Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job

Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job NR 40390 I RELATION TIL FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste LEVA I/S 2010 Undervisningsministeriet. 6. december 2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Eva Maj Henningsen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Eva Maj Henningsen. 1

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-kursets praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-kurset 40390 Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job Materialet har til formål at give inspiration til hvordan AMU-kursets formål og mål kan nås, herunder en synliggørelse af centrale temaer og emner som kan indgå i undervisningen. Desuden en beskrivelse af det udviklede undervisningsmateriale og hvorledes dette kan anvendes og omsættes pædagogisk til brug i undervisningen. Materialet giver således konkrete forslag til undervisningens gennemførelse i form af en beskrivelse af kursusstruktur, forløb, indhold og de rammer undervisningen kan gennemføres på baggrund af. 2

40390 Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsen indgår i FKB 2676 Praktisk kirketjeneste. Problemstillinger relateret til det psykiske arbejdsmiljø indgår i alle FKB ens TAK ere i de situationer, som indebærer kontakt med kirkens brugere eller samspil med menighedsråd og øvrigt ansatte. Som eksempler kan nævnes TAK en Forberedelse og medvirken ved gudstjeneste, fredagsbøn og tilsvarende kirkelige handlinger, hvor kirkefunktionæren skal kunne gribe ind i pludseligt opstående situationer, i TAK en Professionel håndtering af mødet med kirkens brugere, i TAK en Varetagelse af kirkens samfundsmæssige funktioner, hvor kirkefunktionæren skal kunne indgå i forskellige former for menighedsarbejde, samt i TAK en Samspil med menighedsråd og tilsvarende. 2. Uddannelsesmål 40390 Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job På baggrund af viden om, hvad begrebet psykisk arbejdsmiljø dækker over; samt de faktorer, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø, kan deltageren medvirke til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø på sin arbejdsplads. Der lægges vægt på at deltagere kan indhente informationer om psykisk arbejdsmiljø, herunder lovgivning, vejledninger og materiale fra f.eks. Arbejdstilsynet, BAR, Videncenter for Arbejdsmiljø og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 3. Målgruppe, jobfunktion og deltagerforudsætninger Kurset henvender sig til ansatte i faglærte og ufaglærte job i folkekirken, dens omgivelser og kirkegårde. Ingen specielle deltagerforudsætninger. Inspirationsmaterialet retter sig mod undervisning af kirkefunktionærer, som er ansat i faglærte og ufaglærte job. 4. Uddannelsesstruktur Uddannelsen indgår som efteruddannelsestilbud i den samordnede uddannelsesstruktur for kirkefunktionærer. Følgende uddannelser kan gennemføres som supplement til uddannelsen: 43745 Den professionelle betjening af kirkens brugere. 43742 Håndtering af den problemfyldte brugerkontakt 5. Holdsammensætning Ansatte i faglærte og ufaglærte job i kirker og på kirkegårde. 14 16 deltagere. 2 dage sammenhængende undervisning. Adgang til PC med internet opkobling Klassesæt: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet Klassesæt: Trivsel i folkekirken, BAR Tema: Psykisk arbejdsmiljø 6. Centrale temaer og emner i uddannelsen Begrebsafklaring i forhold til psykisk arbejdsmiljø Faktorer der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø Forståelse for egen rolle i forhold til aktiv deltagelse i etablering, vedligehold og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i kirken og dens omgivelser Informationssøgning om psykisk arbejdsmiljø, herunder lovgivning, vejledninger og materiale 3

7. Undervisningsmateriale Anbefalet undervisningsmateriale til deltageren: Trivsel i folkekirken: www.kirketrivsel.dk Håndbog om psykisk arbejdsmiljø: www.at.dk Bilag 1: Begrebsafklaring Bilag 2: Eksempler på faktorer Bilag 3: Case/rollespil ( Kirke) Bilag 4: Case/rollespil ( Kirkegård) Bilag 5: Planlægning af rollespil (Kirke) Bilag 6: Planlægning af rollespil (Kirkegård) Anbefalet baggrundsmateriale til underviserne: Trivsel i folkekirken: BAR Tema: Psykisk arbejdsmiljø: www.kirketrivsel.dk Håndbog om psykisk arbejdsmiljø: www.at.dk Under åben himmel: Bar: Fra jord til bord, ISBN 87-91073-25-1. Arbejdsmiljøinstituttets (AMI`s) spørgeskema om Psykisk arbejdsmiljø APV Spillet om psykisk arbejdsmiljø: www.barjordtilbord.dk: Indsatser til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø hvad virker? Af Tage Søndergård Kristensen: www.arbejdsmiljøforskning.dk Bilag: 1 6; samt inspirationsmateriale vedr. uredigeret sagsforløb. 8. Ideer til pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Tema/emne Mål Aktivitet undervisningsmateriale og pædagogisk metode Begrebsafklaring Deltageren har efter lektionen opnået en begyndende forståelse for, hvad begrebet psykisk arbejdsmiljø dækker over Deltagerne arbejder i grupper hvor de vurderer hvad der efter deres opfattelse er arbejdsvilkår (love / pligter) eller situationer som vedrører det psykiske arbejdsmiljø Opsamling i plenum, hvor der skabes fælles forståelse for Definition af det psykiske arbejdsmiljø Interne og eksterne faktorer som påvirker det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, dens omgivelser og kirkegården Deltageren har efter lektionen opnået viden om faktorer der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, dens omgivelser og kirkegården Samtaleundervisning og gruppearbejde Underviser præsenterer eksempler på faktorer; der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø Deltagerne udarbejder i grupper eksempler på faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads Resultatet præsenteres i plenum på flipover Samtaleundervisning og gruppearbejde Situationer fra hverdagen Deltageren har efter lektionen opnået en begyndende færdighed i at Ved hjælp af cases præsenteres principperne om analyse og bearbejdning af konfliktsituationer. Der 4

