www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Rendbjerghjemmet Uanmeldt tilsyn Den 23. juli 2013

Relaterede dokumenter
CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Beskyttet beskæftigelsestilbud Nørremarken Nørremarksvej Viborg

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.

CVR-nr Fonden Familiekollektivet Nøddebo Uanmeldt tilsyn Den 15. marts 2013

Psykiatri og Handicap

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem september 2012

Uanmeldt tilsyn ved Fenrishus, tlf Fenrisvej 37, 8210 Århus V. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 11.

Årsrapport for tilsyn Voksenområdet. En sikker base

CVR-nr Fonden KærBo Uanmeldt tilsyn Den 19. juni 2013

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

CVR-nr Boligfællesskaberne i socialpsykiatrien Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Psykiatri og Handicap

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Kolding Misbrugscenter

Uanmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Uanmeldt tilsyn 2012 Bihuset, Aflastningen. Bjerregaardsvej i Odense

Huset I Tveje Merløse

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Vivian Elkjær CVR-nr Bostøtten, Hvedevænget 24, Favrskov Kommune Uanmeldt tilsyn Den 4. september 2014

Referat for anmeldt tilsyn 2013 Børn- og ungeområdet.

CVR-nr Botilbuddet Tornskov Uanmeldt tilsyn Den 28. august 2013

CVR-nr Hørup Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den7. maj 2014

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Psykiatri og Handicap

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Uanmeldt tilsyn Autismecenter Holmehøj Holmehøjvej 2A, 5750 Ringe

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Bilag 2 a. Velkommen til Specialbørnehjemmene

CVR-nr Socialpsykiatri Syd Den Blå Ambassade

#BREVFLET# Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens administrationsgrundlag for det driftsorienterede tilsyn med tilbud til borgere med særlige behov

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

CVR-nr Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Aktivitets og samværstilbuddet Skriversvej Skriversvej Viborg

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

CVR-nr Plejecenter Mølleparken Uanmeldt tilsyn Den17. juni 2014

Uanmeldt tilsyn Skovsbovej

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

CVR-nr Lunden Ferie-, fritids- og aflastningshus

Uanmeldt tilsyn 2011

CVR-nr Solskrænten Anmeldt tilsyn Den 10. maj 2011

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

BØRNEHAVEN Lauge Koch

Servicedeklaration Katrinehaven Syd

Anmeldt tilsyn på den selvejende institution Bofællesskabet Sofie Marie, Ringsted Kommune. Mandag den 27. juni 2011 fra kl

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Psykiatri og Handicap

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

SERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET CASSIOPEIA

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

Psykiatri og Handicap

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet (handicap)

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Velkommen på Julemærkehjem

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

KULTURBØRNEHAVEN Lauge Koch

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Lindens virksomhedsplan 2010

Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet. Frørupskolen. Oplysninger om tilbuddet

Velkommen til bostedet Welschsvej

Servicedeklaration for AutismeCenter Region Syddanmark. Afdelingerne

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

TILSYNSRAPPORT. Tilbud: Botilbuddet Kommandanthøjen Tilbuddets fysiske standard: Indhold i tilsyn Tilsynets kommentar: Anbefalinger

Kildegade og CB Nord beliggende i Horsens overgik til kommunen den 1. januar 2010.

Hjørring Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2014

Opfølgende tilsyn 2008 BALLERUP KOMMUNE Job & Familie * Familieplejen

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Plejehjemmet Birkebo. Helsingør Kommune

Transkript:

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Rendbjerghjemmet Uanmeldt tilsyn Den 23. juli 2013

Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter... 3 Medarbejderrepræsentanter... 3 Brugerrepræsentanter... 3 Indledning... 3 Program... 4 Konklusion... 4 Tilbuddets udviklingsområder... 5 Opfølgning på udviklingsområder fra anmeldt tilsyn den 6. december 2012.... 5 Handleplaner/Behandlingsplaner... 5 Medicin... 6 Tilbudsportalen... 6 Trivsel generelt... 6 Kommunikation... 7 Struktur... 8 Aktiviteter... 8 Sundhed... 8 Andet... 8 2 af 9

