- 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål 2.1.1 Overordnede effektmål Sport & Fritid Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere (effektmål). Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt (effektmål). Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune (effektmål, nyt). Talentudvikling: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere (effektmål).
- 2 - Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by - nationalt og internationalt (effektmål). 2.1.2 Overordnede effektmål for Kultur Markant kulturel profil - Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger (effektmål). Kunstnerisk kvalitet - Den kunst, der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn (effektmål). Kunst og kulturtilbud til alle - Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteterne bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab (effektmål). Aarhus - En producerende by - Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer (effektmål). 2.1.3 Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet (effekt- og ydelsesmål). Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud (effektmål). Borgerservice og Biblioteker tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi (effektmål). 2.2 Delmål og målopfyldelse 2.2.1 Delmål og målopfyldelse for Sport & Fritid Overordnet mål: Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere.
- 3-1. delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 år.(effektmål) En stor del af den aarhusianske befolkning er aktive i en forening eller en aftenskole. Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for disse aktiviteter. Et højt deltagerantal er en indikator på, at foreninger og aftenskoler tilbydes gode rammebetingelser, og at Aarhus har et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. Deltagere i foreninger og aftenskoler R2011 B2012 B2013 B2014 B2015-2017 Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer - Deltagertimer pr. indbygger i aldersgruppen 5.574.689 61,9 4.936.800 55,8 5.438.000 61,4 5.438.000 61,9 5.438.000 63,2 Antal deltagere i aftenskolekurser - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 50.784 20,5 51.050 19,9 50.400 19,6 50.400 19,4 50.400 19,0 Antal deltagere i aftenskoleforedrag* - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 47.929 19 60.000 23,4 53.800 21 Regnskabstallene foreligger først medio året. 2012-tallene er således først tilgængelige medio 2013. 53.800 20,7 53.800 20,3 B2013 og frem er fastsat ud fra et gennemsnit af R2010 og R2011. For B2013 og fremadrettet anvendes befolkningsprognose af 23. august 2011. I årene 2015-2017 er timer pr. indbygger beregnet på baggrund af et gennemsnit for de 3 år. Børn og unge er aldersgruppen 5-24 år. Målgruppen for aftenskoler er indbyggere mellem 18 og 99 år. * Tallet er baseret på aftenskolernes egne opgørelser. Overordnet mål: Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. 2. delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehallerne og i skøjtehallen skal have en udnyttelsesgrad på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. (Effektmål) Sport & Fritid driver en række idrætsanlæg med offentlig åbningstid. Et højt besøgstal indikerer, at de enkelte anlæg har gode tilbud af høj kvalitet. Antallet af betalende gæster på de offentlige idrætsanlæg er en indikator på, at Aarhus er en aktiv fritids- og idrætsby. Antallet af betalende gæster i de kommunale idrætsanlæg med offentlig åbning skal ligge på et højt niveau i forhold til åbningstiden.
- 4 - Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid R2010 R2011 R2012 B2013 B2014-2017 Badeanstalten Spanien - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster gns. pr. åbningstime 45.512 36,6 38.321 33,6 125.429 29,6 21.783 53,5 49.924 23,9 0 0 45.199 37,7 126.741 29.9 24.276 57,7 62.377 33,5 75.978 37,2 35.178 37,8 123.121 29,9 23.531 60,4 55.466 26,9 200.000 53 39.600 36,4 125.100 29,8 23.200 57,2 55.900 28,1 280,969 35,4 290.517 36,1 313.274 38,4 443.800 40,1 Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. 200.000 53 39.600 36,4 125.100 29,8 23.200 57,2 55.900 28,1 443.800 40,1 3. delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse.(effektmål) I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være tidssvarende og leve op til brugernes forventninger. Brugerne skal være tilfredse med faciliteterne. Målet er, at tilfredsheden er på niveau med eller bedre end den seneste undersøgelse Brugerundersøgelser Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Øvrige kommunale foreningslokaler 2 - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning 2 - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed R2011 R2012 B2013 B2014 B2015 B2016 B2017 67% 91% 86% 59% 68% 81% - 58% 57% 84% - 54% 76% 70% - 67% 91% 84% - 59% 68% 81% - 75% 91% 84% - 70% 75% 81% - - 65% 65% 84% - - 65% 76% - 75% 91% 84% - 70% 75% 81% - - - - 75% 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. 2) Tilfredsheden med øvrige foreningslokaler og aftenskolelokaler har de seneste år været faldende. Det vurderes, at dette kan skyldes faldende bygningsbudgetter. Målene er derfor blevet nedjusteret
- 5 - Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Undersøgelserne gennemføres som spørgeskemaundersøgelser eller telefoninterviews af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster gennemføres i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne på de kommunale idrætsanlæg hvert 2. år. Undersøgelsen vedr. øvrige foreningslokaler og lokaler til aftenskoler gennemføres hvert 3. år. Overordnet mål: Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune. 4. delmål: Foreningsdeltagelsen i de udvalgte udsatte boligområder skal stige. På langt sigt er det målet, at foreningsdeltagelsen i de udsatte boligområder skal nærme sig Aarhus-gennemsnittet. (Effektmål) Sport & Fritid arbejder med at styrke foreningsdeltagelsen i de udsatte boligområder dels ved at indgå i et tæt samarbejde med skolerne, idrættens organisationer m.v., og dels ved at styrke foreningernes organisatoriske udvikling, så foreningerne vokser sig store og levedygtige, og foreningsdeltagelsen stiger. Målet er, at foreningsdeltagelsen i de udvalgte udsatte boligområder skal stige i forhold til den seneste måling. Foreningsdeltagelse blandt børn i folkeskolen med bopæl i udvalgte udsatte boligområder: - Gellerup/Toveshøj - Bispehaven - Herredsvang - Viby Syd - Langkærparken (Tilst) Reference: Andel af folkeskoleelever i alt i Aarhus Kommune, som deltager i en foreningsaktivitet i fritiden R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 61% 67% 64% 67% 61% Ingen måling 83,6 % Ingen måling 62% 68% 65% 68% 62% Ingen måling 83,6 % Ingen måling 83,6 % Bemærkninger: Data kommer fra Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse på folkeskolerne, som gennemføres hvert andet år. Spørgsmålet er formuleret: Deltager dit barn i en foreningsaktivitet i fritiden (f.eks. sport eller spejder)? Ja / nej. Overordnet mål: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere.
