Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet selv fortæller. Til dette arbejde skal du bruge følgende: 1.0 Billedets motiv Hvad ser du på billedet? Kom ind på: 1.1 Hvem har lavet billedet kunstner, titel og årstal? 1.2 Hvor foregår billedet miljø, tid og sted? 1.3 Personer og ting beskriv dem 1.4 Personernes handlinger hvad laver de på billedet? 2.0 Billedets komposition Et billedes komposition skal være med til at skabe balance i billedet. Hvis der ikke er balance i billedet, kan det se ud som om det er ved at vælte. 2.1 Hvordan er billedet bygget op/hvilken komposition er brugt? Central, symmetrisk, trekant eller diagonal? 3.0 Billedets rum Der kan skabes rum i et billede ved at gøre nære ting (forgrunden) store og fjerne ting (baggrunden) små. 3.1 Er der tænkt over forgrund, mellemgrund og baggrund? Hvad ses i de forskellige rum? 3.2 Er der brugt linjeperspektiv til at skabe rum? 3.3 Er der brugt overlapning til at skabe rum? 3.4 Er der brugt farver til at skabe rum? (kolde farver trækker sig tilbage og varme farver skubber sig frem i billedet)
4.1 Er billedet lavet ud fra normal, frø eller fugleperspektiv? Synsvinklen er betegnelsen for betragterens stilling i forhold til billedets motiv. Normalperspektiv er den neutrale synsvinkel. Frøperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages nedefra. Fugleperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages ovenfra. 5.0 Billedets lys Naturligt lys fra himlen giver normale slagskygger og egenskygger. Slagskygge er den skygge, ting kaster på jorden, og egenskygge er de skyggevirkninger, lyset skaber på tingene, som er med til at tydeliggøre tingenes form i billeder. Begge former for skygge markerer tydeligt, hvorfra lyset kommer. Belysningslys kommer fra en angivet lyskilde, fx en lampe eller et vindue. Symbolsk lys er lys, som ikke har en naturlig lyskilde. traditionelt kommer det fra Gud og det rammer "de gode". "De onde" derimod står i skygge. 6.0 Billedets farver 6.1 Hvilke farver er brugt i billedet? 6.2 Er der brugt kolde eller varme farver? Begge dele måske? 6.3 Er der brugt symbolske farver i billedet? Kolde farver = de grønne og blå nuancer Varme farver = de røde og gule nuancer 7.0 Fortolkning af billedet 7.1 Hvad vil billedet fortælle? 7.2 Hvilke stemninger og følelser giver billedet? (glæde, tryghed, angst, romantik, rædsel, uhygge, uro )
8.0 Vurdering af billedet 8.1 Er billedets fortælling lykkedes? 8.2 Kan du selv lide billedet? Hvorfor/hvorfor ikke. 1 Billedets motiv: Kunstner Årstal (evt.) Titel Hvad ser du på billedet? (personer, ting, miljø, tid, sted ) 2 Billedets komposition: Hvilken komposition er brugt? Central, symmetrisk, trekant eller diagonal? 3 Billedets rum:
Er der tænkt over forgrund, mellemgrund og baggrund? Hvad ses i de forskellige rum? Er der brugt linjeperspektiv, overlapning eller farver til at skabe rum? 4 Billedets synsvinkel: Er billedet lavet ud fra normal, frø eller fugleperspektiv? 5 Billedets lys: Er der brugt naturligt lys? Symbolsk lys? 6 Billedets farver: Hvilke farver er brugt i billedet? Kolde/varme? Symbolske farver? Hvorfor? 7 Fortolkning:
Hvad vil billedet fortælle? Hvilke stemninger og følelser giver billedet? Hvorfor er billedet blevet lavet? Hvilke symboler er der brugt? 8 Vurdering: Er billedets fortælling lykkedes? Kan du lide billedet? (hvorfor/hvorfor ikke?)
Disse fokuspunkter skal du være særlig opmærksom på, når du arbejder med din tekst Mange eventyr indeholder faste, genkendelige handlingsmotiver, fx: Overgang fra barn til voksen angst for at blive voksen og for det seksuelle. Den unge modnes gennem forskellige prøver og opnår herved ny identitet. Fortryllelse hovedperson er fortryllet til fx et dyr eller en grusom figur. De tre prøver hovedpersonen helten eller heltinden skal bestå nogle prøver for at opnå lykke eller redning. Sproglige kendetegn (sproget i eventyr er meget enkelt). Sætningerne er korte og begynder ofte med et bindeord (fx: og, og så, men og da). Eventyret indeholder ikke lange beskrivelser, men meget handling. Ofte er der mange dialoger og replikker. Der er som regel altid kun to personer i samtale ad gangen. Man kan som regel genkende genren ved nogle faste sproglige vendinger: Der var engang og de levede lykkeligt til deres dages ende. Kompositionen i et eventyr er altid kronologisk. Der kan dog være lange spring i tid, mellem begivenheder i eventyret (fx Så sov hun 100 år ). Eventyrets personer præsenteres i tekstens anslag(start). Den socialt mest betydningsfulde præsenteres først (fx den ældste bror), mens den person, der er mest betydningsfuld for eventyrets handling, præsenteres til sidst (fx Klodshans, den yngste bror). Handlingen i eventyret følger som regel kun en person, og de øvrige personer har mindre betydning. Kompositionen følger ofte kontraktmodellen. Kontraktmodellen bruges til at vise hovedpersonens udvikling og den tydeliggør kompositionen i eventyret. Harmoni. Handlingen sættes i gang En kontrakt/aftale brydes Uderummet/disharmoni Hovedpersonen gennemgår prøvelser og udfordringer Konflikten løses Ny harmoni opstår
Et eventyr 1. Brug billedet. Se godt på billedet, det er udgangspunktet for dit eventyr. Skriv en liste over stemning, farver og modsætninger. Lav også en liste over, hvilke personer der kan optræde i billedets univers. Stemninger Farver Modsætninger Ideer til personer
2. Handlingsmotiver Se på dine stikord fra skemaet i øvelse 1. Brug dem som inspiration til at beskrive de tre handlingsmotiver: Overgang fra barn til voksen, Fortryllelse og De tre prøver. Vælg, hvilket motiv, du vil bruge i dit eventyr. Overgang fra barn til Fortryllelse De tre prøver voksen
3. Sprog Skriv en indledning og en afslutning, hvor du anvender eventyrgenrens sproglige kendetegn. I indledningen skal nogle af eventyrets personer præsenteres Indledning Afslutning
Huskeliste Sæt kryds ved de punkter der passer på dig. Når du er færdig kan du udskrive de punkter du har valgt ved at trykke 'Udskriv huskeliste' nederst på siden. Transport Det er svært for mig at tage offentlige transportmidler. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis der er forhindringer under transporten. Transporten tager for mange af de kræfter, jeg skal bruge på jobbet og i privatlivet. Fysiske rammer på arbejdspladsen Jeg har svært ved at fokusere på arbejdsopgaverne, hvis der er forstyrrende ting som fx lyde, lugte, lys, billeder mm. Jeg kan ikke koncentrere mig om arbejdsopgaverne, hvis jeg sidder sammen med andre. Jeg har svært ved at holde orden på min arbejdsplads. Jeg forstyrrer ofte andre med min hyperaktivitet og impulsive indfald. At indgå i en organisation På en ny arbejdsplads er det vanskeligt for mig at finde ud af, hvem der har ansvar for hvad, hvem der bestemmer, og hvem jeg skal kontakte. Jeg har svært ved at forstå uudtalte forventninger og uskrevne regler. Virksomhedskultur Det er svært for mig at indgå i det sociale fællesskab på en arbejdsplads. Jeg føler mig ofte misforstået på min arbejdsplads. Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan man får og videregiver informationer i en virksomhed. Jeg kan ikke gennemskue, hvordan mit udseende og min påklædning skal være på en arbejdsplads. At løse en arbejdsfunktion Jeg har svært ved at holde overblik over og planlægge mine arbejdsopgaver. Det kan være vanskeligt for mig at indlære nye arbejdsopgaver. Jeg har svært ved at håndtere stress på arbejdspladsen. Jeg ved ikke, hvem jeg skal fortælle mine gode idéer om udvikling og effektivisering. Virksomhedens parathed Jeg har svært ved at holde fokus på arbejdsopgaver, når de bliver rutineprægede. Jeg føler, at kolleger og ledere har svært ved at forstå, hvad ADHD er, og hvad det betyder for mig. Jeg har svært ved at acceptere, at andre ikke tror på, at ADHD findes.
Motivation og konflikthåndtering Det er svært for mig at motivere mig selv, når jeg mister arbejdslysten. Jeg har svært ved at håndtere konflikter på arbejdspladsen. Jeg har svært ved at løse en konflikt, fordi jeg bliver alt for ophidset. Arbejdsliv og privatliv Jeg har svært ved at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Forståelse af ADHD og søttemuligheder Jeg har vanskeligt ved at forstå mig selv og min ADHD, og hvilken betydning ADHD har for samspillet med kolleger. Jeg kender ikke mulighederne for støtte til at få mit arbejdsliv til at fungere.
Inden læsning af dagens lektie: HVORDAN LÆSER JEG LEKTIER? Spørg dig selv Hvilken genre er vi i gang med? Arbejder vi med essay, sagprosa, eventyr eller? Hvilke kendetegn er der for denne genre? Kig på titlen, hvad tror du teksten handler om? Brug 1 minut på at tænke Under læsning af dagens lektie: Læs teksten, understreg de ord du kan lære noget nyt af, slå dem op i ordbogen og skriv betydningen Læs gerne teksten 2 gange hvad handler det læste om? Efter læsning af dagens lektie: Du skal nu skrive et kort referat af teksten Hvad er et referat? En kort gengivelse af de vigtigste pointer/hændelser i teksten Hvis du har svært ved at skrive referatet, skal du fortælle det højt for dig selv Du skal nu vælge et kort stykke 10-15 linjer og øve dig i oplæsning af dette (du skal læse højt for dig selv, så du kan fornemme rytmen, intonationer og høre evt. fejl) Det sidste du skal, er at skrive noter på dit notatark Novelleanalyse Titel Skriv titlen og dine associationer til novellens titel Forfatter Hvem har skrevet novellen? Årstal Hvornår er novellen skrevet?
Ord jeg kan lære noget af Find mindst 5 ord i teksten som du kan lære noget nyt af. Slå dem op i ordbogen og find deres betydning Referat Skriv et kort referat af handlingen i novellen Komposition Hvordan er novellens komposition? Er handlingen kronologisk? Er der flashback(tilbageblik i handlingsforløbet)? Er der forudgreb (der gives en oplysning om noget, der endnu ikke er sket)? Følger den en bestemt analysemodel, fx berettermodellen? Hvordan starter novellen, fx i in medias res? Hvordan slutter novellen? Tid Hvor lang tid strækker handlingen sig over? I hvilken historisk tid foregår handlingen? Hvilken betydning har det for novellen? Er novellen fortalt i nutid, datid eller fremtid? Sted Hvor foregår handlingen i novellen? Hvilket miljø foregår handlingen i?
Personkarakteristik Hvem er hovedpersonen, og hvem er bipersonerne? Hvad får vi at vide om hovedpersonens ydre og indre? (alder, udseende, job, væremåde, holdninger ) Hvad får vi at vide om hovedpersonen direkte og indirekte? Hvad får vi at vide om de væsentligste bipersoners ydre og indre? Hvad får vi at vide om de væsentligste bipersoner direkte og indirekte? Hvordan er personernes indbyrdes forhold? Hvordan udvikler personerne e sig?
Fortæller Hvordan er fortællersynsvinklen? Er det en pålidelig fortæller, en neutral, alvidende, synlig som en jeg-fortæller eller mere usynlig som en 3. personfortæller? Fortælles der om deres indre(tanker og følelser) eller fortælles der mest om det ydre(deres handlinger og dialoger)? Er synsvinklen den samme i hele novellen, eller skiftes der synsvinkel undervejs? Sprog Hvordan er novellens sprog? Bruges der fx tillægsord, slang, uformelt eller gammeldags sprog eller billedsprog? Hvilken virkning har de sproglige virkemidler for handlingen? Er der mange korte sætninger? Eller bruger forfatteren meget lange og detaljerede beskrivende sætninger eller lignende? Motiv Hvad handler novellen om? Hvad er plottet? Hvad står der? Tema Hvad drejer novellen sig om? Hvad er novellens vigtigste tema og hvorfor? Hvilke andre temaer er der i novellen? Budskab Hvad er novellens budskab, og hvordan kommer det frem? Hvad vil forfatteren fortælle med denne novelle? Fortolkning/perspektivering, herunder titlen Hvad kan du læse mellem linjerne? Hvad er din fortolkning af novellen? Hvilken betydning har titlen? Har du læst andre tekster med samme tema, genre eller budskab? Har du læst andre tekster af samme forfatter eller fra den samme litterære periode? Kan du sætte novellens tema eller konflikt i forhold til tiden i dag? Kender du til lignende konflikter og problemstillinger som i novellen?
Vurdering Hvad synes du om novellen?
Løsningsfokuserede pædagogik Virkeligheden konstrueres af sproget, eller virkeligheden er i sproget Mangelsprog blokerer - løsningssprog udvider Samtalen tager afsæt i den unge gengivelse af problemet, og ser fremadrettet mod løsninger der skal overvejes Man skal orientere sig mod ressourcer - ikke mod fejl og svagheder Man skal tykne det der virker ikke det er ikke virker Man skal skabe forestilling om fremtiden som den unge ønsker at leve i, ikke den fortid, han ønsker at forlade Man skal opstille konkret, konstruktive handleorienteret mål TAGE UDGANGSPUNKT i den unges EGNE IDEER Fortykkende spørgsmål Spørg til det den unge fortæller: hvad, hvordan, hvilke, hvorhen Forvent ikke de nødvendigvis kan svare på hvorfor ( kræver ofte gode eksekutive funktioner mm.) Giv evt. løsningsmuligheder så de i princippet bare skal svare ja eller nej ( mangelsprog) Fastholde fokus på den unges forslag og gøre dem større Ekstra fortykkende spørgsmål: Hvordan vil din kammerat kunne se, du arbejder med opgaven?, Hvad tror du det betyder for dine lærere ( kammerat, forældre, kæreste ) at du ændre adfærd?, osv. Yderligere fortykkende spørgsmål: Sammenlign med sidste uge: Hvad gik godt, hvornår begyndte det at gå godt? Hvad gjorde det værre? Find den manglende færdighed Bag ved problemet findes en færdighed som den unge mangler at lærer (i stedet for at sige: Du kan ikke finde ud af ) Problemet (sammen med målet) beskrives og analysers. Konkretiser færdigheden. At omforme problemer til færdigheder At opbygge motivation: hvordan kan jeg give dig lyst til at arbejde med denne færdighed? Ofte er det en tilfredsstillelse, at tale med dem om hvad det kan resultere i, hvis de lærer færdigheden. Andre gange, må man arbejde med mere konkret belønning Den unges fordele ved at lære færdigheden Hvad vil du få ud af at lære din færdighed Fordele jeg selv vil opnå Fordele andre vil opnå, med min nye færdighed Delmål: aftal meget konkrete trinmål
Del evt. målet op i mindre delmål. Det gør det mere overskueligt for den unge, samt noget mere målbar. Muligheden ved at arbejde med delmål, gør det også nemmere at korrigere/ justere det aftalte indhold undervejs Forberedelse på modgang Det kan ske, at eleven falder igennem og glemmer sit program. Muligheden for at gå det i møde, kan være at man sammen med eleven taler om mulige forhindringer og hvis de kommer, hvad man så skal gøre? Belønning Anerkendende ros hvad er det? Beskriv ikke så nøje, det gode i at den unge, har nået sit mål, men mere at dissekere hvad er det i indholdet, der går godt! Hvem vil blive mest glad for du gør fremskridt?
Titel Forfatter Årstal Ord jeg kan lære nyt af Referat Komposition Tid Sted
Personkarakteristik Fortæller Sprog Motiv Tema
Budskab Fortolkning/perspektivering Vurdering