f f: fcykelpolitikken2012-20



Relaterede dokumenter
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

f f Cykelhandleplan2012

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Cykelstiplan Indledning

Cykelhandlingsplan

Cykelpolitik

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Det er sundt at cykle

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Fokus på aktiv transport blandt børn og unge

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER

CYKELREGNSKAB

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Trafiksikkerhedsplan

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

En bæredygtig transportplan for Danmark

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Cykelregnskab Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

SUNDHEDSPOLITIK

Grøn transport i NRGi

CYKLING OG DETAILHANDEL

Sundhedspolitik

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Transkript:

-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte og samtidig skaber et levende og interaktivt bymiljø, hvor det er godt at bo og leve. Esbjerg Kommune deltager i disse år i et EU-støttet interregionalt cykelprojekt, Cykler uden Grænser, hvor de overordnede mål blandt andet er at reducere CO2-udledningen, forbedre folkesundheden og mindske den trafikale trængsel. Det er blandt andet gennem dette projekt, at Esbjerg Kommune har forpligtet sig til at udarbejde og vedtage en cykelpolitik. Cykelfremme og forbedrede forhold for cyklister er ikke nyt i Esbjerg Kommune. Det indgår allerede i en række politikker, planer og strategier. Cykelpolitikken bidrager ved at samle trådene med en vision og en række mål og indsatsområder, som er gældende på tværs af fagområder i kommunen. At få flere til at cykle forudsætter da også en konstant og målrettet indsats fra flere aktører. Byrådet takker alle, der har bidraget med deres mening, forslag og input og håber at cykelpolitikken bliver opfattet som et fælles ønske om at gøre Esbjerg Kommune til en endnu bedre cykelkommune i fremtiden. Cykelpolitikken er godkendt i Esbjerg Byråd den 20.08 2012. 541 TRYKSAG 457 Rosendahls

Mål 1) Flere skal cykle og flere skal cykle mere. a. b. a. b. a. b. Hyppigheden og længden af cykelture øges. Det sparede CO2-udslip øges fra 3.700 tons CO2 pr. år i 2010 til minimum 5.300 tons CO2 pr. år i 2020. 2) Det skal være mere sikkert at cykle i Esbjerg Kommune Cyklisters sikkerhed og fremkommelighed prioriteres højt. Antallet af dræbte og tilskadekomne nedbringes, så det følger den nationale målsætning. 3) Borgerne og kommunens besøgende skal kende Esbjerg Kommune som en god cykelkommune og kende de tilbud, tiltag og muligheder der er. Esbjerg Kommune er kendt som en god cykeldestination, hvor cykelforhold og -faciliteter vurderes som gode. Information om cykelruter, faciliteter, kort mm. er lettilgængelige for borgere og turister. For at vurdere, hvorvidt de fastsatte målsætninger realiseres, vil udviklingen i målene løbende blive fulgt op. Det sker ved en revision af cykelregnskabet hvert 4. år (2012, 2016 og 2020). &: Indsatsområder Vision, målsætninger I det følgende præsenteres visionen og de målsætninger og indsatsområder, som Esbjerg Kommune vil arbejde med. Vision Der er udarbejdet en vision i Esbjerg Kommune, som danner ramme om og er styrende for det fremtidige arbejde inden for cykelfremme. Vi er alle cyklister og vi cykler alle mere. Det er attraktivt og sikkert at cykle i Esbjerg Kommune. Indsatsområder Borgerundersøgelsen fra 2010 og workshoppen har givet idéer til alt fra konkrete fysiske tiltag til kampagner og strategiske indsatser. De mange forslag og input er blevet samlet i følgende 6 indsatsområder: Forbedrede faciliteter for cyklister Sikkerhed Pendling på cykel Børn og unge på cykel Turisme på cykel Kampagner, arrangementer, dialog og information

1Indsatsområde faciliteter for cyklister 1: Forbedrede 1 Et velfungerende og sammenhængende stinet med god fremkommelighed udgør et væsentligt element i bestræbelserne på at fremme cykling. Et udbygget cykelstinet med gode og sikre forbindelser mellem Esbjerg, Bramming og Ribe og til de omkringliggende mindre bysamfund er et stort ønske. De fysiske rammer skal være i orden, hvis flere i Esbjerg Kommune skal op på cyklen. De fysiske rammer omfatter ud over cykelstier blandt andet afmærkning, sikker cykelparkering, skiltning og forskellige servicefaciliteter som for eksempel pumper og vandposter. For at gøre det lettere og hurtigere at cykle er det desuden vigtigt at fjerne unødvendige og uhensigtsmæssige barrierer som eksempelvis bomme.

2 2: 2IndsatsområdeSikkerhed Ét uheld er et uheld for meget. Gennem forbedrede anlæg og trafiksanering skal trafiksikkerheden øges, så antallet af uheld, hvor cyklister er involveret, nedbringes. Den enkelte cyklist har også selv et stort ansvar for at færdes sikkert i trafikken, respektere færdselsregler, bruge cykelhjelm og lys samt udvise hensyn over for medtrafikanter. Kvaliteten og den vedligeholdelsesmæssige standard af cykelstier har stor betydning for, hvor sikkert det er at cykle i Esbjerg Kommune. Ujævne og dårligt vedligeholdte stier øger risikoen for punkteringer og i værste fald uheld. Vedligehold sommer såvel som vinter er derfor meget vigtig.

3IndsatsområdePendling 3 3: på cykel De fleste borgere har et transportbehov, når de skal til og fra arbejde. Særligt for borgere, som har under 5 km mellem bopæl og arbejdsplads, er det oplagt at bruge cyklen som transportmiddel. På den måde får man daglig motion og i myldretiden kan cyklen udgøre et hurtigere alternativ end bilen. Esbjerg Kommune ønsker at cyklen skal være et let, attraktivt og foretrukket valg, når den daglige distance skal tilbagelægges. For pendlere der har længere mellem bolig og arbejdsplads skal cyklen også være et attraktivt alternativ til bilkørsel. Det er derfor afgørende, at der er gode muligheder for at kombinere cyklen med kollektiv trafik. Sådanne kombinationsrejser kan gøres nemmere med cykelmedtageordninger og gode cykelparkeringsmuligheder ved banegårde, stationer og busstoppesteder. Etablering af omklædnings- og badefaciliteter på arbejdspladsen samt gode cykelparkerings-muligheder kan være en forudsætning for at få folk til at bruge cyklen som dagligt transportmiddel.

4 4: Børn og unge 4Indsatsområde Børn og unge er fremtidens cyklister og transportvaner bliver, ligesom alle andre vaner, grundlagt i barndommen. Det er derfor vigtigt at lære børn og unge, at cykling er en naturlig måde at transportere sig rundt på. Cykling blandt børn skal fremmes så tidligt som muligt. Ved at børn cykler eller går til skole og fritidsaktiviteter lærer de at færdes sikkert i trafikken på egen hånd, ligesom de får motion og motorisk træning, som har mange positive konsekvenser for det enkelte barn. Der er i dag en tendens til at forældre kører deres børn i skole, da de mener, det er for farligt for barnet at cykle. Det er en ond spiral, da øget bilkørsel omkring skolerne netop medfører flere farlige situationer og øget utryghed. Forældrene er naturligt barnets vigtigste rollemodeller og de har det primære ansvar for at lære barnet at cykle og færdes sikkert i trafikken. Skoler og institutioner har også en vigtig rolle, når det handler om transportadfærd, og vil naturligvis bakke forældrene op. Esbjerg Kommune vil derfor medvirke til at sikre skolevejene, så børn og unge kan færdes sikkert og trygt på egen hånd. på cykel

5 5 : 5 Turisme Indsatsområde på cykel Esbjerg Kommune har gode forudsætninger for at udvikle cykelturisme i kommunen. Der er mange naturskønne cykelruter langs Vadehavet og inde i landet og det er muligt at komme rundt til mange af kommunens vartegn og seværdigheder på cykel. Ja, faktisk kan det være en fordel at tage cyklen, da nogle ting kun kan opleves og opleves bedst på cykel eller gåben. Tænk blot på Ribes gamle bykerne og de unikke naturoplevelser langs Vadehavet. Det er ikke kun turister, som skal opleve disse fordele. Esbjerg Kommune vil gerne give egne borgere glæde af og mulighed for at være turist i egen kommune, så rekreative aktiviteter primært foregår på cykel. Esbjerg Kommune vil fortsat arbejde på at udvikle cykelkort og skiltning, så man let og trygt kan finde rundt i kommunen. For at udvikle cykelturisme er det nødvendigt med cykelvenlige overnatningsmuligheder i byerne og langs de etablerede cykelruter med fokus på gode oplevelser og komfort for den enkelte turist. Esbjerg Kommune vil derfor arbejde for at indgå samarbejde med Destination Sydvestjylland og lokale turistkontorer.

6: Indsatsområde Kampagner, Udbygning af fysiske anlæg som cykelstier og cykelparkering er ikke tilstrækkeligt til at få flere til at tage cyklen. Det er nødvendigt at supplere sådanne tiltag med løbende dialog og opfordring, så borgerne motiveres til at cykle. Det omfatter konkret information om de fysiske rammer for cykling og kampagner for og markedsføring af cykelfremme. Esbjerg Kommune ønsker at være kendt som en cykelvenlig kommune og det indebærer blandt andet at kommunikation og markedsføring af cykelvenlige tiltag prioriteres. Det er forsat et ønske at støtte op om eksisterende nationale kampagner som Vi Cykler Til Arbejde og Alle Børn Cykler, ligesom Esbjerg Kommunes ansatte skal gå i front, når det gælder cykelfremmende initiativer. arrangementer, dialog & info.

for for: forbaggrundcykelpolitikken Ifølge Klima- og Bæredygtighedsplanen er det Esbjerg Kommunes målsætning at blive CO2-neutrale hurtigst muligt. Sundhedspolitikken har samtidig et mål om, at borgernes sundhed skal øges for at forbedre den enkeltes livskvalitet og forlænge levetiden uden sygdom. Esbjerg Kommune arbejder for at flere skal vælge cyklen som transportmiddel ved at gøre det lettere og mere sikkert at cykle. Denne prioritering vil bidrage til opfyldelse af begge målsætninger. Det er ønsket at sikre en cykelpolitik, som stemmer overens med borgernes og interessenternes ønsker, og som er funderet i et bredt ejerskab på tværs af borgere, interesseorganisationer og kommunale forvaltninger. Cykelpolitikken er derfor blevet til i et tæt samarbejde mellem Vej og Trafik, Sundhedsfremme og Forebyggelse samt Klima og Bæredygtighed. På baggrund af en interessentanalyse blev interne såvel som eksterne parter inviteret til at deltage i en workshop om cykelpolitik den 8. december 2011, hvor der blev opfordret til at bidrage med forslag og input til cykelfremme i Esbjerg Kommune. Dialogen har efterfølgende inspireret til at udvikle mål og delmål samt udpege indsatsområder. Interessenterne til workshoppen omfatter repræsentanter fra transportområdet, Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling, færdselskontaktlærere, repræsentanter fra lokalråd og borgerforeninger samt deltagere fra den lokale efterårskampagne Vi Cykler Stadig Til Arbejde. Esbjerg Kommune kan ikke løfte opgaven med at få flere til at cykle alene. Indgåelse af partnerskaber og samarbejde med borgere, virksomheder, interesseorganisationer m.fl. er derfor en forudsætning for at efterleve cykelpolitikkens vision.

-2012 Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls Grafisk tilrettelægning & design: PLAN afd. Esbjerg Kommune Offentlig høring Forslaget udsendes til offentlig høring i perioden 17/4-2012 16/5-2012. Kommentarer og forslag skal være modtaget inden høringsperiodens udløb. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Klima & Bæredygtighed Torvegade 74 6700 Esbjerg Mail: klima@esbjergkommune.dk Esbjerg Kommunes cykelpolitik er blevet til på grundlag af Cykelregnskab 2010, som udgør en status for, hvordan det står til med cykeltrafikken i kommunen. Oplysningerne kommer fra en undersøgelse af borgernes transportvaner, Politi- og hospitalsregistrerede uheld samt oplysninger indhentet fra den landsdækkende Transportvaneundersøgelse.