- 6-5. delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og opleve en god sammenhæng mellem elitesport og skolegang.(effektmål) ESAA tilbyder morgentræning og styrketræningsfaciliteter, således at idrætstalenter kan kombinere skolegang med elitetræning med henblik på at skab en helhedsorienteret talentudvikling. Oversigt over ESAA-elevers deltager niveau Andel af ESAA-elever, som deltager på internationalt niveau 1 R2012 B2013 B2014 B2015-2017 Ingen måling 20% 25% 25% Andel af ESAA-elever, som deltager på højeste nationalt niveau 1 Andel af ESAA-elever, som deltager på regionalt niveau 1 Ingen måling Ingen måling 40% 50% 50% 40% 25% 25% Andel af ESAA-eleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem sport og skole 2 85% - 85% - 1) Nyt mål fra 2013 2) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år. Overordnet mål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by- nationalt og internationalt. 6. delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, fortsætte indsatsen vedrørende tiltrækning af store nationale og internationale sportsevents.(effektmål) Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events hverve og afvikle store idrætsbegivenheder. Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2011 R2012 B2013 B2014-2017 Store internationale/ nationale idrætsarrangementer 4 3 3 3 Øvrige internationale/ nationale idrætsarrangementer 9 10 8 8 7. delmål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet.(effektmål, nyt) De sportsevents, som afvikles i Aarhus, skal give borgere og publikum gode oplevelser, give omsætning til restauranter og hoteller samt markedsføre Aarhus. Målet er, at de 6 bedste events hvert år i alt skal have et antal point på niveau med eller højere end gennemsnittet af de seneste 3 år.
- 7 - Effekten af sportsevents i Aarhus Eventens samlede effekt mht.: R2012 B2013 B2014-2017 Publikum 14 14 14 Mediedækning 12 12 12 Overnatning og restaurantbesøg 12 12 12 I alt 38 38 38 Der afrapporteres hvert år på de 6 events, som samlet vurderes at have været mest effektfulde. De 6 events tildeles point ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvad der er lavt (1 point), mellem (2 point) eller højt (3 point) i en Aarhus-kontekst. Samlet kan der således i hver kategori gives minimum 6 og maksimum 18 point. 2.2.2 Delmål og målopfyldelse for Kultur Overordnet mål Markant kulturel profil Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger. 8. Delmål Aarhus markante kulturelle profil i national og international sammenhæng skal komme til udtryk gennem unikke kulturbegivenheder og gennem international medieomtale (effektmål og ydelsesmål). Via kulturarrangementspuljen støttes større kulturbegivenheder og festivaler i Aarhus, som bidrager til at brande byen nationalt og internatonalt. Mindst to tredjedele (66 %) af puljens budget vil årligt blive anvendt til at støtte festivaler/begivenheder, der er unikke for Aarhus eller har en gentænkt og nyskabende karakter. Aarhus 2017 skal bidrage til den kulturelle branding af Aarhus. I årene frem mod 2017 skal den internationale medieomtale af Aarhus 2017 stige. International medieomtale af Aarhus 2017* Medieomtalen målt på forskellige B2013 B2014 B2015 B2016 B2017 parametre: **) Omtale i antal forskellige lande 30 30 30 35 40 Antal artikler i internationale medier 360 365 370 500 1000 * International medieomtale måles på web kilder, dvs. trykte aviser, radio- og tv omtale er ikke medtaget. Det vurderes at give et retvisende billede af størrelsen af den internationale omtale. **Den forventede omtale er baseret på Kultur og Borgerservice skøn. Fonden Aarhus 2017s kommunikationschef er endnu ikke tiltrådt. Desuden hersker der fortsat stor usikkerhed om fondens budget herunder kommunikationsbudget - grundet manglende statsligt tilsagn om medfinansiering. Der er forudsat et budget på 500 mio. kr. Overordnet mål Kunstnerisk kvalitet Den kunst der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn.
