Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger om børn og unge med vanskeligheder....3 1.1. Politisk målsætning... 3 1.2 Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning... 3 1.2.1. Forebyggelse... 3 1.2.2. Tidlig opsøgning... 3 1.2.3. Tidlig indsats... 4 1.2.4. Metoder og initiativer ved forebyggelse og tidlig opsøgning... 4 1.2.5. Aktiviteter til sikring af forebyggelse og tidlig opsøgning... 4 1.2.6. Metoder og initiativer ved tidlig indsats... 4 1.2.7. Initiativer til sikring af tidlig indsats... 4 1.3. Mål... 4 1.4. Fremgangsmåder... 5 1.5. Betydning for sagsbehandling... 5 1.6. Evaluering... 5 2. Standard for inddragelse af forældremyndighedsindehaver(e) og barnet eller den unge... 6 2.1. Politisk målsætning... 6 2.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning... 6 2.2.1. Inddragelse af forældre, børn og unge.... 6 2.2.2. Fokus på barnet... 6 2.2.3. Forvaltningsmæssige krav til sagsbehandlingen... 6 2.2.4. Henvendelse/underretning og retssikkerhed... 6 2.2.5. Information og samtykke... 7 2.2.6. 50-undersøgelse... 7 2.2.7. Udarbejdelse af handleplan... 7 2.2.8. Afgørelse... 7 2.2.9. Iværksættelse... 7 2.2.10. Opfølgning og revurdering af handleplan... 8 2.2.11. Afslutning foranstaltningens ophør... 8 2.3. Mål... 8 2.4. Fremgangsmåder... 9 2.4.1. Samtale med barnet/den unge... 9 2.4.2. Kvalificering af sagsbehandlere og rådgivere... 9 2.5. Betydning for sagsbehandling... 9 2.6. Evaluering... 9 3. Standard for systematisk inddragelse af familie og netværk... 9 3.1. Politisk målsætning... 10 3.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning... 10 3.2.1. Inddragelse i afklaringsfasen... 10 1 (17)
3.2.3. Inddragelse vedr. indsatser... 10 3.3. Mål... 10 3.3.1. Inddragelse i afklaringsfasen... 10 3.3.2. Inddragelse i 50-undersøgelsen... 10 3.4. Fremgangsmåder... 11 3.4.1. Samarbejdsmøde... 11 3.5. Betydning for sagsbehandling... 11 3.6. Evaluering... 11 4. Standard for indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år.... 11 4.1. Politisk målsætning... 11 4.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning... 12 4.2.1. Metoder i sagsbehandling til synliggørelse af de betydningsfulde faktorer... 12 4.2.2. Initiativer i forhold til alternative dagtilbud til målgruppen... 12 4.2.3. Forventninger og krav til samarbejdet... 12 4.3. Mål... 12 4.4. Fremgangsmåder... 12 4.5. Betydning for sagsbehandling... 13 4.6. Evaluering... 13 5. Standard for opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag... 13 5.1. Politisk målsætning... 13 5.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning... 13 5.2.1. Tilsyn... 14 5.2.2. Opfølgning... 14 5.2.3. Evaluering... 14 5.2.4. Metoder og initiativer til sikring af tilsyn:... 14 5.2.5. Metoder og initiativer til sikring af opfølgning... 14 5.2.6. Metoder og initiativer til sikring af evaluering... 14 5.2.7. Anbringelsesspecialets varetagelse af tilsyn, opfølgning og evaluering.... 14 5.3. Mål... 14 5.4. Fremgangsmåder... 15 5.4.1. Tilsyn... 15 5.4.2. Opfølgning... 15 5.4.3. Evaluering... 15 5.5. Betydning for sagsbehandling... 15 5.5.1 Kvalificering af sagsbehandlere og rådgivere... 15 5.6. Evaluering... 15 Dato for godkendelse... 16 Dato for revision... 16 6. Sagsbehandlingsfrister... 16 2 (17)
Indledning. I standard for sagsbehandling beskrives kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger om børn og unge med vanskeligheder. 2. Standard for inddragelse af forældremyndighedsindehaver(e) og barnet eller den unge. 3. Standard for systematisk inddragelse af familie og netværk. 4. Standard for indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. 5. Standard for opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser. 6. Sagsbehandlingsfrister 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger om børn og unge med vanskeligheder. 1.1. Politisk målsætning Hjørring Kommune vil skabe bedst mulige vilkår for alle børn og unge gennem sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig indsats. Hjørring Kommune agter at afhjælpe et barns eller en ungs problemer gennem en tidlig indsats, der skal være mindst mulig indgribende overfor barnet eller den unge. Den tidlige indsats skal medvirke til at forhindre, at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. 1.2 Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning Standarder for tidlig indsats beskriver sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde samt den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Der skelnes mellem forebyggelse, tidlig opsøgning og indsats. 1.2.1. Forebyggelse Med forebyggelse menes den del af indsatsen, der mindsker risikoen for, at børn og unge får behov for en foranstaltning jf. børneparagrafferne i Lov om Social Service. Det handler generelt om at forebygge, at vanskelighederne bliver så store, at de ikke kan løses i det generelle system. 1.2.2. Tidlig opsøgning Tidlig opsøgning handler om rettidigt, kvalificeret og koordineret at handle i forhold til de børn og unge, der har behov for særlig støtte efter Lov om Social Service. Det er afgørende, at de kommunale fagpersoner og andre voksne, der arbejder med børn og unge, kender de signaler og indikatorer, der henleder opmærksomheden på, at et barn har brug for hjælp. Det er vigtigt at have kendskab til, hvordan man i givet fald handler på signalerne. 3 (17)
1.2.3. Tidlig indsats Med tidlig indsats menes, at man sammen med barnet /den unge og forældrene arbejder med et problem så snart, man har observeret problemindikatorerne. Indsatsen bør være mindst muligt indgribende over for barnet eller den unge. Den tidlige indsats kan medvirke til, at vanskelighederne ikke vokser sig større, end at de kan afhjælpes i nærmiljøet og inden for det generelle systems rammer. 1.2.4. Metoder og initiativer ved forebyggelse og tidlig opsøgning Det generelle system dækker den almene og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge samt de særlige forebyggende indsatser. Fagpersonerne i det generelle system skal, inden de underretter Børne- og Familieafdelingen, undersøge om og i givet fald, hvordan man sammen med familien kan arbejde med et problem i det generelle system. Inden der tages konkrete skridt til tværfaglig indsats, skal forældrene så vidt muligt være inddraget. Ansvaret for forældreinddragelse påhviler den fagperson, der har observeret problemet. 1.2.5. Aktiviteter til sikring af forebyggelse og tidlig opsøgning Tværfaglige grupper i skolecentrene Tværfaglig kompetenceudvikling Åben anonym rådgivning, jf. servicelovens 11 Standard for den professionelle underretning Udbredelse og kendskab til Den Sammenhængende Børnepolitik. Rådgivning og vejledning i Visitationen 1.2.6. Metoder og initiativer ved tidlig indsats Metoder og initiativer ved tidlig indsats retter sig mod risikobørn og sårbare børn. Hensigten er, at der skal støttes op og handles om barnet, når vanskeligheder observeres, således at disse ikke vokser sig så store, at de ikke kan løses i det nære miljø og/eller i det generelle system. Det er nødvendigt, at det generelle system arbejder helhedsorienteret, opsøgende og rummeligt, så børns vanskeligheder kan bearbejdes indenfor dette systems rammer og muligheder. 1.2.7. Initiativer til sikring af tidlig indsats Inklusion i det generelle system PPR Sundhedspleje i forhold til børn og unge med særlige behov Specialpædagogisk støtte og indsats i dagtilbud og skole Støttepædagogkorps Ungdomskonsulent SSP samarbejdet Samtalegrupper for børn, unge og forældre Familievejleder til forældre med børn med handicap 1.3. Mål Temadag. Fælles måleredskab, dialog og begrebsforståelse. Opfølgning af ledere på personalemøder og i pædagogisk råd. Udbredelse og kendskab til Den Sammenhængende Børnepolitik. Åben anonym rådgivning etableret inden udgangen af august 2009 4 (17)
Handlevejledninger er færdiglavet, formidlet og implementeret ved udgangen af 2009. Antallet af børn og unge der har behov for hjælp og støtte udover det generelle systems tilbud skal reduceres kontinuerligt. 1.4. Fremgangsmåder Den tidlige indsats sker primært gennem en aktiv forebyggelse gennem de samlede tilbud, der gives i Børne- og Undervisningsområdet. Sekundært sker det gennem et professionelt tværfagligt samarbejde og gennem et effektivt og proaktivt netværksarbejde, der involverer relevante personer i og udenfor den kommunale organisation. Et velfungerende tværfagligt samarbejde er en forpligtigelse for de involverede faggrupper og er en afgørende forudsætning for at skabe større sammenhæng i indsatsen. Det tværfaglige samarbejde organiseres på skolecenterniveau. Visitationen balancerer mellem den tidlige og den nødvendige indsats. Varetager alle førstegangs henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere. Alle underretninger tilgår visitationen, der afgør om der er behov for særlig indsats. Enkelte sagstyper med begrænset eller kortvarig indsats bibeholdes, mens øvrige sager visiteres til forebyggelsesspecialet. Relevante handlevejledninger er tilgængelige på kommunens hjemmeside. 1.5. Betydning for sagsbehandling Sagsbehandlere og rådgivere skal anvende en del af deres ressourcer i det generelle system, herunder ved deltagelse i tværfaglige decentrale grupper. 1.6. Evaluering En gang årligt udarbejder Børne- og Familieafdelingen en kommenteret opgørelse over antal visiterede foranstaltninger, jf. 52, stk. 3. En gang årligt udarbejder Børne- og Familieafdelingen en kommenteret opgørelse af alle sager, der er startet på baggrund af en henvendelse/underretning fra en fagperson, og det opgøres, hvor mange sager, der har været behandlet på et decentralt tværfagligt møde, før sagen er overdraget til Børne- og Familieafdelingen. Opgørelsen skal endvidere indeholde oplysninger om typer af problemstillinger. 5 (17)
2. Standard for inddragelse af forældremyndighedsindehaver(e) og barnet eller den unge 2.1. Politisk målsætning I Hjørring Kommune tager samarbejdet med forældrene udgangspunkt i, at forældrene vil deres børns bedste. Hjørring Kommune ønsker derfor at understøtte forældrenes ansvar i forhold til familiens trivsel og samspil. Forældrene har hovedansvaret for deres børns udvikling, trivsel, vilkår og opdragelse. Hjørring Kommunes indsatser og tilbud skal i samarbejde med forældrene og børnene/de unge medvirke til at styrke barnets sunde og alsidige udvikling. 2.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning 2.2.1. Inddragelse af forældre, børn og unge. Det er et mål i sig selv at bygge på princippet om hjælp til selvhjælp og støtte forældrene i deres ansvar for eget liv. Foranstaltninger må tage udgangspunkt i forældrenes/barnets ønsker og behov og ses i sammenhæng med samfundets krav. Derfor inddrages forældre og børn aktivt i forhold til sagsbehandlingen. Det betyder at, de skal have medindflydelse på sagsforløbet de skal være medbestemmende på mål for indsatsen samarbejdet skal baseres på løbende dialog og vidensdeling 2.2.2. Fokus på barnet Det er vigtigt, at sagsbehandleren holder fokus på barnet og handler ud fra hensynet til barnets bedste. Redskaber hertil er: Barnets/den unges eget perspektiv. Børnesamtalen 2.2.3. Forvaltningsmæssige krav til sagsbehandlingen Forældremyndighedsindehaveren og barnet inddrages under hele indsatsen i følgende faser: Henvendelse/underretning og retssikkerhed Information og samtykke 50-undersøgelse Udarbejdelse af handleplan Afgørelse Iværksættelse Opfølgning og revurdering af handleplan Afslutning. 2.2.4. Henvendelse/underretning og retssikkerhed Forældremyndighedsindehaver(e) og barnet skal mødes i en anerkendende og åben dialog baseret på tillid. 6 (17)
Formålet med inddragelse er at få alle relevante oplysninger til at ligge til grund for sagen og sikre retssikkerheden for forældre og barn. Forældrene indbydes til møder eller deltagelse i den sagsbaserede tværfaglige gruppe, når intet relevant taler imod. 2.2.5. Information og samtykke Forældre og barn skal som hovedregel gøres bekendt med det materiale og de beskrivelser, børne- og familieafdelingen ligger inde med eller ønsker at indhente. Sagens akter kan gennemgås sammen med dem, og der udleveres kopi af sagsakter i det omfang, forældre og/eller barnet/den unge ønsker det. Der søges indhentet samtykke til det videre forløb. 2.2.6. 50-undersøgelse Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der omfatter: Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold. Forældremyndighedsindehaver(e) og barnet/den unge inddrages i 50-undersøgelsen for at sikre, at alle relevante oplysninger indhentes. Udgangspunktet for inddragelsen bygger på princippet om hjælp til selvhjælp og at fastholde det personlige ansvar. Alle oplysninger skal bruges konstruktivt. Metoder til opnåelse af dette er: Samtale med forældre Samtale med barnet Oplysninger fra 50-undersøgelsen samt den socialfaglige vurdering gennemgås med forældre og barnet/den unge. Gennemgangen skal foregå under hensyntagen til sagens karakter samt forældrenes og barnets/den unges formåen. Det skal sikres at forældremyndighedsindehaver(e) og barnet/den unge informeres om alle oplysninger, som de ikke selv har bidraget med. 2.2.7. Udarbejdelse af handleplan Forældre og barnet/den unge skal selv have mulighed for at komme med bud på mål for indsatsen og valg af foranstaltning, således at de føler sig forpligtede og betydningsfulde i forhold til løsning af problemer. Herved skabes der mulighed for det positive samarbejde. 2.2.8. Afgørelse Der skal finde en samtale sted med barnet eller den unge inden, der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltning (Børnesamtalen). Forældre og unge over 15 år skal informeres skriftligt om afgørelsen. 2.2.9. Iværksættelse Afhængig af foranstaltningens karakter tilrettelægges samarbejdet mellem forvaltning, forældre, barnet/den unge og leverandøren. Formålet er: 7 (17)
Præsentation af rammer, indhold og mål for foranstaltningen Forventningsafstemning Præcisering af gensidige forpligtelser Planlægning af det videre forløb 2.2.10. Opfølgning og revurdering af handleplan Ved opfølgning og revurdering af handleplan inddrages forældre og/eller barnet/den unge ved samtaler eller møder. 2.2.11. Afslutning foranstaltningens ophør Ved afslutning eller afbrydelse af en foranstaltning skal forældre og barnet/den unge inddrages. Inddragelse sker ved samtale. Hvor dette ikke er muligt, fremsendes en skriftlig afgørelse. 2.3. Mål Der skal altid foreligge notat om samtaler med forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge. Forældrene skal i alle sager have information om afklaringsfasens konklusion. I løbet af 2010 skal der foretages en brugerundersøgelse af Børne- og Familieafdelingens samarbejde med forældre og børn i sagsforløbet. Med udgangspunkt i brugerundersøgelsen vil der kontinuerligt blive arbejdet med at øge tilfredsheden med inddragelsen. Der skal fastsættes frekvens for gennemførelse af brugerundersøgelserne. 8 (17)
2.4. Fremgangsmåder 2.4.1. Samtale med barnet/den unge Sagsbehandleren skal oplyse om barnets ret til at have bisidder og i forhold til dets alder/modenhed afgøre, Hvordan samtalen skal forløbe, hvilke mål der er med samtalen, og hvordan der bedst opnås kontakt. Hvor samtalen skal finde sted, f.eks. på skolen, i barnets hjem eller et neutralt sted. Om det er nødvendigt med mere end en samtale. Det er altid sagsbehandleren, der har samtalen med barnet/den unge. Er samtalen en del af 50-undersøgelsen, noteres oplysningerne i undersøgelsesskemaet. Før afgørelse om en foranstaltning gennemføres en børnesamtale. Hvis børnesamtalen ikke finder sted, skal begrundelse for dette noteres i sagen i børnesamtaleskemaet. 2.4.2. Kvalificering af sagsbehandlere og rådgivere Der afholdes mindst en årlig temadag for sagsbehandlere og rådgivere med henblik på at vedligeholde de færdigheder, der er en forudsætning for involvering af forældre og barn i sagsbehandlingen, herunder samtaler med børn. Nye sagsbehandlere og rådgivere tilbydes et uddannelsesforløb i metoder for involvering af forældre og barn, herunder samtaler med børn. 2.5. Betydning for sagsbehandling Der skal stilles relevante arbejdsredskaber til rådighed for sagsbehandlerne, der gør dem i stand til at løse deres arbejde systematisk. Ledelsen skal løbende være indstillet på behov for prioritering af sagsbehandlernes ressourceforbrug på det administrative arbejde. 2.6. Evaluering Som led i det systematiske ledelsestilsyn, der foretages efter konkrete retningslinjer udarbejdet af Børne- og familiechefen, kontrolleres det, at der foreligger dokumentation for samtaler med forældre og barnet samt information om afgørelser i sagen. Hvert år udarbejder ledelsen en status over uddannelsesaktiviteter og fremadrettede uddannelsesplaner. 3. Standard for systematisk inddragelse af familie og netværk 9 (17)
3.1. Politisk målsætning Barnet er primært forankret i familien og det nære netværk. Derfor anser Hjørring kommune disse som primære samarbejdspartnere og ønsker at inddrage deres ressourcer i sagsbehandlingen for at understøtte og sikre barnets vækst. Familie og netværk skal derfor opleve høj grad af inddragelse og løbende informeres under en sags forløb gennem velfungerende kommunikation og samarbejde med afdelingerne på Børne- og Kulturområdet. 3.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning 3.2.1. Inddragelse i afklaringsfasen. Det skal vurderes, om der findes ressourcer i familien og/eller det private netværk, der kan bidrage til håndteringen af problemet. Dette sker gennem Møde med forældremyndighedsindehaver(e) og for at afdække problemstilling og ressourcer i familie og netværk. 3.2.2. Inddragelse i 50-undersøgelsen I forbindelse med 50-undersøgelsen afdækkes muligheder og eventuelle barrierer i familien og netværket. Dette kan ske ved: Samtaler med relevante familiemedlemmer og personer i netværket. Skriftlige udtalelser fra personer i netværket. Samtaler med barnet/den unge. 3.2.3. Inddragelse vedr. indsatser Efter faglig vurdering af behov og relevans kan følgende metoder anvendes: Samtale med barnet/den unge Tværfagligt team til yderligere tværfaglig belysning af problemstilling Samarbejdsmøde med inddragelse af det professionelle og private netværk 3.3. Mål 3.3.1. Inddragelse i afklaringsfasen Der skal i alle sager, der går videre fra afklaringsfasen, foreligge notat i sagen om overvejelser og beslutninger i forbindelse med inddragelse af relevant netværk. 3.3.2. Inddragelse i 50-undersøgelsen I forbindelse med 50 undersøgelsen skal det fremgå af alle sager, hvilke overvejelser, der er gjort og hvilke beslutninger, der er truffet i forbindelse med inddragelse af relevante netværk. 10 (17)
3.4. Fremgangsmåder 3.4.1. Samarbejdsmøde Et samarbejdsmøde skal altid planlægges sammen med forældremyndighedsindehaver(e). Sagsbehandleren skal sammen med forældremyndighedsindehaver(e) overveje: Hvordan mødet skal forløbe. Hvilke mål der er med mødet. Om afvikling af mødet er med dagsorden, referat og mødeledelse. Hvor mødet skal holdes. Hvem der skal indkaldes. Hvem der indkalder, rådgiver og/eller forældre. Om private og professionelle netværk deltager i samme møde. Afklaring af ansvar og rollefordeling. 3.5. Betydning for sagsbehandling Der skal stilles relevante arbejdsredskaber til rådighed, der sikrer systematisk inddragelse af børn og familier i sagsforløbet. 3.6. Evaluering Evalueringen af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn, der foretages efter konkrete retningslinjer udarbejdet af Børne- og familiechefen. 4. Standard for indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. 4.1. Politisk målsætning Indsatsen over for unge over 15 år, der har behov for særlig støtte, foregår i nærmiljøet, hvis ikke hensynet til den unge taler for andet. Da den unge har behov for at knytte venskaber og indgå i sociale relationer med andre mennesker, skal disse relationer indgå i helhedsvurderingen og så vidt muligt sikres ved etablering af den nødvendige støtte. Den nødvendige støtte omkring en ung fastholdes, indtil målet for foranstaltningen er opnået, også selvom den unge er blevet mere end 18 år. Hjørring Kommune ønsker at fastholde en foranstaltnings mål gennem relevant efterværn, når dette er påkrævet. 11 (17)
4.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning 4.2.1. Metoder i sagsbehandling til synliggørelse af de betydningsfulde faktorer 50-undersøgelsen skal afdække de særlige forhold, der gør sig gældende for denne aldersgruppe fx, Fritidsforhold Venskaber Skole og/eller beskæftigelsesforhold Stabil voksenstøtte og voksenkontakt Tilknytning og tilhørsforhold til nærmiljø. Senest et halvt år før den unge fylder 18 år, skal der træffes afgørelse om: Behov for foranstaltninger efter det fyldte 18. år Der skal være særlig fokus på inddragelse af den unge og dennes ønsker gennem børnesamtalen. 4.2.2. Initiativer i forhold til alternative dagtilbud til målgruppen I forbindelse med unge, der ikke vil, eller som har svært ved at tage imod kommunens almindelige tilbud for målgruppen, søges der etableret et samarbejde med Rådgivningsspecialet SSP konsulent Ungdomskonsulent UU-vejleder Misbrugskonsulent Jobkonsulent 4.2.3. Forventninger og krav til samarbejdet Kommunen har forventninger og krav til den unges egen indstilling og medvirken i forhold til Gensidighed i samarbejdet mellem den unge og forvaltningen. Kan ovenstående forventninger og krav ikke opfyldes, tager forvaltningen stilling til indsatsens berettigelse. 4.3. Mål At der inden udgangen af 2010 er udarbejdet en anbringelsespolitik. At der udarbejdes en plan for etablering af en ny døgninstitution for unge i Hjørring Kommune inden udgangen af 2009. At ungekontakten inden udgangen af 2010 er etableret. Der udvikles et undersøgelsesskema målrettet unge over 15 år 4.4. Fremgangsmåder 12 (17)
Med henblik på, at sagsbehandlerne er i stand til at arbejde ud fra målsætningen om, at indsatsen over for unge over 15 år så vidt muligt skal foregå i nærmiljøet, skal følgende ske: Der udarbejdes inden udgangen af 2009 en plan for efterværn, herunder en samarbejdsaftale med Arbejdsmarkedsafdelingen og Sundhed-, Ældre- og Handicapafdelingen (Voksen-handicap). 4.5. Betydning for sagsbehandling I alle handleplaner for unge over 15 år skal der være fokus på opstilling af delmål relateret til de særlige foranstaltninger for målgruppen. Der skal være fokus på indholdet i børnesamtalen. Evalueringer anvendes som led i den almindelige sagsbehandling, herunder ved opfølgning af indsatsen. 4.6. Evaluering Evalueringen af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn, der foretages efter konkrete retningslinjer udarbejdet af Børne- og familiechefen. 5. Standard for opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag 5.1. Politisk målsætning Hjørring Kommune vil udvikle en dynamisk evalueringskultur, som er kendetegnet ved, at alle ansatte lærer af egne og andres erfaringer, og på baggrund heraf kontinuerligt udvikler og sikrer kvaliteten i kerneydelserne. Hjørring Kommune vil arbejde for, at evalueringskulturen er kendetegnet ved, at alle niveauer i organisationen anvender kontinuerlig evaluering, der synliggør og udvikler kvaliteten i kerneydelsen. Derfor foretager Hjørring kommune tilsyn og opfølgning på alle iværksatte foranstaltninger senest tre måneder efter iværksættelsen. Derefter følges der op mindst en gang om året. I Hjørring Kommune er målsætningen, at mål skal være så operationelle som mulige, og at der kan ske en konkret opfølgning på målene i handleplanen i forhold til det enkelte barn. Den opsamling af viden, der sker ved den løbende evaluering af indsatsen over for det enkelte barn, skal anvendes i det fremadrettede arbejde med sårbare børn og unge, således at det sikres, at der er sammenhæng mellem forventet effekt og ressourceforbrug. 5.2. Metoder, indsatser og aktiviteter til realisering af den politiske målsætning 13 (17)
Der skelnes mellem tilsyn, opfølgning og evaluering. 5.2.1. Tilsyn Ved tilsyn forstås myndighedens tilsyn med barnets eller den unges forhold i en foranstaltning eller under en anbringelse uden for hjemmet. 5.2.2. Opfølgning Opfølgning defineres som en regelmæssig tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om en foranstaltning opfylder sit formål, eller om indsats og handleplan skal revideres. Der skal ske opfølgning i alle former for foranstaltninger, jf. børneparagrafferne i serviceloven. 5.2.3. Evaluering Evaluering defineres som en systematisk vurdering af de iværksatte foranstaltninger, herunder forandringer og effekt af en indsats. Evaluering er opfølgning og dokumentation i den enkelte sag og skal være kendetegnet ved, at alle lærer af egne og andres erfaringer og på baggrund heraf kontinuerligt udvikler og sikrer kvaliteten i foranstaltningerne. 5.2.4. Metoder og initiativer til sikring af tilsyn: Personligt fremmøde på anbringelsesstedet. Indhentning af skriftlige udtalelser fra barnets dagtilbud, skole mv. 5.2.5. Metoder og initiativer til sikring af opfølgning Der er udarbejdet metodebeskrivelser og skabeloner for sagsbehandlerne til anvendelse ved udfærdigelse af handleplaner. Der indarbejdes automatisk IT baseret erindringsfunktion til sikring af opfølgning 5.2.6. Metoder og initiativer til sikring af evaluering Der udarbejdes en systematisk model for evaluering af den samlede indsats over for det enkelte barn og en evaluering af målopfyldelsen for de udarbejdede handleplaner. 5.2.7. Anbringelsesspecialets varetagelse af tilsyn, opfølgning og evaluering. Anbringelsesspecialet varetager det generelle løbende tilsyn, herunder opfølgning og evaluering, med opgavens udførelse i forhold til handleplanen, og der udarbejdes årlige statusrapporter på barnet. Samtidig ydes vejledning og supervision af plejefamilier og institutioner. Anbringelsesspecialet godkender og fører tilsyn med plejefamiliers godkendelse. 5.3. Mål Med virkning fra juni 2009 foregår tilsyn, opfølgning og evaluering efter de retningslinjer og standarder, der er godkendt i Hjørring Kommune. Ved opfølgning skal der mindst en gang om året være en samtale med barnet, hvor det giver mening i forhold til barnets alder og udvikling. Der foretages opfølgning i alle iværksatte foranstaltninger første gang efter 3 måneder og efterfølgende minimum hver 12. måned. 14 (17)
I alle anbringelsessager har Anbringelsesspecialet altid en tæt kontakt med leverandøren og en smidighed i deres fremmøde, der bevirker, at de altid kommer, når der er brug for det. Dog er der dokumenteret personligt fremmøde som minimum 3 gange om året. I 2009/2010 udarbejdes en revideret version af opgavebeskrivelser og kerneydelser. 5.4. Fremgangsmåder 5.4.1. Tilsyn Tilsyn skal foregå ved rådgiverens personlige besøg mindst en gang om året. Som led i tilsynet skal der indhentes en skriftlig udtalelse fra barnets dagtilbud og andre relevante personer. Mindst en gang om året skal rådgiveren have en samtale med det anbragte barn. 5.4.2. Opfølgning Senest 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning vurderer rådgiveren, om indsatsen opfylder sit formål, og om indsatsen og handleplanen i givet fald skal ændres. Derefter følges op minimum en gang om året. Opfølgningen skal omhandle det overordnede formål med foranstaltningen og de konkrete delmål, som barnet og familien arbejder med. Mål og delmål vurderes sammen med barnet, familien og leverandøren. Opfølgningen foregår ved afholdelse af møder. 5.4.3. Evaluering Når den samlede indsats over for barnet afsluttes eller ophører, vurderes og evalueres barnets udbytte af indsatsen skriftligt i forhold til barnets udgangspunkt. Den samlede effekt evalueres i forhold til, om den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning i tilstrækkelig grad har tilgodeset barnets eller den unges behov. I forbindelse med Projekt Evalueringskultur udvikles og implementeres metoder for evaluering på Børne- og Familieområdet. 5.5. Betydning for sagsbehandling 5.5.1 Kvalificering af sagsbehandlere og rådgivere Der udarbejdes en årlig plan for sagsbehandleres og rådgiveres kompetenceudviklingsaktiviteter. Fra 2010 afholdes der årligt mindst en temadag for sagsbehandlere og rådgivere med henblik på at vedligeholde de færdigheder, der sikrer en kvalificeret opfølgning og evaluering. Temadagen skal bidrage til en løbende faglig sparring omkring opstilling af præcise og operationelle mål og delmål. 5.6. Evaluering 15 (17)
Evaluering af de opstillede mål foregår som led i det systematiske ledelsestilsyn, der foretages efter konkrete retningslinjer udarbejdet af Børne- og familiechefen. Dato for godkendelse 15. juni 2009 Dato for revision Juni 2011 6. Sagsbehandlingsfrister Børne- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune har politisk godkendt en række sagsbehandlingsfrister for behandling af sager i Børne- og Familieafdelingens regi, hvilke fremgår af nedenstående skematisering. Sagsbehandlingsfristerne skal sikre, at der er truffet afgørelser efter Servicelovens lovgivning samt andre udvalgte love inden for de angivne frister. Sagsbehandlingsfristerne er generelle, hvilket betyder, at vi behandler ansøgninger om hjælp hurtigst muligt. I særlige tilfælde hvor det ikke lader sig gøre at overholde fristerne, vil man inden for sagsbehandlingsfristen modtage et brev om grunden til dette, samt hvornår der kan forventes en afgørelse. Sagsbehandlingsfristerne for behandling af sager i Børne- og Familieafdelingen i Hjørring Kommune finder lovhjemmel i Retssikkerhedslovens 3. Område Generel frist Lovgrundlag Aktindsigt 10 dage Offentlighedsloven 16 Børn, behandlingsmæssig friplads (Friplads til børn med handicap) 4 uger Dagtilbudsloven 43 stk. 3 og 63 stk. 3 Børn, Socialpædagogisk friplads 4 uger Dagtilbudsloven 43 stk. 4, 63 stik. 4 og 76 stk. 2 Børn, hjælp til forsørgelse af forældreløse børn 4 uger Aktivloven 84 Børn, hjælpeforanstaltninger til børn med særlige behov efter 8 uger Serviceloven 52, stk. 2 (nr.1-10), 3 og 4 16 (17)
udarbejdelse af 50 undersøgelse Klage, revurdering af kommunens afgørelser 4 uger Forvaltningsloven 25 Kvittering for underretning 6 dage Serviceloven 155 Ledsagerordning for unge ml. 16 og 18 år 8 uger Serviceloven 45 Merudgifter ved barns fysiske/psykiske nedsatte funktionsevne 8 uger Serviceloven 41 Misbrugsbehandling 2 uger Serviceloven 101 og Sundhedsloven 141-142 Paragraf 50 undersøgelse Op til 4 måneder Serviceloven 50 Tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse 8 uger Serviceloven 42 17 (17)