Formalia Dette uanmeldte tilsyn på Rendbjerghjemmet, Rendbjergvej 9, 6320 Egernsund blev gennemført af ekstern konsulent Gitte Weitling den 23. juli 2013. Ledelsesrepræsentanter Forstander Niels Ole Bennedsen Medarbejderrepræsentanter Det var ikke muligt at gennemføre interviews med medarbejderne på grund af planlagte aktiviteter og af hensyn til brugernes trivsel. Tilsynet hilste på flere af medarbejderne under rundvisningen på Rendbjerghjemmet. Brugerrepræsentanter Mand, aflastningsophold i voksenenheden. Tilsynet blev vist rundt på Rendbjerghjemmet af en bruger, som beredvilligt fortalte om Rendbjerghjemmet, hverdagen og hans oplevelse af at komme på tilbuddet. Under rundvisningen hilste tilsynet på flere brugere. Indledning Rendbjerghjemmet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Sønderborg kommune. Målgruppen er børn og voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Målgruppens udfordringer er kendetegnet ved udviklingshæmning kombineret med psykiatriske tillægsdiagnoser, autismespektrum lidelser, sklerose og spastiske lidelser. Endvidere muskelsvind og demensproblematikker. Målgruppen omfatter i udgangspunktet ikke personer med problemskabende adfærd, om end det forekommer. Borgerne bor enten i hjemmet ved forældre, i plejefamilie eller i kommunale botilbud, når de ikke modtager aflastningstilbud på Rendbjerghjemmet. Organisatorisk er Rendbjerghjemmet bygget op omkring en række tilbud; a) et aflastningstilbud til børn og voksne, som er normeret til 16 fuldtids pladser, der omfatter cirka 57 voksne personer og cirka 53 børn. Aflastning til voksne drives efter SEL 107 og aflastning til børn efter SEL 66, stk. 6. Pladserne omfatter ligeledes et særligt aflastningstilbud til børn/ unge med autismespektrum forstyrrelser. b) et daghjem/ værksted, som er normeret til seks eksterne brugere og som drives efter SEL 104. Der er aktuelt indskrevet tre voksne. c) en ungegruppe, som aktuelt omfatter tre unge mellem 16-17 år og som drives som et klubtilbud efter SEL 36. 3 af 9

d) et STU tilbud, som aktuel omfatter ti unge, og som drives efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. e) en akutfunktion, hvor der i gennemsnit modtages mellem fem til ti børn og voksne årligt, og hvor der i øjeblikket er indskrevet en voksen. Tilbuddet ledes af en forstander, en stedfortræder på deltid, en afdelingsleder samt tre teamkoordinatorer. Sidstnævnte gruppe har ikke personaleansvar. Inklusiv ledelsen og alle vikarer/løsarbejdere er der 62 medarbejdere tilknyttet Rendbjerghjemmet. Grundlaget for tilsynets gennemførelse er aftalt med Sønderborg Kommune og beskrevet i en tilhørende tilsynsmanual. Tilsynsbesøget er forberedt på baggrund af materiale fra det anmeldte tilsyn i 2012, tilgængeligt materiale på hjemmesiden samt kommunens gældende kvalitetsstandard for området. Tilsynsbesøget er gennemført uanmeldt og er et udtryk for det øjebliks billede, som er tilgængelig på tidspunktet for tilsynets gennemførelse. I tilsynet er der lagt vægt på kontrol og brugerrelaterede forhold. Det eksterne tilsyn refererer til Sønderborg Kommune, som er tilsynsmyndigheden. Program Tilsynet blev gennemført i tidsrummet kl. 9.45 til kl. 13.45. Ved ankomsten var der livlig aktivitet, da en gruppe voksne skulle på fisketur i Rendbjerghjemmets båd, og ungegruppen skulle på tur til Danfoss Universe. De børn og voksne, som enten ikke var i stand til at deltage i de udgående aktiviteter eller hellere ville blive hjemme, var i gang med andre aktiviteter sammen med medarbejdere. En voksen aflastningsbruger viste tilsynet rundt på Rendbjerghjemmet og fremviste under rundvisningen sit værelse, medens forstanderen afsluttede en samtale med en nyansat medarbejder. Der blev efterfølgende gennemført dialogbaseret interview med forstanderen, og tilsynet gennemgik medicinhåndtering og dertilhørende manualer samt fik forevist Bosted Systemet. Tilsynet blev afrundet sammen med forstanderen. Konklusion Tilsynets subjektive opsummering i forhold til: Tilsynets oplevelse af hverdagens øjebliksbillede/stemningen. Tilsynets oplevelse af relationer mellem bruger og medarbejder. Tilsynets oplevelse af kommunikationen på stedet. Stemningen på Rendbjerghjemmet var god og behagelig, der var aktivitet såvel ude som inde, og det er tilsynets indtryk, at brugerne er trygge i samværet med medarbejderne. Brugeren, som tilsynet talte med, gav udtryk for tillid til medarbejderne. Det er tilsynets indtryk, at Rendbjerghjemmet giver brugerne et aktivitetsorienteret og varieret aflastningstilbud, som tilpasses brugernes fysiske og psykiske formåen og ønsker. Omgangstonen opleves af tilsynet som respektfuld og anerkendende såvel blandt medarbejderne som i kommunikationen mellem medarbejdere og brugere. Det er tilsynets oplevelse, at brugergruppen mødes med respekt og ligeværdighed af en 4 af 9