- 8-9. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Publikumssøgning for 4 markante kulturinstitutioner i Aarhus samt for et strategisk projekt under Aarhus 2017 Antal besøgende (1000 personer) R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 B2015 2017 ARoS 221.755 523.442 550.534 400.000 450.000 450.000 Den Gamle By* 312.330 360.048 386.000 375.000 400.000 400.000 Musikhuset Aarhus ** 438.560 465.350 460.958 470.000 470.000 460.000 Aarhus Symfoniorkester 75.364 85.324 78.257 84.920 84.920 85.000 Århundredets Festival*** - - 40.000-40.000 5-60.000 * Den Gamle Bys satsning på Den Moderne By, fortællingen Aarhus Bys historie og markedsføringen nationalt og internationalt forventes at forøge besøgstallet. ** Musikhus Aarhus: Tallene dækker samtlige aktiviteter eksklusiv Aarhus Symfoniorkesters koncerter. Tallene for 2011 er på trods af, at Store Sal var lukket i to mdr. pga. ombygning. *** Århundredets Festival er et af de strategiske projekter, som er udviklet under forberedelserne til Aarhus 2017. I 2012 blev den første festival gennemført om 1700-tallet. Der er herefter planlagt festivaler i 2014, 2016 og 2017. Der forventes 50.000 publikum til festivalen i 2016 og 60.000 publikummer i 2017. 10. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitetsniveau (effektmål). Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybdegående kunstfaglig evaluering af de kulturinstitutioner, som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Ambitionsniveauet er, at alle evaluerede institutioner befinder sig på et højt kvalitetsniveau, og at evalueringerne kan anvendes i en kulturpolitisk kontekst, bl.a. som input til den kommende kulturpolitik. Endelig bruges evalueringsforløbet og evalueringen som udviklingsværktøj for den enkelte institution. Næste evaluering forventes at finde sted i 2015-2016 En gang årligt afholdes der et møde mellem de kunstfaglige råd og Kulturudvalget, hvor udviklingen i kvaliteten i kunst og kulturlivet diskuteres. Af den kontrakt, der indgås mellem Aarhus Kommune og Fonden Aarhus 2017, skal det fremgå, at kunstfaglige vurderinger skal indgå som et centralt kriterium i udvælgelsen af projekterne, der modtager støtte fra Fonden, hvor det er relevant. Dette skal dels ske gennem udvælgelse af personer med kunstfaglige kompetencer til det programråd, som fonden nedsætter, dels i de løbende udvælgelsesprocesser. Overordnet mål Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteter bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab.
- 9-11. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides, for så vidt angår aktiviteter, genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). Fonden Aarhus 2017 gennemfører i årene 2014-2017 projekter inden for fem brede programområder. Programmet er mangfoldigt, og antallet af projekter og dermed omfanget og bredden af kulturtilbud i Aarhus - vil stige frem mod 2017, -: Antal projekter, der gennemføres under Aarhus 2017s program B2014 B2015 B2016 B2017 Antal projekter, der gennemføres under Aarhus 200 300 450 700 2017 programmet *) * Budgettallene er udarbejdet inden Fonden Aarhus 2017s programdirektør er tiltrådt og på et tidspunkt, hvor der fortsat er usikkerhed om Fondens samlede budget, grundet manglende tilsagn fra staten. Der er forudsat et budget på 500 mio. kr. Spillestedet Atlas er skabt som et spillested med en særlig forpligtelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds Musikudvalg. Spillestedet har indgået en ny aftale med stat og kommune i efteråret 2012. For perioden 2013 2014 har Atlas forpligtet sig til at afrapportere opfyldelsen af sine aftalebestemte produktionskrav. I 2014 er produktionsmålet, at der skal afvikles 80 arrangementer. Den børnekulturelle indsats i Aarhus skal udvikles og forankres både centralt og decentralt. Tilbuddene fra Musikskolen/World Music Center, Børnekulturhuset og øvrige Kulturskoler fastholdes. Indsatsen måles på, at der optages flere instrumentalelever i Musikskolen, at det forøgede antal kulturtilbud til børn i lokalområder i Aarhus opretholdes, samt at undervisningstimerne ved World Music Center (WMC) afpasses til bevillingerne. Kulturskoler i Aarhus R2011 R2012 B2013 B2014 B2015-2017 Antal instrumentalelever 1.699 1.723 1.700* 1.700* 1.700 Decentrale kulturtilbud 29 21 23 23 23 Antal undervisningstimer WMC 96 80 72 72 72 *I budgetforliget for 2010 er der afsat kr. 0,5 mio. til nedbringelse af ventelister til instrumentalelever, der ville have bevirket at antal instrumentalelever i 2013 ville have været 1.800. Udmøntningen af innovations- og bufferpuljen medfører, at antallet af instrumentalelever ikke øges, men fastholdes på 1.700. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Antal forestillinger fordelt på genrer i Musikhuset Dans Shows og musical Teater Rytmisk musik R2011 R2012 B2013 B2014-2017 10 8 10 8 105 126 100 100 166 134 150 100 359 367 360 360
- 10 - Operaforestillinger Klassiske koncerter Øvrige forestillinger 26 24 25 10 76 31 45 35 411 384 410 397 1153 1074 1100 1010 Aktiviteter i alt* *Antal forestillinger i Musikhuset fordelt på genrer. Alle forestillinger uanset, hvem der er arrangør inklusiv gratisarrangementer eksklusiv Symfoniorkesterets betalingskoncerter, udleje til DJM, Filuren og erhvervsarrangementer. **I 2011 er opgørelsesmetoden ændret, bl.a. Omfatter teater nu både børne- og voksen teater. Fra 2011 omfatter øvrige forestillinger også møder, konferencer, foredrag, rundvisninger, udstillinger. Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud Oversigt over aktiviteter i Aarhus Symfoniorkester Antal koncerter R2011 R2012 B2013 B2014-2017 Symfonikoncerter 49 47 50 50 Gratiskoncerter 5 3 4 4 Symfonikoncerter børn og unge 11 12 11 12 Kammerkoncerter børn og unge 84 78 80 80 Sceniske forestillinger 19 20 16 18 Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter 8 7 10 8 Orgelkoncerter 12 12 12 12 Lokalcenterkoncerter 6 6 6 6 Udendørskoncerter 2 1 1 2 Udenlands turnékoncerter 0 0 2 2 Aktiviteter i alt 196 186 192 194 Overordnet mål Aarhus En producerende by Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer. 12. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur, skal styrkes (ydelsesmål). Under programområdet Soft City i Aarhus 2017s program, gennemføres projektet 2017 Akademi. Projektet omfatter udviklings-, rådgivnings-, mentor- og uddannelsesforløb for kunstnere, formidlere og andre kreative aktører. Mindst 250 personer forventes at deltage i 2017 Akademiet hvert år i perioden 2013-2016. Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan.
