Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan



Relaterede dokumenter
Kristendom delmål 3. kl.

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Religion på Rygaards skole

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Læreplan for faget kristendomskundskab

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for Religion

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Fra årsplan til emneudtrækning

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Læseplan for faget kristendomskundskab

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Religion C. 1. Fagets rolle

Lær det er din fremtid

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab

Det handler bl.a. om:

Årsplan for kristendom i 2.a

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Gak til myren Gang på jord

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Læreplan Identitet og medborgerskab

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Delmål og slutmål; synoptisk

Materielt Design klasse

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Undervisningsplan for hjemkundskab

Musik B stx, juni 2010

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Kristendomskundskab Læseplan

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Kompetencemål for Madkundskab

Transkript:

Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009

Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i islam, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til fortællinger fra Koranen og forståelse af islams betydning for værdigrundlaget i de kulturkredse, de tilhører. Derudover indgår ikkeislamiske religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i islam samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesker og naturen.

Slutmål Efter 9. klassetrin : Reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse, herunder skabelse, tilbedelse, tilgivelse og frelse. Forstå og forholde sig til religiøst sprog. Vurdere etiske principper og moralsk praksis. Udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen. Håndtere møder mellem forskellige kulturer og religioner, herunder respekt for andre religioner og livsopfattelser. Reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesker og naturen, herunder ansvaret for sine medmennesker og forvalteransvaret. Kunne orientere sig i Koranen. Udtrykke viden om centrale fortællinger fra Koranen. Diskutere fortællingernes sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen. Islam og dens forskellige udtryk i historisk og nutid sammenhæng Forholde sig til spørgsmålet om, hvad islam er. Kende til forskellige muslimske sekter og retsskoler. Gengive hovedtrækkene i islams historie samt kende til opbygningen af det islamiske samfund. Vurdere islams betydning i og indflydelse på dagligdagen. Forholde sig til hvordan man som muslim møder sine omgivelser, herunder oplysning og åbenhed. Formulere sig om brug og betydning af islamiske symboler og ritualer, herunder kunstneriske udtryksformer som moskebyggeri og billedkunst.

Ikke-islamiske religioner og andre livsopfattelser Gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle. Reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund. Diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner. Kende til religiøse bevægelser og andre livsopfattelser, som direkte eller indirekte præger menneskers livssyn i dag. Forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner.

Trinmål Efter 3. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og Tale med om almene tilværelsesspørgsmål, herunder hvorfor man er skabt. Kende til eksempler på faglige begreber. Kende til eksempler på religiøst sprog. Samtale om og forholde sig til normer for samvær, herunder respekt for mennesker med en anden religion eller livsopfattelse. Kende til fortællinger fra Koranen. Gengive udvalgte fortællinger fra Koranen på forskellig vis. Tale med om indholdet af fortællinger fra Koranen. Sætte indholdet af fortællinger fra Koranen i forhold til nutiden Samtale om, hvad islam er, herunder gøre rede for grundlæggende træk i den islamiske tro. Genkende islams fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, f.eks i udsmykning. Kende til moskeens indretning og udsmykning. Udtrykke sig om islams relation til årets og livets rytme. Samtale om udvalgte symboler.

Efter 6. klassetrin Kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof. Samtale om faglige begreber. Udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion. Samtale om, hvad det vil sige at være menneske. Give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier. Diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen. Forholde sig til udvalgte fortællinger fra Koranen. Kende og tyde udvalgte fortællinger fra Koranen. Udtrykke deres forståelse af, hvad islam er. Kende til islams historie og udviklingsforløb, også i Europa. Give eksempler på sammenhænge mellem moskeens indretning, udsmykning og funktion. Give eksempler på ritualer og deres betydning for mennesket. Samtale om udvalgte begreber med henblik på forståelse af, hvad islam er.

