knappen E&M Opslag. Du kan nu klikke på ejendomsnr, så næste niveau folder sig ud. Fortsæt med at folde niveauerne ud, indtil du kan se ejeren af den valgte matrikelflade. Hvis dit login ikke er sat op, så gør følgende: Vælg knappen GDK E&M. Vælg nu Opsætning. Her angiver du Bruger ID som dit Yknavn, og Kodeord som dit5-cifrede tlfnr, f.eks. 91392. Side 17

Prøv at lave et E&M Opslag på ejendommen med adressen Almind Hule, Almind 6. (Søg først på adressen. Marker derefter en matrikelflade og lav et E&M Opslag.) Prøv at finde ud af: Hvor mange matrikelnumre består ejendommen af? (BBR) Hvor mange bygninger er der på ejendommen? (BBR) Hvornår er bygningerne opført? (BBR) Hvem ejer ejendommen? (ESR) Hvad var købesummen for ejendommen? (ESR) Hvilket varmedistrikt ligger ejendommen i? (KKR) Hvor mange bor der på ejendommen, hvad hedder de, og og hvor gamle er de? (CPR) Prøv at anvende fanebladet Liste udskrift. Side 18

Opgave 10 - Opbygning af Map Document Start ArcMap (Windows Start knap -> Programmer -> ArcGIS -> ArcMap) Hvis du allerede har ArcMap åbent, kan du i stedet vælge knappen New Map File. Vælg nu knappen Add data for at tilføje nogle lag til dit nye Map Document. Vælg Database Connections Vælg Connection to NetGIS Vælg Itkort.Itkortskriver Vælg Tekkort_Bygning og Matrikel.Mat_reg Vælg nu knappen Add data for at tilføje endnu et lag. Vælg Database Connections Vælg Connection to NetGIS Vælg Itkort.Adresse Vælg Adresse_Adresseflag Du har nu tilføjet 3 lag til dit Map Document. Opsæt nu korrekt lagrækkefølge i Table of Contents (lagoversigten) i venstre side, så matrikelkortet er nederst, bygninger i midten, og adresser øverst. Du gør det ved at markere et lag, og trække det op eller ned, mens du holder venstre musetast nede. Vælg nu højre musetast ovenpå lagnavnet MAT_REG og vælg Properties (Du kan også bare dobbeltklikke på lagnavnet for at komme ind i Properties). På fanebladet General kan du angive et pænere navn, f.eks. Matrikelflader. Angiv evt. også alias for de andre lag. (Vælg nu højre musetast ovenpå lagnavnet og vælg Properties. På fanebladet General kan du angive et pænere navn du kan også omdøbe på samme måde som i Stifinder ved at klikke 2 gange langsomt på lagnavnet i laglisten i venstre side af ArcMap) Vælg knappen Ok. Du kan nu opsætte begrænsninger på de enkelte lag, så de ikke altid er vist, når du zoomer ind og ud. Dobbeltklik på laget med adresser, så Properties kommer frem. På fanebladet General sætter du prik i Don t show layer when zoomed. Angiv Out beyond til 1:2000. Angiv In beyond til 1:0 Side 19

Opsæt også begrænsninger med målforhold på laget bygninger, så det kun er vist mellem 1:5000 og 1:0 Opsæt nu farven på bygningerne, så de vises med sort udfyldning: Dobbeltklik på signaturen under laget Bygning i Table of Contents (Lagoversigten). Vælg Fill Color, og vælg den sorte farve. Vælg OK. Opsæt også matrikelfladerne, så de vises med lys grå udfyldning og tynd sort kant. Dobbeltklik på signaturen under laget i Table of Contents. Vælg Fill Color, og vælg en lys grå farve. Væg Outline color, og vælg den sorte farve Vælg Outline Width til 0,1 Vælg OK. Opsæt husnummer, så punkterne ikke vises, men der i stedet vises en label (en tekst): Dobbeltklik på signaturen under laget i Table of Contents. Vælg signaturen Circle 1 Vælg Color, og vælg no color Vælg OK. Vælg nu højre musetast på laget med adresser, vælg Properties og vælg fanebladet Labels. Sæt flueben i Label features in this layer Vælg kolonnen med husnumre ud for Label field. Side 20

Opsæt farven på labels, så de vises med hvid farve. Vælg knappen Placement properties, og vælg Place label on top of the point. Vælg OK Opsæt nu for alle 3 lag, hvilke kolonner, der skal vises, når man bruger Identify -knappen: Vælg højre musetast på lagnavnet Vælg Properties Vælg fanebladet Fields Fjern nu fluebenet i de kolonner, der ikke skal vises data fra for dette lag. Side 21