- 11 - Organisationen for produktionscenteret, PROMUS, udlejer/udlåner produktionslaboratorierne og projektarbejdspladserne på Vester Allé 15. Flg. målsætninger om belægningspct. og aktivitetsniveau: Projektarbejdspladsernes belægningspct.: 80 % Mentorprojekter: 10 stk. Kulturproduktionscentret på Godsbanen stiller faciliteter til rådighed for kulturproduktion, som skal anvendes og udnyttes optimalt. Mangfoldigheden af lokaler til kulturproduktion og brugen af disse måles på belægningsprocenten. Belægningsprocent Godsbanen R 2012 B2013 B2014 B2015 B2016 B2017 Projetarb. pladser udlejes 1 år 95 95 95 95 95 95 Små projektrum 59 65 65 70 75 80 Store projektrum 39 50 55 60 65 70 Prøvelokaler 35 45 50 55 70 75 Prøvelokaler, Brobjerg** 42 - - - - - Mødelokaler 32 40 40 40 50 55 Gæsteboliger 37 50 55 55 65 75 Åbne Scene 63 70 70 70 80 85 Rå hal 40 50 50 50 55 60 Ridehuset 56 65 65 65 75 80 *Belægningsprocenterne er udregnet efter årlig leje i 52 uger - uagtet at sommer-, jul- og nytårs perioderne er sparsomt udlejet og den Rå Hal kun kan benyttes i sommerhalvåret pga manglende isolering og varme. ** medregnes fra 2013 samlet under prøvelokaler Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner. Filmby Aarhus belægningsprocent Belægningsprocent - Studier R2011 R2012 B2013 B2014* B2014-2017 Studie 1 55% 83% 64% 64% 64%* Studie 2 40% 51% 56% 56% 56%* *Udløbet af den midlertidige bevilling til den Vestdansk Filmpulje på i alt kr. 1,5 mio. i 2016 vil påvirke produktionen af film og dermed også belægningsprocenten på studiefaciliteterne. 2.2.3 Delmål og målopfyldelse for Borgerservice og Biblioteker Overordnet mål Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet.
- 12 - De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Medborgercentrene er ramme for viden, formidling, læring samt kultur og oplevelser. I medborgercenteret finder også borgergenererede aktiviteter sted. 13. delmål: Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker fastholdes i 2014-2017.(ydelsesmål) En vigtig forudsætning for borgernes adgang til kommunens borgerrettede services og til lærings- og kulturformidling er Borgerservice og Bibliotekers åbningstid. Åbningstiden tilgodeses både i form af bemandede åbningstimer og ubemandede åbningstimer (åbent bibliotek). I den bemandede åbningstid er der personale til stede til bl.a. at varetage formidling og vejledning af publikum. På 12 af de 18 medborgercentre er der herudover ubemandet åbningstid, hvor medborgercentrene som fysiske rum og med de faciliteter, de indeholder, i yderligere grad står til rådighed for brugerne. Ubemandet åbningstid betyder, at de pågældende medborgercentre er tilgængelige alle ugens dage i tidsrummet 7-22 (med få lokale variationer). Samlet åbningstid i gennemsnit pr. uge B2013 Samlet åbningstid (heraf bemandet tid) B2014-2017 * Bemandet åbningstid Dokk1 (Hovedbiblioteket) 44 (44) 44 Rådhuset (Borgerservice) 32 (32) 32 De store medborgercentre: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby 57 (39) 43 De mellemstore medborgercentre: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg De mindre medborgercentre: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 68 (26) 26,4 75 (8) 7,7 Antal medborgercentre med ubemandet åbningstid 12 * Det gennemsnitlige antal bemandede åbningstimer i en normal uge, hvor der ikke er skævheder i form af helligdage osv., som betyder, at medborgercentrene holder lukket. De ni mindste medborgercentre holder lukket fire uger i juli. Dette er ikke medregnet i måltallet. 14. delmål: Medborgercentrenes samlede besøgsaktivitet må i 2014 maksimalt falde med 1,9 % og skal fra 2015 til 2017 samlet set stige med 10 %. (effektmål - ændret) Antallet af besøg på medborgercentrene er en indikator også for brugen af de af medborgercentrenes tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, afhentning af offentlig information eller læsning på stedet. Besøg tælles ved elektronisk besøgstæller. Besøg Biblioteker Besøg (1000) R2012 B2013 B2014* B2015** B2016 B2017*** Dokk1 (Hovedbiblioteket) 581 614 478 950 850 874 De lokale medborgercentre 1.991 1.684 2.044 1.850 1.900 1.900
