KBM 3878 Gl. Kongevej

Beretning for tilsyn på KBM 3878 Gl. Kongevej København sogn, Sokkelund herred, Københavns Amt Arkæologisk tilsyn på Gl. Kongevej hvor der blev fundet murværksrest og pæle. Af arkæolog, cand.mag. Karen Bork-Pedersen Københavns Bymuseum Oktober 2009

Indhold 1 Resumé... 2 2 Summary... 2 3 Undersøgelsens forhistorie... 2 4 Administrative data... 2 5 Målesystem... 3 6 Topografi... 3 7 Historik... 3 8 Tidligere undersøgelser... 5 9 Undersøgelsens resultater... 5 9.1 Murværk A100... 5 9.2 Pæle A101... 6 10 Fund... 7 11 Konklusion... 7 12 Fremtidigt arbejde... 8 13 Litteratur... 8 14 Bilag... 8 1 Resumé I august 2009 blev der ført tilsyn med anlægsarbejdet i forbindelse med renoveringen af fjernvarmerør på Gl. Kongevej. I det berørte område var der mulighed for at skansen fra 1620 erne kunne blive berørt. Der blev fundet rest af murværk, der med stor sandsynlighed hidrører fra den del af fæstningen, som lå Ø-siden af Skt. Jørgens Sø samt pæle, der muligvis stammer fra inddæmningen af Skt. Jørgens Sø. 2 Summary A watching brief was conducted in august 2009, at Gl. Kongevej, in connection with the ongoing renovation of the central heating system. In the area concerned, it was expected that parts of the fortifications from the 1620 s, could be unearthed. Remains of a masonry wall and wooden posts were found. These could represent the remains of the fortifications on the east side of St.Georges Lake and its possible damming. 3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med renovering af fjernvarme på Gl. Kongevej blev der ført arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet. En del af anlægsarbejdet viste sig undervejs at foregå som natarbejde og her blev ikke ført tilsyn, da der var tale om et deltidstilsyn. Observationerne gjort i dagstimerne, retfærdiggjorde ikke, at de få nætter med anlægsarbejde, blev fulgt. 4 Administrative data Københavns Energi stod for renoveringen af fjernvarmeledninger og Aarsleff Kamco stod for anlægsarbejdet. Københavns Bymuseum stod for det arkæologiske tilsyn. Museumsinspektør Lene Høst-Madsen var ansvarlig leder mens arkæolog, cand. mag. Karen Bork-Pedersen var daglig leder. Arkæolog, Mphil. Amanda Summerfield forestod tilsynet et par gange undervejs.

5 Målesystem Der blev målt ind ved hjælp af målebånd og tommestok til stående bygninger. Dybden er målt fra nuværende gade og fortovsniveau. Figur 1: Traceet på Gl. Kongevej, markeret med rødt. Stikkene ind mod Planetariet samt på den sydlige del af vejen er ikke med. Kilde: Københavns Energi. 6 Topografi Den berørte strækning af Gl. Kongevej ligger ud for Skt. Jørgens sø, som tidligere var et sumpområde, indtil det blev inddæmmet, sandsynligvis engang i middelalderen. Dæmningen omtales dog først 1570. 7 Historik Gl. Kongevej er anlagt under Christian 4. som stats- eller kongevej. Stykket nærmest Skt. Jørgens Sø er sandsynligvis anlagt i 1624. Da Frederik 4. anlagde den nye kongevej, Frederiksberg Allé, omkring 1700 fik Gl. Kongevej sit nuværende navn. 1 Strækningen på Gl. Kongevej, hvorpå traceet blev gravet, løber forbi Planetariet og Skt. Jørgens Sø. Søen har, efter al sandsynlighed, fået navn i middelalderen efter en samling bygninger for enden af søen, som var hospital for de spedalske. Den slags hospitaler blev som regel opkaldt efter de spedalskes skytshelgen, Sankt Jørgen. 2 Skt. Jørgensgården blev nedrevet i 1620 erne og den nøjagtige placering er ikke arkæologisk påvist.. Enkelte knogler er tidligere fundet i området, men har ikke kunnet knyttes til en dertilhørende kirkegård. 1 Bramsen 1991, p. 76. 2 Bramsen 1990, p. 422.

