Evalueringsrapport HPF

1

Evalueringsrapport HPF Horsens På Forkant Med Sundhed - Telemedicin som IT-understøttende sundhedsydelser leveret over afstand via video, sundheds-hotspot og hjemmemålingsudstyr på tværs af hospital, kommune og praktiserende læger. - Et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt med fokus på fremtidens behandling af og kommunikation med borgere i Horsens Kommune, som har en kronisk sygdom. Projektet skal føre til udviklingen af næste generation af telemedicinske løsninger i kraft af sundheds-hotspottet udviklet på baggrund af brugernes behov. Det tværsektorielle værktøj skal på én gang forbedre borgernes muligheder for at mestre egen sygdom og fremme samarbejdet mellem aktørerne i sundhedssektoren. Projektperiode: august 2012 - august 2015 Den kvalitative evaluering er foretaget af Koncern HR, Udvikling, Region Midtjylland: - Klaus Falkenberg, ekstern organisationskonsulent, tilknyttet Koncern HR, Udvikling - Susanne Hyldborg, organisationskonsulent - Anne Dorthe Kloster Pedersen, evaluatorassisent Evalueringsansvarlige: - Thomas Hahn, Hospitalsenheden Horsens, formand HPF - Tage Carlsen, Horsens Kommune, næstformand HPF - Wenche Svenning, projektleder HPF Publiceringsdato: Februar 2016 2

Resumé af kvalitativ evaluering af HPF Horsens På Forkant Med Sundhed (HPF) er et 3 årigt telemedicinsk projekt, der via video, sundheds-hotspot og hjemmemålingsudstyr har behandlet borgere med kronisk sygdom. Projektet er tværsektorielt, og har involveret Horsens Kommune, Hospitalsenheden Horsens og praktiserende læger i Horsens. Borgerne har i HPF oplevet en øget forståelse for deres kroniske sygdom, øget egenmestring, hyppigere hjemmemålinger, og en følelse af at være mindre syge. Der ytres stor tilfredshed med kontakten til sundhedsfaglige via video, samt besparelse af tid og transport ved at kunne være i eget hjem. Borgerinddragende processer har bidraget til nye vigtige forståelser, som er blevet indarbejdet i den telemedicinske løsning, hvor borgeren sættes i centrum. HPF har etableret banebrydende IT-infrastruktur, som lever op til og er foregangsbillede for andre telemedicinske IT-løsninger. I HPF har man en velfungerende og velafprøvet brugerdrevet telemedicinsk løsning med video, sundheds-hotspot, måleudstyr, samt hurtig og effektiv logistik og support. HPF har indgået en Offentlig Privat Innovations-aftale med private IT- og logistikleverandører, har samtidig samarbejdet tværsektorielt, og har udviklet nye samarbejdsformer på tværs af sundhedssektorerne til gavn for både private og offentlige parter. Telemedicin repræsenterer, for både borgere og sundhedsfaglige, nye arbejdsmetoder og behandlingsformer i fortsat udvikling. I HPF er opbygget viden om nærværende telemedicinsk kommunikation, en større IT-modenhed samt viden om telemedicin, der imødeser det fremtidige sundhedsvæsen. 3

Indholdsfortegnelse 1. KONKLUSIONER... 6 2. ANBEFALINGER... 11 2.1 ANBEFALINGER TIL HPF... 11 2.2 GENERISKE ANBEFALINGER... 13 2.3 PERSPEKTIVERING... 13 3. LÆSEVEJLEDNING... 14 4. BAGGRUND FOR PROJEKTET... 15 5. VISION... 17 6. FORMÅL MED EVALUERINGEN... 18 6.1 INTRODUKTION TIL EVALUERINGSMETODEN KVALITATIVE INTERVIEWS... 18 7. BORGER... 19 7.1 BESKRIVELSE AF BORGERGRUPPEN... 19 7.2 BORGERENS EGENMESTRING... 22 7.3 TILFREDSHED... 23 7.4 BARRIERER I FORBINDELSE MED BRUGEN AF TELEMEDICIN... 24 7.5 TEKNOLOGIEN... 26 7.6 TESTBORGERNE... 27 7.7 INDDRAGELSE AF PATIENTFORENINGER... 28 7.8. HVAD HAR VIRKET?... 28 7.9 HVAD HAR IKKE VIRKET ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 29 7.10 ANBEFALINGER... 29 8. TIDSLINJE... 30 9. INTERESSENTER OG ORGANISATIONSPLAN... 31 10. OPI SAMARBEJDE... 33 10.1 KONSORTIE-MODELLEN... 33 10.2 INTERN OPGAVEFORDELING MELLEM NSC, CLL OG FALCK... 34 10.3 HVILKE OPI-ERFARINGER HAR HPF FOSTRET?... 34 10.4 OPI OG PROGRAMGRUPPEN... 35 10.5 OPI OG STYREGRUPPEN/FU... 35 10.6 OPI OG SPRINTGRUPPEN... 36 10.7 HVAD HAR VIRKET?... 36 10.8 HVAD HAR IKKE VIRKET, ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 37 10.9 ANBEFALINGER... 37 11. FORSKNING... 37 11.1 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE FORSKNINGS BETYDNING FOR PROJEKTET... 38 11.2 HVAD HAR VIRKET?... 40 11.3 HVAD HAR IKKE VIRKET, ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 40 11.4 ANBEFALINGER... 40 12. TEKNOLOGI... 41 12.1 TELETEKNOLOGI... 41 12.2 TELEMEDICIN OG PARADIGMESKIFTE... 41 12.3 VI VIL SELV... 42 12.4 NATIONALE IT-STANDARDER... 43 12.5 HOTSPOTTETS PLATFORM... 43 12.6 TEKNOLOGIEN MÅ IKKE OVERSKYGGE BORGERINDSATSEN... 44 4