Zoom nu til det startsted i kortet, som dit Map Document skal vises som udgangspunkt ved åbning. Marker laget Markering af søgning, vælg højre musetast, vælg Remove, så det ikke bliver gemt med i dit Map Document. Vælg knappen Save, og gem dit Map Document som L:\GIS_projekter\kursus\dit navn\opgave 9.mxd (opret en ny mappe med dit navn under L:\GIS_projekter\kursus) Ekstra opgave: Tilføj flere lag, f.eks fra Planafd.Planafdskriver og sæt farver mm. op for disse. Prøv at lave gennemsigtige farver på fladerne, så man kan se igennem. Ekstra opgave: Tilret label på husnr, så der i stedet vises vejnavn mellemrum husnr. Prøv derefter at tilrette label, så der vises vejnavn retur husnr (2 linier). Mellemrum er & & (knappen Append sætter automatisk mellemrum, når du tager kolonne nr 2. Retur er &vbnewline& Hvis du skal sætte en tekst ind, for at hjælpe på forståelsen, så skal der om teksten og & op til andet. F.eks. Ejendomsnr: &[EJDNR] Side 22

Opgave 11 Målfast plot Du har nu kortet fremme i kortvinduet og skal til at opsætte et målfast plot. Start med at zoome eller panorere derhen på kortet, hvor du vil plotte et kort fra. Vælg GDK Basis, Vælg Vælg Layout Vælg fanebladet General. Her findes en række foruddefinerede layouts, som kan vælges udfra hvilke printeres marginer, de er tilpasset til. Vælg f.eks. Alle_printere_a4_stående. Hvis du ikke kan se fanebladet General, så start stifinder, klik dig frem til C:\Programmer\ArcGIS\Utilities og dobbeltklik på filen AdvancedArcMapSettings.exe. Udfor Templates Path skal der stå L:\GIS_SETUP\Templates. ArcMap skal lukkes og startes igen, for at dette virker. Side 23

Du skal nu angive nogle oplysninger til layoutet. Først skrives målforholdet ind, f.eks. 1:2000. Hvis du vil anvende det målforhold, som du er zoomet ind til, så skal du ikke skrive noget, så anvender programmet automatisk det målforhold, som du står i. Side 24

I øverste højre hjørne kan du vælge printer, papirstørrelse og orientering, men det er ikke nødvendigt, hvis din standardopsætning er til A4 stående. Fjern nu fluebenet ud for Nordpil, men sørg for at der er flueben udfor Signaturforklaring. Vælg nu knappen med de tre prikker ud for Signaturforklaring. Angiv overskriften på signaturforklaringen til Signatur. Vælg OK Vælg OK. Træk i hjørnet af signaturforklaringen, så den bliver mindre. Flyt den, så den f.eks. står ovenfor kortet. Du kan også ændre signaturforklaringen, så den har hvid baggrund. Dobbeltklik ovenpå Signaturforklaringen, vælg fanebladet Frame, træk pilen ned under Background og vælg baggrundsfarven hvid helt nederst. Side 25

Hvis du dobbeltklikker i tegningshovedet ovenpå Emne, kan du skrive et emne ind, f.eks. Oversigtskort. Hvis du dobbeltklikker i tegningshovedet ovenpå Dato, kan du skrive Dato og reference ind. Du kan nu zoome tæt på tegningshovedet for at kontrollere det. Det gør du ved at vælge knappen Zoom in. Denne knap er specielt til layout. Hvis du ikke fik placeret kortet helt korrekt, så vælger du blot knappen Pan, og flytter kortet lidt. Roteret plot: Hvis du har brug for at lave roteret plot, så vælg menuen View, vælg undermenuen Toolsbars og vælg derefter Data Frame Tools. Du får knappen Rotate data frame frem. Vælg denne knap og træk i kortet på layoutet, så det roteres. Evt. nordpil bliver automatisk roteret med. Når du er færdig og vil sende layoutet til printer eller plotter, så vælger du menuen File, og Print. Anvend evt. File, Print preview først. Ekstraopgave: Prøv i stedet at lave et A3 liggende print. Husk at vælge anden papirstørrelse og retning i sideopsætning, inden du sender layoutet til printeren. Side 26

Opgave nr. 12 Print til PDF Når du har opsat dit layout, som du ønsker det, stil dig så på layout view. Vælg så menuen File og undermenuen Export map. Vælg stien for placering af filen, og angiv navn, f.eks. mit print. Vælg filtypen PDF. Du kan evt. sættte opløsning op til 300 dpi, hvis du ønsker en bedre billedkvalitet. Vælg fanebladet Format og sørg for at der er flueben ved Embed all document fonts. EMF er et godt format (vektorbaseret), kortet i EMF er stadig pænt, når man trækker i størrelsen senere. Hvis du senere skal trække i kortets størrelse, så lad være med at sætte målforhold på, men nøjes med selve målestokken. Vælg altid EMF til illustrationer, der skal sættes ind i Word. Ekstraopgave: Prøv i stedet at printe til en JPG eller TIFF fil. Side 27