Træning/øvelse i aktiv deltagelse for etablering og vedligeholdelse af et godt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken, dens omgivelser og kirkegården Nybeslutning Informationssøgning vedrørende psykisk arbejdsmiljø analysere og bearbejde problemstillinger fra egen arbejdsplads Deltageren har opnået øvelse og træning af egen rolle i forbindelse med etablering og vedligehold af et godt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken, dens omgivelser og kirkegården Deltageren har, på baggrund af indlæringen opnået en parathed i forhold til beslutning om hvordan han/hun kan deltage aktivt i arbejdet for et godt psykisk arbejdsmiljø på egen arbejdsplads. Deltageren har efter lektionen opnået viden om hvor relevant information om psykisk arbejdsmiljø kan søges. lægges særlig vægt på forståelsen for egen rolle; samt forventninger. Gruppearbejde med opsamling i plenum. Foredrag og samtaleundervisning Underviseren præsenterer en situation og fordeler roller. Under gennemførelsen af rollespillet har de øvrige deltagere mulighed for at klappe sig ind og dermed overtage en af rollerne. Opsamling og analyse af rollespillet. Lærerstyret undervisning og diskussionsledelse. Deltagerne vurderer individuelt spørgeskema omhandlende Det psykiske arbejdsmiljø (AMI s) og træffer herefter valg af emne/r som ønskes diskuteret/bearbejdet på egen arbejdsplads. Lærerstyret undervisning Personligt arbejde Underviseren præsenterer eksempler på info-søgning på pc; samt lovgivningsmateriale. Lærerstyret undervisning Udviklerinstitution og personer Leva i/s 74 62 25 33 leva-uddannelse@mail.dk Eva-Maj Henningsen 24 45 98 22 leva-uddannelse@mail.dk Leif Jensen 24 45 98 44 leva-uddannelse@mail.dk Øvrige ressourcepersoner Elisabeth Jensen 87322133 ej@menighedsraad.dk Jesper Lund Larsen 88921012, jll@3f.dk Helene Devantíe 48410243 / 24948484 helene.d@webspeed.dk 5

Oversigtsliste over bilag og undervisningsmateriale Bilag 1: Begrebsafklaring: Skema til deltagernes egen vurdering og opfattelse af faktorer vedrørende arbejdsvilkår og faktorer som påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Bilag 2: Eksempler på faktorer: Debatoplæg: Eksempler på faktorer der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Bilag 3: Case/rollespil: Rollespil for ansatte i kirken. Bilag 4: Case/rollespil: Rollespil for ansatte på kirkegården. Bilag 5: Planlægning af rollespil: Rollespil for ansatte i kirken. Bilag 6: Planlægning af rollespil: Rollespil for ansatte på kirkegården. Inspirationsmateriale vedr. uredigeret sagsforløb. Inspirationsmateriale i øvrigt. 6

Bilag 1 Begrebsafklaring Placer nedenstående begreber i kolonnerne: Arbejdsvilkår eller Psykisk arbejdsmiljø. Løn Indflydelse på arbejdsopgaver Egne forventninger Skiftende menighedsråd Planlægning af arbejdstid Ros / ris for udførte arbejdsopgaver Ros / ris for personlig adfærd Andres forventninger Ferieplanlægning Informationsgivning Følelsesmæssige belastende opgaver Kolleger Sociale relationer Kommunikation Medbestemmelse Arbejdsvilkår Psykisk arbejdsmiljø 7