12.7 BRUGERDREVNE IT-UDVIKLINGPROCESSER... 45 12.8 HARDWARE... 46 12.9 LOGISTIK... 47 12.10 SOFTWARE... 48 12.11 OPSAMLING AF DATA LOGISTIKDATABASEN, SUNDHEDS-HOTSPOTTET OG FAKTACENTER... 50 12.12 UDVEKSLING OG KOMMUNIKATION MELLEM SUNDHEDSAKTØRER OG BORGERE... 51 12.13 SAMTIDIG UDVIKLING AF IT OG SAMARBEJDE... 52 12.14 HOTSPOTTETS LEVEDYGTIGHED... 53 12.15 HVAD HAR VIRKET?... 54 12.16 HVAD HAR IKKE VIRKET, ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 54 12.17 TEKNOLOGIANBEFALINGER... 55 13. DE SUNDHEDSFAGLIGE KOMPETENCER I ARBEJDET MED TELEMEDICIN... 56 13.1 PERSONAS... 56 13.2 DE SUNDHEDSFAGLIGES MOTIVATION FOR DELTAGELSE I HPF... 56 13.3 AT FÅ KOLLEGERNE MED PÅ TELEMEDICIN-VOGNEN... 57 13.4 HVAD KAN DET VIRTUELLE MØDE MED BORGERNE OG HVAD KAN DET IKKE?... 57 13.5 TELEMEDICIN TEKNIK OG OMSORG PÅ SAMME TID... 59 13.6 DER SKAL UNDERVISNING TIL - ELLER?... 60 13.7 HVAD HAR VIRKET?... 61 13.8 HVAD HAR IKKE VIRKET, ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 61 13.9 ANBEFALINGER... 61 14. LEDELSE, ORGANISATIONSUDVIKLING OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE... 63 14.1 OVERORDNET ORGANISERING... 63 14.2 LEDELSE... 63 14.3 ORGANISATIONSUDVIKLING OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE... 66 14.4 TVÆRSEKTORSAMARBEJDE... 67 14.5 HVAD HAR VIRKET?... 69 14.6 HVAD HAR IKKE VIRKET, ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 70 14.7 ANBEFALINGER... 70 15. KOMMUNIKATION... 71 15.1 KOMMUNIKATION TIL BORGERE... 71 15.2 TVÆRSEKTORIEL KOMMUNIKATION... 71 15.3 EKSTERN EKSPONERING... 72 15.4 HVAD HAR VIRKET?... 72 15.5 HVAD HAR IKKE VIRKET, ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 72 15.6 ANBEFALINGER... 72 16. RESSOURCER OG BUSINESS CASE... 73 16.1 FORBRUGTE RESSOURCER I HPF... 73 16.2 RESSOURCER... 74 16.3 BUSINESS CASE... 75 16.4 HVAD HAR VIRKET?... 77 16.5 HVAD HAR IKKE VIRKET, ELLER DELVIST IKKE VIRKET?... 77 16.6 ANBEFALINGER... 78 17. BILAG... 79 17.1 ARBEJDSGRUPPER I PROJEKTET... 79 17.2 EVALUERINGSDESIGN FOR HORSENS PÅ FORKANT MED SUNDHED... 94 5

1. Konklusioner I opsamlingen af konklusionerne over, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket samt anbefalingerne, har vi valgt at strukturere essenserne ud fra Leawitt-Ry-modellens fire grundelementer; 1) Borgerne (kerneopgaven), 2) teknologi (IT, hotspot, måleudstyr), 3) organisering (organisations- og tværsektorudvikling, ledelse, forskning, OPI-samarbejde, kommunikation, ressourcer og business case) samt 4) aktører og kompetencer. I evalueringen giver de interviewede udtryk for, at følgende har virket, fungeret, været hensigtsmæssigt, succesfuldt, positivt eller meningsfuldt i Horsens På Forkant Med Sundhed (HPF): Borgerne De fleste af de interviewede borgere oplever via video, hjemmemålinger og hotspot i HPF at få et bedre behandlingstilbud, øget forståelse for deres kronikersygdom, øget egenmestring og hyppigere hjemmemålinger. Nogle borgere rapporterer, at telemedicinen har forhindret genindlæggelser eller lægebesøg, fordi de har fået en bedre forståelse af sig selv og deres sygdom gennem data-dreven egenmestring og kontakt med de sundhedsfaglige. Video, hjemmemålinger og hotspot forbedrer kommunikationen og kontakten med de sundhedsfaglige. Borgere og de sundhedsfaglige er bedre forberedt, fordi de har set på hjemmemålingerne inden videomødet. Den telemedicinske løsning giver borgerne og deres pårørende tryghed i hverdagen, fordi der opleves en kortere afstand mellem dem og sundhedspersonalet end ved traditionel behandling. De pårørende er et stort aktiv ved brugen af telemedicin, da de kan understøtte deres nærmeste i sygdomshåndteringen og hjælpe med aftaler. Brugervenligheden er af borgerne blevet oplevet som god, og de medfølgende manualer til udstyret og hotspot er gode. Hvis borgerne har været i tvivl om noget, har de fået hurtig support. Generelt sparer borgerne tid og transportbesvær ved ikke fysisk at skulle konsultere sygehuset eller lægen, og de føler sig ikke så syge. De arbejdsdygtige oplever desuden større frihed, når de kan tage videomøder på jobbet. IT- og teleteknologi Den strategiske beslutning om at holde fast i at etablere IT-infrastrukturen, så den lever op til, og har været med-definerende for de nationale standarder, har været banebrydende. IT-Sprintgruppen (softwareudviklerne) har i sidste del af projektet lykkedes med leverancer og funktionaliteter, så HPF nu har et velfungerende telemedicinsk produkt; både video, måleudstyr og hotspot. De kommunale og regionale IT-afdelingers læring er, at man gennem samarbejde skaber resultater. Man har gensidig brug for hinanden, når fælles standarder skal defineres og integreres i IT-systemer. 6

De sundhedsfaglige stoler på måleudstyret, og der er et godt overblik på hotspottet. Det er hurtigt at se målinger og at udveksle målingsdata, og borgerne kan følges tættere via hotspottet. De brugerdrevne innovationsprocesser har involveret testborgere og de sundhedsfaglige. Det har skubbet IT-udviklingen i rigtige retninger, om end ikke altid lige hurtigt. Roadmap (udviklingsplan) har været et godt pejlemærke for IT-udviklingen. Hurtig og velvillig IT-supportfunktion og undervisning hos de sundhedsfaglige. Organisationsudvikling Den succesfulde udvælgelsesproces af samarbejdspartnere til konsortiet banede vejen for et stærkt samarbejde i Offentlig Privat Innovations (OPI) regi. Deltagerne i OPI-aftalen er drevet af en gensidig forpligtigelse, risikovillighed, åbenhed om forretningsmodeller og stor interesse i at udvikle det telemedicinske felt. Der har været en stor vilje til samarbejde og læring. OPI-Konsortiemedlemmerne har kunnet udfordre sundhedsaktørernes egne vaner, forforståelser og arbejdspladskultur ved IT-, logistik- og til dels organisationsudviklingsprocesserne. Logistik- og supportfunktion i projektet er af borgerne, OPI-partnerne og de sundhedsfaglige blevet oplevet som meget god og hurtig. De praktiserende læger i Horsens Kommune (HK) har fra projektets prefase været en del af hele udviklingsprocessen. Teleteknologien i HPF er nu udviklet så godt, at der med afsæt heri kan igangsættes en nødvendig udvikling af organisationernes interne og tværsektorielle arbejdsgange. Projektets kompleksitet er blevet håndteret ledelsesmæssigt, selvom der har været mange samtidige arbejdsgrupper, og mange interessenter, som skal forsøge at bidrage koordineret og meningsfuldt. Det strategiske ledelsesengagement har været modigt, tydeligt og retningsgivende. Direktørerne i HK og på Hospitalsenheden Horsens, HeH er, med afsmittende effekt, gået foran, og har vist vejen for arbejdet i mellem-rummene og i det grænsekrydsende lederskab. Oprettelse af Forretningsudvalget (FU) har sikret sammenhængskraft mellem OPI og det tværsektorielle samarbejde. Projektlederen har en stor del af æren for, at HPF har skabt så megen fremdrift og resultater. Der er opnået et stort gensidigt kendskab mellem HK og HEH på mange organisationsniveauer, hvilket har givet mange sidegevinster i samarbejdet ud over HPF. Kronikergrupperne, minus de svageste ældre medicinske borgere, er velvalgte til det telemedicinske koncept. Der er en organisatorisk opmærksomhed på, at der kan spares tid ved ikke at skulle flytte sig; uanset om det er borgeren eller sundhedsvæsenet, der sparer vejtid (Samfundsøkonomisk Ph.d. offentliggøres 2016). Forskningen i omsorg og telemedicin har givet gode input og refleksion til sygeplejens integration af telemedicin, herunder identifikation af uddannelsesbehov (Ph.d. offentliggøres 2016). 7

