Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud af internationale gymnasiale uddannelser Etableringskort til udenlandske dimittender Start-up Denmark Målretning af ophold til øvrigt lønarbejde
Fast track-ordningen Virksomhederne efterspørger hurtige og fleksible opholdstilladelser ved ansættelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Samtidig efterspørger flere virksomheder bedre muligheder for korttidsophold. Der indføres derfor en fast track-ordning for både private og offentlige virksomheder herunder universiteterne. Arbejds- og opholdstilladelse gennem fast track-ordningen forudsætter, at virksomheden er certificeret. En udenlandsk medarbejder i en certificeret virksomhed kan starte arbejdet, så snart ansøgning er indgivet, og der er betalt gebyr. Der foretages kontrol af identitet mv. Herefter behandles ansøgningen. Fast track-ordningen rummer mulighed for flere typer af ophold Arbejde, hvor ansøgeren har en bruttoløn på minimum 375.000 kr. årligt, svarende til beløbsordningen Forskere, der er ansat på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår Korttidsophold af maks. 3 måneders varighed. Ophold, hvor der ansættes med uddannelsesmæssigt formål på højt niveau For korttidsophold og ophold med et uddannelsesmæssigt formål stilles ikke beløbskrav til lønnen, men det skal være på danske løn- og ansættelsesvilkår. Medarbejderen kan løbende arbejde skiftevis i Danmark og i udlandet og undtages fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse ved udrejse af Danmark. Det samme gælder medfølgende familie. Virksomhederne skal søge om at blive certificeret for at kunne bruge fast track-ordningen. En certificering forudsætter, at virksomheden: er omfattet af kollektiv overenskomst, eller erklærer på tro og love, at ansættelse af udlændinge sker på sædvanlige danske vilkår, har en vis størrelse (mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark), ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, ikke har haft alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, ikke er straffet efter udlændingeloven indenfor de seneste år, og deltager i et forudgående vejledningsmøde Misbruges tilliden i forhold til de givne kriterier, kan certificeringen inddrages, og virksomheden gives karantæne.
Forslag om målretning af greencardordningen Formålet med greencardordningen er at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Flertallet af greencardhavere er imidlertid beskæftiget inden for brancher, der normalt forbindes med ufaglært arbejdskraft. Mange greencardhavere har desuden en indkomst under det generelle niveau for danskere med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Forslaget Regeringen vil målrette greencardordningen for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft. Det skal bidrage til, at greencardhaverne finder jobs, der svarer til deres uddannelsesniveau. Som led i målretningen strammes pointkravene for tildeling af greencards, ligesom kravene til forlængelse af greencards skærpes. Sprogkrav Kravene til sprogkundskaber skærpes, så ansøgerens sproglige niveau i f.eks. engelsk skal være højere, før det giver point. Fremover kan sproglige kundskaber kun dokumenteres ved en anerkendt sprogtest. Det vil sikre, at de greencardhavere, der kommer til Danmark, har bedre muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet. Varighed af greencards og skærpelse af krav til indtjening Et greencard gives for to år i stedet for tre år som i dag. Efter ét år kontrolleres om greencardhavere er indrejst og er begyndt at arbejde og betale skat. Hvis ikke, inddrages greencardet. Betingelserne for at få forlænget et greencard skærpes, så en greencardhaver inden for det seneste år forud for forlængelsen skal have tjent, hvad der svarer til den gennemsnitlige startløn for bachelorer på 315.000 kr. (2014-tal). På den måde sikres det i højere grad, at greencardhavere har løn- forhold, der matcher deres uddannelsesniveau. Kandidater fra danske universiteter Greencardhavere, der har en uddannelse fra et danskuniversitet, klarer sig erfaringsmæssigt bedre på det danske arbejdsmarked end greencardhavere, der kommer direkte fra udlandet. Derfor får kandidater og ph.d. er fra danske uddannelsesinstitutioner nu mulighed for at få et etableringskort, der giver ret til to års arbejde i Danmark uden krav til lønnens størrelse. Etableringskortet giver også mulighed for at drive selvstændig virksomhed.
Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Højt specialiseret arbejdskraft medvirker til, at danske og udenlandske virksomheder kan udvide deres aktiviteter i Danmark. Forskerskatteordningen gør det lettere for danske virksomheder at rekruttere højt kvalificerede udenlandske nøglemedarbejdere og forskere, da ordningen indebærer lempeligere indkomstskatteforhold. Dette gælder også højt kvalificerede danskere, der efter en vis periode ude flytter hjem. Forskerskatteordningen forbedrer dermed danske virksomheders konkurrenceposition. Regeringen lægger op til at lempe forskerskatteordningen, så det månedlige vederlagskrav nedsættes med 10.000 kr. Dermed nedsættes vederlagskravet for nøglemedarbejdere fra 70.600 kr. månedligt til ca. 60.600 kr. Lempelsen skønnes at øge arbejdsudbud og beskæftigelse svarende til ca. 500 personer. Økonomiske konsekvenser og effekt Nedsættelse af vederlagskravet med 10.000 kr. (2014-niveau) skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 255 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 35 mio. kr. Tabel 1. Provenuvirkning ved nedsættelse af vederlagskravet i forskerskatteordning med 10.000 kr. Mio. kr., 2014-niveau 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Varigt Umiddelbart mindreprovenu 255 255 255 255 255 255 255 Mindreprovenu efter tilbageløb 215 215 215 215 215 215 215 Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd 35 35 35 35 35 35 35 Anm.: Herudover kommer administrative omkostninger hos SKAT.
Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud af internationale gymnasiale uddannelser Flere Internationale grundskolepladser Mangel på internationale skoler udgør en væsentlig barriere for virksomhederne, der har svært ved at tiltrække og fastholde højtkvalificerede udenlandske medarbejdere, hvis de ikke har adgang til skolepladser for deres børn. Uden ordentlige muligheder for engelsk undervisning risikerer Danmark at blive fravalgt af internationale vidensarbejdere. Regeringen vil derfor komme med forslag til, hvordan der kan skabes flere internationale skolepladser uden for folkeskolelovens rammer. Forslaget indebærer således ikke udmøntning gennem ændring af folkeskoleloven. Flere udbud af internationale gymnasiale uddannelser Udenlandske medarbejdere og deres medfølgende unge skal have adgang til internationale gymnasiale uddannelser i Danmark. Der er behov for, at International Baccalaureate (IB), der er en international toårig gymnasial uddannelse på engelsk, er rigtigt placeret rundt om i landet. Derfor er det regeringens forslag at give friere rammer til at oprette IB de steder i landet, hvor der er behov for det. Regeringen har tidligere taget initiativ til lovgivning med henblik på etablering af en europaskole i København. Skolen starter i august 2014 og vil være fuldt udbygget i 2021. International Baccalaureate (IB) er et undervisningsprogram med tilhørende eksamener, der er etableret af International Baccalaureate Organisazion (IBO). IB-programmet er anerkendt verden over, og i Danmark er der i dag 10 offentlige gymnasier, der tilbyder IBdiploma-programmet. IB er en toårig international gymnasial uddannelse. De konkrete udbudsansøgninger skal behandles efter procedurer og kriterier, der svarer til dem, der bliver anvendt for danske gymnasiale uddannelser, så uddannelserne oprettes, hvor der er behov, og bliver spredt geografisk. En kortlægning af de internationalt orienterede tilbud på det gymnasiale område i februar viste, at der i Danmark er en god dækning af internationale gymnasiale uddannelser, men at der nogle steder i landet kan blive brug for flere tilbud end de eksisterende 10 offentlige og to private skoler med IB.
Kortlægningen viser, at de internationalt orienterede tilbud findes over hele landet. Der er en tendens til en større koncentration af tilbuddene i landets store og mellemstore byer. IB-uddannelsen udbydes ti steder i landet af offentlige danske uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre stx- og htx-uddannelse. Fordelingen af IB-uddannelsen er politisk besluttet og findes i fire ud af landets fem regioner. De tre vestlige regioner har otte ud af ti offentlige tilbud af IB-uddannelsen, i Region Hovedstaden udbydes IB-uddannelsen to steder, mens der i Region Sjælland ikke udbydes IB-uddannelse i offentligt regi. Der udbydes internationalt orienterede studieretninger på alle fire danske gymnasiale uddannelser. Der er en markant overvægt af internationalt orienterede tilbud på stx- og hhx-uddannelsen. Samlet set er de internationalt orienterede studieretninger, der tilbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, ujævnt fordelt i landets fem regioner. Færrest er tilbuddene i Region Nordjylland og Region Sjælland. De øvrige tre regioner har stort set lige mange internationale studieretninger. Side 2 af 2
Etableringskort til udenlandske dimittender Et etableringskort skal gøre det nemmere at fastholde dygtige udenlandske dimittender. Gør Danmark mere attraktivt som studieland Udenlandske dimittender vil fremover få mulighed for få et etableringskort. Kravet til at få et etableringskort er, at ansøgeren har afsluttet en dansk kandidat eller ph.d.-grad, og at ansøgeren er selvforsørgende. Med etableringskortet får højtuddannede udenlandske studerende bedre mulighed for at langtidsplanlægge. Når de vælger studieland, ved de, at der er mulighed for at blive i Danmark og arbejde efter endt studie. Et etableringskort gives for en periode på to år. Mere fleksibilitet Et etableringskort giver ret til at tage arbejde hos en dansk arbejdsgiver og til at starte egen virksomhed. Med et etableringskort er det ikke nødvendigt at søge om en ny opholdstilladelse ved jobskifte, ligesom det er muligt at arbejde på deltid eller i flere job på samme tid. Med et etableringskort er det også muligt at starte sin egen virksomhed ved siden af et arbejde. Billigere at søge I dag kan udenlandske dimittender søge om et greencard. Gebyret for et etableringskort forventes på grund af den relativt lette sagsbehandling at blive væsentligt lavere end gebyret for et greencard.