Bilag 2 Debatoplæg i plenum: Eksempler på faktorer der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø: Præsten som ikke respekterer aftalte mødetidspunkter, d.v.s. kommer for sent eller i sidste øjeblik til gudstjeneste og andre kirkelige handlinger; samt personalemøder. - Hvilke konsekvenser har det for det øvrige personales arbejdsvilkår? Overholder ikke tidsfrister og hvis en opgave ikke er blevet løst, overfører vedkommende skylden på andre. - Hvordan påvirkes samarbejdet internt og eksternt? Udviser manglende respekt i forhold til andre ansatte, taler ned til og er belærende på en aggressiv måde. Svarer ikke på mails og sms. - Hvordan påvirkes kommunikationen? Lader som om der ikke er problemer og ønsker ikke at tale om dem. - Hvordan håndteres en sådan fortrængning? 8

Bilag 3 Kirkefunktionær ( Kirke ) Case / rollespil Tove har i 4 år været ansat som kirkefunktionær ved Y-købing kirke. I forbindelse med julehøjmessen så Tove sig nødsaget til at afvise ca. 20 kirkegængere idet der ikke, ifølge brandmyndighedens godkendelse, var plads til flere. Menighedsrådsformanden og præsten bebrejder Tove for denne handling. Hun får direkte besked om, at hun ikke må træffe en sådan beslutning alene. Tove fastholder, at hendes handling var korrekt og at hun følte sig uretfærdig behandlet. I den efterfølgende tid oplever Tove at både menighedsrådsmedlemmerne og præsten ikke vil hilse på - eller tale med hende. Desuden oplever Tove, når hun overfor kontaktpersonen giver udtryk for diverse fejl og mangler, at hun hver gang får den besked, at menighedsrådet ville tage sig af det, dog har Tove aldrig fået en tilbagemelding. Ydermere har Tove givet udtryk for sit behov for informationer og orientering fra menighedsrådsmøderne, hvor hun nu er forment adgang, idet man ikke ønsker hendes tilstedeværelse. Situationen forværres yderligere, da Tove ad omveje erfarer, at der bliver talt om hende ved de møder, hvor hun ikke er til stede. Tove er nu på tredje uge sygemeldt og har af menighedsrådet fået bevilget 4 timer psykologhjælp, hvor hun skal bearbejde konflikten. Menighedsrådet vil så internt bearbejde situationen, har hun fået besked om. Efter 1 måneds sygefravær møder Tove igen på arbejde og oplever allerede første dag at blive ignoreret af både kontaktperson og præsten. De øvrige ansatte i kirken ønsker ikke at blande sig i situationen og Tove må en uge efter raskmeldingen igen melde sig syg på ubestemt tid. Under Toves sygefravær er stemningen blandt de øvrige ansatte blevet dårligere og der er opstået uenighed om, hvorvidt menighedsrådets håndtering af konflikten er korrekt. Diskuter i gruppen hvilke typer af belastninger, der er tale om: - belastninger, man umiddelbart kan gå i gang med at ændre - belastninger, der udspringer af ledelsesbeslutninger, folketinget eller ministeriet - belastninger, der ikke kan ændres, fordi de hænger sammen med arbejdets karakter 9

Bilag 4 Kirkefunktionær ( Kirkegård ) Case / rollespil: NN har i 2 år været ansat som graver med kirketjeneste ved X-købing kirke og kirkegård. Øvrige ansatte på kirkegården: Hans, kirkegårdsleder, har været ansat i ca. 3 år Viggo, graver, har været ansat i 15 år Anton, graver, har været ansat i 5 år Kaj, graver, har været ansat i 2 år. Der er sket mange ændringer i den tid, Hans har været leder på kirkegården. - medarbejderne skal nu selv anlægge gravsteder i den afdeling de passer - selv tilrettelægge arbejdet i egen afdeling og selv udføre alle arbejdsopgaver. Der er opstået øget arbejdspres fordi følgende arbejdsopgaver er iværksat: - nyanlæggelse af grund ved kirkecenter - renovering af affaldsplads - udskiftning af hække - træfældning og nyplantning - øget kirkevikariering Yderligere er der varslet andre større arbejdsopgaver såsom: - klargøring / rømning af grave til anlægskursus - anlæggelse af præstegårdshave - flisebelægning ved præstebolig - byggeri af maskinhus og personalefaciliteter - omlægning chaussésten omkring kirken Der har været en del utilfredshed over den større arbejdsbyrde der er blevet pålagt, men det er ikke blevet taget op i åbent forum. Desuden er personalet utilfredse med at Hans, efter deres opfattelse, opholder sig for meget på kontoret. Der er heller ikke vilje fra hverken Hans, Viggo, Anton eller Kaj s side til at tage del i den øgede kirkevikariering. Diskuter i gruppen hvilke typer af belastninger, der er tale om: - belastninger, man umiddelbart kan gå i gang med at ændre - belastninger, der udspringer af ledelsesbeslutninger, folketinget eller ministeriet 10