Ledelsesforskningen har understøttet partnerskabets ledelse i, hvordan man leder på tværs. Publikations- og aktivitetslisten er omfattende, og der er blevet informeret og kommunikeret om udfordringer og læring undervejs i HPF. Sundhedsfaglige kompetencer Det er de sundhedsfagliges fortjeneste, at telemedicin har fået en praktisk og anvendelsesorienteret brugbarhed i dagligdagen. De praktiserende læger er kommet sent i gang med at randomisere borgere og anvende det telemedicinske udstyr, men det opleves som værdifuldt for borgerne at være koblet op med egen læge. Der er begyndende gode erfaringer med telemedicin, som på sigt kan udvikle sig til værdifulde tværsektorielle samarbejder. Personas har været et redskab til, hvilke behov borgeren har i anvendelsen af telemedicin. De sundhedsfaglige er, særligt mod afslutningen af projektet, blevet opmærksomme på, hvornår telemedicin ikke virker. De kan nu bruge mere opmærksomhed på hvilke borger-personas, der kan profitere af målrettede telemedicinske tilbud. De sundhedsfaglige har været gode til at gøre borgerne trygge og bibringe dem forståelse for hotspottets målinger og muligheder. Når teknologien bare er der som en integreret del af hverdagen, kan de sundhedsfaglige koncentrere sig om opbygningen af mere ligeværdighed, tillid og virtuel empatisk kvalitet i nærværende kontakt med borgeren. Mesterlære, learning-by-doing og refleksion over telemedicinens anvendelse giver gejst til de sundhedsfaglige, når man træder ud i et telemedicinsk paradigmeskifte, hvor der endnu ikke er udviklet undervisningsmateriale. De sundhedsfaglige har opbygget en modenhed til at kunne omsætte nye IT-releases og nyt telemedicinsk udstyr til indarbejdelse i deres daglige praksis. Telemedicin er blevet Et fagligt værktøj i værktøjskassen for flere af de sundhedsfaglige. I evalueringen giver de interviewede udtryk for at følgende ikke har virket, eller delvist ikke virket, ikke fungeret, været uhensigtsmæssigt, mangelfuldt eller negativt i Horsens På Forkant Med Sundhed (HPF): Borgerne Risikoen for at komme i kontrolgruppen har afholdt nogle borgere fra at deltage i projektet. Der har været mange opstartsproblemer med hardwaren, hvorfor borgerne har skullet udskifte udstyr. Nogle af de interviewede borgere har oplevet at få for lidt respons fra og kontakt til de sundhedsfaglige, hvilket har negative konsekvenser for egenmestringen og oplevelsen af brugen af telemedicin. Når videoløsningen ikke fungerede, måtte man bruge telefonen, og der bemærker borgerne, at de har vænnet sig til videofunktionen, og at de i denne sammenhæng savner video. Testborgerne er gennem projektet kommet med brugbare inputs, men der har generelt manglet feedback på deres input, og i den sidste del af projektet, har der manglet 8

opfølgning og information i forhold til deres rolle som testborger, men også i forhold til deres sygdomme. Direkte kommunikation med patientforeninger sker først sent i projektforløbet. Det har været upræcist, hvordan og hvornår man ville gøre brug af patientforeninger. Den bærbare PC og måleudstyret fylder fysisk meget og opleves ikke-æstetisk i borgerens hjem. IT- og teleteknologi Udskiftning af den telemedicinske platform tre gange har kostet tid og ressourcer. I projektopstarten trak etableringen af IT-infrastrukturen ud, og har forsinket ITudviklingen, og dermed en del af projektet. Det udviklede servicedesign kunne ikke leve op til forventningerne om at være styrende for IT-udviklingen. Der mangler IT-integration mellem hotspottet, og de sundhedsfagliges journalsystemer, mailsystemer samt kalendersystemer. Det endnu ikke færdigetableret FaktaCenter nåede ikke at blive klar til at levere data i projektperioden, men det er lige på trapperne. Der er store forventninger til dataudtræk og kontinuerlig feedback på, hvordan telemedicin kan påvirke borgernes sundhed og på sigt give effektiviseringsgevinster. Organisationsudvikling Full scale opstart af HPF med samtidig forsknings-, innovations- og udviklingsprojekt har været for omfangsrigt. Alle havde håbet på, at projektet som helhed var kommet længere på de indledningsvise tre år. De tre år har været for kort en periode til at have fået fuld dedikering på alle tværsektorielle niveauer til telemedicin. Der er en holdningsmæssig accept af, at kronikergrupperne bør tilbydes mere fleksible sundhedsydelser. De organisatoriske arbejdsgange mangler at følge med. Langsom opstart af IT-funktionaliteter, har bremset for udvikling og udfordring af arbejdsgange, både internt for HK og HeH og i sektorovergange. Ny teknologi kan ikke i sig selv skabe organisationsudvikling. FU og programgruppen kunne have brugt mere tid til kommunikation og afstemning om strategien. Forretningsudvalget kunne have været mere styrende, og stillet flere krav til mellemlederne. Mellemlederne kunne med en generel klarere prioritering af HPF have flyttet projektets resultater. En del af de interviewede har oplevet at sidde til mange møder, hvor der er kommet for lidt handling ud af det særligt i starten af projektet. Der har været for meget fælles ansvar og for lidt beslutnings- og delegeringskraft. Det var nødvendigt at stoppe samarbejdet med organisationsudviklingspartneren midtvejs i projektet. Apotekerne har ikke fået den intenderede rolle i det tværsektorielle samarbejde. Trænings-terapeuterne har i HK forsøgt sig med telemedicin, men har ikke oplevet, at den telemedicinske løsning er blevet tilpasset deres funktioner. 9

Der har ikke været sammenhæng mellem kommunikationsplan, kommunikationsbehov internt og eksternt, og ressourcerne til kommunikationsopgaverne. Man er blevet forført af en meget positiv business case. Business casen er ikke blevet tilstrækkeligt forventningsafstemt, og man har ikke i takt med projektet udviklet måleredskaber til at kunne dokumentere mål og delmål. Udmeldte besparelsespotentialer har, modsat intentionen, skabt frygt for fyringer. Der har været et for højt ambitionsniveau for antal randomiserede borgere i det samfundsøkonomiske forskningsprojekt. Der har ikke været et tilstrækkeligt antal borgere at randomisere og inkludere, hvilket har presset personalet. Det samfundsøkonomiske forskningsdesign har skabt en definerende ramme for afprøvningen af telemedicin, som har vanskeliggjort en eksperimenteren med forskellige borgergrupper. De sundhedsfaglige på HeH ønskede mere og tidligere indflydelse på inklusionskriterierne. Der er flere efterlysninger på at have den samfundsøkonomiske forskning fysisk tættere på projektdeltagerne. De sundhedsfaglige Det har indledningsvist været svært at sælge det telemedicinske projekt til de sundhedsfaglige. En vis modstand har smittet kollegerne, selvom man er loyal overfor projektet. Opstartsproblemerne virkede demotiverende for de sundhedsfaglige, og vanskeliggjorde de sundhedsfagliges ejerskab for projektet. Teknologivanskelighederne har fyldt for meget og for længe i projektet. Der er sundhedsfaglige, som har svært ved at arbejde med, at teknologien skaber kommunikation på distancen. De fem praktiserende lægers brug af telemedicin i PLO Horsens skete først sent i projektet grundet forhandlinger med PLO Region Midtjylland. De sundhedsfaglige ser frem til mere frit at kunne invitere borgere til at deltage i telemedicin, hvor det giver mening, og er en økonomisk gevinst, og hvor der er motivation for det hos både borger og sundhedsfaglige. 10