- 13 - Besøgstal i alt 2.572 2.298 2.522 2.800 2.750 2.774 * Budget 2014 er beregnet ud fra regnskabstal 2012. Besøgstallet på Hovedbiblioteket forventes i 2014 at være på et væsentligt lavere niveau end i 2013, som følge af, at Hovedbiblioteket vil være lukket i ca. to måneder i forbindelse med flytningen til Dokk1. Det forventes, at mange biblioteksbrugere i stedet vil benytte de lokale medborgercentre i lukningsperioden. Faldet i Hovedbibliotekets besøgstal forventes derfor delvist modsvaret af et højere besøgstal på de lokale medborgercentre i 2014. ** Der forventes et stigende besøgstal i Dokk1 fra 2015, som følge af de nye fysiske rammer i Dokk1,og at Borgerservice bliver en del af Dokk1 s tilbudsvifte. *** Der forventes en stigning i besøgstallet i Dokk1 i 2017 som følge af Kulturby 2017. Delmålet er opdelt for 2014 og for årene 2015-17. Det skyldes, at der forventes et fald i den samlede besøgsaktivitet i 2014, som følge af, at Hovedbiblioteket holder lukket i to måneder i forbindelse med flytningen til Dokk1. Herefter forventes fra 2015 en stigning i den samlede besøgsaktivitet som følge af flytningen til Dokk1. Overordnet mål Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud 15. delmål: Borgerservice og Biblioteker vil understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse (effektmål, nyt) I budgetmålene for Børn og Unge for 2013 indgår en målsætning om, at Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013. Generelt set støtter bibliotekernes tilbud til børn og unge på forskellig vis alle op omkring børn og unges læring og dannelse og dermed også omkring 95 % målsætningen. Kernetilbuddet om lån af materialer samt de forskellige projekter og arrangementer rettet mod børn og unge f.eks. Projekt Bogstart, Sommerbogen, lektiecafeer osv. har således den fællesnævner, at de understøtter børns læring og dannelse f.eks. ved at støtte op omkring børns læsefærdigheder. Borgerservice og Biblioteker vil derudover gennemføre mindst fem initiativer, der mere målrettet støtter op omkring målsætningen. 16. delmål: Borgerservice og medborgercentrene skal tilbyde en bred vifte af arrangementer samt kurser af folkeoplysende karakter (effektmål) Som en del af Aarhus Kommunes kanalstrategi er der særligt fokus på selv- og medbetjeningskurser for borgerne. Borgerservice og Biblioteker skal samtidig gennem målrettede aktiviteter understøtte og supplere førskolebørns og skolebørns færdigheder inden for især læsning. R2011 R2012 B2013 B2014* B2015 B2016 B2017 Antal udbudte kurser 223 284 225 250 300 300 300
- 14 - Antal kursister i alt 1.024 2.230 1.000 1.600 2.000 2.000 2.000 Antal arrangementer for førskolebørn 365 247 300 240 275 275 275 Antal arrangementer for skolebørn 455 454 400 420 475 475 475 Antal samarbejder om borgervendte aktiviteter 31 49 25 30 35 35 35 *Beregningerne er foretaget på baggrund af R2012. 17. delmål: Der skal i Borgerservice og Biblioteker i 2014 være mindst 10 borgervendte services, der drives helt eller delvis af frivillige. Med flytningen til Dokk1 skal der fra 2015 og fremefter være mindst 15 borgervendte services drevet helt eller delvist af frivillige. Målsætningen tager afsæt i politikken for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Allerede i dag drives der forskellige bibliotekstilbud ved hjælp af frivillige f.eks. lektiecafeer og lokalarkiver. Borgervendte services drevet helt eller delvist af frivillige Antal borgervendte services, der drives helt eller delvist af frivillige B2014 B2015-2017 10 15 18. delmål: Aarhus Stadsarkiv skal indsamle dokumentation om Aarhus historie fra borgere og kommunale myndigheder samt formidle byens historie gennem borgerinddragende aktiviteter.(effektmål) Forventet målopfyldelse: * B2014 B2015 B2016 B2017 Digital tilgængelighed Brugergenereret indhold på digitale medier (antal dokumenter) 5.000 5.000 5.000 5.000 Antal afleveringer til Din historiske e-boks 50 75 100 125 Dokumentation Antal afleveringer fra private borgere 50 50 50 50 Antal hyldemeter afleveret fra den kommunale forvaltning 200 200 400 400 Borgerinddragelse Antal frivillige 50 50 75 75 Antal kurser, foredrag og rundvisninger 25 25 25 25 *Da der ikke tidligere er blevet målt på de angivne indikatorer, er måltallene at betragte som et bedste bud på nuværende tidspunkt. Overordnet mål Borgerservice og Biblioteker tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi. 19. delmål: Gennemsnitligt 80 % af alle transaktioner* på de obligatoriske selvbetjeningsområder i Borgerservice skal ske gennem digital selvbetjening. Samtidig fastholdes (som minimum) i perioden de digitale ydelsers andel af medborgercentrenes samlede udlån.(effektmål)
