Ny trafikregulering ved Femvejen. Redegørelse



Relaterede dokumenter
Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER 3½ 3½ 3½ den enkelte ejendom

Kommuneplan Forord... 5 INDLEDNING... 7

indkaldelse af idéer og forslag

Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej. den enkelte ejendom. den enkelte ejendom

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Bevaringsværdige bygninger

Brogårdsvej ved Gentofte Station. den enkelte ejendom. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

K O M M U N E P L A N

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

K O M M U N E P L A N. Tillæg for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

4. Rammeområderne for Tune Bydel

Kortlægning af kulturmiljøer : Parforcevejene

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

Bårse lokalområde 23

10 Brændkjær - Dalby - Tved Højhusene Brændkjærgård Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune

Ordrup Jagtvej og Broholms Allé. Ordrup Jagtvej Ordrup Jagtvej den enkelte ejendom MAKS. ETAGER 4½ 3 2½ 3 3½ 4½ 4 3½ 2. den enkelte ejendom

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Bevaringsværdige bygninger

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

for et område omkring kirken i Vindinge,

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Kongsberg. Et team med mange års erfaring inden for projektudvikling og byggeri

3 Distrikt Højreby 46 DISTRIKT HØJREBY

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

04 Vonsild. Trafikstruktur

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Tillæg nr. 20 til Kommuneplan HELHEDSPLAN SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP

Forslag til kommuneplan 2009

Lokalplan 284. for Trunnevangen 4A og 4B

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B ,00 kr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

1.B.1 1.B.10 1.B.11 1.B.12 1.B.13 1.B.14 1.B.15 1.B.16 1.B.17 1.B.18 1.B.19 1.B.2 1.B.20 1.B.21 1.B.22 1.B.23 1.B.24 1.B.25 1.B.26 1.B.27 1.B.

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Lokalplan for Vangedevej 132 FORSLAG

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: / / SKR

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Tillæg 03 Kommuneplan 2001

Smakkegårdsvej og Ermelundsvej. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER ½ 2½. den enkelte ejendom. den enkelte ejendom

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

LOKALPLAN NR

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Rammer for lokalplanlægningen

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

KOMMUNEPLAN BIND 7. Kommuneplan Rammer for Høng planområde RAMMER

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees


Kommuneplan 2005 Rammer

Bevaringsværdige bygninger

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Boligprogram Planlægning

Henriettevej Skovgårdsvej Hyldegårdsvej og Løvspringsvej. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER 3½ 3 2 3½ 3½ 3 3. den enkelte ejendom. den enkelte ejendom

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Erhvervsstrukturen i Egedal

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Bevaringsværdige bygninger

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

K O M M U N E P L A N

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

Boligselskabet Domea København, Følager

FORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

K O M M U N E P L A N

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Transkript:

Ny trafikregulering ved Femvejen. Redegørelse Kommuneplanens redegørelse indeholder en beskrivelse af forudsætningerne for fastlæggelse af kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning. Yderligere beskrivelse fremgår bl.a. under generelle forudsætninger i Gentofte-Plan 2008. Redegørelsen indeholder følgende afsnit: Bydelsbeskrivelser Boligområder Erhvervsområder Arealanvendelse Grønne områder Kulturelle institutioner Forsyning Trafik Centerstruktur og detailhandel Stationsnære områder Forhold til anden planlægning

116 redegørelse kommuneplan 2009 Bydelsbeskrivelser Gentofte Kommune er et sammenhængende bysamfund, der igen er del af det vidtstrakte hovedstadsområde. En række topografiske træk danner dog et mønster, der opdeler kommunen i bydele. De store vejanlæg, jernbanerne, skovene og parkerne danner således skel mellem 7 bydele: Bydel 1 Hellerup Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved Bydel 3 Ordrup-Charlottenlund Bydel 4 Jægersborg Bydel 5 Gentofte Bydel 6 Vangede Bydel 7 Dyssegård En nærmere beskrivelse af de 7 bydele findes på de følgende sider.

kommuneplan 2009 redegørelse 117 Bydelskort Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Bellevue Strandpark Dyrehaven Ermelunden Ordrup Krat Christiansholms Mose Jægersborg Ellemosen Ordrup kirkegård Ordrup - Charlottenlund Klampenborg - Skovshoved Ordrup st. Mariebjerg Kirkegård Jægersborg st. Bernstorffparken Gammelmosen Vangede Batteri Vangede Nymosen Gentofte st. Brobæk Mose Lyngbyvej Gentofte Gentofte kirkegård Bernstorffsvej Charlottenlund st. Charlottenlund Slotspark Strandvejen Charlottenlund Strandpark Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Hellerup Øregård Park Dyssegård st. Dyssegård Hellerup kirkegård Hellerup st. Hellerup Strandpark Dyssegårdsparken KMS Københavns Kommune 1:40.000 Kommunegrænse Bydelsgrænser S-togstationer 6 4 5 3 1 2 7

118 rammer for planlægning kommuneplan 2009

kommuneplan 2009 redegørelse 119 Bydel 1 Hellerup Tuborg Nord indgår som en naturlig del af Hellerup Bydelscenter. Bydelen afgrænses af Øresund mod øst og Charlottenlund Skov mod nord. Københavns Kommune afgrænser bydelen mod syd. Bydelene på hver side af kommunegrænsen ligner hinanden. Mod sydvest afgrænser Lyngbyvejen markant bydelen. Mod nordvest ved Niels Andersens Vej og Eivindsvej flyder bydelen over i Gentofte og Ordrup-Charlottenlund bydele. Bydelens hovedkarakter Det dominerende landskabstræk er kystlinjen som strækker sig fra Charlottenlund Skov i nord til kommunegrænsen ved Svanemøllebugten i syd. Bydelen er karakteriseret ved at indeholde noget af den ældste og tætteste bebyggelse i kommunen. Hellerup består af udstrakte villakvarterer, etagehusbebyggelser og et attraktivt forretningsstrøg ved Strandvejen. Bydelens bebyggelse består, bortset fra det nye byområde ved Tuborg, hovedsageligt af store villaer. Tuborg Nord er færdigudviklet med kanaler, boliger, kontorer, butikker, restauranter m.v., mens Tuborg Syd fortsat er under omdannelse. Herudover er der i bydelen en lystbådehavn, to stationer samt parker og badestrande. Den gamle Tuborg Havn er under udvikling til et helt nyt rekreativt havnemiljø for fritidssejlere. Bydelen er præget af en kraftig nord-syd orientering. Dette skyldes den barrierevirkning, der dels er forårsaget af trafikårerne, specielt jernbanelinjerne, og dels af kystafgrænsningen. Denne nord-syd orientering opdeler bydelen i to relativt selvstændige bydele beliggende på hver side af jernbanerne. Dels det gamle Hellerup omkring bycentret og dels et byområde vest for jernbanen med centrum omkring lokalcentret ved Helleruplund Kirke. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 515 ha svarende til 20 % af kommunens areal. Indbyggertallet pr. 8. januar 2007 var 17.444 svarende til ca. 25 % af kommunens borgere.

