Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne Dry port konceptet åbner op for nye måder at øge kapaciteten i større havne via terminaler i baglandet. Dry ports rummer potentialet for at øge mængden af godstransport via havne med jernbane Høje Tåstrup er eneste eksisterende kombiterminal på Sjælland Kilde: Rosso et.al., 2008

Studiets formål Studiet havde til formål at identificere: Mulighederne for at øge tilgængeligheden til europæiske container hubs for sjællandske virksomheder aktuelle og potentielt fremtidige transportmængder via dry port Nuværende og potentielt fremtidige typer af brugere af en dry Nøgleaktører i udviklingen af et dry port koncept Studiet blev gennemført af Cowi i foråret 2012.

Primære containerhavne i DK *) ¾ af samlet volumen til og fra havne i D, B og NL. **) ¼ af samlet volumen til og fra havne i D, B og NL. Maritimt containergods 1.000 tons (2010) Import Eksport I alt Danmark, alle havne Aarhus Havn Københavns Havn (CMP) Fredericia Havn Aalborg Havn Esbjerg Havn 2.659 2.579 5.237 1.405 1.591 2.996* 733 437 1.169** 266 279 545 145 138 283 109 135 244

Høje Taastrup intermodal terminal - organisation Indtil 2011: Terminalen var ejet af DSB Terminalen blev opereret af DB Schenker Rail Scandinavia (Railion Denmark) Efter 2011: Ejet af Banedanmark (national infrastruktur administration) Opereret af DB Schenker Rail Scandinavia fornyet udbud af terminalens drift i 2020 Drift af terminalen er reguleret ud fra følgende: Terminalens operatør er forpligtet til at udbyde åben tilgængelighed for potentielle brugere af terminalen Tarifferne på terminalens services er reguleret af de nationale transportmyndigheder og skal være offentligt tilgængelige

Høje Tåstrup intermodal terminal - kapacitet og faciliteter Terminal area reserved for future extensions Terminal area added in 2011 Terminal area before extension Håndterede volumener i 2011: 75.000 TEU Antal håndteringsspor: 6 Sporlængde: 3.110 meters Oplagringskapacitet containerdepot (ca.): 3.400 TEU Håndteringsudstyr: 1 portalkran og 6 reachstackers Estimeret kapacitet: 100.000 120.000 TEU/år Oplagringsareal (ca.): 38.000 m2

Høje Tåstrup intermodal terminal - services og tog Services: Automatiseret self-gate system Autoriseret tolddepot Containerdepot med el-tilslutning for kølecontainere Containervedligeholdelse Shuttletog (ca. 50 tog/ugen): APM-Terminal, Aarhus Havn: 4-6 tog/ugen (containere) Carlsberg Bryggerierne, Fredericia: 20 tog/ugen (trailere) Hupac, Verona/Milano Malmö: 12 tog/ugen (trailere, veksellad) Danske Fragtmænd, Taulov: 12 tog/ugen (trailere)

Container gateways for Sjælland Væsentlighed Hovedporte Sjællandske gateways CMP København Mindre anvendte porte Høje Tåstrup kombiterminal Rødby Færgehavn Kalundborg Havn Porte uden anvendelse i dag CMP Malmø

Konkurrenceflader lastbil- vs. togtransport CMP (Copenhagen) Markedsandel: 90% Oprindelse/destination centrale København: 15% Høje Tåstrup terminal Markedsandel 5% Oprindelse/destination Storkøbenhavn: 50% Konkurrencefladen lastbil vs. godstog giver jernbanen konkurrencefordele over længere afstande Større godsmængder per transport = lavere omkostninger

Terminalopland CMP (Copenhagen) Markedsandel: 90% Oprindelse/destination centrale København: 15% Høje Tåstrup terminal Markedsandel 5% Oprindelse/destination Storkøbenhavn: 50% Lange transportafstande vil (principielt) retfærdiggøre længere terminaltransporter (terminalopland)

Konkurrenceflader mellem primære gateways på Sjælland Høje Tåstrup terminal Markedsandel 5% Oprindelse/destination Storkøbenhavn: 50% CMP (Copenhagen) Markedsandel: 90% Oprindelse/destination centrale København: 15% CMP (København) håndterer næsten samtlige oversøiske containerforsendelser til/fra Sjælland i dag CMP er let tilgængelig for anløb af større feederskibe Kapacitet for feederskibe: ca. 600 TEU Kapacitet for et 700 m. godstog: ca. 100 TEU CMP tilbyder hyppige forbindelser med feederskibe til større oversøiske havne Høje Tåstrup terminalen fungerer kun som gateway for oversøiske containere via Århus Havn (APM Terminals)