- 15 - *transaktioner = oprettelse af ny sag eller ændring i eksisterende sag. Digitale ydelser i Borgerservice Andel af transaktioner, der foregår via digital selvbetjening R2012 B2013 B2014-2017 Flytning 87 % 85 % Sundhedskort 83 % 85 % Blåt EU sygesikringskort 78 % 85 % Skoleindskrivning* - - Ansøgning om økonomisk friplads til dagtilbud* - - Vielse/partnerskab - - Gennemsnit for opgaveområderne - - 80 % * I samarbejde med magistratsafdelingen for Børn og Unge. Fra december 2013 er ansøgning om økonomisk friplads til dagtilbud og ansøgning om vielse/partnerskab obligatoriske selvbetjeningsområder. De øvrige opgaveområder blev obligatorisk digitale fra december 2012. Målet er i tråd med Regeringens og KL s målsætning om, at 80 % af alle transaktioner på de obligatoriske selvbetjeningsområder i 2015 skal ske via digital selvbetjening. De 80 % er et gennemsnit for de opgaver, der er omfattet af obligatorisk digital selvbetjening. Der kan derfor inden for de enkelte opgaveområder forventes en varierende målopfyldelse, afhængig af opgavens karakter og målgruppens forventede it-parathed. Medborgercentrenes digitale udlån: Andel af udlån, der er digitale R2012 B2014 B2015 B2016 B2017 Bøger* 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Lydbøger** 18 % 18 % 18 % 18 % 18 % Film*** 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % *E-bøger/(udlån af fysiske bøger+e-bøger) ** Netlydbøger/(udlån af lydbøger + netlydbøger) *** Netfilm/(dvd er + netfilm) Aarhus Kommunes Biblioteker har en væsentlig rolle i det nationale bibliotekssystemudbud og i udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. Begge dele er en grundlæggende forudsætning for at kunne udvikle de digitale ydelser og tjenester samt formidling af bibliotekernes digitale indhold. De digitale udlån er relativt dyrere sammenlignet med de fysiske udlån. De fysiske udlån kan derfor ikke erstattes med digitale udlån i forholdet 1:1 inden for samme økonomiske ramme. Derfor bliver der tale om et mål om at fastholde den andel, som de digitale udlån udgør af det samlede udlån. 20. delmål: Kontrolarbejdet skal effektivt afdække socialt snyd afledt af proformaflytninger, og kommunens samlede restancemasse må i 2014-2017 årligt maksimalt stige svarende til den kommunale fremskrivningsprocent.(effektmål) Kontrolarbejdet i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice består i at afdække socialt snyd og skattesnyd afledt af proformaflytninger. Kontrolfunktionen har til formål at kontrollere bopælsforhold m.v. vedrørende borgere, der modtager boligstøtte, familieydelser og
- 16 - økonomisk friplads som enlig forsørger i de tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at disse ydelser beror på en proformaflytning. Kontrollen omfatter såvel modtageren af ydelserne som tilknyttede personer. Opfyldelsen af målet vurderes via dels værdien af fremsatte tilbagebetalingskrav og stop af betalingskrav og stoppede ydelser. Der er forskellige refusionsprocenter på de forskellige områder. Der etableres i 2014 en udvidelse af ordningen omkring brug af logiværterklæringer blandt almennyttige boliger i Aarhus Kommune. Ordningen bevirker, at der som hovedregel kun kan være registreret én person pr. beboelsesrum i en lejlighed. Dermed er det sværere for mulige sociale bedragere at etablere en proformaadresse. Ordningen udvides nu gennem deltagelse af flere boligforeninger. Den udvidede ordning igangsættes som et forsøg i 2014. Den udvidede ordning gør, at kontrolgruppens arbejde bliver mere præventivt og vil medføre mindre dokumenteret socialt bedrageri. På sigt vil forsøget medføre relativt færre udgifter til friplads og boligstøtte. Byrådet har i budgetforliget vedtaget at evaluere forsøget primo 2015. Provenu ved kontrolvirksomhed i MKB 1000 kr. R2012 B2013 B2014-2017* Tilbagebetalingskrav 1.573 1.085 720 Værdi af stoppede ydelser 8.044 7.868 5.280 I alt provenu ved kontrolvirksomhed 9.617 8.953 6.000 Heraf kommunalt provenu 5.117 4.336 4.000 *)Udbetaling Danmark har i 2013/2014 overtaget udbetaling af boligstøtte og familieydelser. Disse ydelser har derfor ingen betydning for Aarhus Kommune og indgår derfor ikke i statistikken fra 2014. Byrådet besluttede den 26. januar 2011 en sammenlægning af opkrævningsfunktionerne i Aarhus Kommune. Målet med sammenlægningen var bl.a. at få et samlet overblik over restancerne i Aarhus Kommune og at styrke og ensarte kvaliteten af kommunens arbejde med restancerne. Hovedparten af opkrævningsfunktionerne blev sammenlagt ultimo 2011/primo 2012. Opkrævningen i Aarhus Kommune overtager løbende nye krav, som ikke indgår i opgørelsen. Opkrævningen vil i 2014 arbejde på en yderligere effektivisering af opkrævningsarbejdet og vil herudover i regi af tværkommunale samarbejdsfora arbejde for, at SKAT intensiverer inddrivelsen af de kommunale krav. Maximale niveau for de samlede restancer i Aarhus Kommune 1000 kr. B2014 B2015 B2016 B2017 * 439.800 447.700 455.700 463.900 *Budgettallene er beregnet med udgangspunkt i regnskabstal for 2012 og indeholder mellemkommunale refusioner, som kun delvist varetages af Opkrævningen. Opkrævningen i Aarhus Kommune overtager løbende nye krav. Der vil således fremadrettet blive korrigeret for nye områder.