medarbejdergruppe, som er engageret, nærværende, hjælpsom og fleksibel i opgaveløsningen. Tilsynets indtryk er, at Rendbjerghjemmet har relevant fokus på de udfordringer, der ligger i kommunikationen med og omkring Rendbjerghjemmets brugere og pårørende, og at medarbejderne kvalificeret formår at kompensere for dette under hensyntagen til den enkelte brugers kommunikative muligheder. Tilbuddets udviklingsområder Tilsynets opsummering af punkter til behandling, hvor Skal er udtryk for forhold, som er uacceptable, og som skal bringes i orden, eventuelt i samarbejde med forvaltningen eller tilsynsmyndigheden. Anbefalinger er udtryk for tilsynets vurdering i et forhold, som skal overvejes, men ikke nødvendigvis følges. Tilsynet anbefaler fortsat, at Rendbjerghjemmet efterspørger myndighedens overordnede 141 handleplan for borgere, som opholder sig mere end 170 dage årligt på Rendbjerghjemmet, under hensyn til borgerens retssikkerhed. Tilsynet anbefaler endvidere, at tilbuddets egne delhandleplaner, som udfærdiges for borgere, der opholder sig på Rendbjerghjemmet mere end 170 dage årligt, beskriver mål, delmål og pædagogiske redskaber til opnåelse af delmålene, samt at de som minimum revideres en gang årligt og evalueres løbende. Tilsynet anbefaler, at tilbuddets aktivitetsplaner, som udfærdiges for borgere, der opholder sig på Rendbjerghjemmet mindre end 170 dage årligt, gøres tilgængelige i det elektroniske journaliseringssystem med beskrivelse af mål og anvendte metoder. Opfølgning på udviklingsområder fra anmeldt tilsyn den 6. december 2012. Handleplaner/Behandlingsplaner Ved det anmeldte tilsyn i december 2012 anbefalede tilsynet, med henvisning til varetagelsen af brugernes retssikkerhed, at myndighedens overordnede handleplan jf. SEL 141 efterspørges systematisk på borgere, som opholder sig mere end 170 døgn på Rendbjerghjemmet. Forstanderen oplyser, at der i øjeblikket er to voksne borgere, som opholder sig på Rendbjerghjemmet i mere end 170 dage årligt, og at der foreligger en midlertidig godkendelse til døgnophold. Ledelsen har sporadisk været opsøgende i forhold til efterspørgsel af myndighedens overordnede 141 handleplan, men sådanne er ikke modtaget. Der afholdes årligt møde for sagsbehandlere fra de anbringende kommuner, og der er inviteret til møde d. 6. september 2013. Lederen vil på mødet opfordre sagsbehandlerne til at fremsende 141 handleplaner. Tilsynet anbefaler fortsat at Rendbjerghjemmet efterspørger borgerens 141 handleplan individuelt hos anbringende kommune under hensyn til borgerens retssikkerhed. Tilsynet anbefalede endvidere, at tilbuddets egne delhandleplaner, som udfærdiges for borgere, der opholder sig på Rendbjerghjemmet mere end 170 dage årligt, som minimum revideres en gang årligt og evalueres løbende. 5 af 9