Copenhagen Malmoe Port (CMP) - fordele og ulemper ved havnen Fordele: Hyppige anløb med feederskibe (Maersk, CMA-CGM, MSC, Unifeeder etc.) Stor kapacitet Tilbyder relevante services Lokaliseret tæt på transport- og logistikudbydere Ulemper: Ingen jernbaneforbindelse Omgivet af tætbefolkede byområder Mange godskunder er lokaliseret i den vestlige og sydlige del af Hovedstadsområdet og Region Sjælland Planlagt flytning af containerterminalen pga. ny byudvikling i Nordhavnen

Høje Tåstrup Terminalen - Fordele og ulemper ved terminalen Fordele: Optimal lokalisering for mange virksomheder på Sjælland pga. tilgængelighed og nærhed Udstyret og designet til dry port formål Gode jernbane forbindelser Lokaliseret tæt ved transport- og logistikudbydere Ulemper: På langt sigt kan der opstå problemer med tilstrækkelig kapacitet

Dry port forbindelser til Høje Taastrup - APM Terminals i Århus Havn Maersk Line besluttede i 2009 at omlægge deres feedersejlads fra København til Århus Forsendelser til og fra Sjælland blev i stedet kørt med shuttletog mellem Århus Havn og Høje Tåstrup terminalen I 2011 besluttede Maersk Line at genetablere feedertrafikken til/fra København Dette førte til et fald i volumen på shuttletogene og reduktion i antal afgange fra 5 afgange/uge til 2-3/uge i dag. En overgang var shuttletogene mixet mellem containere og trailere fra Danske Fragtmænd (pga. usikkerhed på Kattegatforbindelsen) Nye færgeforbindelser og priskonkurrence på Kattegat har flyttet trailertrafikken til vej-sø-vej løsningen

Konklusioner 1/3 På grund af den sjællandske geografi som en ø forbundet med betalingsforbindelser er et dry port koncept eksponeret for stærk konkurrence fra feederskibstrafikken Afstanden til Københavns Havn er relativt kort for virksomheder på hele Sjælland, hvilket giver mulighed for feederskibstransport meget tæt på afsender/modtager Feederskibstrafikken har hidtil kunnet udkonkurrere godstrafikken på jernbane med container til/fra Sjælland pga. lavere transportomkostninger De grundlæggende fysiske forudsætninger og services for en dry port i Høje Tåstrup er allerede til stede

Konklusioner 2/3 Konkurrenceflader mellem feederskibe og togtransport Sammensætning af fragtomkostninger - Feederløsning og baneløsning Oversøisk transport Centralhavn-Sjællandsk terminal For-/eftertransport Samlet fragtomkostning Feederløsning Baneløsning Den primære konkurrenceflade på containertrafikken er mellem sø- og banetransport - to grønne transportformer

Konklusioner 3/3 Import- og eksportvirksomheder på Sjælland er generelt positive over for etableringen af en dry port i Høje Tåstrup, som et yderligere alternativ til eksisterende services: Ønske om konkurrence til Københavns Havn specielt omkring udbud af services og omkostninger på the last mile fra gateway til kunde Med en dry port i Høje Tåstrup ville containerne ankomme/afgå tættere på mange sjællandske virksomheders lagre og depoter Kortere transporttid mellem oversøisk hav og virksomhedernes egne lagre og dermed optimering af cash flow Forudsætningen for brug af dry port i Høje Tåstrup er bl.a. betinget, at forbindelserne og services er sammenlignelige med nuværende udbud: Sammenlignelig prisstruktur Hyppige shuttletogforbindelser til/fra oversøiske havne på kontinentet

Fremtidig vision for et dry port koncept i Høje Tåstrup Vision: Regelmæssige shuttletog til flere kontinentale havne er det realistisk? Er betinget af samarbejde med udvalgte havne Nye samarbejdsnetværk mellem terminaler/havne, transportører og kunder Mulige ændringer i rammebetingelser: Stigende omkostninger for søtransport pga. stigende brændstofpriser og miljøregulering CMP koncentrerer containertrafikken i Malmø Lavere afgifter for passage af godstog via Femern Bælt forbindelsen