Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune. Centralt for dette udgangspunkt står idrætsbegrebet og forståelsen af forskellige former for deltagelse i idrætsaktiviteter. Endvidere er forståelsen af deltagelse nært forbundet med fællesskaber og deres betydning for den enkelte. Det er en del af grundlaget, at der kan etableres gode partnerskaber på idrætsområdet ikke mindst mellem idrætslivets aktører og Herlev Kommune. Der skal derfor formuleres mål for samarbejdet mellem aktørerne på idrætsområdet, herunder mål for samarbejdet mellem Herlev Idrætscenter og idrætsforeningerne så de fælles udfordringer for Herlevs idrætsliv håndteres så hensigtsmæssigt som muligt. Idrætsforeningerne i Herlev er en væsentlig drivkraft i forhold til kommunens idrætsliv og der skal gives mulighed for, at der udvikles nye samarbejdsstrukturer til glæde for alle Herlevborgere. De forpligtende fællesskaber og deltagelsesbegrebet, der kendetegner idrætsforeningerne er væsentlige værdier for fællesskaberne, men også andre aktører er vigtige i denne sammenhæng. I overensstemmelse med det igangværende arbejde med en frivillighedspolitik er der også fokus på hvilke kvaliteter andre aktører kan bidrage med, fx de selvorganiserede. Et andet væsentligt element i fundamentet for idrætspolitikken er idrættens rammevilkår, forstået bl.a. som de ydre rammer man som frivillig leder, idrætsudøver eller tilskuer møder og mødes med før, under og efter aktiviteterne. Rammevilkårene udgøres af de fysiske rammer, som omklædningsrum, baneforhold og lignende, men mindst ligeså meget af muligheden for at opholde sig i indbydende og rare omgivelser fx med mulighed for at købe sund og hensigtsmæssig kost i forbindelse med idrætsudøvelsen. Side 1 af 11
Idræt som begreb Det er et fundament i idrætspolitikken, at idrætten først og fremmest har en række værdier i sig selv: fællesskab, glæde, fordybelse og flow, engagement samt æstetik og kinæstetik (oplevelseskvaliteter) disse værdier giver i sig selv livskvalitet: fællesskab æstetik og kinæstetik idræt glæde engagement fordybelse og flow Politikkens overordnede målsætninger Med udgangspunkt i idrættens iboende værdier, evidensen for idrætsdeltagelsen i forskellige faser af livet samt de identificerbare aktører i Herlev Kommune kan politikkens formål deles i to: 1) En styrkelse og udvidelse af det allerede eksisterende idrætsliv 2) Realisering af de uindfriede potentialer og behov Side 2 af 11
Opdelingen af målgrupper i livsfaser I relation til idrætsdeltagelsen og udviklingen i idrætsvaner giver det mening at opdele målgrupperne efter livsfaser og tilhørende idrætsvaner: Den afhængige fase børn Den uafhængige livsfase unge Den fri fase 1 voksne Forældrefasen - voksne Den frie fase 2 voksne Den arbejdsfrie alder ældre ( Idræt for alle, Kulturministeriet, 2009, side 133). Projektorganisering Kultur- og Fritidsudvalget fungerer som styregruppe Arbejdsgruppens deltagere sammensættes af et repræsentativt udsnit af aktører og livsfaser Arbejdsproces 1) Indledende workshop 2) Første møde i arbejdsgruppen 3) Andet møde i arbejdsgruppen 4) Evt. tredje møde i arbejdsgruppen 5) Afsluttende behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 6) Afsluttende behandling i Kommunalbestyrelsen Undervejs revideres udkastet til idrætspolitikken løbende med udgangspunkt i drøftelserne på arbejdsgruppens møder. Side 3 af 11
APPENDIKS Uddybende beskrivelse af ovenstående kommissorium. Beskrivelse af idrætsbegrebet Det er et fundament i idrætspolitikken, at idrætten først og fremmest har en række værdier i sig selv: fællesskab, glæde, fordybelse og flow, engagement samt æstetik og kinæstetik (oplevelseskvaliteter) disse værdier giver i sig selv livskvalitet: Fællesskabet i idrætten er i mange tilfælde et fundament for aktiviteterne, fx i fodbold og håndbold, og i alle tilfælde en helt grundlæggende værdi, der opstår i den fælles dyrkelse af og interesse for den konkrete aktivitet. Idræt skal derfor være for alle, der har lyst til at være aktive, uanset evner, interesser og alder. Glæden ved idræt er tæt forbundet med dens legende elementer. Idræt udspiller sig indenfor visse tidsmæssige og rumlige grænser og forløber efter ganske bestemte regler. Ofte oplever man flow, når man dyrker idræt. Flow er en særlig mental og kropslig tilstand, der opstår, når vi man i en udfordrende og energikrævende situation får beslaglagt bevidstheden, og dermed glemmer sig selv og mister tidsfornemmelsen. Flow er en vej at gå mellem kaos, stress og kedsomhed. Engagementet er tæt relateret til den totale opslugthed i idrættens handlinger, der følger fordybelsen i idrætten og oplevelsen af flow. Idræt er desuden også både en kinæstetisk oplevelse og en æstetisk oplevelse. Fx oplever det aktive barn kroppens muligheder i relation til omgivelserne og de andre aktive, mens barnets bedsteforældre har en æstetisk oplevelse af deres barnebarns aktive handlinger i forhold til de fysiske udfordringer. Udover disse grundlæggende egenværdier i idrætten, er der desuden en række områder, hvor idrætten kan spille en betydelig rolle: sundhed, inklusion og dannelse. Idrætsdeltagelse og positive sidegevinster En af de mest markante afledte effekter af idræt er sundhed i form af mentalt og fysisk velbefindende. Der er fx dokumentation for bedre appetitregulering og søvnmønster ved regelmæssig fysisk aktivitet. En væsentlig forudsætning for at man har lyst til at blive ved med at dyrke fysisk aktivitet er dog at det foregår i eller omkring meningsgivende fællesskaber. Side 4 af 11
Det er desuden også disse værdifulde sociale sammenhænge, der gør det muligt at anvende idrættens fællesskaber som udgangspunkt for inklusionsarbejde og dannelse af den enkelte deltager. Disse muligheder gør idrætten til en oplagt og ofte anvendt samarbejdspartner for fagprofessionelle, der arbejder med fx inklusion, dannelse og kriminalitetsforebyggelse. Målsætning for politikken Med udgangspunkt i idrættens iboende værdier, evidensen for idrætsdeltagelsen i de enkelte livsfaser samt de identificerbare aktører i Herlev Kommune kan politikkens formål deles i to: 1) En styrkelse og udvidelse af det allerede eksisterende idrætsliv 2) Realisering af de uindfriede potentialer og behov 1) Med formuleringen Det eksisterende idrætsliv menes de aktiviteter og tilbud, der rummer alle de borgere, der allerede i dag er aktive i allerede kendte organisatoriske sammenhænge indenfor de rammer for idrætsdeltagelse som kommunen allerede i dag tilbyder. Her er politikkens fokus kvaliteten i deltagelse, tilgængeligheden af og til aktivitet samt fastholdelse af de aktive borgere. 2) Realiseringen af de uindfriede potentialer og behov omhandler de ikke-aktive borgere samt de aktive borgere, der kunne ønske at være mere aktive. Det er så at sige den uopfyldte efterspørgsel. Både den som borgerne er bevidste om samt den borgerne ikke er bevidste om. Politikkens fokus er her nye initiativer, hvor værdierne og livsfaserne er udgangspunktet, der kan forløse uopfyldt efterspørgsel. Den overordnede målsætning med politikken er altså at fastholde aktive borgere og udvikle kvaliteten af idrætsaktivitetsudbuddet, men også at skabe endnu større idrætsdeltagelse. Fælles for denne overordnede målsætning er de værdimæssige rammer indenfor hvilke aktiviteten udspiller sig, hvor specielt fællesskaber i den nuancerede forståelse er en vigtig iboende værdi. Rammerne for en sådan målformulering må derfor indeholde mål for disse kvalitative forhold: - Borgernes oplevelse af deres idrætsdeltagelse, som dels opfyldende de behov de har i deres aktuelle livsfase, dels opfyldende de iboende (politiske) værdier om forøget livskvalitet via fællesskaber, engagement, glæde, fordybelse og æstetik. - Borgernes efterspurgte, men ikke opfyldte, behov ud fra livsfase og værdiperspektivet. Side 5 af 11
Derudover kunne kvantificerbare forhold også spille en rolle i målsætningerne: - Unikke antal idrætsaktive borgere fordelt på livsfaseperspektivet og aktør/organiseringsform. - Graden af aktivitet, herunder mangfoldigheden i aktivitetsdeltagelse samt loyaliteten overfor en given aktivitet (perioden denne dyrkes). Beskrivelse af livsfaserne ( Idræt for alle, Kulturministeriet, 2009, side 189) Side 6 af 11
Den afhængige fase børn Børns fritids- og idrætsliv afhænger i stort omfang af de daglige omgivelser, hvilket gør dem afhængige af forældrene og det institutionelle og sociale netværk, som de færdes i til daglig. De indgår i mange forskellige relationer i hverdagen som konsekvens af mere pasning uden for hjemmet, og det giver fx lærere, pædagoger, trænere stor indflydelse på deres opvækst. Samtidig åbner det mulighed for, at det faglige personale kan inspirere og understøtte de mindre ressourcestærke børn i en stor del af børnenes hverdag. Den uafhængige livsfase unge De unge søger informationer, danner egne meninger, tager ansvar og gør det, han eller kun kan lide og er god til som refleksiv og selvstændig person. De unge sampler deres livsstil ved at sammensætte en række små enheder til en personlig og individuel helhed, der giver mening for den enkelte. De unge frigør sig fra den rammebundne idrætstradition, som de har gennemlevet i barndommen. De vil være mere uafhængige af faste rammer og systemer, og det er således i størst omfang foreningsidrætten, som mister medlemmer blandt personer i denne livsfase. Den fri fase 1 voksne Voksne i den frie fase 1 har flere fællestræk med de uafhængige unge. Gruppen består af de plus 20-årige, som endnu ikke har etableret sig med familie og børn. Det er en tid med endnu større opbrud end i ungdommen. Udlandsophold, højskoleophold, overgangen til videregående uddannelser, flytning, indtræden på arbejdsmarkedet etc. er ofte direkte forbundet med ophør eller pause fra idrætsdeltagelsen. Derfor fortsætter det omtalte frafald i ungdomsårene blandt de voksne i denne livsfase. Forældrefasen - voksne Når man i denne livsfase får børn, forankres selvrealiseringsprocessen, der finder sted i barndommen og ungdommen, i stedet i familielivet. På mange måder er det en settle down -fase, hvor store opbrud og forandringer i tilværelsen minimeres, og familien etablerer sig som det primære, stabile omdrejningspunkt for dagligdagens virke. På trods af dette fokus på stabile ydre faktorer oplever forældre samtidig, at børn sætter pres på hverdagen og et aktivt fritidsliv. Den frie fase 2 voksne Når børnene bliver større, ændrer forældrenes rolle karakter, og endnu en livsfase præget af større frihed, træder frem. Den frie fase 2 omfatter den midaldrende del af befolkningen, typisk mellem 50 og 70 år, hvor der er atter er tid til selvrealisering og fysisk udfoldelse, mens kroppen endnu har relativ høj kapacitet. Voksne i den frie II fase er vokset op i 1960 erne og afspejler på mange måder den særlige 68 er-generation, som i de seneste årtier har præget samfundsudviklingen og gjort op med traditionelle forestillinger omkring mange forhold i livet. Denne generations idrætsdeltagelse bærer også præg af et opgør med traditionelle forestillinger om voksnes aktivitetsniveau. Side 7 af 11
Den arbejdsfrie alder - ældre De ældre borgere i samfundet i dag er vokset op i en tid, som endnu bar præg af traditionelle kønsrollemønstre med en udearbejdende far og en hjemmegående mor. Mange har oplevet, at bedsteforældrene boede sammen med resten af familien, hvor de kunne ældes i fred og blive passet efter et langt og nedslidende arbejdsliv. For store dele af den ældre generation i dag er tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og et mindre fysisk aktivt liv således en naturlig og accepteret del af livsfasen som ældre. En holdningsændring vinder dog frem blandt flere og flere ældre. Livet som ældre har liv og værdi i sig selv. De enkelte livsfaser er hver især kendetegnet ved forskellige præferencer i forhold til valg af idræt og organiseringsform. Det er nødvendigt, at idrætspolitikken tager højde for disse forskelle og beskriver, hvordan man kan imødekomme de varierende behov og ønsker, så alle får lyst til og mulighed for at dyrke idræt. Aktører I relation til deltagelsen i idræt er det derfor naturligvis nødvendigt at se på i hvilke sammenhænge og hvordan idrætsaktiviteterne er organiseret. Der kan oplistes en hel række aktører, der har betydning i forhold til idrætspolitikken i overensstemmelse med opdelingen i livsfaser. Idrætsforeningerne er naturligvis en hovedgruppe blandt aktørerne. Dog bør de ikke betragtes som en homogen gruppe, men i stedet opdeles i tre typer idrætsforeninger: holdboldspilsforeninger, mindre aktivitetsforeninger og motionsforeninger. De enkelte foreningstyper og disse foreningers aktivitetstilbud appellerer til mennesker i forskellige livsfaser. Fx har holdboldspilsforeningen stor betydning for de to første livsfasers idrætsliv, både i forhold til kvalitet og kvantitet af aktiviteterne. Udover idrætsforeningernes medlemmer og frivillige er nogle af de væsentligste aktører i Herlevs idrætsliv de institutioner og organisationer, der er en del af rammen om livet i Herlev: daginstitutioner, dagpleje, skoler, SFO er, ungecaféer, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, kommercielle aktører fx på fitnessområdet samt diverse grupperinger af selvorganiserede udøvere. Alle disse aktører har betydning for rammerne omkring og indholdet i idrætslivet i Herlev Kommune og deres rolle i forhold til såvel eksisterende som potentielle aktiviteter er derfor et væsentligt element i idrætspolitikken. Side 8 af 11
Karakteristika for de tre arketypiske idrætsforeninger ( Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut, 2012, side 11) Side 9 af 11
Det sociale liv i de tre foreningstyper ( Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut, 2012, side 92) Side 10 af 11
Organisering af arbejdet med idrætspolitikken Kultur- og Fritidsudvalget fungerer som styregruppe Arbejdsgruppens deltagere udvælges blandt et repræsentativt udsnit af interessenterne på den indledende workshop Arbejdsprocessens faser 1) Indledende workshop: oplæg om: o livsfaser og idrætsvaner o idrætskultur o fællesskaber og værdierne heri workshops ved bordene faciliteret af bordformænd, der sørger for dokumentation af debatten som input til arbejdsgruppen: o drøftelse af aktørernes rolle ift. idrætsvanerne og behovene i de enkelte livsfaser, fx opdelt så hvert bord drøfter aktørernes rolle ift. én livsfases behov og ønsker o Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer deltager i drøftelserne udvælgelse af deltagere i arbejdsgruppen o Idrætscenterchef Jakob Ludvigsen er formand o Deltagerne vælges repræsentativt med udgangspunkt i aktørgrupperne og livsfaserne 2) 1. møde i arbejdsgruppen: opsamling på workshoppens drøftelser forventningsafstemning til det videre arbejde struktur og disposition for idrætspolitikken udarbejdes 3) 2. møde i arbejdsgruppen: på baggrund af tilbagemelding fra workshoppen og med udgangspunkt i opfølgende revision af politikken afsluttende behandling af idrætspolitikken 4) Evt. 3. møde i arbejdsgruppen Opfølgende behandling af politikken 5) Afsluttende behandling i Kultur- og Fritidsudvalget 6) Afsluttende behandling i Kommunalbestyrelsen Undervejs revideres udkastet løbende med udgangspunkt i drøftelserne på arbejdsgruppens møder. Side 11 af 11