120 redegørelse kommuneplan 2009 Jægersborg Jægersborg Hellerup bydel 33 Ordrup - Charlottenlund 7 Klampenborg - Skovshoved 1 Gentofte 29 27 11 19 17 30 10 Vangede Hellerup 13 4 26 Dyssegård 22 12 16 KMS 1:20.000 Centerområde Folkeskole Lokalcenter Bymiljøer - Se side 46 Københavns befæstning - Se side 46 Kommunegrænse Kirke Kirkegård Lille grønt anlæg S-togstationer 6 7 4 5 3 1 2 Bydelsgrænse

kommuneplan 2009 redegørelse 121 Bevaringsinteresser Bydelen indeholder mange markante byrum. Her skal især fremhæves Øregård og omgivende park med forbindelsen over Strandvejen til Øresund via Hambros Allé. Strandvejen danner på strækningen nord for Tuborgområdet byrum med en tæt bykarakter. Vejen forløber i et langt s-sving, hvorved der visuelt opstår lukkede byrum. Den nye bebyggelse på Tuborg hører naturligt med til Strandvejens bymæssige forløb på dette sted sammen med de gamle fredede og bevaringsværdige bygninger fra bryggeriets tid. Fra de tilstødende sideveje har man udkig dels til Øresund, dels til villahaver. Bernstorffsvej er i modsætning til Strandvejens slyngede tracé et snorlige planlagt historisk vejforløb med Femvejsmonumentet som sigtepunkt i nord. Blidah er et fint eksempel på dansk parkbebyggelse, ligesom Studiebyen i den sydlige del af Hellerup er et smukt eksempel på tæt-lav bebyggelse, der er opført i årene 1922-1923. Af rækkehusbebyggelserne kan fremhæves husene på Sundvænget, der er tegnet af Thorkild Henningsen i 1925, og husene på Maglemosevej, der er tegnet af Mogens Lassen i 1944. På Tuborgarealet er Tuborgs tidligere administrationsbygning fredet. Den imponerende administrationsbygning er opført med arkitekt Anton Rosen som arkitekt. Samme arkitekt har tegnet den tilhørende annexbebyggelse, der ligesom, det gamle bryghus fra 1926 samt bygværket Tuborgflasken er udpeget som bevaringsværdige. Med baggrund i Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer er der udpeget ca. 1.250 bygninger som bevaringsværdige i kategori 1-4 i Hellerup. En række af villabebyggelserne har et helhedspræg. Dette gælder bebyggelsen i Øregårdskvarteret, Studiebyen og patriciervillaerne omkring Hambros Allé og Richelieus Allé. Bydelscentre og lokalcentre Hellerup bydelscenter ligger omkring Strandvejen. Centret strækker sig fra Tuborg Syd til Øregårds Allé. Der findes herudover fire lokalcentre. Et ved Kildegårds Plads, et langs den nordlige del af Strandvejen, et i krydset ved Kildegårdsvej og Bernstorffsvej og et ved Hellerupvej. Offentlig service I bydelen ligger kommuneskolerne Hellerup Skole, Tranegårdskolen og Maglegårdsskolen og 4 privatskoler: Bernadotteskolen, Rygaards Skole, Copenhagen International School og Kildegård Privatskole. Copenhagen International School har også en gymnasieafdeling. Der er 2 gymnasier, Gl. Hellerup Gymnasium og Øregård Gymnasium, og Gentofte Seminarium. Bydelen er præget af nærheden til Øresund. Tuborg Nord rummer også mange nye arbejdspladser.

122 redegørelse kommuneplan 2009 Bydelen Tuborg Nord indeholder også grønne elementer. Der er i alt 25 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner). Der er 8 institutioner for ældre i bydelen. Heri indgår plejeboliger, plejeboliger med fast personale, ældreboliger, dagcenter og ældreklub. Området er opdelt i Tuborg Nord og Tuborg Syd - som konsekvens af takten for omdannelsen. Tuborg Nord er med færdiggørelsen af boligbebyggelsen Tuborg Sundpark nu fuldt omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde. Grønne områder og fritidsanlæg Bydelen rummer flere større og mindre haveanlæg og grønne områder og alléer: Øregård Park, Hellerup Strandpark med Staude- og Rosenhaven, Hellerup Kirkegård, Søholmslund og Hambros Allé, der ligger i Øregård Parks udsigtsakse. Herudover ligger hovedbiblioteket med hovedbørnebibliotek og kunstbibliotek samt Experimentarium i Hellerup. Endelig ligger Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, som bl.a. er hospice, også i bydelen. Erhverv Tuborgområdet var tidligere et stort sammenhængende erhvervsområde med et areal på ca. 38 ha. Siden slutningen af 1980 erne har det været under omdannelse til et attraktivt nyt bykvarter med boliger, publikumsorienteret service, offentlige formål, erhverv og rekreative funktioner. Omdannelsen af Tuborg Syd tog fart i år 2000, hvor de sidste aktiviteter i forbindelse med bryggeri og havnefunktioner blev afviklet, og mange store bygningsanlæg blev revet ned. Der er siden opført en ny kommuneskole, Hellerup Skole, to større administrationsbygninger og gennemført en om- og tilbygning af den tidligere administrationsbygning for Tuborg Bryggeriet. Der er stadig rummelighed til at opføre erhvervsbyggeri i Tuborg Syd. Af idrætsanlæg kan nævnes Hellerup Havn med sejlklub, kajakklub og roklubber. Ved Maglegårdsskolen ligger en idrætshal, der anvendes til såvel idræts- som skoleformål. Der er etableret en lystbådehavn ved Tuborg Havn. I tilknytning til Hellerup Strandpark er der tennisanlæg. Desuden er der tennisanlæg ved Rygårds Allé og Hartmannsvej. Der er fodboldbaner ved Phistersvej, HIK, og ved Lyngbyvej, B 1903 s træningsbaner.

kommuneplan 2009 redegørelse 123 Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved Klampenborg Station er et regionalt trafikknudepunkt. Bydelen afgrænses af markante landskabstræk mod øst, nord og syd: Øresund, Dyrehaven og Charlottenlund Skov. Mod vest danner kystbanen grænse. Bydelens hovedkarakter Det dominerende landskabstræk er kystlinjen med Bellevue Strand i nord, Kystvejen, der følger den slyngede kyst, og Skovshoved Havn. På en stor del af strækningen fra Charlottenlund Skov til Slotsalléen stiger terrænet brat. Det er den gamle kystlinie fra Litorinahavets tid, der her ses tydeligt i landskabet. Skråningen er hovedsagelig bebygget med store herskabsvillaer. Nord for Christiansholms Fort er landskabsforholdene mere afvekslende. Tunneldalen, Lyngby Enge, der strækker sig fra Hundesømosen til Øresund, bliver bred og forgrener sig. Christiansholms Mose er en del af dette system af vådområder, som er rester af det, der i Stenalderen udgjorde Ordrup Fjord. Beplantningen omkring Hvidøre, Sølyst, Christiansholms Slot og Christiansholms Mose danner tilsammen en øst-vestgående, grøn landskabskile. Bydelen er præget af varierede villakvarterer med en grøn og åben karakter. I kontrast hertil fremtræder etageboligområderne omkring Klampenborg Station og Ordrup Jagtvej med mere bymæssig karakter. Den gamle bydel i den tidligere fiskerflække Skovshoved har helt sit eget præg. Samlede bebyggelser af høj kvalitet præger de allernordligste dele af Klampenborg. Det drejer sig bl.a. om Christiansholms engelske rækkehuse, Slotsalléen og Søholm Rækkehuse. Klampenborg Station samler en række trafikforbindelser og formidler overgangen fra by til skov og strand. Stationen er i regional sammenhæng et trafikknudepunkt.

124 redegørelse kommuneplan 2009 Klampenborg-Skovshoved bydel 33 20 17 8 28 11 15 10 Jægersborg 12 14 9 23 Klampenborg - Skovshoved 24 33 5 3 Ordrup - Charlottenlund 32 28 6 31 33 7 KMS 1:20.000 Centerområde Lokalcenter Hellerup Bymiljøer - Se side 46 19 Københavns befæstning - Se side 46 Kommunegrænse 17 27 11 Folkeskole Kirke Kirkegård Lille grønt anlæg S-togstationer 6 7 4 5 3 1 2 Bydelsgrænse 10

kommuneplan 2009 redegørelse 125 Bellevue Strand, et rekreativt åndehul for storbyens befolkning. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 270 ha svarende til 11 % af kommunens samlede areal. Indbyggertallet pr. 8. januar 2007 var 6.994, svarende til godt 10 % af kommunens befolkning. Bevaringsinteresser Bydelen indeholder store landskabelige og kulturhistoriske værdier. Bymiljøerne med landstedet Christiansholm fra 1746, Sølyst, Belvedere (Strandvejen 407) fra 1842, Christiansholms engelske rækkehuse fra 1903, Slotsalleen fra 1901, Hvidøre, Bellevue og Søholm Rækkehuse har kulturhistorisk betydning både som arkitektur og som udtryk for ændringerne i den velstillede befolknings bosætningsmønster gennem historien. Det gamle Skovshoved har kulturhistorisk betydning som fiskerflække og bebyggelse, der kan dateres tilbage til 1600-tallet. Såvel bebyggelsen som sammenhængen omkring det gamle Skovshoved søges bevaret. De fleste bygninger er yngre, typisk fra 1800-tallet. Husenes beskedne udformning og tætte beliggenhed er stadig et typisk billede af et fiskerleje. Den i nyeste tid smukt anlagte Kystvej forløber langs den oprindelige strandlinje og afskærer således Skovshoved fra sin tidligere placering med direkte kontakt med havn og Øresund. Bellevue Strand har kulturhistorisk betydning. Stedet har igennem det forrige århundrede i tiltagende grad haft stor betydning som bade- og friluftssted for storbyens befolkning. De bygninger, der knytter sig til strandens anvendelse, er fredet. Med baggrund i Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer er der udpeget ca. 750 bygninger som

126 redegørelse kommuneplan 2009 Skovshoved Havn danner rammerne om et aktivt friluftsliv. bevaringsværdige i kategori 1-4 i Klampenborg Skovshoved. En række af disse villabebyggelser har et helhedspræg. Dette gælder bebyggelsen på Christiansholms Fort og villaerne på Slotsalléen. Desuden Arne Jacobsens bebyggelse ved Bellevue. En lille samling villaer ved Sophus Bauditz Vej og Melchiorsvej er i ensartet nationalromantisk stil. Offentlig service I bydelen ligger Skovshoved Skole. Der er i alt 9 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner). Der er to ældreklubber i bydelen. Bydelscentre og lokalcentre Jægersborg Allé og Ordrupvej, der ligger i nabobydelen, fungerer som bydelscentre for Klampenborg - Skovshoved. Bydelen betjenes af lokalcentre ved Strandvejen, Ordrup Jagtvej og Dyrehavevej. Derudover er der et mindre antal enkeltliggende butikker i boligkvartererne. Erhverv Bydelen indeholder ingen udlagte erhvervsområder, men ved Melchiorsvej ligger et område med håndværksvirksomheder. Grønne områder og fritidsanlæg De grønne områder i bydelen omfatter den fredede Christiansholms Mose, Bellevue Strandpark, anlægget omkring Emiliekilde og Hvidøre Strandpark. Af idrætsanlæg findes fodboldbaner, tennis- og badmintonhaller ved Krøyersvej, Charlottenlund Travbane, tennisbaner ved Christiansholmsvej, rideskole ved Bellevue, sejl- og roklubber i Skovshoved havn samt windsurfing og kano- og kajakklub ved Bellevue Strand.

kommuneplan 2009 redegørelse 127 Bydel 3 Ordrup-Charlottenlund Charlottenlund Fort er et markant kulturhistorisk landemærke ved Øresund. Bydelens grænser udgøres af både naturlige og kulturskabte overgange. Mod nord afgrænses bydelen af Jægersborg Dyrehave og engdraget ved Galopbanen, der er delt mellem Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner. Mod vest afgrænses området af trafikårerne Bernstorffsvej og Vilvordevej. Mod øst afgrænses bydelen af Kystbanen, dog hører Charlottenlund Skov og Strandpark ved Øresundskysten øst for banen også til bydelen. Grænsen mod syd langs Eivindsvej følger skellet til Charlottenlund Skov. Bydelens hovedkarakter Bydelen er karakteriseret af meget markante landskabstræk og kulturmiljøet Jægersborg Dyrehave i den nordlige del, af kulturmiljøet Charlottenlund Slot med park og skov samt Charlottenlund Strandpark direkte til Øresund. Desuden præger bystrøgene Jægersborg Allé og Ordrupvej bybilledet. Der er en kontrastfuld vekselvirkning i tilgængeligheden mellem de retlinede historiske vejforløb som Bernstorffsvej, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Vilvordevej og de matrikulært opdelte villaområder mellem disse veje. Fire af de veje, der peger ud fra Femvejen, går ind i bydelen og opdeler området i tre mindre områder. Karakteren af boligområdet syd for Jægersborg Allé adskiller sig markant fra området nord for Ordrupvej. Hvor området syd for Jægersborg Allé er et forholdsvis ensartet villaområde med en bebyggelse i 1½ og 2 etager. Vejnettet forløber, med undtagelse af området omkring Høstvej, hovedsageligt parallelt med eller vinkelret på de omgivende trafikårer. Nord for den historiske landevej, Ordrupvej, er området meget topografisk sammensat med store grønne arealer: Ordrup Krat, Galopbanen, Ellemosen/Ordrupgaard, Ordrup Kirkegård og fredsskovarealet ved bl.a. Krathusvej. Vejnettet nord for Ordrupvej har ikke et ensartet og regelmæssigt forløb, men følger som regel terrænets bevægelser: Skovgårdsvej, Skovvangen og Klampenborgvej. Området rummer mange offentlige institutioner som: Ordrupgaard, Vilvorde Kursuscenter, skoler, plejehjem m.fl.

128 redegørelse kommuneplan 2009 Ordrup-Charlottenlund bydel 17 33 Bellevue Strandpark Klampenborg st. Dyrehaven 8 28 11 Ermelunden Ordrup Krat Christiansholms Mose 15 10 9 7 12 14 Jægersborg Ellemosen 24 Ordrup kirkegård 5 23 Klampenborg - Skovshoved 33 Ordrup st. 3 Ordrup - Charlottenlund 8 32 28 Bernstorffparken 6 31 33 Charlottenlund st. 7 Gentofte kirkegård Charlottenlund Slotspark Charlottenlund Strandpark KMS Gentofte 29 Bernstorffsvej st. 19 Strandvejen 17 27 11 1:20.000 Centerområde 30 Hellerup Lokalcenter Bymiljøer - Se side 46 Københavns befæstning - Se side 46 Kommunegrænse Folkeskole Øregård Park Kirke 10 Kirkegård Lille grønt anlæg S-togstationer 6 4 5 7 3 1 2 Dyssegård Bydelsgrænse torffsvej 13 4 Hellerup Strandpark

kommuneplan 2009 redegørelse 129 Jægersborg Allé er et af kommunens seks bydelscentre. Området mellem Ordrupvej og Jægersborg Allé kan karakteriseres som en blanding af og overgang mellem det sydlige og det nordlige byområde. Området her er ikke præget af større sammenhængende naturarealer, dog ligger Ordrup Park i dag som et grønt område i en nord-sydgående lavning, der tidligere var eng/moseareal i tilknytning til landsbyen Ordrup. Bebyggelsen imellem området er overvejende etagebebyggelse. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 420 ha svarende til 16 % af kommunens areal. Indbyggertallet pr. 8. januar 2007 var 12.679, svarende til ca. 18 % af Gentofte Kommunes befolkning. Bevaringsinteresser Bydelen indeholder kulturhistoriske, arkitektoniske og rekreative værdier af national betydning. Til de kulturhistoriske værdier skal fremhæves kulturmiljøet med Charlottenlund Slot, park og skov, Charlottenlund Fort, Danmarks Akvarium, Forstbotanisk Have. Jægersborg Allé og Ordrup Jagtvej har kulturhistorisk betydning som jagtveje. Desuden må Strandvejen nævnes som historisk vej. Herudover kan der peges på det militære kulturlandskab langs Hvidørebækken samt Galopbanen, der samlet indgår i det nationale kulturmiljø Jægersborg Dyrehave. Af større bebyggelser med arkitektonisk værdi kan der ud over de nævnte i Charlottenlund Slotspark peges på Skovgårdsskolen, Ordrupgaard, hvor også arkitekten Finn Juhls bevaringsværdige bolig indgår, kursusejendommene Vilvorde og Uglemose, Galopbanen, Ordrup Kirke, Charlottenlund Station, m.fl. Med baggrund i Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer er der i bydelen udpeget ca. 700 bygninger som bevaringsværdige i kategori 1-4. Offentlig service I bydelen er der 2 kommuneskoler, Skovgårdsskolen og Ordrup Skole, en privatskole, Sankt Joseph Søstrenes Skole og et amtsgymnasium, Ordrup Gymnasium.

130 redegørelse kommuneplan 2009 Charlottenlund Strand og Søbad er meget benyttet af lokalbefolkningen. Der er i alt 15 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner). Der er 11 institutioner for ældre i bydelen. Heri indgår plejeboliger og plejeboliger med fast personale, ældreboliger, dagcenter og ældreklub. Bydelscentre og lokalcentre Bydelscentrene i Ordrup-Charlottenlund bydelen udgøres af strøggaderne Ordrupvej og Jægersborg Allé. Der er ingen lokalcentre i bydelen, men der ligger et mindre antal butikker i boligkvartererne. Erhverv Bydelen rummer et varieret udbud af service og liberale erhverv især koncentreret omkring Ordrupvej, men ingen erhvervsarealer i traditionel forstand. Grønne områder og fritidsanlæg Der er flere store grønne områder i bydelen: Ordrup Krat, Ellemosen, Ordrup Park, Charlottenlund Skov, Charlottenlund Slotspark, Forstbotanisk Have og Charlottenlund Strandpark. Ordrup Krat er sammen med Jægersborg Dyrehave områder med biologiske interesser. Alléerne på Jægersborg Allé, Holmegårdsvej, Schimmelmannsvej, Gamlehave Allé, m.fl. forstærker bydelens grønne præg og struktur. Af idrætsanlæg kan nævnes Klampenborg Galopbane, rideanlægget ved Ordrupdal samt Charlottenlund Søbad.

kommuneplan 2009 redegørelse 131 Bydel 4 Jægersborg Bydelen afgrænses mod nord af skoven ved Ermelunden og det åbne land Ermelundssletten i Lyngby-Taarbæk Kommune. Længst mod vest berøres Helsingørmotorvejen og Jægersborg Station. Mod syd ligger bydelsgrænsen langs jernbanen og Bernstorffsparkens sydskel. Mod øst følger afgrænsningen Vilvordevej langs et mindre dalstrøg mellem to bakkedrag. Bydelens hovedkarakter Bydelen er kendetegnet ved en meget varieret topografi med markante landskabstræk som Ermelunden og moseområderne Hundesømosen og Ordrup Mose samt værdifulde områder af kulturhistorisk interesse. Bydelen grænser op til Jægersborg Dyrehave, et rekreativt kulturmiljø af såvel regional som national betydning. Bydelen indeholder tre fremtrædende steder langs Jægersborg Allé. Den monumentale Femvej er det trafikale knudepunkt. Herfra udgår Bernstorffsvej anlagt i forbindelse med landstedet Bernstorff Slot og Jægersborg Allé, samt Vilvordevej en tidligere jagtvej og forbindelse til Dyrehaven. Et andet knudepunkt er det historiske område omkring Ibstrup ved Jægersborg Kaserne, det tidligere Jægersborg Hotel, Overførstergården, m.m. Stedet ligger relativt højt i landskabet på en holm, som har været strategisk vigtigt og gunstigt som udgangspunkt i forbindelse med kongelige jagter. Det vestlige knudepunkt er Jægersborg Allés afslutning ved Smakkegårdsvej i et lille torv. Torvet er bydelens port mod Lyngby. Tæt ved ligger Garderhøj Fort, der er det største enkeltfort i Københavns nyere Befæstning, på et højdedrag ved kommunegrænsen og Ermelundssletten i Lyngby-Taarbæk Kommune. Sydøst for højdedraget ligger et dalstrøg og et militært kulturlandskab med dele af Københavns nyere Befæstning: Lyngby Enge, Hundesømosen, Søndersø og en rende til Gentofte Sø. Skovvej og Ved Kæret/Søndersøvej er slyngede veje, der følger højdekurverne. Det samme gælder i et vist omfang Ibstrupvej, Solbakkevej og Sauntesvej. I bydelen ligger de højest beliggende områder i kommunen, hvor det højeste punkt ca. 40 m over havets overflade ligger i Ermelunden. Garderhøj er under restaurering og det største fort i Københavns nyere Befæstning.

132 redegørelse kommuneplan 2009 Jægersborg bydel Dyrehaven 8 28 Ermelunden Ordrup Krat 6 7 12 3 18 Hundesømosen Ellemosen 24 Jægersborg 9 21 Jægersborg st. 17 2 Ordrup - Charlottenlund 29 4 8 32 Bernstorffparken 6 Gentofte st. 5 Vangede Batteri 1 2 Brobæk Mose Gentofte Gentofte kirkegård KMS Vangede 1 29 1:20.000 Nymosen 30 Centerområde Lokalcenter Bymiljøer - Se side 46 Københavns befæstning - Se side 46 Kommunegrænse Vangede st. 25 Bydelsgrænse Dyssegård Folkeskole Kirke Kirkegård Lille grønt anlæg S-togstationer Bernstorffsvej st. 6 7 4 2 3 30 Hellerup 5 1

kommuneplan 2009 redegørelse 133 Vandtårnet i Jægersborg, der er delvist ombygget til ungdomsboliger, kan ses viden om. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 420 ha, svarende til 16 % af kommunens samlede areal. Indbyggertallet pr. 8. januar 2007 var 6.595, svarende til lidt under 10 % af kommunens befolkning. Bevaringsinteresser Bydelens mest monumentale plads er Femvejen. Pladsen er trafikalt såvel visuelt knudepunkt og fordeler trafikken ad snorlige veje til hele den nordlige del af kommunen. Blandt de historiske veje skal fremhæves den majestætiske og pragtfulde Jægersborg Allé som historisk forbindelse mellem de kongelige jagt- og dyrehaver gennem tiden. Ligeledes ligger Bernstorffvej som et monument over dansk vej- og landbrugshistorie. Syd for Jægersborg Allé og vest for Sauntesvej ligger der et grønt kuperet græsareal. Arealet ligger i naturlig sammenhæng med det kulturhistorisk interessante Ibstrup og er det oprindelige sted for hundesamling og udgangspunkt for parforcejagterne i Dyrehaven. Det markante anlæg kaldes i dag Rundellen. Pladsen ved det tidligere Jægersborg Hotel og Jægersborg Kaserne er et resultat af en forskydning af Jægersborg Allé. Alléens oprindelige forløb fortsætter ind på kasernen og slutter ved den oprindelige slotsplads foran den nye kasernebygning. Kasernens bygninger de Thuraske jagtlænger og den nye kasernebygning ligger symmetrisk om aksen. De større bevaringsværdige bebyggelser i bydelen er Bernstorff Slot og Avlsgård, Lille Bernstorff, Garderhøjfortet og det militære kulturlandskab i forbindelse med Københavns nyere Befæstning, Jægersborg Kirke, bebyggelsen omkring Jægersborg Kaserne med Overførstergården, Schæffergården, det tidligere Jægersborg Hotel, Villa Bagatelle og Ibstrup, Solhjem, etageboligerne

134 redegørelse kommuneplan 2009 Jægersborg Allé er den tidligere kongelige jagtvej mellem Charlottenlund Skov og Jægersborg. omkring Jægersborg Torv og Jægersborg Allé, rækkehusene ved Skjoldagervej, Ridebanevang og Ermelundshusene. Med baggrund i Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer er der udpeget ca. 500 bygninger som bevaringsværdige i kategori 1-4. Offentlig service Der er i alt 5 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner). Der ligger et filialbibliotek i bydelen. De skoler der betjener bydelen - Tjørnegårdsskolen og Skovgårdsskolen - ligger i nabobydele. Bydelscentre og lokalcentre Bydelscentret på Jægersborg Allé uden for bydelen er det vigtigste indkøbssted for beboere i bydelen. Bydelens forsyning med butikker består hovedsagelig af et lokalcenter beliggende ved Smakkegårdsvej tæt ved Jægersborg Station. Af større arbejdspladser er der Forsvarets Sanitetsskole på Jægersborg Kaserne. Grønne områder og fritidsanlæg De grønne områder i bydelen omfatter Jægersborg Dyrehave, Ermelunden, arealerne ved Søndersø, Hundesømosen og Ordrup Mose, Hollænderdammen, Bernstorffsparken samt kolonihaverne. Jægersborg Dyrehave, Ermelunden og Ordup Krat er områder med biologiske interesser. Der er 6 institutioner for ældre i bydelen. Heri indgår plejeboliger, plejeboliger med fast personale, ældreboliger, dagcenter og ældreklub. Erhverv Bydelen indeholder to områder, der anvendes til erhverv. Et ved Sauntesvej og et ved Smakkegårdsvej Af idrætsanlæg findes to rideskoler beliggende ved henholdsvis Jægersborg Allé og Sauntesvej samt en ridebane i Bernstorffsparken.

kommuneplan 2009 redegørelse 135 Bydel 5 Gentofte Bydelens grænser består hovedsageligt af de dominerende trafikårer: Lyngbyvejen, S-togslinjen til Hillerød, Bernstorffsvej og Kildegårdsvej. Der er ikke nogen naturlig og letopfattelig grænse for bydelen mod syd, hvor byområdet glider over i Hellerup. Bydelens hovedkarakter Bydelen har flere dominerende landskabselementer, som relativt høje bakkedrag, der alle ligger op til tilgrænsende bydele. Bakkerne markerer sig kraftigt og angiver sammen med Gentofte Sø og Brobæk Mose bydelens landskabelige karakter. Gentofte Sø med mose, friarealerne ved Steno Diabetes Center og Stadion er et markant sammenhængende, grønt og rekreativt træk i bydelen. Det højest beliggende punkt i bydelen er Ræveskovsbakken, som er markeret med det gamle vandtårn. Tårnet udgør sammen med Gentofte Kirke to markante landemærker i relation til området ved Gentofte Sø. Bydelen består af en blanding af forskellige typer bebyggelse og anlæg. Bydelen rummer store villakvarterer og flere større og mindre etageboligområder. Gentofte Sø med tilstødende mosestrækninger samt Berntorffsparkens skovbryn danner dog naturlige grænser for bydelens bebyggede områder. Gentofte Sø er en af Danmarks reneste søer og er sammen med Brobæk Mose udpeget som Natura 2000 område.

136 redegørelse kommuneplan 2009 3 Gentofte bydel 18 21 9 2 17 29 2 Jægersborg 4 8 32 Ordrup - Charlottenlund 5 1 2 Gentofte Vangede 1 29 30 30 25 Hellerup KMS Dyssegård 1:20.000 Centerområde Folkeskole Lokalcenter Natura 2000 område Bydelsgrænse Kommunegrænse Kirke Kirkegård Lille grønt anlæg S-togstationer 6 4 5 7 12 3 1 2 16 Københavns befæstning - Se side 46 Bymiljøer - Se side 46

kommuneplan 2009 redegørelse 137 Gentofte bymidte ligger centralt i bydelen med et intakt vejforløb fra tiden som kirkelandsby. Vejnettet udgår radialt fra centret i historiske trace mod øst og vest, sammen med en nyere sydgående vej og giver på den måde Gentofte bydelscenter et naturligt opland. I de omgivende byområder er hovedorienteringen af veje og bebyggelse matrikulært begrundet. Sammenstødet mellem de forskellige orienteringer giver byen et varieret vejforløb. Rådhuset og Gentofte Hospital hører ligesom Steno Diabetes Center til de mest dominerende bebyggelser i bydelen. Den nordvestlige del af området er præget af at være stedet, hvor 3 motorveje mødes. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 335 ha, svarende til 13 % af kommunens samlede areal. Indbyggertallet pr. 8. januar 2007 var 7.350, svarende til ca. 11% af befolkningen i kommunen. Bevaringsinteresser Gentofte bymidte indeholder ud over det oprindelige historiske vejforløb to torve: Kirketorvet, hvis væsentligste elementer er kirken og de klippede allétræer, samt Gentofte Torv, der er klart defineret af den omgivende etagebebyggelse. De to torve er sammen med det oprindelige vejforløb meget væsentlige for forståelsen og karakteren af Gentofte som by og strøgforløb. Torvene samler de radiale veje og fungerer således som adgangspladser til bymidten. Foruden det historiske vejforløb er der en del bevaringsværdig bebyggelse i Gentofte bymidte. Gentofte Kirke er fra middelalderen og kommunens ældste hus. Den ligger høj placeret på en bakketop, monumentalt og aksefast i en sigtelinie fra Gentofte Sø via Kirkebakken. Gentofte Hotel vidner sammen med rester af den tidligere landsbybebyggelse om et historisk forløb, der fremstår i småhuse ved Mitchellsstræde, Vindestræde og Fiskebakken/Søgårdsvej. Af nyere bevaringsværdig bebyggelse skal der peges på bebyggelsen omkring de to torve, Kirketorvet og Gentofte Torv. Gentoftegade 36-48, Dahlénsstræde 6 og Kløckers Gård er eksempler på bevaringsværdig funktionalistisk arkitektur. I den østlige del af bydelen er idrætscenteret Kildeskovshallen i Kildeskoven flot arkitektur, der endvidere er fredet. Landskab og bygninger indgår i en helhed. Syd for Kildeskovshallen ligger en tennishal samt de markante boligbebyggelser Springbanen 85-101, og punkthusene ved Springbanen. I den nordlige del af bydelen ligger Vidarskolen med børnehave udformet som antroposofisk arkitektur. Øst herfor ligger bevaringsværdige villaer på Tjørnekrogen. I den nordlige del af området ligger en del bevaringsværdig funktionalistisk byggeri: Rækkehuse ved Sløjfen, de 3 nordligste blokke af ungdomsboligerne, stadionanlægget, badmintonhallen og 3 bygninger ved Niels Steensens Hospital. Selve hospitalet ligger markant synligt fra Gentofte Sø. På baggrund af Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer er der udpeget ca. 500 bygninger som bevaringsværdige i kategori 1-4. Bydelscentre og lokalcentre Midt i bydelen ligger et bydelscenter som et kort strøg i Gentoftegade samt på den del af Baunegårdsvej, der støder op til Gentofte Torv. I udkanten af bydelen ligger der lokalcentre ved Bernstorffsvej og Kildegårds Plads. Offentlig service Bydelen har 2 kommuneskoler, Tjørnegårdsskolen og Gentofte Skole, specialskolen Søgårdsskolen, den private Vidarskole, Aurehøj Gymnasium, Gentofte HF. Der er i alt 12 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner). Der er 9 institutioner for ældre i bydelen. Hertil regnes plejeboliger, plejeboliger med fast personale, ældreboliger, dagcenter og ældreklub. Erhverv Der er to erhvervsområder i bydelen, ved Sløjfen og ved Brogårdsvej / Niels Steensens Vej. Herudover findes en række store offentlige arbejdspladser: Gentofte Hospital, Steno Diabetes Center, Brandstationen og Rådhuset. Grønne områder og fritidsanlæg De grønne områder i bydelen omfatter Gentofte Sø og arealerne omkring søen, herunder Brobæk Mose samt Kildeskoven.

138 redegørelse kommuneplan 2009 Alléen ved Salem med udsigt til Gentofte Sø er en rest af parkanlægget til det gamle landsted Kløckers Gård. Gentofte Sø og Brobæk Mose er udpeget som Habitatområde for at beskytte og bevare stedets naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområdet er en del af Natura 2000, der er et netværk af naturområder i europæisk fællesskab. Af idrætsanlæg findes Stadion med skøjtehal og badmintonhaller, Kildeskovshallen med svømmehal og boldhaller. Herudover findes tennisbaner og haller ved Skolevej samt ridehal og badmintonhal ved Maltegårdsvej.

kommuneplan 2009 redegørelse 139 Bydel 6 Vangede Boliger i grønt område ved Vangede Bygade. Bydelens afgrænsning består overvejende af kulturskabte grænser. Mest markant afgrænses bydelen af Lyngbyvejen mod nordøst og af Hareskovbanen samt Kildegårdsvej mod syd og sydvest. Nymosen med Vangede Rende, Gammelmosen og Vintappersøen er naturlige grænser. Bydelens hovedkarakter Bydelen er opført på et af de mest kuperede områder i kommunen. Den sydlige del domineres af den nordsyd orienterede ås langs Gentofte Rende. Åsen afsluttes af Vangede Bygade/Brogårdsvej. Vangedevej forløber nord-syd på åsens ryg. Trafiklinjerne i den sydlige del af bydelen er orienteret nord-syd eller øst-vest i lighed med vejsystemet i Dyssegårdskvarteret. Den historiske Vangede landsby er opstået i dalen mellem åsen og Stolpehøjen. Landsbyen er placeret på det sted, hvor flere veje mødes. De oprindelige vejforløb er markeret i lavningen mellem de forskellige høje, der omgiver bymidten. Herved har man undgået at skulle forcere flere terrænstigninger end højst nødvendigt. Bydelen er domineret af haveboligbebyggelse stedvis blandet med enkelte tættere bebyggelser. Der er endvidere tæt bymæssig bebyggelse omkring Vangede bymidte. Erhvervsområdet ved Nybrovej indeholder en række større udvalgsvarebutikker. Et af de mest dominerende træk i Vangede er de overordnede trafikårer. Disse opleves som barrierer i forhold til de tilstødende byområder. Mariebjerg Kirkegård og Vintappersøen ligger isoleret fra resten af kommunen. Den sydøstlige bydel opleves som liggende højere end omgivelserne mod øst og vest. Vejnettet og bebyggelsen er øst-vest og nord-syd orienteret som følge af terrænet. Den nordlige bydels vejnet og bebyggelse ligger diagonalt i forhold hertil.

140 redegørelse kommuneplan 2009 Vangede bydel 3 18 6 7 21 Jægersborg 9 23 2 17 2 29 4 5 1 Vangede 2 Gentofte 1 30 25 Hellerup KMS 1:20.000 Dyssegård Centerområde Lokalcenter Bymiljøer - Se side 46 Københavns befæstning - Se side 46 Kommunegrænse S-togstationer Folkeskole Kirke Kirkegård Lille grønt anlæg 6 7 4 5 3 1 2 Bydelsgrænse

kommuneplan 2009 redegørelse 141 Nymosen er et attraktivt, rekreativt natur- og friluftsområde vest for Vangede Bygade. Sammenstødet mellem de to hovedorienteringer opleves tydeligt i området omkring Snogegårdsvej. Fra de øst-vest orienterede veje i den sydlige del af byområdet er der udsigt over de lavere liggende grønne områder Gentofte Sø, Gentofte Rende og Nymosen. Nymosen ligger let tilgængelig og centralt i bydelen som et attraktivt, rekreativt og grønt område. Det er karakteristisk, at store grønne områder markerer sig visuelt som et skovbryn, men er vanskeligt tilgængelige. Dette gælder foruden Mariebjerg Kirkegård, Vintappersøen også Gammelmosen og Gentofte Sø. Bakkegårdsskolen, Nymosegård (tidligere skole) og Busses Skole (Nordre Enggård) ligger alle på højdedrag på fremskudte steder i terrænet ligesom det fredede fortidsminde Vangede Batteri. Bydelen har tre alléer med byarkitektoniske kvaliteter. Fuglegårdsvej, stien langs Gentofte Rende og Sognevej på strækningen ud for Vangedehuse og Mosegårdsparken. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 350 ha svarende til 14 % af kommunens areal. Indbyggertallet pr. 7. januar 2007 var 8.517, svarende til ca. 12 % af befolkningen i kommunen Bevaringsinteresser Ud over det historiske vejforløb ligger ganske få huse som levn fra bydelens historie som landsby og landbrugsland. Stolbjerggård, Charlotteklubben og Vangede Bygade 52 er de sidste bygninger fra Vangede Landsby. Holmegård, Nordre Enggård, og Nørre Ellegård (Tuborg Haveby) ligger spredt som levn fra historien efter udskiftningen. Desuden skal nævnes Vangede Batteri. En række institutioner og andre offentlige bygninger hører til de mest bevaringsværdige byelementer i kommunen: Vangede Kirke, Vintappergård, Mariebjerg Kirkegård med krematorium, Stolpegård, Nymosegård, børnehospitalet Vangedehuse og Vangede filialbibliotek. Byområdet omkring Nymosegård, Stolpehøj, Mosegårdsparken og det fredede fortidsminde Vangede Batteri udgør en bevaringsværdig helhed ligesom bebyggelserne Bomporten, Tværbommen og dagcentret Tværbommen.

142 redegørelse kommuneplan 2009 Dan Turells Plads i Vangede. Desuden er rækkehusbebyggelserne Kildebakkehuse, Nymosehuse, Stolpehøj, kædehuse på Ellebækvej, dobbelthuse langs Vangedevej og dobbelthuse langs Nørrebakken udpeget. Af etagehuse er Kildegårdsparken ved Lyngbyvej fundet bevaringsværdig. Offentlig service Der er en kommuneskole, Bakkegårdsskolen, og en privatskole, Busses Skole, i bydelen. Der er i alt 10 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner). På Nybrovej ligger erhvervsområder med virksomhederne Novo Nordisk og DONG. Ved Lyngbyvej/Bomporten er der et mindre værkstedsområde, Gentofte Værkstedsgård. Ved Nybrovej/Lagergårdsvej ligger automobil-øen. Med baggrund i Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer er der udpeget ca. 300 bygninger som bevaringsværdige i kategori 1-4. Bydelscentre og lokalcentre Bydelscentret i Vangede ligger omkring Vangede Bygade. Bydelen har herudover to lokalcentre, det ene ved Vangede Station det andet ved Kildegårds Plads. På Nybrovej ligger der et område med storsalgsbutikker. Der er 9 institutioner for ældre i bydelen. Hertil regnes plejeboliger, plejeboliger med fast personale, ældreboliger, dagcenter og ældreklub. I bydelen ligger også institutionerne Vangedehuse og Stolpegård og et filialbibliotek. Erhverv Sandtoften/Grusbakken og Mesterlodden, der ligger ved Nybrovej, benyttes til lettere industri og håndværksvirksomheder. Grønne områder og fritidsanlæg De grønne områder og anlæg i bydelen udgøres af Nymosen, den fredede Gammelmose, Mariebjerg Kirkegård, Vintappersøen, Vangede Batteri, et anlæg ved filialbiblioteket, Baunehøj og Holmehaven. I forbindelse med Nymosen er der anlagt idrætsanlæg. På Nybrovej og ved Ellegårdsvej er der kolonihaveområder.

kommuneplan 2009 redegørelse 143 Bydel 7 Dyssegård Bydelen har naturgivne grænser mod nabokommunerne Gladsaxe og København langs Vangede Rende og Søborghus Rende. Mod øst afgrænses bydelen af Lyngbyvejen og mod nord af Hareskovbanen og Ellegårdsvej. Bydelens hovedkarakter Bydelen er anlagt på højdedragene på begge sider af Gentofte Rende. Bydelen opleves som kuperet. Bydelen opdeles landskabeligt af de to nord-syd orienterede åse langs Gentofte Rende. Hareskovbanen understreger yderligere denne opdeling. Bydelen domineres endvidere af de vigtige trafikveje - Tuborgvej, Søborg Hovedgade og Lyngbyvejen. De landskabelige forudsætninger har haft stor betydning for struktureringen af bydelens veje og bebyggelse. Alle trafiklinjer, med undtagelse af de regionale, forløber nord-syd eller østvest. Vangedevej og Højsgårds Allé følger ryggen af hver sin ås. Villaer er bydelens dominerende bebyggelse. Areal og befolkning Bydelens areal udgør ca. 245 ha, svarende til 10 % af kommunens samlede areal. Bevaringsinteresser Af markante bebyggelser skal her fremhæves: Søholmparken, Dyssegårds Kirke, Dalstrøget, Munkegårdsskolen, Vesterdalen, en husrække på Grants Allé samt etagehusbebyggelser ved Søborg Hovedgade og Vangedevej. Der bør lægges vægt på følgende bevaringsværdige sammenhænge: Søholm - Søholmparken - Emdrup Sø. Bebyggelsen hører til den tidligste bymæssige bebyggelse i kommunen. De arkitektoniske kvaliteter og samspillet mellem bebyggelse og søen er unik. Dyssegårds Kirke - Dyssegårds Skole - bibliotek - Ellehøj. Området udgør et lille kulturelt center i bydelen. Med baggrund i Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer er der udpeget ca. 250 bygninger som bevaringsværdige i kategori 1-4. Offentlig service Bydelen har 2 kommuneskoler, Dyssegårdsskolen og Munkegårdsskolen. Der er i alt 7 børneinstitutioner i bydelen (vuggestuer, børnehaver eller integrerede børneinstitutioner). Der er et fritidscenter ved Bækkebo. Dyssegård Kirke, Dyssegård Skole, biblioteket og Ellehøj udgør et lille kulturelt center. Indbyggertallet pr. 8. januar 2007 var 8.869, svarende til ca. 13 % af befolkningen i kommunen. Der er i bydelen én institution for ældre i form af en ældreklub. I bydelen ligger et filialbibliotek. Dyssegårdsparken bidrager til bydelens grønne kvaliteter.

144 redegørelse kommuneplan 2009 Vangede Batteri 1 Brobæk Mose Dyssegård bydel 2 Gentofte kirkegård Ordrup - Charlottenlund 1 29 Nymosen Vangede 30 Gentofte Bernstorffsvej st. 30 Vangede st. 25 Hellerup Dyssegård st. Bernstorffsvej Hellerup kirkegård Dyssegård Lyngbyvej Dyssegårdsparken 12 16 KMS 1:20.000 Centerområde Lokalcenter Bymiljøer - Se side 46 Københavns befæstning - Se side 46 Kommunegrænse Folkeskole Kirke Kirkegård Lille grønt anlæg S-togstationer 6 7 4 5 3 1 2 Bydelsgrænse

kommuneplan 2009 redegørelse 145 Søborg Hovedgade er bydelscenter og del af et større strøg. Bydelscentre og lokalcentre Bydelscentret ved Søborg Hovedgade er en del af et større strøg, der også betjener de østlige dele af Gladsaxe Kommune. Bydelen betjenes derudover af 2 lokalcentre omkring Vangede Station og Kildegårds Plads. Erhverv Bydelen indeholder ingen egentlige erhvervsområder. Grønne områder og fritidsanlæg De grønne områder i bydelen omfatter Dyssegårdsparken, broncealderhøjen Ellehøj, Kolonihaven Tuborg Haveby og arealerne langs Gentofte Rende. Gentofte Sø, Gentofte Rende, Utterslev Mose, Søborghus Rende og Emdrup Sø danner et sammenhængende system af søer, moser og vandløb. Dette system har endvidere forbindelse til Nymosen via Vangede Rende, der i dag er rørlagt. I Københavns Kommune op til kommunegrænsens sydvestlige hjørne ligger Utterslev Mose. Syd for og i forlængelse af Dyssegårdsparken ligger idrætsanlæg. I det sydøstlige hjørne ligger Emdrup Sø.

146 redegørelse kommuneplan 2009 Boligområder Fremtidige muligheder for boligbyggeri Gentofte Kommune er siden 1960 erne blevet karakteriseret som fuldt udbygget. Dette betyder imidlertid ikke at byudviklingen er standset. Ud over byggeri på de få ledige arealer, kan nybyggeri realiseres som fortætning af eksisterende boligområder og centerområder og ved ændring af eksisterende områders hidtidige funktion. Denne restrummelighed til boliger er ikke anslået. Den væsentligste mulighed for nyt boligbyggeri findes inden for området Tuborg Syd. Her skønnes restrummeligheden at være omkring 300-400 boliger. Byfortætning i stationsnære områder Ifølge retningslinjerne i Fingerplan 2007 for lokalisering af erhverv, større offentlige institutioner og etageboligbyggeri, skal byfortætning primært ske i de stationsnære områder. Det er dog ikke i alle stationsnære områder i Gentofte Kommune, hvor denne udvikling er mulig eller ønskelig i større omfang. Der tages i vurderingen heraf også hensyn til områdernes rekreative værdier og eksisterende grønne træk samt bystrukturen i øvrigt. Fortætning i villaområder Den hyppigst forekommende fortætningsmulighed vil bestå af indretning af flere boliger i en bestående villaejendom, nyopførelse af dobbelthuse og udstykninger. I forbindelse med oprettelse eller opførelse af tofamiliehuse og dobbelthuse er den mindste grundstørrelse henholdsvis 1.000 m² og 1.200 m², jf. de generelle rammer for lokalplanlægningen. I enkelte tilfælde vil fortætning kunne forekomme ved udstykning af grunde til énfamiliehuse. I disse tilfælde skal grundene være mindst 700 m². Der forekommer afgrænsede villaområder, hvor grundstørrelserne, den eksisterende bebyggelse eller beplantning tilsiger, at den mindste grundstørrelse ved udstykning bør være større end ovenfor nævnt. Ved udarbejdelse af lokalplaner for villaområder vil Kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde tage stilling til kravet til mindste grundstørrelser. Det kan forventes, at der i den nye planperiode vil blive udarbejdet lokalplaner, hvor den mindste grundstørrelse fastsættes højere alt efter omstændighederne. Ved lokalplanlægning kan der i visse tilfælde skabes mulighed for tættere haveboligformer, som rækkehuse og/eller kædehuse. Den mindste grundstørrelse kan her nedsættes til 400 m² og bebyggelsesprocenten hæves til 35.

kommuneplan 2009 redegørelse 147 Boligområder Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup st. Jægersborg st. Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. Københavns Kommune KMS 1:40.000 Villa Tæt/lav Etagebolig Kommunegrænse S-togstationer

148 redegørelse kommuneplan 2009 Erhvervsområder Erhvervsvirksomheder, herunder fremstillingsvirksomheder, håndværksvirksomheder, større kontorvirksomheder (administration mv.) og visse detailhandelsvirksomheder, er primært lokaliseret i rene erhvervsområder, E-områder. Tidligere erhvervsområder udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål er primært placeret i erhvervsområder, boligområder og områder til offentlige formål, jf. kommuneplanens rammedel. 6.E6 Aflastningscenter ved Nybrovej Området er bebygget med møbelvarehuset IKEA, flere storsalgsbutikker og en restaurant. Det samlede etageareal udgør ca. 30.000 m². Der er efter lokalplan 89 mulighed for opførelse af yderligere 10.000 m² etageareal til erhvervsformål. I Gentofte Kommune findes 20 E-områder med et samlet areal på ca. 68,2 ha. Det blandede bolig- og erhvervsområde ved Jægersborg Hotel udgør ca. 0,9 ha. I det følgende anføres bemærkninger til de rammeområder, hvor der stadig er en væsentlig restrummelighed. 1.E6 Strandvejen del af Tuborg Syd I området ligger en stor kontorbebyggelse (PriceWaterhouseCoopers). På resten af arealet kan der opføres ca. 13.000 m² bebyggelse til liberale erhverv, herunder kontorer og administration, samt til offentlige formål i form af institutioner og publikumsorienteret service. 1.E7 Dessaus Boulevard del af Tuborg Syd I området ligger en servicestation. Ifølge lokalplan 307 kan der opføres bebyggelse til erhvervsformål, som kontorer, administration, liberale erhverv, servicestation og parkering samt offentlige formål i form af institutioner og offentlig service. Opførelse af ny bebyggelse forudsætter ny lokalplan, jf. lokalplan 307.

kommuneplan 2009 redegørelse 149 Erhvervsområder samt blandet bolig- og erhvervsområde Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup st. Jægersborg st. Vangede Batteri Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. KMS Københavns Kommune 1:40.000 Erhvervsområde Blandet bolig- og erhvervsområde Kommunegrænse S-togstationer

150 redegørelse kommuneplan 2009 Erhvervsvirksomhed i øvrige rammeområder Centerområder I bydelscentrene er der generelt mulighed for at etablere liberale erhverv samt øvrige erhverv uden genevirkning for området. Stueetagerne i forhusbebyggelsen langs strøggaderne skal anvendes til butikker og anden publikumsorienteret service. Anden etage (1. sal) langs strøggaderne kan ud over boliger anvendes til liberale erhverv. Nedlagte butikker i sidegaderne kan anvendes til liberale erhverv. Enkelte større kontorvirksomheder er lokaliseret i centerområder. I enkeltområde 1.C3 Hellerup bydelscenter ved Tuborg Syd er der siden 2005 opført bebyggelse til detailhandel, publikumsorienteret service, liberale erhverv, herunder kontor og administration, samt reception, kantine, show-room og andre udadvendte funktioner for virksomheder beliggende i området. Restrummeligheden er på ca. 16.000 m². Offentlige områder Områderne 5.D2, 5.D3 og 5.D5 rummer erhvervsfunktioner, der er omfattet af offentlige interesser. I området 1.D19 ved Hellerupvej kan det tillades at placere mindre håndværksvirksomheder. Boligområder I et enkelt boligområde, 6.B9 Ellegårdsvej og Kongelysvej, findes en række håndværks- og lagervirksomheder. Herudover forekommer en række store ejendomme, der i dag er indrettet til administration eller lignende, men som oprindeligt har fungeret som privatboliger eller som institutioner. I planperioden vil der ikke blive tilladt nyopførelser eller væsentlige udvidelser af erhvervsvirksomheder i boligområder. Ønskes eksisterende erhvervslokaler eller erhvervsarealer taget i brug til ny anvendelse, vil dette blive taget op til vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan etableres liberalt erhverv under forudsætning af: at erhvervet drives af beboerne af boligen (gælder ikke for områder, hvor kommuneplanen giver mulighed for erhverv i 50 % af boligen), at erhvervet etableres i et enfamiliehus, at erhvervslokalerne etableres i direkte forbindelse med en bolig, dog kun i rum, der i henhold til byggeloven kan godkendes til beboelsesrum, at det areal, der indrettes og udnyttes til liberalt erhverv eller lignende, normalt ikke er større end 50 m² og normalt ikke er større end 25 % af den enkelte boligs etageareal (gælder ikke for områder, hvor kommuneplanen giver mulighed for erhverv i 50 % af boligen), at udnyttelsen til liberalt erhverv eller lignende ikke ved skiltning, parkering eller på anden måde ændrer ejendommens karakter af beboelsesejendom og/eller områdets karakter af boligområde. I afgrænsede områder langs Strandvejen, Gersonsvej og Lyngbyvejen, jf. rammer for lokalplanlægning, kan op til 50% af boligetagearealet indrettes til liberale erhverv, når dette finder sted i stueetagen.

kommuneplan 2009 redegørelse 151 Arealanvendelse Daginstitutioner I Gentofte Kommune er der 77 daginstitutioner. Udover almindelige vuggestuer, børnehaver og kombinerede/ integrede institutioner er der også skov-, natur- og udflytterbørnehaver. Der er desuden etableret specialgrupper, særlige tilbud og mild specialisering til børn med særlige behov. Skoleud- og ombygningsprojektet, SKUB SKUB-projektet er i 2008 i gang med de sidste ud- og ombygninger i forløbet. Munkegårdsskolen og Skovshoved Skole forventes færdige i 2009 og Skovgårdsskolen i 2010. Dyssegårdsskolens bevægelsessal forventes færdig i 2009. SKUB-projektgruppens opgave har været, og er stadig, at udvikle og udog ombygge kommunens skoler. Målet er at skabe de bedst mulige rammer for trivsel og læring for børnene. Skoleud- og ombygningsprojektet for alle kommunes skoler blev indledt i 1999 og er en central del af de samlede visioner for Gentofte Kommunes Skolevæsen 2003-2007. 11 folkeskoler 1 specialskole 1 ungdomsskole 7 privatskoler (frie grundskoler) Borgere med handicap Som en konsekvens af kommunalreformen overtog Gentofte Kommune 8 institutioner på voksenområdet fra Københavns Amt den 1. januar 2007. Ældre Gentofte Kommune råder over ca. 840 plejeboliger, 511 ældreboliger og ca. 300 almindelige pensionistboliger. Det vil sige i alt ca. 1.600 boliger med varierende tilbud til ældre borgere, som ikke kan klare sig i deres hidtidige bolig. Desuden er der et antal ældreegnede boliger, som sælges eller udlejes på privat basis. Kommunens ældre- og plejeboliger er blevet moderniseret og forbedret siden 2001, idet moderniseringsplan I er ved at være bragt til ende. Planen tog udgangspunkt i befolkningsudviklingen og de deraf følgende behov. Efter ombygningerne fremstår hovedparten af boligerne som moderne plejeboliger med eget bad og toilet og tilhørende servicearealer til f.eks. fysioterapi, fodterapi, frisør m.v. Der vil med de nugældende visitationsregler stadig være kort venteliste til ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune. Den gennemsnitlige ventetid til plejebolig med fast personale er ca. 4-6 uger, og ventetiden på ældrebolig og plejebolig med hjemmehjælp er ca. 3-4 måneder. Fritid I Gentofte Kommune findes der et bredt spekter af fritids- og idrætstilbud for børn og unge, voksne og pensionister, som kommunen støtter, enten efter folkeoplysningslovens bestemmelser eller efter Kommunalbestyrelsens beslutning. Fritids- og idrætsaktiviteterne foregår også i kommunale lokaler og anlæg. Folkeskolernes lokaler stilles til rådighed for aktiviteter og undervisning uden for den almindelige skoletid. Kommunen udbygger og moderniserer løbende idrætsfaciliteterne. Der er bygget en ny idrætshal ved Bakkegårdsskolen, og der planlægges byggeri og modernisering af klubfaciliteter på Skovshoved Havn, tennis- og multihal i Skovshoved samt udbygning af Gentofte Stadion området. Der er åbnet nye haller i Ordrup og på Gersonsvej. I Ordrup som et multihus med filialbibliotek, auditorium, stor sportshal og mindre aktivitetssale. På Gersonsvej som en ny multihal og dansesal i tilknytning til et nyt Hellerup fritidscenter. De kommunalt drevne anlæg er Kildeskovshallen, Stadion, Hellerup Havn og Skovshoved Havn samt Fritidsskolen på Duntzfelts Allé 8, hvor der i 2007 er etableret et Børnekulturcenter/Kulturskole på Duntzfelts Allé 8, inkl. Gentofte Musikskole og Dramabilledskolen.