- 17-3. Særlige indsatsområder Ungdommens Hus Ungdommens Hus er et samarbejdsprojekt på tværs af magistratsafdelinger. Initiativet er skrevet ind i Kulturpolitikken, og det fremgår af Budgetforlig 2014, at Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse skal bidrage med medarbejderressourcer til projektet. Den 1. januar 2014 skal lokaliteten, hvor Ungdommens Hus kan etableres/drives fra være afklaret. Der skal søges etableret partnerskaber med Institut for (X), Frontløberne, Produktionsskolerne m.m. Projektet skal indledes med brugerinddragende processer, der skal være med til at skabe og definerer stedet. Stedet forventes i løbet af projektperioden 2014 2016, at overgå til at være en socialøkonomisk virksomhed. Kunst i byrum I perioden 2014 2016 skal byen og landskabet udforskes gennem kunstneriske eksperimenter, borgerinddragelse og anskaffelse af permanent og/eller midlertidig kunst. Der skal sættes særligt fokus på kunst i forstæder og landsbyer og på nye innovative samarbejdsformer og inddragelsesmetoder. 4. Beskrivelse af ydelser Kultur og Borgerservice er karakteriseret ved primært at løse serviceopgaver, hvor serviceniveauet er fastlagt via byrådet. Kultur og Borgerservice tilbyder borgerne en række servicetilbud via kommunale institutioner, stiller faciliteter til rådighed for foreningslivet og andre brugere samt yder tilskud foreninger og selvejende institutioner. Ydelserne er kort oplistet nedenfor. Sport & Fritid: boldbaner, haller og idrætslokaler, tennisbaner, svømmehaller og friluftsbade, atletikbaner, skøjtehal m.v. Dertil kommer tilskud til foreningsaktiviteter og lokaler. Kultur: Musikhuset, Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Musikskole, Godsbanen, Børnekulturhuset, Filmby Aarhus. Dertil kommer tilskud til en række museer og teatre, bl.a. ARoS, Den Gamle By og Moesgaard m.fl. Borgerservice og Biblioteker: 4 borgerservicecentre, Hovedbibliotek og 18 lokalbiblioteker
- 18-5. Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice. Rådmand Direktør Sekretariat ---------------------- Kommunikation Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kultur forvaltningen Musikhuset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale IT * IT, Kommunikation og CØP er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen Ydelser Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport & Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger.
- 19 - Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en Backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 6. Supplerende nøgletal Der udarbejdes nøgletal i 6-bysamarbejdet. De følgende nøgletal fremgår af det udarbejdede materiale med baggrund i regnskab 2012. 6.1 Sport & Fritid 6-bynøgletal for Sport & Fritidsområdet Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kr. pr. indbygger Lokaler vedrørende idræt og fritid (kommunal) 1) 183 411 354 452 208 34 Lokaler vedrørende idræt og fritid (selvejende og private) 85 247 199 212 286 90 Oplysningsforbund 2) 123 73 81 28 45 104 Aktivitetstilskud m.v. 106 79 85 62 70 46 Klubber 3) 30 0 19 12 0 38 Daghøjskoler 4) 0 388 238 111 149 113 Ungdomsskoler 183 411 354 452 208 34 Nettodriftsudgifter i alt 527 1.198 976 877 758 425 1)Afvigelser mellem kommunerne til lokaler (-tilskud) kan skyldes strukturelle forskelle. Udgifterne vedrørende kommunernes egne lokaler finansieres 100 pct. Udgifter/tilskud til selvejende/private lokaler finansieres med mindst 65 pct. i forhold til Folkeoplysningsloven. Udgifter til lokaler og anlæg, som er anført under skolevæsenet, er ikke medtaget. Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Udgifter vedrørende beboerhuse, forsamlingshuse, aktivitetshuse og lignende kan afhængigt af lokale forhold være registreret under henholdsvis fritidseller kulturområdet. 2)Eksklusive lokaleudgifter.
- 20-3)Nettodriftsudgifter vedrørende daghøjskoler, der konteres under funktion 3.77. 4)Beløbet indeholder udgifterne vedr. ungdomsskoleklubber. 6.2 Kultur 6-bynøgletal for Kultur TEATRE: Antal godkendte små storbyteatre/egnsteatre MUSIKSKOLER: Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København 4 3 1 1 1 11 Musikskoleelever pr. 1.000 0-25 årige 36 58 58 71 36 8 Nettodriftsudgift pr. elev 2.735 2.003 4.962 4.521 5.201 6.576 Antal aktivitetselever 4.317 3.912 4.033 2.721 1.127 1.539 LANDSDELSORKESTRE: Antal fastansatte musikere 70 73 65 11 14 0 Nettodriftsudgifter pr. indbygger: Museer 101 147 118 173 111 82 Teatre 57 47 45 42 52 57 Landsdelsorkestre 73 154 138 31 50 0 Musikskoler 38 41 100 107 61 18 Andre kulturelle opgaver 196 363 314 333 190 99 Nettodriftsudgift i alt 464 751 713 686 463 286 Note: Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Omfatter udgifter til musikskoler eksklusiv Musikalsk Grundkursus. Eksklusiv musikundervisning i folkeskolen og Musikalsk Grundkursus. Centrale aktivitetsoplysninger vedr. Aalborg, Odense og Aarhus Symfoniorkester Finansiering pr. orkester i mio. kr. Aalborg Symfoniorkester R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Stat 21,2 20,9 21 20,7 20,5 20,8 20,7 20,6 20,5 20,4 Amt - - - - - - - - - Kommune 28,1 28,6 28,4 28,3 28 28,5 28,2 Egenfinansiering 3,3 3,2 3,2 2,6 2,9 2,5 2,5 Samlet finansiering 52,6 52,7 52,6 51,6 51,4 51,9 51,4 Aarhus Symfoniorkester Stat 22,2 21,8 22,1 21,6 21,5 21,4 21,1 21,0 20,9 20,8 Amt - - - - - - - - - Kommune 26,6 25,5 25,2 25,4 21,5 20,9 20,7 20,5 20,4 20,4 Egenfinansiering 5,1 5,5 5,4 7,4 7,0 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1