2. Anbefalinger Først gives anbefalinger som primært har en brugbarhed for HPF nu og i fremtiden, og som forhåbentlig kan inspirere andre interessenter også. Dernæst følger de anbefalinger, som har mere generisk værdi for interessenter, der står overfor at skulle gennemføre lignende storskalaprojekter. 2.1 Anbefalinger til HPF Følgende anbefalinger gives til HPF, og kan forhåbentlig også være til inspiration for andre interessenter, der ønsker at indføre telemedicin: Borgerne For at telemedicin skal have en effekt på borgernes egenmestring, er det væsentligt, at der er respons og feedback fra de sundhedsfaglige med jævnlige og aftalte mellemrum. Det er af særlig betydning for borgerne, at de føler sig set og hørt, og derved kan føle sig sikre og trygge. I fremtiden er det et stort ønske for borgerne at kunne bruge udstyret sammen med sit eget udstyr ( bring your own device ), fx i form af en app til deres egen smartphone, tablet eller computer. Hvis man fremadrettet ønsker at skabe en optimal, meningsfuld og sammenhængende oplevelse med telemedicin for borgerne, er det vigtigt, at de praktiserende læger kommer mere med. IT- og teleteknologi Med nuværende funktionaliteter på hotspot og udstyr anbefales det at videreføre den velfungerende teleteknologi og afprøve de aftalte indsatser og prøvehandlinger i forlængelsesperioden i HPF for herefter at tage stilling til nyt udbud. De brugerdrevne innovationsprocesser bør fortsat involvere borgere og sundhedsfaglige i fremtidige udviklinger. IT-udviklerne kan med fordel mønstre faciliterende proceskraft, som kan understøtte arbejdsgange og behovet for undervisning, både ved opstart, support og nye driftsopdateringer, for både borgere og sundhedsfaglige. Der bør udvikles telemedicinske komponenter og XDS/VNA-database, der kan integrere OpenTele systemer. Alle sundhedsfaglige skal kunne nøjes med at forholde sig til et system, så dobbeltdokumentation kan undgås. Organisationsudvikling Man kan med fordel blive ved med at samarbejde tværsektorielt mellem kommuner og region(er) på IT-området. Kendskabet mellem HK og HeH kan udbredes til øvrige kommuner i det tværsektorielle arbejde. Muligvis kan HPF også inspirere andre hospitaler og deres kommuner til tværsektorielle udviklingsarbejder? I et storskalaprojekt som HPF skal der dedikeres ledelseskraft og -tid til at indgå i nytænkninger af arbejdsgange og organisering. 11

Igangsæt innovation af arbejdsgange, både internt og tværsektorielt, og udvikling af koordineringen mellem borgere med kronisk sygdom, praksislæger, kommune og hospital yderligere. Med de mange indsatser og tilhørende arbejdsgrupper vil man med fordel kunne tydeliggøre hver gruppes kommissorium, tildele arbejdsroller og aftale tidsfrister for, hvem der gør hvad efter møderne, så bottom-up processer sikres. Ikke alle opgaver skal varetages af en projektleder, og for at have tilstrækkelig projektog beslutningskraft kan det være en fordel med del-projektledere. Ved fremtidig rekvirering af organisationsudviklingspartnere, bør man vurdere projektorganisationens parathed og vilje til at gøre brug af eksterne kompetencer. Ressourcer til kommunikationen internt og eksternt skal prioriteres og allokeres. Den samfundsøkonomiske Ph.d. vil give indikationer af, hvor økonomiske gevinster og potentialer vil ligge, og hvor der ikke vil være potentialer. Derfor; afvent den samfundsøkonomiske Ph.d., og gør brug af de data som FaktaCenter gradvist bliver i stand til at kunne generere. Der er nu et fundament og en klar teknologisk telemedicinsk, tværsektoriel og organisatorisk ramme for at lave en realistisk business case, med mulighed for at registrere og beregne anvendt tid og ressourcer ved telemedicinske sundhedsydelser i HPF. Lav en ny business case sammen med de sundhedsfaglige! De sundhedsfaglige De praktiserende læger og HeH ser et stort potentiale i at samarbejde tværsektorielt med hjemmeplejen via skærmløsningen. Undersøg det! Hjemmeplejen kan med fordel blive borgernes forlængede arm, hvis ikke borgeren selv kan mestre teleteknologien. Når syge borgere sendes hjem til kommunal pleje, kan telemedicin være med til at udfylde noget af det faglige mellemrum, der er mellem det HeH kan, og det som HK ikke altid føler sig dygtige nok til at kunne tage sig af. De sundhedsfaglige skal vurdere, hvilke telemedicinske borgere det giver faglig og økonomisk mening at tilbyde telemedicin (Fx sår, gigt og lunge). I fremtiden bør telemedicinsk omsorg også lægge vægt på de psykologiske sider af sundhed og sygdom, så denne del fortsat er en del af telesygeplejen og relationen til borger og pårørende. Der skal tages kritisk stilling til, hvornår man skal bruge video, hvornår man skal bruge telefon, eller hvornår man skal benytte sig af fysisk fremmøde i kontakten med borgeren. De sundhedsfaglige kan bruge personas mere aktivt i udvælgelsen af telemedicinske borgere, og det kræver skarpere definerede og lettere omsættelige personas (fx en spørgeguide til scoring af, hvilken personas en borger tilhører). Der skal skabes tid og rum til refleksion og uddannelse af de sundhedsfaglige i brugen af telemedicin. 12

2.2 Generiske anbefalinger Følgende anbefalinger har mere generisk karakter, og kan med fordel anvendes også i andre store tværsektorielle projekter end HPF-projektet: I IT-udviklingen er det vigtigt at have nogle brugbare prioriterings-, styrings- og testredskaber, så fremdrift kan monitoreres og sikre implementering. Det bør overvejes, hvor meget man selv vil investere i at ny-udvikle IT, og hvor meget man kan låne fra andre telemedicinske løsninger. Sørg for et tidligt partnerskab med borgere og patientforeningerne, så der fra start er frivillige ambassadører, der kan formidle video-hjemmemåling-hotspot telemedicinbudskabet. Vær tydelige i partnerskabet med testborgerne, så de både ved, hvad der løbende forventes, og hvad de kan forvente. Når der kommer flere borgere, der tilbydes telemedicin, skal de sundhedsfaglige geares til at følge med efterspørgslen både organisatorisk, fagligt og teknologisk. Mulighed for at arbejde mere med papkassemodeller, eller mock-ups, inden udvikling af teknologi og programmering. Man skal afprøve og pilotteste udstyr og software i mindre skala, inden man ruller det ud til borgere og sundhedsfaglige i større skala. Et OPI-konsortium skal have en god forventningsafstemning internt. Alle OPI-deltagere skal forventningsafstemme om, hvad partnerskabet indebærer indstillings-, udviklings- og leverancemæssigt. Jævnlige genforhandlinger af den psykologiske kontrakt er anbefalelsesværdige. Vær ved fremtidige storskalaprojekter opmærksom på, hvor mange samtidige projekter, der er i projektet. Vælg bevidst fra og prioritér! Man skal fra projektstart forsøge at gøre sig klart, hvilke økonomiske, tids-, sundhedsog kvalitetsmæssige parametre man ønsker at måle på, for at kunne dokumentere effekt og tilpasse sundhedsydelserne. Når livskvaliteten øges for borgerne i projektet, bør det også være en del af business casen. Fælles Service Center er en udløber af HPF og er en tværgående støttefunktion til telesundhed på tværs af kommuner, hospitaler, praktiserende læger og borgere i Region Midtjylland, hvor fremtidige telemedicinske projekter kan hente erfaringer. 2.3 Perspektivering Telemedicin kan udbredes som alternativ til mange slags fysiske konsultationer, og der er brug for at åbne markedet via lettilgængelige teleteknologier. Når bring your own device kan realiseres, så kommer det til at gå stærkt med udbredelsen af telemedicin, telesundhed og teleteknologi. Dette kræver at stramme nationale krav om medicinske godkendelsesprocedurer udfordres. Man kan som offentlig part gøre sig overvejelser over udbyttet af at levere empiri til udviklingen af de private virksomheders produkter. Kan man forestille sig fremtidige forretningsmodeller hvor OPI udvikler sig til OPP? Hvordan kan man som udviklingstema udforske grænsekrydsende ledelse i både nuværende og fremtidige tværsektorielle samarbejder? Hvordan leder man, og hvordan giver man følgeskab i et tværsektorielt storskalaprojekt? Man kunne godt forestille sig, at der i fremtiden skal tænkes alternativt i tilgangen til tværsektoriel ledelse. Fx ledelse i matrix- og 13

netværksbaserede organisationsformer, hvor uformelt kendskab transformeres til formaliserede og koordinerede samarbejds- og beslutningsprocesser. Samtidig udvikling af teknologi og organisationerne vil til enhver tid være ønskeligt i innovations- og organisationsudviklingsprojekter. De praktiserende læger, regioner og kommuner skal have de rette incitamenter til at flytte sig fra silo-økonomi og optimering i egne søjler. Et nyt mindset skal udvikles med fokus på samfundsøkonomi og tværsektoriel indsats med borgerne i centrum. Et paradigmeskifte vil pege endnu mere i retning af et sundhedsfagligt mindset, der fokuserer på borgernes behov, og hjælper borgerne til egenmestring, empowerment og øget livskvalitet. Når et nyt mindset er implementeret, vil diskussioner om opgaveflytning og opgaveglidning være overflødige, og fælles fokus vil være på at kunne hjælpe borgeren uanset sundhedsfagligt kompetenceniveau eller organisatorisk tilhørsforhold. Telemedicin kan ikke få momentum uden de praktiserende læger. PLO bør justere deres beslutningsprocesser, så der opnås større og hurtigere lokal beslutningskompetence. I fremtiden vil det være nødvendigt at erstatte et målgruppefokus for telemedicinske interventioner, til fordel for mere individuelle personas-profiler. Personas-profiler er med til at sætte den enkelte yderligere i centrum. Pårørende får en stadig større rolle for borgernes sundhed. Kunne man inddrage pårørende i innovationsprocesser, så de kunne være med til at innovere på deres egen rolle i forhold til telemedicin? Forudsætningen for, at det telemedicinske projekt bliver levedygtigt, er, at de nationale standarder for telemedicin bliver implementeret. Dette skal sikre den tværsektorielle kommunikation og information. 3. Læsevejledning Evalueringsrapporten kan læses med udgangspunkt i ovenstående konklusioner, anbefalinger og perspektiveringer. Ønsker man at gå dybere ind i, hvordan konklusioner og anbefalinger er fremkommet, så kan man vælge at gå ind i analysernes del-konklusioner og delanbefalingerne i de kapitler og afsnit, som er skitseret i indholdsfortegnelsen. 14

4. Baggrund for projektet Horsens På Forkant Med Sundhed har i projektperioden haft flere kaldenavne; På forkant, På forkant med sundhed eller som oftest benævnt i daglig tale; Horsens på forkant (Herefter HPF). Tilbage i 2011-2012 blev der taget mange politiske (KL og Danske Regioner) initiativer til etableringen af indsatser, der skal sikre et sammenhængende og nært sundhedsvæsen, hvor kommuner, praktiserende læger og sygehuse indga r i et tæt og forpligtende tværsektorielt samarbejde om borgernes sundhed. Telemedicin fik mange positive forventninger med på vejen i forhold til at etablere en faglig og ikke mindst økonomisk bæredygtighed. Situationen i 2012 var, at der var stigende omkostninger i samfundet til behandling og pleje af borgere med en kronisk sygdom, gravide med diabetes (GDM) samt den ældre medicinske borger både på Hospitalsenheden Horsens (HeH), hos Horsens Kommune (HK) og hos praktiserende læger. Der ville, dengang som nu, være behov for at tænke i nye metoder, der kan understøtte borgerens egenmestring, og i nye pleje- og behandlingsformer, der kan håndtere den stigende andel af borgere med kroniske sygdomme. Hertil kommer behovet for bedre tværsektorielle teknologier, koordineringer og kompetencer til at understøtte forløbsprogrammer. På nationalt plan har der været igangsat flere telemedicinske projekter Telecare Nord, Shared Care platformen og KIH (Klinisk Hjemmemonitorering). Kun Telecare Nord har haft tværsektorielt indhold, hvor hospital, kommune og praktiserende læger har samarbejdet. Der var i 2012 ikke nogle vedtagne nationale standarder for, hvordan telemedicinske ITløsninger skulle leve op til en grundlæggende IT-referencestruktur, som kunne koble alle applikationer til en sådan fælles IT-systemstruktur. Pr. 1. januar 2012 blev den kommunale medfinansiering til behandling på hospital indført, hvilket betød en væsentlig forøgelse af de kommunale udgifter. Man har efterfølgende oprettet flere akutte pladser i kommunalt regi i forhåbningen om at spare hospitalspladser. Det vil være ønskeligt, hvis borgeren med en koordineret tværsektoriel indsats kan behandles i eget hjem, med fokus på at forebygge hospitalsindlæggelser og genindlæggelser og øge egenmestring for borgere med kronisk sygdom. Der er behov for at sætte borgeren og dennes ressourcer mere i spil. Man ønsker at opnå, at borgeren oplever et sammenhængende og nært sundhedsvæsen, hvor tilbuddet er tæt på, og indsatsen er koordineret på tværs. Da projektet var på tegnebrættet og under ideudvikling (2011-2012), havde man både i HK og på HeH tanker om at involvere sig i telemedicinske projekter. HeH samarbejdede med en ITleverandør i forbindelse med et TeleKOL projekt (2010 2013), og HK samarbejdede med samme leverandør i Rask igen i eget hjem (forår 2012- marts 2015). Leverandøren var med i ideudviklingen af HPF, og var indtil september 2012 potentiel samarbejdspartner i HPF. 15

TeleKOL gav borgerne mulighed for måling og selvmonitorering af væsentlige vitale værdier, samt mulighed for en synkron videokonsultation med en sundhedsfaglig som opfølgning på udskrivelse fra hospitalet. Desuden var der implementeret en asynkron løsning, hvor borgeren selv tog målingerne, hvorefter disse var elektronisk tilgængelige for sundhedsfaglige på hospitalet, som så kunne vejlede og coache borgeren efter behov. I HK var man fra foråret 2012 på vej med en telemedicinsk løsning Rask igen i eget hjem virtuelle akutpladser. Formålet med løsningen var at skabe mulighed for at behandle borgere i eget hjem således, at kommunen ikke skulle etablere flere akutpladser. Løsningen skulle derfor være et alternativ til kommunens eksisterende fysiske akut- og aflastningspladser. Ved hjælp af den telemedicinske løsning skulle borgeren blive behandlet i eget hjem, hvor borgerne ville få mulighed for telemedicinske konsultationer, målinger og overvågning. Man fandt imidlertid, efter ca. 1 års tid, ud af at akutte borgere ikke var egnede til telemedicinske løsninger, idet borgerne var for dårlige og for plejekrævende. Derfor ændrede man målgruppe, så andre type borgere kunne modtage telemedicin, bl.a. omkring antabus, insulin, medicinadministration, psykisk pleje og støtte samt palliation. De to tilbud i HK og på HeH var inden for hver sin sektor og dermed ikke tværsektorielle. HK og HeH havde i udgangspunktet samme teknologiske telemedicinske løsning og leverandør men de to løsninger var endnu ikke koblet sammen. I det tværsektorielle samarbejde er den praktiserende læge en vigtig part. Kommunerne især har behov for deres involvering, når der er tale om opfølgning på målinger og justering af medicin. De kan ikke gøre det selv. I 2013/14 var der PLO konflikt, og det ramte alle de projekter, der ønskede PLO s accept for deltagelse i udviklingsprojekter og andre tiltag. Nære Sundhedstilbud var en stor støtte til projektet, da de hjalp med at søge praktiserende lægers deltagelse igennem KEU (Kvalitets- og efteruddannelsespuljen). Derfor nåede HPF at få accept og midler til betaling af 10 praktiserende læger i perioden august 2014 til august 2015. Dette skete et år efter at projektet var startet med den samfundsøkonomiske forsknings randomisering, og med et år tilbage af projektperioden. HK s direktør for Velfærd og Sundhed og Ældre- og Sundhedschefen samt hospitalsledelsen på HeH er hoveddrivkraften bag formuleringerne af det fælles telemedicinske samarbejdsprojekt. Kort før projektafslutningen august 2015 har programgruppen bevilliget en et-årig forlængelsesperiode af HPF frem til august 2016. 16

5. Vision Vision og mål for projektet Visionen for HPF er: At mennesker med en kronisk sygdom kan mestre deres liv baseret på sammenhængende sundhedsydelse og teknologiunderstøttet løsning. Med HPF ønsker man at: udnytte og udvikle det telemedicinske koncept tværsektorielt, så det også omfatter det helt nære sundhedstilbud hos de praktiserende læger. Der er ikke tale om et rent teknologiprojekt, men i lige så høj grad en undersøgelse af ansvarsfordeling mellem de tre sundhedssystemer (kommune, praktiserende læger og hospital), herunder processer og organisering, når der anvendes telemedicin i større skala. Udviklingen og modningen af den teknologiske løsning vil ske i et tæt samarbejde med private virksomheder, hvor de sundhedsprofessionelle og borgere vil blive inddraget i en iterativ brugerdreven innovationsmetode. Link til HPF-hjemmeside: Projektbeskrivelse af HPF Det er projektets mål at etablere en fælles organisering og teknologisk platform, som med borgeren i centrum sætter interessenter fra alle sektorer i de tre sundhedssystemer i stand til at betjene og behandle en borger via et sundheds-hotspot, og på den måde kunne levere samme eller bedre kvalitet til flere borgere med lavere omkostninger. Borgere, som mestrer egen kroniske sygdom, er mindre ressourcekrævende for sundhedssystemet, ligesom disse har højere sandsynlighed for øget livskvalitet, mindre medicinforbrug og tryggere pårørende. Projektet har haft intentionen om at fokusere på de områder, hvor effektiviseringspotentialet er størst. Det har været udgangspunktet, at al borgerrettet service og behandling har kunnet udføres med eksisterende personaleressourcer. Der er udpeget 4 værditilvækster under visionen: - At skabe øget kvalitet i sundhedsydelse. - Som borger skal jeg kunne mestre mit liv. Jeg er tryg, kompetent og motiveret. - Håndtere den stigende sundhedsbelastning med bestående ressourcer. - Skabe rammen for private sundhedsløsninger, der sikrer optimal løsning til offentlig part. Link til HPF-hjemmeside: Styringsværktøj til HPF-projektet Syddansk Universitet (SDU), Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin og Regionernes Sundheds IT (RSI) definerer telemedicin således: id-, sted- og rum-uafhængige digitalt underst ttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi. 17

6. Formål med evaluering Formålet med den kvalitative evaluering er at undersøge; hvad har virket, og hvad har ikke virket i Horsens På Forkant Med Sundhed? Målgrupperne for læsning af evalueringen er mange, både fagprofessionelle, ledere, politikere og borgere med interesse for og kompetencer indenfor telesundhed. Evalueringen indeholder anbefalinger til HPF, men kan også være inspiration til fagprofessionelle og beslutningstagere som arbejder, eller ønsker at arbejde med telemedicin. 6.1 Introduktion til evalueringsmetoden kvalitative interviews I evalueringen er kvalitative interviews, individuelle interviews og gruppeinterviews valgt. Gruppeinterviews har været organiseret efter hvilken gruppe, man som ansat primært har tilhørt, samt de tilhørende opgaver man i HPF har været involveret i (bilag 17.1). De individuelle interviews har for borgerdelen betydet, at vi har lavet telefoninterviews. Individuelle interviews af ansatte har været en kombination af telefon- og face-to-face interviews. Alle interviews har været struktureret efter, hvilken rolle man har haft i projektet (borger, medarbejder, leder). Til hver interessent/interessentgruppe har det overordnede spørgsmål, som evalueringen ønsker at undersøge været; hvad har virket, og hvad har ikke virket i Horsens På Forkant Med Sundhed (bilag 17.2)? I tillæg har der til hver interessent og interessentgruppe været formuleret spørgsmål, som specifikt har omhandlet den/de grupper, man har arbejdet i, og som har haft dertil knyttede opgaver, roller og funktioner i projektet. Alle gruppeinterviews af ansatte er blevet optaget, og der er blevet lavet en live-transkription under interviewene. Ved de individuelle borger-interviews og interviews af ansatte er svarene skrevet ned i løbet af interviewet. Analysearbejdet og meningskondenseringen er systematiseret efter Leawitt-Ry-modellen, som flere gange har været anvendt i projektet for at give overblik: Billede af Leawitt-Ry-modellen 18

7. Borger For sundhedsvæsenet er en væsentlig del af HPF-projektet den mulige økonomiske gevinst, man håbede, der ville være i projektet. Projektets business case peger på økonomiske gevinster, men hvorvidt de realiseres, vides ikke. Der kommer en samfundsøkonomisk Ph.d.- afhandling sommeren 2016, der vil pege på, hvorvidt der er økonomiske gevinster eller ej. Men en ting er, at sygehusene, kommunerne eller de praktiserende læger kan spare tid og/eller ressourcer, og et andet spørgsmål er, om de sundhedsfaglige kan gøre borgeroplevelsen bedre ved at anvende en telemedicinsk løsning? Derfor har vi ikke kun interviewet alle de professionelle i projektet, men også alle de inkluderede borgere, som har afsluttet forskningsforløb. 7.1 Beskrivelse af borgergruppen Udgangspunktet for HPF-projektet er de udvalgte borgere med kronisk sygdom, gravide diabetikere (GDM) samt den ældre medicinske borger (herefter omtales den samlede borgergruppe som kronikere). Arbejdshypotesen er, at borgere som mestrer egen sygdom, er mindre ressourcekrævende for sundhedssystemet, og samtidigt har disse også højere sandsynlighed for øget livskvalitet, mindre medicinforbrug og tryggere pårørende. Hele projektets vision udspringer fra borgerens perspektiv. Borgernes sundhed skal igennem projektets sammenhængende tilbud fremmes. De skal have let adgang til et nært sundhedstilbud med koordinerede overgange i sundhedssektoren, for hurtigt og let at kunne komme tilbage til og have et sundt og aktivt hverdagsliv med færre eller ingen indlæggelser. Frem for den organisatoriske ansvarsfordeling og sundhedsvæsenets behov skal borgerne og deres behov i centrum, således at deres ressourcer kommer i spil og deres egenmestring styrkes. 7.1.1 Fordelingen af borgere Det ønskede borgerantal ved projektstart var 800 deltagende borgere fordelt ligeligt mellem KOL, diabetes, hjerte og den ældre medicinske borger i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Undervejs blev tallet nedjusteret til 500, men projektet endte ud med en borgergruppe på 313. Udover de 313 deltagende borgere, blev 565 cpr.numre screenet, heraf sagde 141 nej til deltagelse i projektet, og de resterende er ikke inkluderet af andre årsager. 19

De 313 borgere er fordelt, ud fra en forskningsmæssig randomisering, med 156 i interventionsgruppen og 157 i kontrolgruppen. Derudover er borgerne yderligere fordelt i de fire sygdomsgrupper: KOL (66), Diabetes/gravide med diabetes (146), Hjerteinsufficiens/ hjerterehabilitering (42) og den ældre medicinske patient (59). Borgerne er primært erhvervet fra hospitalet, med 212 borgere, 84 borgere stammer fra kommunen og 17 fra de praktiserende læger. Grafisk ser fordelingen sådan ud: Der er til projektet udviklet en database (http://www.logistikdatabasen.dk) med en godkendt randomiseringsalgoritme, så ingen kunne styre, hvilken gruppe en borger kom i. Borgerne i interventionsgruppen har fået udleveret PC med adgang til sundheds-hotspottet, hvor de fra eget hjem kan koble sig op og se hjemmemålinger, samt deltage i telemedicinske konsultationer. Borgerne i kontrolgruppen har fået almindelige behandlingstilbud. Link til HPF- hjemmeside: Inklusions og eksklusionskriterier for de fire borgergrupper 7.1.2 At have borgerne i fokus Det, at inddrage borgere og have deres egenmestring i fokus, er et paradigmeskifte for både patienter og borgere, og skal derfor have særlig opmærksomhed. Opmærksomheden var fra start på at udvikle projektet til gavn for borgerne og ikke systemet. Borgerne skal opleve sektorovergangene mellem hospital, kommune og praktiserende læger som problemfrit, og give dem oplevelsen af, at faglig viden og information om borgeren følger med borgeren. Ved at gøre brug af brugerdrevne innovationsmetoder, var intentionen at forøge chancerne for oplevelsen af et sammenhængende sundhedssystem samt arbejdsgange, der understøtter borgernes behov. Endvidere skulle det give en sammenhængende brugsoplevelse på tværs af sektorerne. Derudover giver inddragelse af borgerne medejerskab over projektet, hvorved de kan opleve at bidrage til, at løsningen bliver så god som mulig til gavn for andre borgere også. Ydermere vil borgere med medejerskab være gode ambassadører for løsningen under pilottests og i projektperioden som helhed. Ovenstående blev forsøgt løst igennem inddragelse af de fem frivillige borgere, der blev testborgere. 20

7.1.3 Undersøgelse af borgerne De næste afsnit vil afdække den telemedicinske løsning i HPF, fra borgerens synsvinkel, med både borgernes egne øjne og de sundhedsfagliges. De sundhedsfaglige, især personalet i driften, har i høj grad været optagede af at give borgere med kronisk sygdom en frihed i deres hverdag gennem større mulighed for at mestre et liv med en kronisk sygdom. Her peger flere af de sundhedsfaglige på, at der er en stor gevinst at hente hos fx borgere med diabetes. En sygeplejerske fra HK siger: Jeg har en borger (blind diabetiker, red.), som har haft rigtig meget gavn af det. Han var meget ustabil i sit blodsukker. Han blev koblet på diabetes ambulatoriet, og har en hjælper, der tager prøverne i hjemmet. Han er blevet meget mere stabil. Han var meget skeptisk i forhold til projektet, men accepterede. Det har givet livskvalitet og øget mestring. Det er en stor succes, og han har tillid til, at det fungerer, og beh ver ikke tage nogen steder hen for at tage til kontrol. Til evalueringen er der kontaktet 44 borgere ud af de 156 inkluderede borgere fra interventionsgruppen. Det var kun muligt at kontakte borgere med afsluttet forskningsforløb. Derudover er borgere som er blevet demente, og borgere der er døde, udeladt af evalueringen. Ud af de 44 borgere kom der 39 brugbare interviews. Der var to borgere vi ikke kunne få fat på og tre borgere, som var så gamle, at både hørelsen og hukommelsen gjorde, at interviewene blev afbrudt. Derudover skal det tilføjes, at det for nogle borgeres vedkommende er et års tid eller mere siden, de har haft det telemedicinske udstyr, hvorfor det er langt tilbage i hukommelsen. Den yngste interviewede borger var en 25 årig kvinde, som var gravid, og havde fået diabetes. Den ældste interviewede borger var en 90 årig mand, der var i den ældre medicinske gruppe. Alle 39 interviewede borgere blev spurgt om den telemedicinske behandling samlet set var bedre med telemedicin, sammenlignet med almindelig behandling. Hertil svarede 25, at de oplevede, at behandlingen samlet set blev bedre. 9 af borgerne mente ikke, at telemedicinen gjorde nogen forskel, og oplevede altså, at behandlingen var den samme, som havde de ikke modtaget telemedicin. Der var dog 5 borgere der mente, at deres behandling med telemedicin var dårligere, end den behandling de ville have modtaget uden telemedicin. Denne forringelse af behandlingen med telemedicin, siger borgerne, især skyldes for lidt respons fra de sundhedsfaglige og problemer med IT-forbindelsen. Størstedelen af borgerne oplever altså en forbedring i den samlede behandling, når telemedicin indgår. Dette peger i retning af, at borgerne kan undvære en del af de fysiske besøg hos de sundhedsfaglige. Dermed ikke sagt at 21