Under dokumentgennemgangen i det elektroniske journaliseringssystem, Bosted Systemet, var det ikke muligt at finde opdaterede og færdiggjorte delhandleplaner for de to borgere, som har ophold på stedet i mere end 170 dage årligt, ligesom mål og delmål ikke fremgik af journaliseringssystemet. Forstanderen oplyser, at der udarbejdes aktivitetsplaner for de børn og voksne, som opholder sig på Rendbjerghjemmet mindre end 170 dage årligt. Det oplyses, at især medarbejderne i A gruppen beskæftiger sig med udarbejdelse af aktivitetsplaner indeholdende mål, delmål og pædagogiske metoder. Det er dog ikke muligt at lokalisere disse planer i det elektroniske journaliseringssystem. Da A gruppens medarbejdere var på tur til Danfoss Univers, var det ikke muligt at få forevist aktivitetsplanerne i papirform, som ifølge forstanderen findes i borgernes personlige mapper. Tilsynet anbefaler, at tilbuddets aktivitetsplaner, som udfærdiges for borgere, der opholder sig på Rendbjerghjemmet mindre end 170 dage årligt, gøres tilgængelige i det elektroniske journaliseringssystem således, at mål og anvendte metoder for aktiviteten fremgår og anvendes som et dynamisk redskab, der løbende evalueres og justeres. Medicin Tilsynet påpegede ved tilsynsbesøget i december 2012 at Rendbjerghjemmets interne retningslinjer for medicinhåndtering ikke var i overensstemmelse med gældende retningslinjer for håndtering af lægemidler i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af den 30. juni 2012. De interne retningslinjer er efterfølgende blevet revideret og er nu i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Tilbudsportalen Tilsynet konstaterede ved tilsynsbesøget i december 2012 at Tilbudsportalens oplysninger ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold på Rendbjerghjemmet. Forstanderen oplyser, at Tilbudsportalens oplysninger nu er revideret svarende til de faktiske forhold og tilsendt Sønderborg Kommune til endelig godkendelse således, at de snarest vil fremgå af Tilbudsportalen. Trivsel generelt Tilsynet har fokus på stemninger, brugernes oplevelse af livskvalitet sammenholdt med medarbejdernes og ledelsens etiske tilgang til brugernes hverdagsliv. Ved tilsynsbesøget herskede der en behagelig stemning såvel inde som ude. En del af brugerne skulle på tur med medarbejderne til to forskellige aktiviteter, og den resterende brugergruppe opholdt sig enten udendørs eller inde. Der var medarbejdere i nærheden af alle brugere således, at der var fokus på såvel samvær som aktivitet. Brugeren, som tilsynet talte med, udtrykte tilfredshed med at opholde sig på Rendbjerghjemmet. Han havde tillid til medarbejderne, følte sig tryg og hørt i forhold til 6 af 9

egne ønsker, og han så altid frem til opholdet. Tilsynet talte under rundvisningen med enkelte andre brugere, som ligeledes gav udtryk for at befinde sig godt på stedet. Medarbejdernes tilgang til brugerne var respektfuld og interesseret og tog hensyn til brugernes forskelligartede funktionsniveau. Brugerne virkede tillidsfulde i kontakten med medarbejderne. Samtalen med forstanderen foregik på dennes kontor, hvor døren under en del af samtalen stod åben. Det var tydeligt, at de brugere, som var i stand til det, var vant til at besøge forstanderen på dennes kontor Forstanderen fortalte, at der er forskellige grunde til, at børnene og de voksne kommer i aflastning på Rendbjerghjemmet. Det primære mål fra pårørende og kommunens side er sjældent et egentligt udviklingsperspektiv, om end der for nogle af brugernes vedkommende ønskes, at der arbejdes med specifikke udviklingsperspektiver. Dette gælder især for gruppen af unge med udviklingsforstyrrelser. For de fleste pårørende er det vigtigt, at få mulighed for at slippe ansvaret for deres handicappede barn eller voksne i trygge omgivelser således, at de kan hente fornyet energi til samværet og således, at der bliver overskud til at rette fokus og opmærksomhed på eventuelle andre børn i familien. Fra nogle pårørende er der et udtrykt ønske om, at deres børn får mulighed for samvær med ligesindede, at der etableres venskaber og eksempelvis at brugeren prøver at dele værelse med en god kammerat, hvilket sjældent er muligt i hverdagen. Ved planlægning af brugernes aflastningsdøgn og ferier tages der så vidt muligt hensyn til kommunens og de pårørendes ønsker, men det er vigtigt, at brugergruppen sammensættes således, at brugerne oplever at møde de samme og kendte brugere og medarbejdere så tit som muligt, hvilket hos mange skaber tryghed ved opholdet. Når bortses fra ferierne tilrettelægges aflastningen i udgangspunktet efter brugernes alder og funktionsniveau således, at børn og voksne er i aflastning skiftevis. Kommunikation Tilsynet har fokus på omgangstone, verbal og nonverbal kommunikation, brug af hjælperedskaber etc. samt på oplevelsen af relationer. Flere af Rendbjerghjemmets brugere har begrænsninger i kommunikationen såvel verbalt som nonverbalt, og der gives flere eksempler på, hvordan medarbejderne søger at kompensere for dette på det individuelle plan. Der tages fotos af de aktiviteter, brugerne deltager i, og der medgives en mappe med foto og beskrivelser, når brugeren tager hjem fra aflastningen, hvad enten det har drejet sig om et par dages ophold eller en længere fere. På den måde har de pårørende mulighed for at spørge konkret ind til brugerens oplevelser, ligesom materialet kan støtte brugeren i deres fortællinger. Flere af brugerne benytter en kontaktbog hvori der skrives meddelelser mellem hjemmet og Rendbjerghjemmet. Brugerne har faste kontaktpersoner på Rendbjerghjemmet og det tilstræbes, at disse er på arbejde, når brugeren er på aflastning. Det er vigtigt, at brugeren føler sig velkommen og ventet, når denne ankommer til Rendbjerghjemmet, hvorfor det er en kendt kontaktperson, der tager imod brugeren. Det er herved muligt, at udveksle vigtige informationer mellem de pårørende og medarbejderne. 7 af 9