- belastninger, der ikke kan ændres, fordi de hænger sammen med arbejdets karakter 11

Bilag 5 a Rollespil: Kirke Planlægning af rollespil: Øvrige ansatte Gruppen udvælger hvilke belastninger man umiddelbart kan gå i gang med at ændre. Derefter planlægges et møde med menighedsrådet med henblik på afklaring af situationen; samt roller og opgaver i det daglige arbejde og i forbedring af det psykiske arbejdsmiljø Gruppen udvælger en repræsentant som skal deltage i mødet med menighedsrådet. Notater: 12

Bilag 5 b Rollespil: Kirke Planlægning af rollespil: Menighedsråd Gruppen udvælger hvilke belastninger man umiddelbart kan gå i gang med at ændre. Derefter planlægges et møde med repræsentanter fra personalet med henblik på afklaring af situationen; samt roller og opgaver i det daglige arbejde og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø Hele gruppen agerer menighedsråd. Notater: 13

Bilag 6 a Rollespil: Kirkegård Planlægning af rollespil: Ansatte på kirkegården Gruppen udvælger hvilke belastninger man umiddelbart kan gå i gang med at ændre. Derefter planlægges et møde med kirkegårdsleder Hans og kontaktpersonen med henblik på afklaring af roller og opgaver i forbindelse med forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Gruppen udvælger en repræsentant, som skal deltage i mødet med Hans og kontaktpersonen. Notater: 14

Bilag 6 b Rollespil: Kirkegård Planlægning af rollespil: Kirkegårdsleder og kontaktperson Gruppen udvælger hvilke belastninger man umiddelbart kan gå i gang med at ændre. Derefter planlægges et møde med graverne med henblik på afklaring af roller og opgaver i forbindelse med forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Gruppen udvælger 1 kirkegårdsleder og 1 kontaktperson, som skal deltage i mødet med graverne. Notater: 15

Inspirationsmateriale: Underviser Menighedsrådet-Provsten-Kirketjenerforeningen! Efteråret 05 bestilte jeg en lighter som jeg bruger til alterlys i kirken den kostede en ca.300 kr. som havde en garanti på mindst 3-4 års fuld funktion, kirkeværgen havde sagt ja, anden dag jeg havde lighteren tog kordegnen den og sendte den retur. Det er lige så stille kordegnen der har overtaget indkøb af næsten alt hvad jeg normalt i over 8 år selv har sørget for så dagligdagen kunne hænge sammen uden nogle problemer, det som jeg har følt havde en betydning og en vis stolthed, rådet i sin tillid til mig ved min ansættelse hade lagt i min varetægt blandt andet al indkøb af øl og vand, kaffe sørge for håndværker når der var brug for det, nu vil kordegnen også bestemme hvor jeg må købe lys til kirken, rengøringsartikler og køkkenruller, toiletpapir o.s.v December 05. 27-12 tirsdag er der meddelelse om en bisættelse til lørdag den 31. december. Onsdag morgen fortæller kordegnen, at der bisættelse på fredag altså den 30-12. Jeg spørger om det er den om lørdagen, der er flyttet til fredag? hvorpå jeg får et svar der virkelig overrasker mig; det kan du være ligeglad med, det er en præst der har ordnet det så det er vel i orden. Jeg gentager spørgsmålet og spørger ydermere om vi så har bisættelse begge dage, hvorpå jeg får samme svar. Kordegnen vidste godt at den var flyttet, hun ville bare ikke sige det, så jeg måtte vente til præsten kom, så jeg kunne få at vide at det var lørdagens bisættelse, der var flyttet til fredagen. Hvorfor al det bøvl, kordegnen kunne vel bare sige det som det var. Samme dag havde præsten, kordegnen, organisten og mig kalendermøde, hvor vi så kommer til ugens handlinger. Kordegnen nævner bisættelsen om fredagen, organisten havde fridag den fredag og spørger i interesse af hans job, hvem der spiller den dag, det ville kordegnen ikke sige, hvorefter organisten siger at han har ansvaret for orglet, om hun ikke ville fortælle det da hun åbenbart allerede hade skaffet organist, hvorpå hun svarer det et jo lige meget hvem det er når vedkommende var organist, men hvis det var så vigtig kunne hun jo godt finde hans navn inde på kontoret. Så startede der et mindre skænderi over det. Jeg spurte kordegnen, hvorfor hun svarer os på den måde, det er vores arbejde så vi ville gerne og har krav på visse informationer her i kirken og det var hendes arbejde at give os det. Hermed sluttede et kalendermøde med stor frustration Første nytårsdag efter gudstjeneste kl.15.20 var det første hastemøde med kontaktpersonen, formanden og næstformand med personale Jeg har førhen dækket alterbord for den gamle kordegn især tirsdag eftermiddag. Fordi kontoret lukkede kl.13 og tjenesten var kl. 13.30 så kunne kordegnen skifte tøj og lige puste ud, det havde vi det fint med, så det var bare noget jeg gjorde, men hold da op en røffel jeg fik af den nye kordegn. Jeg skulle bare stoppe øjeblikkelig med at røre alteret, det var kun hende der havde med det at gøre, det sagde jeg til rådet på hastemødet og næstformanden sagde til mig at jeg ikke skulle dække alteret 16

mere så jeg sagde ok. Der bliver ikke dækket mere, så må kordegnen jo komme om lørdagen og dække når der handlinger den dag også, for der kommer hun jo ellers aldrig. Det er da ok med mig, så jeg holder herefter fingrene væk fra alteret. I det nye år 2006 - en kold og lang vinter med meget sne og frost skulle der selvfølgelig saltes usædvanlig meget. Salt skulle bestilles hvad kordegnen åbenbart også skulle. Ved ønske om bestilling var der næsten et standart svar; med al det salt du har brugt skulle der ligge mindst 10 cm. salt på vejen og fortovet. Igen en fornærmelse som jeg følte som om jeg hade taget salt med hjem en uhørt uforskammethed fra hendes side. Efter kordegnen også lige pludselig har overtaget øl og vand er det blevet låst inde i arkivet, hvor jeg ikke har nøgle til og derfor ingen adgang til er det en selvfølge, at jeg ikke aner hvad der er af vand. Da jeg skulle have vand op til konfirmanderne måtte jeg først få kordegnen til at gå med i kælderen og låse op hvad der irriterede hende da jeg så kom ind var der kun meget begrænset cola og dansk vand. Jeg spurgte om der ikke var appelsinvand også, for 12 vand var ikke nok til 23 konfirmander. Så hvæste hun til mig, at jeg bare kunne sørge for at sige, når der ikke var mere vand. Jeg sagde til hende: hvordan skal det lade sig gøre når jeg ikke kunne komme ind i arkivet. Jeg spurgte hvad meningen var med at låse øl og vand inde så jeg ikke kunne komme til det, hvorpå kordegnen sagde det er for det ikke skal falde i de forkerte halse. Jeg følte godt nok mig tyvtet, jeg har aldrig drukket så meget som en øl i kirken, og vand må vi godt bruge af med måde. Jeg sagde til kordegnen, at det ville jeg simpelthen ikke høre på og jeg ville gå til rådet med det, hun låste til arkivet igen. Jeg sagde at jeg også skulle have chips. Det kunne jeg ikke få, det var ikke hendes problem, det var også låst inde. Jeg sagde så, at så får konfirmanderne ikke noget, hvad de så ikke fik. Altervin er nu også noget kordegnen skulle købe ind nu, det er så også låst inde i arkivet. Så er kordegnen syg og der mangler vin ja så er det ikke nemt at få fat i en søndag morgen. Når jeg skulle købe ind til kirkekaffe blev der altid spurgt om hvor lidt jeg kunne nøjes med i kr. hvis jeg sagde mellem hundred eller hundred og halvtreds fik jeg det svar; du kan få en halvtredser; eller; er der ikke noget tilbage fra sidste uge, du skal fryse resten ned efter kaffen det er ikke meningen at personalet skal være på kost her. Jeg vil lige tilføje det oftest var et par boller eller et par skiver sandkage af Nettos eller Aldis billigste, jeg svarede at det gjorde jeg ikke og ville heller ikke servere gammelt brød til kirkekaffen. Rådet besluttet at der skulle bestilles et netto købe kort til kirken. Så skulle jeg til at hente kortet på kontoret. Når så jeg spurgte efter kortet fik jeg at vide at jeg skulle bede pænt om det hvorpå jeg sagde så kunne hun selv købe ind, så fik jeg kortet. Andre gange når jeg spurte om nettokortet svarede kordegnen; jeg skal lige sige godmorgen til mine blomster og have en kop kamillete, det ligesom for meget nu. Jeg sagde til et rådsmøde, at det ville jeg ikke finde mig i. Om nettokortet ikke kunne ligge i sølvboksen, hvorpå det blev besluttet at bestille et ekstra kort til mig. Det var i november det blev besluttet, december gik, januar gik februar gik - jeg så intet kort. Den første fredag i marts, den 3. var der vikar på kontoret og kontaktpersonen var i 17