Efter 9. klassetrin Diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål. Anvende relevante faglige begreber. Reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg. Diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog. Forholde sig til forskellige menneskesyn. Forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier. Give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse. Diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder. Vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegenet sig kundskaber og Forholde sig til Koranens fortællinger i samtale om tydning af tilværelsen Reflektere over og diskutere islams rolle i kultur og samfund Have indsigt i og forholde sig til islamiske synspunkter samt deres betydning i forskellige samfund Ikke-islamiske religioner og andre livsopfattelser Kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner. Diskutere forskellige religioners rolle i samfundet lokalt og globalt. Reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs på religionerne. Samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk.

Beskrivelser Udviklingen i undervisningen på 1., 2. og 3. klassetrin Det prioriteres, at undervisningen via fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk knytter sig til og udfordre elevernes oplevelser, erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål, herunder Guds eksistens og menneskets forhold til Gud. Hvad kan vi bruge troen på Gud til, etik og moral. Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering Undervejs i behandlingen af de udvalgte emner inddrages relevante faglige tekster og begreber. Gennem sit eget eksempel udfordrer læreren eleverne til at forholde sig åbent og opmærksomt til indtryk fra deres omverden. Eleverne indføres gradvist i Koranens tekst gennem vekslende brug af fortælling, oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om og arbejde med fortællingerne styrker forståelsen af Koranens tekst. Nutidige parallelsituationer og etiske problemstillinger inddrages. Gennem arbejdet med forskellige emner gives eleverne en fornemmelse af, hvad islam er. Gennem fortælling og samtale får eleverne indsigt i islams historie Eleverne præsenteres for eksempler på islams indvirkning på hverdagen, herunder f.eks. moskebygninger og deres indretning.

Udvikling i undervisningen på 4., 5. og 6. klassetrin Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig i at kunne formulere og drøfte spørgsmål vedrørende liv og eksistens. Eleverne udvikler deres evne til indføling og indlevelse forståelse for andres situation og mening. Gennem fortællinger og episoder fra dagligdagen arbejdes der med etiske vurderinger. Udvalgte fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. Der drages paralleller til dagligdagen og den verden eleverne kender Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad islam er således, at de gennem dette forløb får en større viden og bevidsthed herom. Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, refleksion og praktisk musiske aktiviteter. Koranens tilblivelse, samling og bevaring. I arbejdet med islams historiske udvikling kan der med fordel tages udgangspunkt i centrale personer herunder deres biografi, politisk-sociale vilkår og historiske betydning.

Udviklingen i undervisningen på 7., 8. og 9. klassetrin Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål. Gennem præsentation af forskellige livsbilleder og undersøgelser af hverdagserfaringer fremmes elevernes indsigt i religionsbegreber i dets mange aspekter. Arbejdet med spørgsmålet om, hvad et menneske er, udmunder efterhånden i forskellige livs- og menneskesyn, som diskuteres og vurderes. Der arbejdes med indlevelse og indføling eleverne sætter sig i andres sted. integreres i videst muligt omfang i arbejdet med udvalgte temaer. Fortællingerne udvælges således, at de udfordrer eleverne til at give udtryk for holdninger og værdier. Gennem mødet med mennesker, der har en islamisk selvforståelse og efterfølgende drøftelse heraf, udvikles elevernes selvstændige stillingtagen. Eleverne er bekendt med de forskellige retninger og de forskellige retsskoler indenfor islam, så de er i stand til kritisk at forholde sig til disse. Ikke-islamiske religioner og andre livsopfattelser Eleverne præsenteres for og får indsigt i et udvalg af ikke-islamiske religioner og andre livsanskuelser. På baggrund af den erhvervede indsigt diskutere eleverne forskellige forhold omkring de udvalgte religioner, sekter og livsanskuelser. Med udgangspunkt i aktuelle begivenheder vurderer eleverne religionernes rolle som freds- og konfliktskabere. Ved at sammenligne udvalgte temaer som f.eks. gudsopfattelse, menneskesyn, frelse og død på tværs af udvalgte religioner kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger.