1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 2. kvartal 1999 3. kvartal 1999. Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Total 26 17 23 19 19 12 9 4 3 1 6 10 5 11 19 20 Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Det relativt markante konjunkturomsving, der blev forudset i sidste runde fra en mindre tilbagegang til en større fremgang er indtruffet og forventningerne til næste kvartal forbliver omtrent samme positive niveau. På alle betydende indikatorer for korttidsen (produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat) vises klare positive forventninger. Den samlede konjunkturindikator for forventningerne til det kommende kvartal, er således 17 mod 20 i sidste runde. For investeringer, salgspriser og konkurrenceevne registreres også positive forventninger omend et lavere niveau. For en i salgspriser er nettotallene så små, at resultaterne skal fortolkes med megen varsomhed. De følgende tabeller 2-4 giver denne overordnede, opdelt en række kriterier.
2. Hovedtendenserne, opdelt hovederhverv og brancher Tabel 2. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Opdelt branchegrupper. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked 2 Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 5 71-43 73-13 25 18-5 16 31 0 8-4 30-14 57 Industri 26 14 21 19 18 6 2 5-2 0 8 11 5 12 15 16 Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice. 23 15 11 1 19 16 5 1-3 -9-1 11-5 6 22 15 19 11 25 16 14 7 7 3 11 4 9 10 7 10 24 30 48 36 41 39 44 40 31-7 -5 2-7 10 15 6 31 35 31 18 30 25 17 18 17 9 6 0 10 9 5 10 19 9 Total 26 17 23 19 19 12 9 4 3 1 6 10 5 11 19 20 Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Note 2: Gruppen industri omfatter nærings- og nydelsesmidler, jern og metal, elektronik og anden industri, jf. I øvrigt tabel 3.
3 Den generelt positive, der kendetegner det faktiske forløb af 2. kvartal og forventningerne til 3. kvartal kan genfindes i større eller mindre grad i alle brancher. Udviklingen i Landbrug mv. har været præget af stigende priser, der i 3. kvartal forventes at slå kraftigt igennem i stigende produktion og ordreindgang mens effekten beskæftigelsen bliver lidt mere afdæmpet. Denne positive forventes at bevirke en markant forbedring i branchens resultat. De høje nettotal for en branche som Landbrug mv. afspejler ikke blot store udsving i priserne for branchens virksomheder. Det er tillige et tegn, at mange af branchens virksomheder har sammenlignelige vilkår (samme produktionsvilkår, samme produkter mv.) De positive forventninger til 2. kvartal, der blev registreret for gruppen Industri, er blevet indfriet og forventningerne til 3. kvartal er fortsat overvejende positive. Med positive forventninger til produktion, ordreindgang og beskæftigelse og ikke mindst til konkurrenceevne såvel ude som hjemme tyder alt, at den nordjyske industri bidrager til den generelle positive eksportmarkederne, den danske økonomi oplever i disse måneder. At niveauet for investeringerne forventes at forblive uændret tyder, at mange industrivirksomheder stadig har ledig kapacitet at trække. Bygge og anlægsvirksomhed forventer fortsat fremgang i produktion, beskæftigelse og resultat. Den faktiske for 2. kvartal har også været positiv disse størrelser. For ordreindgang, investering og salgspriser er noget mere usikker. Det sikreste resultat er at forventningerne til prisen i 3. kvartal er overvejende negativ. Generelt forventes der landsplan en afmatning i byggeriet som følge af Pinsepakke og rentestigning og det er sandsynligt, at vi her ser et varsel om en lettere opbremsning. Det skal dog bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at sæsonvariation her har en vis indflydelse. Den positive forventning branchen Handel og restauration havde til 2. kvartal blev indfriet og forventningerne til 3. kvartal er ligeledes positive næsten alle variable. Mest positiv er branchens forventning til resultatet. Transportvirksomhed og kommunikation er uden tvivl den branche, der er præget af mest markant optimisme. Det er velbegrundet i den forstand, at branchen har oplevet en meget positiv 2. kvartal især de fire korttidsindikatorer (produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat). Men også for investeringerne var den faktiske klart positiv. Her spores dog en vis opbremsning. Endelig fortsætter Finansvirksomhed og forretningsservice den fremgang, der har kunnet iagttages i sidste kvartal. For produktion, ordreindgang, beskæftigelse og investering er og forventning overvejende positiv, hvorimod priser og resultat ser ud til at have fundet et mere stabilt niveau.
4 Tabel 3. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Branchegruppen industri, opdelt brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Nærings- og nydelsesmiddel 35 34 24 26 16 17 2 14 10 3 11 16 9 30 7 14 Jern og metal 29-2 16 9 11-9 -4-3 -11-2 7 8 7 6 18 15 Elektronik -23 40 17 41 37 13 21-7 0 15-3 16 12 31-12 30 Anden industri 22 16 24 25 23 16 8 11 1-1 8 12-3 4 20 15 Industri samlet 26 14 21 19 18 6 2 5-2 0 8 11 5 12 15 16 Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien har i sidste kvartaler været præget af negativ pris. Denne tilbagegang ser nu ud til at være vendt til fremgang, idet der rapporteres om positiv faktisk og forventning for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og konkurrenceevne. For resultatet gælder, at det faktiske forløb er lidt usikkert, hvorimod der er positive forveninger til en i 3. kvartal. Jern og metalindustrien forventede en klar positiv med hensyn til produktion og ordreindgang for 2. kvartal. Denne forventning blev indfriet, mens der er sandsynlighed for, at en stabiliseres det nuværende niveau i 3. kvartal. På trods af faldende salgspriser i 2. kvartal og forventninger om uændrede eller svagt faldende priser I 3. kvartal er forvetningerne til resultatet positive. Som det fremgår er oplysningerne om Elektronikindustrien noget usikre. Således kan man ikke med sikkerhed afgøre om den markante negative faktiske i produktion er forskellige fra et uændret forløb. Man kan dog se, at en faktisk positiv i beskæftigelse og investeringer forventes at føre over i stigende produktion, ordreindgang, salgspriser og resultat.