kirken om formiddagen. Jeg spurte kontaktpersonen, om jeg kunne få nettokortet, da jeg skulle handle nogle ting til kirken, kontaktpersonen sagde jeg kunne få det af vikaren, som havde nøgle til boksen, så gik han. Jeg spurte vikaren om jeg kunne få kortet. Han gav mig nøglen så jeg selv kunne tage kortet, det gør jeg så og opdager at der ligger to netto kort. Siger til vikaren, det var mærkelig at jeg ikke har fået kortet. Det nye kort som var bestilt til mig, var kommet d.24. januar. To en halv mdr. efter kortet var kommet, får jeg ved et tilfælde dette kort. Jeg ringer til kontaktpersonen som i mellemtiden er gået og sætter ham ind i sagen, han er lige så overrasket som mig og siger skal jeg beholde dette kort for det er bestilt til mig. Der går en måneds tid, hvorefter jeg går til kordegnen med boner. Hun sorterer bonerne, fra den periode jeg har handlet med kortet der var bestilt til mig fra, og siger at de bonner ville hun ikke have da hun ikke personligt havde overgivet mig kortet. Jeg gør hende opmærksom på at kontaktpersonen havde bedt mig beholde dette kort. Kordegnen ville meddele at hendes regnskab ikke kunne færdiggøres, fordi kirketjeneren ikke havde afleveret boner. Jeg sagde at, det kunne hun ikke tillade sig, hun vil jo ikke modtage dem, og for øvrigt sagde kordegnen at provsten ville have, at det nettokort jeg havde, skulle afleveres og ligge i boksen. Jeg svarede at jeg ville ringe til provsten og forhøre mig, om han virkelig havde pålagt mig det uden at meddele det til mig selv. Kordegnen svarede; du skal ikke forstyrre ham han har for travlt til at tale med dig. Det var helt indlysende at det var en lodret løgn. Formanden havde i forvejen sagt, at det kort skulle jeg have hos mig så jeg kunne handle om morgenen på vej til arbejdet. Det var derfor det ekstra kort var bestilt. Jeg måtte ringe til formanden og fortælle at jeg ikke kunne aflevere boner, jeg hade efterhånden boner for omkring 1.800 kr. som jeg nu ville aflevere inden min ferie. Sidst i maj mdr. blev boner afleveret til formanden. Han mente, jeg bare kunne lægge dem på kordegnens skrivebord. Det ville jeg dog ikke, da jeg vidste hvor meget det drejede sig om. Formanden ville tale med kordegnen så jeg fik afleveret bonnerne. Efter jeg kom tilbage fra ferie har kordegnen modtaget bonnerne. En fredag eftermiddag kl. 14.30 ringer en 98årig kirkegænger og ville bede om jeg ville bestille en taxa til søndag. Hun havde ringet til kontoret, men der var ingen der tog telefonen. Jeg sagde til fruen at kordegnen går kl.13,00. Fruen mente kun klokken var 12.30. Det viste sig hendes ur var gået i stå. Jeg lovede at bestille en taxa. Lørdag formiddag meddelte jeg kordegnen jeg havde bestilt en taxa, så jeg skulle bruge taxaboner søndag. Kordegnen var rimelig ubehagelig over for mig og sagde hun havde afbestilt den. Jeg sagde at det kunne hun da ikke, så ville kirkegængeren jo stå og vente forgæves. Hun sagde lige så hovent, at hun hade bestilt en anden vogn og at jeg aldeles ikke skulle bryde mig om, at ringe og bestille taxa, det var hendes område. Ca. 2 mdr. efter ringede samme kirkegænger, at nu var hun altså på den igen og om jeg kunne bestille en vogn. Men ikke hvis jeg kunne få ubehageligheder, så hun er åbenbart blevet bekendt med, at er et problem. Jeg havde talt med formanden om tingene og havde fået at vide at jeg måtte ringe efter taxa, når kontoret var lukket. Kirken havde haft handikap konfirmander og præsten havde fået en ældre mand til at hjælpe med ramper og andet. Der blev aftalt at vedkommen skulle honoreres med noget vin. Jeg spurte formanden om jeg skulle købe noget vin til den ældre mand som havde hjulpet, hvilket formanden sagde ja til. Da jeg kom med bonen og afleverede den til kordegnen sagde hun at jeg skulle passe på at jeg ikke fik røven op i klaskehøjde???? 18

Hvad hun mente ved jeg ikke, men det må jeg sige jeg blev rimelig overrasket at få et sådan svar, jeg måtte lige synke en ekstra gang og sige at jeg aldrig ville købe vin, uden at have formandens tilladelse. Jeg har været i kirken i 9 år og ved hvad jeg skal. Maj 06 meddeler jeg på kontoret, at jeg skal til lægen og min vikar vil komme i stedet. Jeg havde fortalt vikaren at jeg hade ondt i foden og havde haft det længe. Dagen efter kom kordegnen og gjorde nar af mig og sagde at hun hade ondt i fingeren og heller måtte gå hjem eller tage på skadestuen. Ca. halvanden måned blev jeg opereret i foden og gik med krykker i 6 uger Februar 07 Jeg skulle bestille alterlys og jeg ringer til kirkeværgen inden, ja det skal jeg inden jeg handler, for få lov, men det får jeg altid. Jeg ringer til firmaet kirkelys og får Hr. Brink (ejeren) i røret og ville afgive en ordre. Hr. Brink fortæller at kordegnen havde ringet til ham og sagt, at jeg ikke måtte bestille vare uden hun først havde godkendt det. Hvad er meningen med at hænge mig ud over for firmaer, jeg har handlet med i årevis, at, jeg er åbenbart total under administration, uden at jeg selv vidste det. Nu skal jeg spørge værgen OG kordegnen, det mindste var vel at min kontaktperson havde fortalt mig det. Dette er for mig temmelig frustrerende at jeg skal rende fra den ene til den anden for at sørge for at der er de midler der er brug for, til huset som ellers er mit ansvar, for er det der ikke, ja så er det jo lige med et alligevel mit ansvar. Februar 07. Jeg hade en rigtig god og dygtig vikar som blev chikaneret af kordegnen og da der ikke kom nogen bedring efter han gik til rådet valgte han at forlade sin stilling,jeg hade bedt kontaktpersonen Kim Enevoldsen om et møde med vikaren og mig da der var problemer og jeg også selv hade noget som jeg ville tage op, men der kom ingen møde så vikaren stoppede, og jeg fik ikke selv løst mine.som også handlede om kordegnen der gik i tide og utide og bredte ud at det var min skyld at den forrige kirketjenervikar ikke ville være i kirken mere, utroligt men det var også på grund af kordegnen at han gik jeg har i marts 07 talt med ham og nok en gang bekræftede han at det var: kontorproblemer!! Så nu er to af mine vikarer gået pga. kordegnen. Et par gang eller tre bliver jeg af kordegnen udspurgt om her i marts mdr. hvornår jeg hade tænkt mig at stoppe, du kan jo gå på efterløn her til sommer og du skal sige det et par mdr i forvejen så rådet kan søge og jeg regner med at du stopper her til juli! Jeg fortalte jeg har en mdr. opsigelse og den overholder jeg når engang JEG siger op. 27Marts bliver jeg opereret i foden og da påsken nærmer sig, jeg er stadig sygemeldt, ringer jeg til kordegnen for at fortælle hvad vi plejer at have af blomster i kirken da det er en helt uerfaren vikar de har fået: ja det var hun da fløjtende ligeglad med det rager mig om der præst, organist blomster eller andet der mangler: hvæste hun og jeg kunne godt aflevere nøgle og kort når jeg var sygemeldt, jeg ringer så til formanden for at hjælpe den nye vikar ad den vej. så ville han se til at der kom 19