Start-up Denmark Internationale iværksættere kan være med til at sætte skub i dansk økonomi, fordi de kommer med nye ideer, et internationalt netværk og viden om nye markeder. Tiltrækning af udenlandske iværksættere Der laves derfor en ny ordning Start-up Denmark for iværksættere fra tredjelande, der gerne vil starte selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Ordningen vil også kunne bruges af et team på to personer, der ønsker at åbne en virksomhed sammen. Start-up Denmark løber i en treårig forsøgsperiode og evalueres derefter. Erhvervskonsulenter vurderer forretningsplanen For at komme ind på ordningen skal iværksætterne sende deres forretningsplan til et spring board bestående af personer fra det eksisterende erhvervsfremmesystem, heriblandt erhvervskonsulenter fra de regionale væksthuse. Spring boardet vurderer forretningsplanen, som det kendes fra andre lignende spring boards, fx universiteternes iværksætterkonkurrence Venture Cup og LaunchPad i regi af Erhvervsministeriet. Der forventes at være tre dommere per virksomhed. Der etableres en webportal, hvor iværksættere kan uploade deres forretningsplan. Enkel ansøgning om opholdstilladelse Hvis spring boardet vurderer, at forretningsideen har potentiale, skal iværksætteren sende en ansøgning inkl. ansøgningsgebyr til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der behandler sagen med henblik på at give opholdstilladelse til start af selvstændig virksomhed i Danmark. Udover godkendt forretningsplan stilles et generelt krav om selvforsørgelse samt opfyldelse af de almindelige betingelser for at få en opholdstilladelse, fx ID-tjek. Den første tilladelse gives for en toårig periode. Herefter kan tilladelsen forlænges med yderligere tre år, hvis det vurderes, at virksomheden er etableret, og der fortsat leves op til den forretningsplan, der danner baggrund for tilladelsen.
Målretning af ophold til øvrigt lønarbejde En målretning af reglen om opholdstilladelse til øvrigt lønarbejde skal skabe større gennemsigtighed i lovgivningen. Samtidig lukkes ned for adgangen for de faglærte og ufaglærte grupper, som i dag meddeles opholdstilladelse til øvrigt lønarbejde. Målretning mod forskere, selvstændige, trainees og udlændinge med særlige kvalifikationer Der laves nye, særskilte ordninger for forskere og selvstændige erhvervsdrivende, som i dag får opholdstilladelse efter reglen om øvrigt lønarbejde. Der gives forsat opholdstilladelse til trainees og til udlændinge med særlige kvalifikationer, herunder idrætsudøvere, artister, kunstnere, tempelbyggere og specialiserede kokke. Udlændinge med særlige kvalifikationer er f.eks. ansatte på boreplatforme, boreskibe eller ansatte i en lignende situation, hvor et skib kommer kortvarigt ind på dansk område, f.eks. et rørlægningsskib, et skib der arbejder med opsætning af vindmøller, nedlægning af elkabler el.lign. De vil fortsat kunne få arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen. Færre faglærte og ufaglærte vil få opholdstilladelse Visse faglærte og ufaglærte grupper kan i dag få opholdstilladelse efter reglen om øvrigt lønarbejde. Det drejer sig bl.a. om udlændinge inden for landbrugsområdet og i cirkus- og tivolibranchen. Fremover vil disse grupper ikke kunne få opholdstilladelse efter reglen. De vil således skulle leve op til kravene i de øvrige opholdsordninger for at kunne få adgang. Antal tilladelser i 2012 og 2013 Opholdstilladelser til øvrigt lønarbejde og selvstændigt erhverv 2013 udvalgte kategorier 2013 2012 Idrætsudøve Boreplat- 2013 Forskere og Selvstændigt I alt Landbrug * re og formsmed- arbejdere I alt undervisere erhverv Nationalitet trænere Ukraine 458 9 488 2 3 1 583 Kina 225 162 0 7 0 2 196 USA 186 52 0 81 0 5 166 Indien 64 59 0 0 0 8 82 M alaysia 10 7 0 0 68 0 75 Thailand 9 7 2 0 59 1 69 Japan 79 24 0 0 0 1 62 Brasilien 27 36 9 1 0 1 62 Ø vrige 534 249 9 68 62 19 486 I alt 1.592 605 508 159 192 38 1.781 * Landbrug omfatter driftsledere, fodermestre og landbrugsmedhjælpere.