5 Såvel den faktiske som forventingerne til 3. kvartal er positiv for gruppen Anden industri. Investeringer og priser er stort set uforandrede. 3. Hovedtendenserne, opdelt beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Opdelt beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Frederikshavn 16 10 9 21 1 8 3 0 5 5 10 13 9 27 14 8 Hjørring 34 11 37 11 16-1 4 4 10-2 17 18 7 20 28 14 Brønderslev 49 8 28 35 35 32 18 13 10 3 10 11 10-13 12 39 Aalborg 22 18 17 19 18 16 9 1-1 2 3 10 4 9 16 22 Mariager Fjord 40 28 53 30 32 14 16 22 1-1 11 11 6 5 32 30 Vesthimmerland 33 20 29 9 30 2 9-1 6-8 -1 1 0 9 28 21 Total 26 17 23 19 19 12 9 4 3 1 6 10 5 11 19 20 Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode.
6 Den positive hovedtendens, der blev forventet i sidste kvartal, og som også generelt er blevet indfriet, kan genfindes i samtlige beskæftigelsesområder omend med forskellig styrke. Stærkest har den positive slået igennem i Brønderslev, mens den i Frederikshavn har været mest afdæmpet. Den positive faktiske kan ses i produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat for de fleste områder, med Frederikshavn som undtagelse som følge af usikkerheden nettotallene. Hvad angår forventninger til 3. kvartal er optimismen stærkest og sikrest i områderne syd for Limfjorden med Brønderslev som en mulig undtagelse. For Brønderslev registreres positive forventinger ordreindgang, beskæftigelse og i resultatet, men forventningerne til produktionens er ikke sikkert. Den positive, der var forventet i Frederikshavn i sidste runde blev indfriet, men tallene for forventningerne til 3. kvartal er usikre med undtaglese af ordreindgang. Det kunne tyde at en i området er stabiliseret. Den optimisme, der blev registreret i sidste runde blev indfriet, men også i Hjørringområdet, er der tegn en vis opbremsning i forventningerne til 3. kvartal. Den markante optimisme, der kendetegnede Brønderslev i sidste runde er ligeledes blevet indfriet, men det er som nævnt noget usikkert om denne vil fortsætte. Aalborgområdets placering over gennemsnit for regionen ser ud til at være indhentet. Resultater og forventninger ligger tæt gennemsnit, hvilket dog stadig er en stabil positiv tendens. Således viser de fire korttidsvariable (produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat) alle en positiv. De positive forventninger til 2. kvartal, der blev registreret i sidste runde for Mariager Fjord er i høj grad blevet indfriet. Området var i 1. kvartal kendetegnet ved udpræget negative forventninger, men det er nu vendt til positive resultater. Denne forventes at fortsætte ind i 3. kvartal hvor området, udover de fire korttidsvariable også har positive forventninger til investeringerne.
4. Hovedtendenserne, opdelt antal beskæftigede. Tabel 5. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked 7 Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat 5-9 ansatte 23 14 16 22 7 4 3 8 11 7 7 18-8 6 22 27 10-99 ansatte 28 19 28 20 20 13 10 6 4 3 8 10 2 10 23 23 100+ ansatte 24 14 14 17 20 14 8-3 -4-7 1 7 12 15 11 11 Total 26 17 23 19 19 12 9 4 3 1 6 10 5 11 19 20 Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Tabel 5 viser konjunkturen for virksomhederne, opdelt efter størrelse, målt ved antal ansatte. Den positive tendens, der generelt set kendetegner i regionen gør sig gældende for alle virksomhedsstørrelser. Dette gør sig også gældende for forventningerne til 3.kvartal, hvor optimismen er en smule mere markant hos de mindste virksomheder hvad angår ordreindgang, investering, salgspriser, konkurrenceevne hjemmemarkedet og det forventede resultat.
8 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, varetages i samarbejde mellem AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S. Udvælgelsen af de deltagende virksomheder er foregået to måder: AF-Nordjylland har i sin udvælgelse lagt vægt at dække så mange arbejdsforhold i Nordjylland som muligt, hvorfor store virksomheder er blevet foretrukket som deltagere i deres panel. Jysk Analyseinstitut har foretaget en stratificeret stikprøve, hvor det er blevet tilstræbt at have en lige fordeling i stikprøven med hensyn til virksomhedsstørrelse. Den fremtidige vedligeholdelse af panelet vil ligeledes blive foretaget følgende to måder. Forekommer der frafald i AF-Nordjyllands udvalg af virksomheder, vil virksomhederne blive søgt erstattet med andre store virksomheder fra den gældende region i Nordjylland. Eventuelle frafald blandt de virksomheder, Jysk Analyseinstitut har kontakt til, vil blive kompenseret for ved en tilfældig udvælgelse af nye deltagere blandt virksomheder med den relevante størrelse i Nordjyllands Amt.
9 Typer af spørgsmål Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den gældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet i januar, april og oktober, mens særlige forhold gør sig gældende ved juli kvartal, som nødvendiggør dataindsamling ultimo juni måned. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation.
10 Udsnit og opregning Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat brancher samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. Resultater De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Nettotal Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Beregning af usikkerheden nettotal Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret spørgsmålet, samt af svarenes fordeling alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed 95%, angivet i kursiv. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.