- 21 - Samlet finansiering 53,9 52,9 52,7 54,4 50,1 49,4 48,9 48,6 47,4 47,3 Odense Symfoniorkester - - - - - - - Stat 22,3 21,9 22,2 21,8 21,6 21,5 21,2 21,1 21,0 20,9 Amt - - - - - - - - Kommune 31,8 33,5 31,6 34,2 35,2 33,2 32,8 Egenfinansiering 5 5 4,9 3,5 4,2 4,1 4,1 Samlet finansiering 59,2 60,5 58,7 59,5 61 58,8 58,1 Kilde: Finansloven 2013 6.3 Borgerservice og biblioteker 6-by nøgletal Borgerservice og Biblioteker Driftsudgifter og -indtægter til bibliotekerne Kr. pr. indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Lønudgifter1) 249 245 277 297 278 249 Materialer og baser 64 42 58 54 61 60 Heraf bøger m.v.2) 37 24 30 33 34 37 Andre materialer3) 16 8 16 12 16 10 Elektroniske ressourcer4) 11 10 12 9 10 14 Administration mm.5) 15 25 20 32 30 23 Øvrige udgifter 13 21 24 19 16 38 Bruttodriftsudgift i alt6) 341 334 380 401 385 371 Bruttodriftsindtægt i alt -37-22 -21-13 -16-44 Nettodriftsudgift i alt 304 312 359 388 369 327 Kr. pr. udlån Nettodriftsudgift i alt 42 47 45 70 51 47 Anmærkninger Driftsudgifter og -indtægter er ekskl. betjeningsoverenskomster med andre kommuner. 1) Lønudgifter er eksklusiv rengøring, kantiner, ejendomsfunktion og lign., men er inkl. udgifter på konto 06.45. 2) Bøger og seriepublikationer dvs. aviser, tidsskrifter og årbøger. 3) Andre materialer er musik, dvd og lydbøger m.v. 4) Elektroniske ressourcer: Online ressourcer, brugerafgift for elektroniske databaser og digitale dokumenter m.v. 5) Øvrige udgifter: Administration, kulturelle arrangementer, IT-udgifter, kørende materiel, øvrige personaleudgifter og uddannelse. 6) Eksklusive udgifter vedr. fast ejendom og centralbiblioteksandel. Biblioteker - aktiviteter og faciliteter i 2012 Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København* Antal udlån 1) 2.290.519 1.265.374 1.602.090 640.828 691.880 3.817.350 I alt udlån pr. indbygger 7 7 8 6 7 7 Antal udlån pr. personaleenhed 2) 12.119 8.911 11.362 7.408 10.727 10.753 Antal elektroniske besøg på bibliotekernes hjemmeside pr. 10.000 indbygger: 3)
- 22 - Antal visitor sessions 59.808 51.631 48.877 40.075 48.269 85.721 Antal visninger 315.125 274.164 475.417 240.552 272.724 465.757 Aktive lånere: 5) Antal aktive lånere procentvis af indbyggere 32 29 32 16 29 36 Antal fysiske betjeningssteder pr. 31.12.2012 6) 19 9 18 8 5 20 Heraf hel eller delvis selvbetjening pr. 31.12.2012 12 8 13 1 3 4 Antal personale pr. 10.000 indbyggere 6 7 7 8 7 6 Selvbetjening i procent af: Udlån 183 81 76 56 79 100 Aflevering 92 93 82 56 75 94 Anmærkninger Tabellen er baseret på oplysninger indberettet til Biblioteksstyrelsen om virksomheden i folkebibliotekerne i 2012. 1) Eksklusiv fornyelser og cb-udlån. 2) Personaleenheder opgjort som antal årsværk eksklusive rengøring, kantine, ejendomsfunktionærer lydavisproduktion, indtægtsdækket virksomhed m.m. Ligeledes holdes central biblioteksforvaltning og lokalhistorisk arkiv udenfor. 3) Et besøg (visitor session) er en sekvens af brugeraktiviteter, som begynder når en bruger etablerer forbindelse til bibliotekets website. Et besøg, er uafhængigt af antallet af viste sider og elementer. Hvis brugeren er inaktiv i mere end 30 minutter, opfattes besøget som afsluttet. Når brugeren igen bliver aktiv på bibliotekets website, tælles det som et nyt besøg. Opgørelsen af antal besøg sker via et loganalyseprogram, hvor der er angivet en user session timeout på ca. 30 min. Sessioner, der kun besøger forsiden og besøg fra søgerobotter, medtælles ikke. 4) F.eks. E-bøger og netmusik 5) En aktiv låner er en låner, som i det pågældende år er registreret for mindst 1 transaktion i udlånssystemet. 6) Inklusiv antal bogbusser (ej bogbusstoppesteder). 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013-1.000 kr. i 2014-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 573.839 587.427 549.350 547.394 976.052 Nettoanlægsudgifter 110.251 192.026 235.604 229.869 399.099 Gennemsnitl. personaleforbrug 746 738 715 724 724 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017-1.000 kr. i 2014-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 976.052 968.787 955.133 948.468 945.667 Nettoanlægsudgifter 399.099 313.299 230.318 34.484-309 Gennemsnitl. personaleforbrug 724 724 724 724 724 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter