Faglige visioner Palliation 04.10.2009



Relaterede dokumenter
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Palliativ medicin som lægeligt fagområde

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Palliativ indsats i DK

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Palliativ indsats i kommunerne

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Dansk Palliativ Database

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Diakonissestiftelsens Hospice

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

En værdig død - hvad er det?

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Få mere livskvalitet med palliation

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Palliativt Videncenter

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Status for palliativ indsats i Danmark

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Danskerne om livet med sygdom og død

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Fagområdebeskrivelse for. Palliativ Medicin

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Dødsfald blandt børn og unge i perioden Notat

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Dansk Selskab for Palliativ Medicin Formandsberetning for 2015

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter

KLINISKE RETNINGSLINIER I

PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

Bilag til Kræftplan II

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag: En værdig død

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Der har været nedsat en arbejdsgruppe og en baggrundsgruppe, der har medvirket ved udformningen af anbefalingerne.

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

The Budapest Commitments

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

1. Hospitalsenheden Vest

Tekst: Birgitte Svennevig foto: istock

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Transkript:

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH

WHO Definition af Palliativ Indsats, 2002 Den palliative indsats har til formål at forbedre livskvaliteten hos patienter og pårørende, som står over for de problemer, der er forbundet med en livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig identifikation/diagnosticering og omhyggelig vurdering og behandling af smerter og andre problemer, af fysisk, psykisk, social og åndelig art. World Health Organization. National Cancer Control Programmes. Policies and managerial guidelines. 2 nd ed. Geneva: World Health Organization, 2002:83.

Den palliative indsats Fase 1, Fokus: Forbedring af LIVSKVALITET Psykiske sympt. Fysiske sympt. Patient (og familie) Sociale problemer Fase 2, Fokus: (Terminale fase) VÆRDIG DØD Eksistentielle problematikker Lise Pedersen, januar 2008

Paradigmeskift i Den Palliative Indsats Den onkologiske antineoplastiske behandling har medført at uhelbredeligt syge kræftpatienter lever længere med deres sygdom (og de relaterede problemer). Den palliative fase, hvor der er behov for en aktiv palliativ indsats, er forlænget.

Palliativ Medicin Status Ikke medicinsk speciale i DK. Lægeligt speciale i England siden 1987. Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) har fået Palliativ Medicin beskrevet som et Fagområde. Fælles Nordisk lægelig 2 årig specialistuddannelse i Palliativ Medicin (4. hold i gang).

Virker den? Dokumenteret international evidens for at etablering af specialiseret palliativ indsats: 1. Forbedrer de uhelbredeligt syge patienters livskvalitetsparametre, og 2. Hjælper dem til at dø hjemme, hvis de ønsker det.

Sundhedsøkonomiske aspekter Dokumenteret international evidens for at etablering af specialiseret palliative indsats har en besparende sundhedsøkonomisk effekt. Dette gælder både for etablering af hospitalsbaserede palliative enheder og hospicer samt for etablering af palliative teams. Mogens Grønvold, nov 2007, Økonomien i palliative specialfunktioner

Status 2009 14 hospicer (3 nye på vej) 16 palliative teams (to udgår fra hospice og 14 fra hospital) 1 (3) hospitalsbaserede palliative enheder» Palliativt Videncenter okt. 2009

Status 2009 Der dør ca. 55.000 danskere om året Heraf ca 16.000 dødsfald årligt af kræft Ca. 55 % dør på hospital Ca. 25 % dør i hjemmet Ca. 20 % dør på plejehjem eller institution Ca. 1000 dødsfald årligt på hospice

Status Palliativt Videncenter (www.pavi.dk) etableret i 2009: arbejder med at samle og udvikle viden om Palliation i DK. DMCG for Palliation etableret i 2009: nationale kliniske retningslinjer, koordinering og udvikling af uddannelse og forskning. Palliativ database på BBH har fået godkendelse af Sundhedsstyrelsen i 2009 og forventes at åbne til januar 2010.

Udfordringer Der er fortsat et stort udækket palliativt behov hos danske kræftpatienter. I en national repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af kræftpatienter i stadium 3-4 fandtes på et givet tidspunkt i Danmark ca 5000 patienter, der havde symptomer/problemer, som patienterne vurderede som værende utilstrækkeligt lindrede. Anna Thit Jonsen, Phd, BBH, 2008

Udfordringer Der erkendes i dag et stort behov for at hæve niveauet for den hospitalsbaserede palliative indsats på basis niveau gennem etablering af hospitalsbaserede palliative enheder og palliative teams. SFR for palliativ beh.,regionh, 2007

Konklusion i Specialebeskrivelsen vedr. Palliation fra RegionH (2006) For at sygehusafdelingerne selv kan varetage den palliative hovedfunktion inden for palliativ behandling bør det i komplicerede tilfælde være muligt at hente assistance fra den palliative specialfunktion (palliativt team eller palliativ enhed / hospice), og der bør være mulighed for i tide at hjælpe patienterne videre til palliativ enhed / hospice når kompetence, kapacitet, rum og rammer i hospitalet ikke længere slår til.

Udfordringer Danmark har langt færre specialfunktioner inden for den palliative indsats end de øvrige europæiske lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med European Association for Palliative Care (EAPC) Task Force on the Development for Palliative Care in Europe 2006.

Udfordringer Store udækkede uddannelsesbehov tværfagligt i relation til den specialiserede palliative funktion basis niveauet (nøglepersoner anbefalet i kræftplan II) prægraduate uddannelse

Udfordringer De øvrige nordiske lande har alle 2 eller flere professorater i palliativ medicin, medens Danmark har 0. KB har udmeldt, at der snarligt slås et professorat op i palliativ medicin

Udfordringer De palliative behov hos kræftpatienter er velbeskrevne. Der er nu et stort behov nationalt og internationalt for at fremme den palliative kliniske interventionsforskning med henblik på bedre lindring af de beskrevne symptomer. Dette har desværre ikke medicinalindustriens interesse, hvorfor der er behov for offentlig støtte hertil.

Udfordringer I dette fagområde, hvor tid til kontakten mellem patient, pårørende og personale er af afgørende betydning, er det vanskeligt at effektivisere uden at niveauet af den palliative indsats sænkes. De årlige krav om besparelser på personalenormeringen og øget produktion har medført et højt stress niveau hos et dybt engageret personale.

Løsninger / Ønsker for fremtiden Etablering af palliative enheder på alle områdehospitaler med sengeafsnit, ambulant funktion og palliativt team med dels udgående funktion og dels rådgivende og vejledende funktion over for andre sygehusafdelinger i området. Sikre at de specialiserede palliative funktioner, der udelukkende tager vare på uhelbredeligt syge og døende patienter og deres pårørende, får de nødvendige økonomiske rammer for at kunne løse de tiltagende opgaver hermed.

Løsninger / Ønsker for fremtiden Ensartede nationale tværsektorielle, tværfaglige og monofaglige uddannelsestilbud til den specialiserede palliative indsats (gerne via DMCG en og PAVI). Ensartede regionale og nationale retningslinjer for uddannelse af nøglepersoner til varetagelse af den palliative indsats på basisniveau (gerne via DMCG en og PAVI). Optimering af den prægraduate lægelige uddannelse (via professoratet).

Løsninger / Ønsker for fremtiden Ensartede nationale kliniske retningslinjer (via DMCG en). Initiering af projekter med fokus på palliative kliniske interventionsprojekter med henblik på forbedring af den palliative behandling. Initiering af projekter, der undersøger om tidligere henvisning til specialiseret palliativ behandling, kan forbedre livskvaliteten for uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Keypoints 1. Der er dokumentation for, at der fortsat er et stort udækket palliativt behov hos danske kræftpatienter. 2. Der er evidens for at etablering af specialiseret palliativ indsats 1) bedrer de uhelbredeligt syge kræftpatienters livskvalitet og hjælper dem til at dø hjemme, hvis de ønsker det og 2) har en besparende samfunds-økonomisk effekt. 3. Der er i dag et stort behov for opprioritering af den hospitalsbaserede palliative indsats på basis niveau og specialist niveau (gennem etablering af hospitalsbaserede palliative enheder og teams).