Struktur Tilsynet har fokus på strukturen i hverdagen og weekender, adgangen til relevante aktiviteter og på sundhedsfremmende aktiviteter. Aktiviteter Rendbjerghjemmet tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, som tager hensyn til brugerens funktionsniveau og ønsker. Der udarbejdes hvert år et katalog over særlige aflastningstilbud, hvor brugeren tilmelder sig den ønskede aktivitet. Der er eksempelvis en Wellnes og oplevelses uge, som afholdes 11 gange i løbet af året, Det våde element, Udeliv, en Wellness og oplevelsestur, som afholdes ved Slette Strand og Klub 40, som er for de brugere, som er over 35 år og afholdes fire gange årligt. Som noget nyt i 2013 har aflastningen i ugerne 28 og 29 været henlagt til Fenskær Efterskole ved Lemvig, hvor den ene uge har været forbeholdt børn og den anden uge voksne. Brugeren, som tilsynet talte med, har tidligere været på ferie på Rhodos med medarbejdere fra Rendbjerghjemmet og han har igen i år tilmeldt sig en lignende tur i uge 40. Brugeren fortæller, at det var en god tur sidste år, og at han glæder sig til dette års tur. Ud over de planlagte aktiviteter, som kræver tilmelding, arrangeres der løbende aktiviteter på Rendbjerghjemmet, som afpasses til brugernes ønsker og muligheder. I juni holdt Rendbjerghjemmet den årlige sommerfest for brugere, pårørende, søskende og samarbejdspartnere med 282 deltagere. Ud over dagens forskellige aktiviteter afholdes der møde med pårørendegruppen, hvor der orienteres om bestyrelsens arbejde, kommende arrangementer og planer for Rendbjerghjemmets fremtidige virke. Hvert fjerde år vælges der på samme møde pårørenderepræsentant til bestyrelsen. Hvert år i september afholdes et halvdags møde for pårørende, hvor der samtidig er et oplæg fra en ekstern oplægsholder vedrørende et aktuelt emne. Sundhed Rendbjerghjemmet er af Dansk Firma idræt blevet sundhedscertificeret. Der er fokus på sund kost og motion. Frisk frugt, opbevaret i fællesarealerne i køleskab med glaslåge, er tilgængeligt. Andet Forstanderen oplyser, at personalenormeringen pr. 1. august er opnormeret, og der er ansat en ergoterapeut og en socialpædagog. Resultatet af den seneste forældreevaluering er netop opgjort, og der er overvejende positive tilkendegivelser. Evalueringsskemaerne udfyldes også af de voksne brugere af tilbuddet, for de flestes vedkommende med hjælp fra pårørende eller medarbejdere fra botilbuddet, og også her var der overvejende positive tilkendegivelser. Rendbjerghjemmet bruger evalueringerne til at optimere tilbuddet 8 af 9

således, at de fortsat kan levere en indsats, som lever op til brugergruppens ønsker, forventninger og muligheder. Forstanderen fortæller, at Sønderborg et ønske om, at Rendbjerghjemmet overtager driften af to af kommunens tilbud for handicappede. Endvidere ønsker Rendbjerghjemmets forældregruppe ønsker, at Rendbjerghjemmet medvirker ved etablering af et bofællesskab for voksne i aldersgruppen 20 til 40 år. Bestyrelsen har ønsket at støtte op om dette, og ledelsen på Rendbjerghjemmet er indgået i et samarbejde med forældregruppen vedrørende planlægning af et sådant. Der er igangsat renovering af hovedhusets 2. sal med etablering af rummelige mødelokaler og kontorfaciliteter til forstander og administrative medarbejdere. 9 af 9