blomster i kirken,jeg kunne jo selvføglig bare være ligeglad, men det er jeg jo bare ikke, Formanden ringede påskedag for at få at vide hvordan der skulle ringes,det handler vel om at bakke op og hjælpe hinanden så godt vi nu formår. Den 21 marts meddeler jeg formanden jeg raskmelder mig til den 28 marts, efter aftale i god tid for vikarens varsel. efter et par dage ringer formanden og inviterer mig og min mand til hyggeaften i kirken d, 25. marts og jeg siger ja tak, og glæder mig til at starte på mit arb. igen om tirsdagen Kirkens vikarpræst ringede til mig og sagde at hun glædet sig til fredag der ville hun komme og give mig salmenr. For kordegnen vil ikke have salmenr. sendt på nettet og heller ikke at viderebringe dem Jeg gik nu i gang med at ordne køkkenet det så herrens ud efter udlejen og gulvet var bare så klisteret så det skulle have den store omgang så kom kordegnen ud i køkkenet jeg spurte om evt. ejer af køleskabet ville hente det men fik at vide det var et vi hade fået. jeg finder en plads inde i et mindre mødelokale der støder op til køkkenet hvor det kan være,jeg flytter rundt på det hele skubber et rigtig tungt klaver der er godt nok hjul på men der er også tæppe på gulvet det var næsten ikke til at flytte tre store plader som har plads bag klaveret løfter jeg også væk suser ned i kælderen efter en forlængerledning, flytter så det her køleskab 150cmhøj så det veje også godt til, ind lokalet og det står virkelig helt perfekt, lige så rådet kan sidde og tage sig lidt vand og øl til deres møder og der er oven i købet plads til serveringsvognen også, det var i sandhed et knokkel værd, så nu kunne jeg få ordnet resten af køkkenet og vaske hele gulvet, det hele var bar så godt så da jeg gik hjem på min første arb. efter 2 mdr. syntes jeg at jeg var godt i gang igen og var tilfreds med en rigtig god dag trods alt. Jeg mødte igen onsdag jeg vidste at jeg ville ordne den store sal som heller ikke var ryddet op i. jeg går ud i køkkenet og stor var min overraskelse,køleskabet var i køkkenet igen? trukket hen over mit nyvasket gulv og store striber efterladt, klaveret var også sat over hvor jeg dagen i forvejen hade knoklet det væk fra, pladerne sat bag klaveret. jeg var virkelig måløs hvis mit blodtryk nogensinde har været højt kunne det ikke sammenlignes med hvad det var nu jeg gik ud af rummet og talte til50 gik ind igen jo det var virkelig sket. jeg går ind til kordegnen og spørger hvem der har flyttet køleskabet og det andet tilbage siger hun lige så skadefro ;det har jeg du skal ikke komme her efter2mdr.og tro at du kan gøre som det passer dig; hvorefter siger til hende :du kan da ikke tillade dig at desauere mit arbejde det behøver da ikke at ligne et loppemarked lad være med at blande dig i mit arbejdsområde Hvorefter der bliver sagt af kordegnen; det køleskab bliver hvor det er nu for det har formanden bestemt; så kunne vi finde ud af hvor det skal stå når han kommer tilbage efter hans ferie ja ja og dit arb. Er jo som så med det.? Det her slog benene væk under mig jeg kunne ikke klare flere ydmygelser jeg måtte væk inden jeg gik i sort det snurrede rundt for mig og jeg fik en kraftig kvalme jeg kan mærke der er ved at gå panik i mig. hvem skulle jeg ringe til formanden var på ferie så jeg ringer til næstformanden fortæller kort at jeg melder mig syg, dernæst alligevel til formanden og indtaler at han skal ringe da jeg har problemer, går på kontoret og siger til kordegnen at jeg går hjem jeg er syg hun sidder som sædevanlig og taler i telefon, hvad der er mit held og kan ikke svare mig. Ringer så til min mand 20

og beder ham om at hente mig med det samme, hvorefter jeg bryder totalt sammen og siger få mig væk herfra. efter en time hjemme ringer formanden og hører hvad han kan gøre for mig da jeg har ringet til ham, jeg fortæller ham hvad der er sket og han er ganske udenforstående han kendte ikke til noget køleskab,jeg siger inden vi fortsætter denne samtale vil jeg fortælle dig at din kordegn er så fuld af løgn at det næsten ikke er til at tro og han får så resten at vide. og at jeg har meldt mig syg, formanden ville ringe til kontaktpersonen og bede ham om at indkalde til et møde og jeg skulle blive underrettet Jeg er i de sidste to år blevet ydmyget, hånet, chikaneret,tyvtet, bagtalt, manipuleret. Menighedsrådet har haft hjælp udefra i flere omgange, til at løse op på konflikten i kirken, det første hold opgav. Den næste konfliktløser gav også op. Under den sidste konfliktløser var undertegnet, organisten, en præst og kordegnen sammen i rundkreds, hvor vi kunne komme frem med hvad der godt og hvad der var skidt i vores hverdag. Her jeg fandt ud af hvor meget kordegnen omgikkes sandheden, det var ingen løsning og der kom intet tilbage til rådet om hvor problemet lå, derefter blev organisten langtidssyg. Bemærkning fra Helene. Min mor, Annie er som sagt helt indforstået med, at I bruger historien ordret. Hun blev afskediget i august 2008, efter en ikke så køn partshøring. Organisten blev omtrend samme tid ligeledes afskediget. Jeg har i arkivet, klager til menighedsrådet, fra både en kirketjenervikar og en kordegnevikar. I 2010 blev der ansat 2 nye unge kvindelige præster, der hurtigt fik nok af kordegnens uforskammeligheder. Disse præster klagede til provsten og menighedsrådet. Kordegnen er nu sygemeldt og der er indledt afskedigelse mod hende pga. samarbejdsproblemer. Inspirationsmateriale i øvrigt: Hanne Gram: Etik og moral, når man arbejder på en kirkegård (hanne.gram@3f.dk) Lea Holtze: Kvindelige præster dør i en betydeligt tidligere alder end deres mandlige kolleger, viser nye tal. Dårligt arbejdsmiljø og manglende ligestilling kan være årsagen, mener forskelre. (Artikel i Kristeligt Dagblad 17.12.2009 (artikel-id: e1d03f11) 21