LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI



Relaterede dokumenter
Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET

NATIONAL UDDANNELSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

GRØNLAND SUBSTRATEGI

Institut for Menneskerettigheder

Det Inkluderende Samfund

Social Klausul Social klausul

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

10416/16 hsm 1 DG B 3A

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder

Bilag H CSR. Rammeaftale Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret

Et kærligt hjem til alle børn

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

1. INDLEDNING INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN DOKUMENTATION... 3

LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

BILAG 13. Samfundsansvar

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Handicappolitik i Allerød Kommune

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

MONITORERING SUBSTRATEGI

Strategi for børn og unge i Norden

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

Bilag 9 - Samfundsansvar

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Bilag 5. Samfundsansvar

Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder.

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade København V

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

*** UDKAST TIL HENSTILLING

KOMMUNIKATION SUBSTRATEGI

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Social- og Integrationsministeriet cc: og

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

CISUs STRATEGI

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt

Mødereferat Ligestillingsudvalget d

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

strategi for Hvidovre Kommune

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

INTERNATIONAL STRATEGI

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

Danmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi 2016

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark

Addtech AB. Adfærdskodeks

jobfokus PROGRAM Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

Code of Conduct for leverandører

Transkript:

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage til at sikre alle lige rettigheder og muligheder. VISION ˮ Vi vil fremme ligebehandling og styrke beskyttelsen mod diskrimination gennem stærke faglige analyser, der sætter fingeren på de strukturelle udfordringer og peger på løsninger. Ligebehandling betyder, at alle har lige rettigheder og skal have lige muligheder for at deltage i samfundet uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering mv. Ligebehandling er en grundlæggende menneskeret, som indgår i stort set alle menneskeretlige konventioner. EU-retten har haft særlig betydning for udformningen af den danske ligebehandlingslovgivning, idet EU s diskriminationsdirektiver gradvist er blevet gennemført i danske love. Institut for Menneskerettigheder er som led i Danmarks gennemførelse af EU s diskriminationsdirektiver udpeget til at være nationalt ligebehandlingsorgan i forhold til køn, race og etnisk oprindelse. Instituttet har også en særlig rolle på handicapområdet i forhold til at fremme og overvåge gennemførelsen af Handicapkonventionen. Institut for Menneskerettigheder skal således fremme ligebehandling af alle med særligt fokus på handicap, køn, race og etnisk oprindelse. Det gør vi blandt andet ved lave undersøgelser og give anbefalinger til ministerier og myndigheder. Vi følger udviklingen på ligebehandlingsområdet og identificerer strukturelle barrierer for gennemførelsen af forbuddet mod diskrimination. På områderne køn, race og etnisk oprindelse bistår vi enkeltpersoner i konkrete sager om forskelsbehandling. 3

FOKUSOMRÅDER VIDENSBASERET LIGEBEHANDLINGSINDSATS MED FORANDRINGSKRAFT Danmark er kommet langt, når det gælder ligebehandling. For eksempel er det et af de lande i verden, hvor flest kvinder er ude på arbejdsmarkedet. Gennem tiden har vi oplevet at være foregangsland, både hvad angår kønsligestilling, anerkendelse af seksuel orientering og vilkår for personer med handicap. Men udviklingen går stærkt, også i andre lande, og Danmark har på flere ligebehandlingsområder mistet sin frontløberposition. Institut for Menneskerettigheder vil gerne bidrage til, at vi genvinder den. Derfor vil instituttet levere analyser, der sætter fingeren på strukturelle udfordringer og peger på konkrete løsninger. Vi vil udfordre grundantagelser og bidrage til nytænkning og problemløsning. Det forudsætter, at vi har en tæt dialog med både civilsamfundet og andre nøgleaktører. Nøgleaktørerne på ligebehandlingsområdet er de myndigheder inden for stat, regioner og kommuner, som har ansvar for at ligebehandling bliver gennemført i praksis. Arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter er også nøgleaktører. Arbejdsgiverne gennem deres forpligtelse til at sikre ligebehandling af medarbejderne på deres arbejdsplads. Arbejdsmarkedets parter gennem de kollektive overenskomster. Der er brug for et systematisk og helhedsorienteret arbejde med at fremme ligebehandling. For at bidrage til dette øger instituttet sit fokus på syv områder: 1. Reform af ligebehandlingslovgivningen 2. Nøgleaktører 3. Væsentlig viden med forandringskraft 4. Viden i spil 5. Overblik via tal og indikatorer 6. Platform for civilsamfund 7. Mainstreaming af ligebehandling i alle instituttets indsatser.

VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 1. REFORM AF LIGEBEHANDLINGSLOVGIVNINGEN Dansk lovgivning giver uensartet beskyttelse til forskellige grupper, ligesom beskyttelsen varierer fra samfundsområde til samfundsområde. Den spredte lovgivning skyldes blandt andet den gradvise gennemførelse af EU s diskriminationsdirektiver og internationale konventioner. Instituttet arbejder for, at den danske ligebehandlingslovgivning revideres, og at der udarbejdes én samlet lov, som sikrer samme niveau af beskyttelse mod diskrimination på alle områder og for alle diskriminationsgrunde, som der i dag er for køn. Vi vil gennemføre en systematisk indsats for en reform af ligebehandlingslovgivningen, der sikrer en ensartet beskyttelse mod diskrimination for alle diskriminationsgrundene. 5

2. NØGLEAKTØRER Institut for Menneskerettigheder har fokus på strukturelle ligebehandlingsudfordringer. De strukturelle barrierer består af normer og systemer (magtstrukturer), som begrænser et individs eller en gruppes muligheder for at opnå lige rettigheder og muligheder. Vi vil gennem vores analyser og rapporter synliggøre koblingen mellem strukturelle ligebehandlingsudfordringer og individuelle krænkelser. Det er vigtigt, at nøgleaktørerne for eksempel kommuner og statslige myndigheder kender til de konkrete ligebehandlingsudfordringer og eventuelle diskriminerende strukturer inden for deres ansvarsområde. Ligesom det er vigtigt, at de ved, hvad de kan gøre for at modvirke diskrimination. Vi vil styrke indsatsen for at sikre, at nøgleaktører har kendskab til strukturelle ligebehandlingsudfordringer inden for deres ansvarsområde. Vi vil i udvalgte sammenhænge indgå i samarbejde med nøgleaktører om udvikling af konkrete metoder og løsningsmodeller til, hvordan ligebehandling kan fremmes inden for deres ansvarsområde. Vi vil inddrage relevante nøgleaktører i følgegrupper til vores undersøgelser.

VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 3. VÆSENTLIG VIDEN MED FORANDRINGSKRAFT Institut for Menneskerettigheder ønsker at blive det faglige omdrejningspunkt for rettighedsbaseret ligebehandlingsarbejde i Danmark. Vi vil producere viden, der gør en forskel. Derfor er det afgørende, både at vi styrker den analytiske og juridiske kapacitet på ligebehandlingsområdet, og at vi arbejder mere målrettet og strategisk med at få sat vores viden i spil. Målet med vores analyser og undersøgelser er, at de skal danne grundlag for konkrete anbefalinger til for eksempel lovændringer eller andre forbedringer af ligebehandlingssituationen i Danmark. Vores undersøgelser varierer derfor i såvel omfang som design og metodik. Det afgørende er, at de sætter fingeren på væsentlige udfordringer og fremlægger sikre data, der kan danne grundlag for forandring. Det er vigtigt for os at bygge ovenpå og sætte eksisterende viden i spil. Derfor producerer vi ofte vores analyser i samarbejde med eksterne eksperter og vidensinstitutioner som for eksempel KVINFO samt andre videnscentre og universiteter. Vi vil styrke vores juridiske og analytiske kapacitet på ligebehandlingsområdet. Vi vil pege på de væsentligste udfordringer og dilemmaer og publicere forskning, analyser og policy briefs. Vi vil styrke samarbejdet med eksterne eksperter, videnscentre og universiteter. Vi vil arbejde strategisk med følgegrupper til alle større undersøgelser for at sikre, at relevante aktører bliver inddraget, samt for at skabe ejerskab til anbefalinger og dermed grundlag for forandring. Vi vil styrke og kvalitetssikre undersøgelsesdesign, metodologi og udformning af anbefalinger. 7

4. VIDEN I SPIL Institut for Menneskerettigheder samarbejder som nationalt ligebehandlingsorgan med vores nordiske søsterinstitutioner i et nordisk netværk af nationale ligebehandlingsorganer. Medlemmerne i netværket er blandt andet Diskriminationsombudet (DO) fra Sverige og Ligestillings- og diskriminationsombudet (LDO) fra Norge. Instituttet er derudover et aktivt og stiftende medlem af det europæiske netværk af ligebehandlingsorganer (EQUINET). Instituttet er også aktivt medlem af den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioner med særligt mandat på handicapområdet. Det er væsentligt for vores arbejde, at vi er opdaterede på udviklingen på ligebehandlingsområdet ikke bare i Danmark, men også i EU og internationalt. Vi prioriterer deltagelse og vidensdeling i disse internationale sammenhænge. Instituttet leverer løbende data og delrapporter om ligebehandlingssituationen i Danmark blandt andet til det europæiske Fundamental Rights Agency (FRA), European Institute for Gender Equality (EIGE) samt FN. FRA, EIGE, Europarådet, EU, FN m.fl. publicerer løbende rapporter og anbefalinger om ligebehandling og diskrimination i Europa. Ofte har vi stået for indsamlingen af data om forholdene i Danmark. Rapporter om ligebehandling og diskrimination fra de andre nordiske lande er ofte i særlig grad relevante i en dansk sammenhæng. Desværre kommer viden fra disse rapporter ikke altid ud, og deres indhold bliver ikke sat i spil i en dansk sammenhæng. Dette vil vi ændre på. Vi vil sætte såvel national som international viden mere i spil i vores arbejde. Vi vil samle viden og afgørelser om ligebehandling, skabe overblik og formidle denne viden til civilsamfund og nøgleaktører i Danmark. Vi vil styrke vidensdeling om ligebehandling i nordisk sammenhæng.

VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 5. OVERBLIK VIA TAL OG INDIKATORER Institut for Menneskerettigheder vil sætte standarder og skabe overblik på ligebehandlingsområdet ved at udvikle og følge op på indikatorer for ligebehandling. Formålet med at udvikle indikatorer er at holde de relevante myndigheder ansvarlige for, hvor det går frem, og hvor det går tilbage med ligebehandlingen i Danmark. Indikatorerne skal være udgangspunkt for at styrke og systematisere overvågningen af ligebehandling i Danmark. Der mangler i dag statistiske indikatorer på ligebehandlingsområdet. Danmark har således ikke noget klart overblik over, hvordan ligebehandlingssituationen har udviklet sig over tid på de forskellige områder. Der mangler desuden kønsopdelte tal til at underbygge kønsmainstreamingsforpligtelsen inden for det offentlige, herunder i kommunerne. Instituttet har en særlig kompetence på handicapområdet. Vi vil udvikle globale indikatorer for Handicapkonventionen ved at etablere internationale målepunkter for hvert af de rettighedsområder, som Handicapkonventionen omfatter. Vi vil udvikle globale indikatorer for rettighederne i Handicapkonventionen. Vi vil udvikle indikatorer for handicap, kønsligestilling og etnisk ligebehandling og løbende følge op på disse med de ansvarlige myndigheder i Danmark. Vi vil medvirke til, at kommuner og andre har bedre adgang til de tal, der skal til for at arbejde systematisk med kønsmainstreaming (ligestillingsvurdering) af deres politik og praksis. 9

6. PLATFORM FOR CIVILSAMFUND Institut for Menneskerettigheder vil styrke den gensidige vidensdeling med civilsamfundet og bidrage til at finde og udvikle nye veje til at forebygge diskrimination og sikre fuld respekt for menneskerettighederne. Den gensidige vidensdeling bidrager til, at instituttets viden om diskrimination i samfundet er opdateret, samtidig med at civilsamfundsorganisationerne styrkes i deres rettighedsbaserede arbejde. Ligebehandlingsudvalget under Rådet for Menneskerettigheder er en platform for samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer på tværs af diskriminationsgrunde, for eksempel Danske Handicaporganisationer, Kvinderådet, LGBT mv. Ligebehandlingsudvalget rådgiver instituttet i dets ligebehandlingsarbejde. Ofte spiller flere forhold sammen, når der bliver diskrimineret. Derfor er det vigtigt at arbejde med et såkaldt horisontalt perspektiv, der har øje for alle diskriminationsgrunde. Vi vil i instituttets undersøgelser og analyser belyse samspillet mellem forskellige diskriminationsgrunde. Vi vil styrke ligebehandlingsudvalget som platform for ligebehandling. Vi vil styrke det horisontale perspektiv på ligebehandling i vores analyser og projekter blandt andet gennem at inddrage Ligebehandlingsudvalget. Vi vil styrke civilsamfundsorganisationerne i deres rettighedsbaserede arbejde med ligebehandling. Vi vil inddrage civilsamfundsorganisationer i FN rapportering til Handicapkomitéen (CRPD), Kvindekomitéen (CEDAW) og Racediskriminationskomitéen (CERD) dels for at få deres input, dels for at støtte deres egen rapportering.

VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 7. MAINSTREAMING AF LIGEBEHANDLING I ALLE INSTITUTTETS Instituttet gennemfører menneskerettighedsindsatser mange steder i verden, for eksempel i Mellemøsten, Kina og Vestafrika. Instituttet har også en særlig rolle i Grønland. Ligebehandling er en menneskeret. Det er derfor vigtigt, at ligebehandling og den viden og ekspertise, der opbygges i det nationale arbejde med ligebehandling, integreres i alle instituttets indsatser og aktiviteter. Vi vil lade ligebehandling indgå som et modul i instituttets interne og obligatoriske grunduddannelse i menneskerettigheder. Vi vil undervise alle projektledere i instituttet i, hvordan man indarbejder ligebehandlingsperspektivet i projektudvikling og programmering. 11