borgerne ønsker at være disse besøg helt foruden. Borgerne ser det som en god tilføjelse til det samlede forløb, hvor telemedicinen bidrager med noget ekstra. I følgende afsnit er årsagerne til borgernes oplevelse af den telemedicinske behandling beskrevet. Borgernes og de sundhedsfagliges perspektiver er inddraget. En klar pointe, man skal medtage i læsningen af de kvalitative interviews med borgerne er, at der ingen generelle mønstre har været i, hvem der har oplevet teknologien som besværlig, eller at den har skabt egenmestring, tilfredshed og tryghed. Dog havde den geriatriske gruppe en smule flere problemer, men ikke i en sådan grad, at de ikke har oplevet at få noget ud af det. Det har bare været mere udfordrende for enkelte af de meget syge og ældre borgere. 7.2 Borgerens egenmestring Langt de fleste borgere oplevede en større grad af egenmestring efter at have fået det telemedicinske udstyr. Flere borgere udtaler at have oplevet et svingende sygdomsforløb i mange år, men at udstyret har gjort det nemmere at have et mere stabilt helbred. Enkelte borgere bruger endda vendingen: Jeg f ler mig mere empowered. Årsagen til denne oplevelse hos størstedelen af borgerne skyldes, at de løbende kan følge med, og dermed får mere styr på sine tal, og nemmere kan få et overblik over deres udvikling. Denne ændring i adfærd hos borgerne har også været tydelig for de sundhedsfaglige: der kommer flere målinger, og deres fokus på deres egen sygdom, registrering og fornemmelse af, om det er godt eller skidt, er get. En anden sundhedsfaglig siger: Vi har haft patienter, der har målt væsentligt mere, end de har gjort de sidste par år, fordi de får vækket interessen. For nogle kan det altså øge egenomsorgen, at de kan se og gøre mere derhjemme. Den oplevede egenmestring hos borgerne er dog afhængig af den kontrol og kontakt, der er til de sundhedsfaglige. Dette skyldes, at en del borgere har følt sig mere forpligtet til at holde øje med sig selv. Derudover italesætter flere borgere, at de gør sig mere umage for at holde sig på måtten, og foretage de rigtige valg i deres hverdag i forhold til deres sygdom. Som en ældre herre på 66 år udtalte Overvågningen g r, at man opper sig. Men jeg finder også hurtigere sammenhænge, mellem det jeg spiser og mit blodsukker. En anden borger udtalte Man var mere påpasselig med at få taget målingerne, og så får man altså også mere styr på det. Før gik der tit uger, hvor jeg ikke fik målt noget. Det betyder også, at de borgere der ikke har fået respons fra de sundhedsfaglige ikke føler en forandring i forståelse og håndtering af egen sygdom. Flere borgere betoner, hvordan de nemmere kan vise de sundhedsfaglige deres situation, og dermed føler de også, at de får bedre forklaringer fra de sundhedsfaglige. Resultatet er, at en del borgere selv kan gå ind og se på målingerne og forstå dem. Med dette overblik og den forståelse borgerne får, fortæller de om, hvordan de er mere opmærksomme på sig selv, og de signaler kroppen sender. Med denne forståelse følger også, at flere borgere nemmere selv kunne håndtere sin sygdom og undgå fx lungebetændelser og indlæggelser. De ser det som et meget værdifuldt hjælpemiddel: Ja, det har hjulpet til, at min medicin blev tilpasset og bedre. Min pumpefunktion gik fra 25 til 45. På denne måde fortæller flere borgere om, hvordan de ved at holde øje med sig selv, skaber tydelige forandringer i deres helbred, fx pumpefunktion og blodsukker. 22

Der er en lille håndfuld borgere (4), der ikke mener der er nogen forandring, ifht. egenmestringen, og så er der 4 borgere der svarede at det vidste de ikke eller det havde de ikke overvejet. 7.3 Tilfredshed 7.3.1 Videokonsultation Hos de borgere, hvor selve videokonsultationen teknisk og forbindelsesmæssigt har fungeret, er der stor tilfredshed, især fordi der var en løbende kontakt. Flere af de sundhedsfaglige har under projektet haft deres bekymringer i forhold til at skulle have kontakten med borgerne over skærmen. Men denne bekymring er stort set ikke at finde hos borgerne: Det var en fantastisk oplevelse, at man kunne være i kontakt med behandleren på den måde rigtig positivt og dem der har haft bekymringer er også tilfredse, Rart at man sad ansigt til ansigt med plejeren, det f ltes rigtig godt, selvom det var over en skærm. Flere sundhedsfaglige har udtrykt en større bekymring i forhold til de ældre borgere end de yngre, men også denne bekymring har vist sig at være uden grund. Det er, som med alle udtalelserne i alle aldersgrupperne, at der er tilfredshed med videokonsultationerne. En ældre herre på 78 år udtaler Kontakten over skærmen med sygeplejersken var fin, og en herre på 77 år siger Jeg har været tilfreds. God forbindelse med sygeplejersken, det har været fantastisk at kunne snakke en gang i ugen. Derudover betoner borgerne en anden fordel ved denne form for konsultation; de har inden konsultationen taget målingerne, hvilket giver de sundhedsfaglige mulighed for at kunne forberede sig inden konsultationen. Ydermere pegede flere borgere på, at de tror, de leverer mere rigtige målinger, både fordi de laver flere målinger, men også fordi de får målingerne fra deres hverdag, og ikke når de fx er stressede efter turen ind til hospitalet. En ældre herre mente helt bestemt, at de fik et mere validt grundlag at behandle ham på, hvilket gjorde ham glad, De sidste to gange jeg var indlagt, har det været nemt at se mine tal op til jeg fik det dårligt. Og hvis jeg skal ringe 112, og jeg har mine målinger, så er der ingen diskussion, fordi jeg kan fortælle udviklingen i mine tal. En gruppe, der har særlig stor gevinst ved dette, er de arbejdsdygtige borgere: Oplevelsen for mig som patient, der har arbejde, er markant bedre, og det letter min hverdag stor gevinst for mig. Dette er ligeledes en gruppe, som flere af de sundhedsfaglige også ser store potentialer i. En håndfuld af de interviewede borgere er overbevist om, at det at have haft telemedicinen har forhindret en eller flere genindlæggelser eller lægebesøg. Forleden dag fik jeg det dårligt og målene viste det samme, så tog jeg lidt ekstra vanddrivende og så blev målene bedre og jeg fik det godt igen. Uden udstyret ville det have givet en tur til lægen. Flere borgere fortæller også om, hvordan de, når de ser en dårlig udvikling, tager kontakt til egen læge, og på den måde får styr på situationen. Den øgede egenmestring giver altså borgerne selv en tilfredshed. En sidegevinst for et par borgere har været at andre sygdomme, end dem de har måleudstyr til, er blevet opfanget via videokonsultationerne. Sygdomme som ellers ikke ville være opdaget så hurtigt og nemt. Et eksempel på dette er en ældre herre med slem KOL, der under videokonsultation med egen læge viste eksem på sit ben, som lægen så kunne diagnosticere og udskrive recept på. 23