Opgave 13 Forespørgsel Anvend temastyringen til at åbne laget Matrikel_flade og Fortidsminder_VA. Vælg højre musetast på laget Matrikel_flade i Table of contents, Vælg nu Open attribute Table Her ser du en række i skemaet for hver punkt, linie eller flade (kortobjekt) i kortet på laget matrikel. Hvis du markerer en række ved at trykke på det grå felt yderst til venstre i skemaet, bliver kortobjektet fremhævet Brug menuen Selection og undermenuen Zoom to selected, så zoomer kortet hen til det valgte kortobjekt. Hvis du markerer et andet kortobjekt, bliver rækken fremhævet i skemaet. Vælg knappen Select elements, og peg på et kortobjekt (eller flere ved at holde ctrl tasten nede samtidig). Du kan slippe alle valgte kortobjekter ved at vælge menuen Selection og vælge undermenuen Clear selection. Forespørgsel på sognenavn: Vælg knappen Options på vinduet Attribute table. Vælg nu Select by attributes Vælg først kolonnen Sognenavn Vælg derefter knappen = Tryk nu på knappen Get unique values, så du får en liste med et af hvert sognenavn Vælg f.eks. Bramdrup. Kontroller, at der i feltet står SOGNENAVN = Bramdrup Vælg knappen Verify og derefter Apply, hvis syntaxen er korrekt. Side 28

Zoom ud eller brug menuen Selection og undermenuen Zoom to selected så du kan se alle matrikelflader med sognenavnet Bramdrup. I attribut tabellen kan du også se de tilsvarende valgte rækker med sognenavnet Bramdrup. Prøv at skifte mellem knapperne All og Selected og læg mærke til antallet af rækker, der er resultatet af din forespørgsel. Forespørgsel på landbrugsnotering.: Vælg knappen Options på vinduet Attribute table. Vælg nu Select by attributes Vælg først kolonnen Notering Vælg derefter knappen = Tryk nu på knappen Get unique values, så du får en liste med et af hvert noteringstype Vælg f.eks. Landbrugsejendom uden beboelse. Kontroller, at der i feltet står Notering = Landbrugsejendom uden beboelse Vælg knappen Verify og derefter Apply, hvis syntaxen er korrekt. Side 29

Zoom ud eller brug menuen Selection og undermenuen Zoom to selected så du kan se alle matrikelflader med Landbrugsejendom uden beboelse. Side 30

Forespørgsel på hovednotering og skovnotering: Opbyg nu en forespørgsel, der finder matrikelflader, hvor noteringen er landbrugsejendom og skovnoteringen er på hele matrikelnummeret. Se på de fundne matrikelflader på kort og i attribut tabellen. Side 31

Forespørgsel på Fortidsminder: Søg efter forrtidsminder med emnebeskrivelsen Fredet Helligkilde. Se på de fundne helligkilder på kort og i attribut tabellen. Vælg menuen Selection og vælg undermenuen Clear selection. Prøv at tælle, hvor mange der er af hver type fortidsminde: Vælg højre musetast på laget fortidsminder i Table of Contents. Vælg nu Open Attribute Table. Vælg højre musetast på kolonneoverskriften Emnebeskri, og vælg menuen Summarize. Tryk ok og sig ja til Do you want to add the result table to the Map? Der er nu kommet en ny tabel under laget fortidsminder. Marker den nye tabel, vælg højre musetast, og vælg Open,så kan du se optællingen. Side 32

Side 33

Opgave 14 Konfliktsøgning Konfliktsøgning er en del af digital sagsbehandling. Princippet bag Konfliktsøgning kaldes også Overlayanalyse, Hvad Gælder Her eller Madpapirsøgning. Konfliktsøgningen anvender et punkt, en linie eller en flade til at søge ned gennem kortlagene, og finder ud af, hvilke kortlag, der rammes. F.eks. hvis man indtegner området for en byggesag, og finder ud af at området rammer en fredning og en lokalplan. Start med at anvende temastyringen til at åbne alle miljøtemaer, matrikelflader, lokalplaner, byplaner og kommuneplan. Zoom tæt på et sted, hvor du vil lave en konfliktsøgning. Vælg nu knappen Tegn polygon til brug for konfliktsøgning og tegn en polygon. Dobbeltklik for at lukke polygonen. Vælg nu knappen GDK konfliktsøgning. Genererer rapport på baggrund af udvalgte geometri. Under fanebladet Søg med vælger du Miljø-analyse. Side 34

Under fanebladet Søg i fjerner du flueben i eventuelle temaer, du ikke vil søge i. Vælg nu knappen Vis konflikter for at se objekter, der berører søgeområdet valgt i kortet. Vælg nu knappen Dan rapport for at danne rappor. Rapporten kan gemmes som PDF-dokument. Side 35