Figur 2: I Braun og Hogenbergs topografiske værk Civitates Orbis Terrarum fra 1588, ses en bindingsværksgård i forgrunden, der er tolket som Skt. Jørgensgård. Kilde: Fabricius 2006. Søerne havde tidligere stor betydning for Københavns drikkevandsforsyning, og blev anvendt som reserve-vandreservoir helt op til 1959 3, men vandet har også været udnyttet i befæstningsøjemed, siden middelalderen. Indtil begyndelsen af 1600-tallet blev vandet ført af en gravet kanal ind i voldgraven. 4 I perioden 1563 til 1660 lå Danmark mere eller mindre konstant i krig med Sverige. Dette medførte en række tiltag i befæstningsøjemed. På vestsiden af Søerne blev der således i 1620 erne, anlagt tre fremskudte skanser, Ladegården, Ravnsborg og Vartov, delvis forbundne ved en let befæstning. Ladegården er betegnelsen for den vestlige af disse skanser, løb syd for Ladegårdens indløb i Peblingesøen. Her var den udstyret med en hel bastion, vendt mod sydvest og to halve, vendt mod øst, mod Ladegårdsåen og Skt. Jørgens Sø. På vestsiden af Skt. Jørgens Sø forbandt en let vold med en bastion, anlægget med Vestre Retranchement. Dette voldforløb svarede til den nuværende Vodroffsvej. 5 Desuden var der en befæstning på Sankt Jørgens Søs østside. I 1661 blev alle udenværker opgivet, og her har ikke siden været direkte befæstning. 6 På fig. 3 ses et kort hvorpå fæstningsværket er afbilledet. 3 Bramsen 1990, p. 422. 4 Thorning Christensen 1996, p. 118. 5 Thorning Christensen 1996, p. 95. 6 Thorning Christensen 1996, p. 118.

Figur 3: Udsnit af Nicolas de Fers kort fra 1658. Midt i billedet ses Bassin de St. Georges - Skt. Jørgens Sø med de omkringliggende fæstningsværker. Nicolas de Fer var kartograf og officiel geograf for flere konger. 8 Tidligere undersøgelser I området er der tidligere foretaget sporadiske undersøgelser. Under Codanhus, Gl. Kongevej 66 er der således fundet lodrette skakter, beklædt med træ, som i en dybde af 11m førte ned til underjordiske træbeklædte gange. Disse er tolket som en del af den vandforsyning, som P. Andersen forestod på grunden fra slutningen af 1860 erne. I gangene blev der konstateret en del borehuller, som grundvandet nok har været boret op af og fordelt via gangene. 7 På Gl. Kongevej 33 er der fundet rester af mur, bygget af kridtstenskvadre. I forbindelse med muren sås et gulv af gule flensborgsten. Anlægget er dateret til 1600-1700-tallet. 8 9 Undersøgelsens resultater Området bestod i det store hele af et stort opfyldslag af mørkebrunt sand i ca. 2ms dybde, hvorefter der kom undergrundsler. I opfyldet fandtes enkelte større keramikskår og en enkelt fingerknogle. Hvorvidt fingerknoglen stammer fra en kirkegård, f.eks. i tilknytning til Skt. Jørgensgården eller fra belejring, vides ikke. 9.1 Murværk A100 I et stik gravet fra Gl. Kongevej ind mod Planetariet blev der registreret en murværksrest, der gik på tværs af den 1,5m brede grøft. Det lå ca. 30cm nede fra gadeniveau og ca. 1,4m ud fra Planetariets mur. Grøften blev ikke gravet til fundamentets dybde, men derimod kun til ca. 1,05m, hvor der lå et 7 Brysting, 2002. 8 Christiansen, 1986.

kloakrør. Murværket var ca. 86cm bredt og bestod af gule tegl med en form for rødt puds eller bemaling på. Figur 4: Øverst A100 set fra Ø; nederst A100 set fra S. I det kortmateriale, der har kunnet opdrives indenfor de givne ressourcer, kan man ikke tydeligt se, hvorvidt placeringen af det her fundne murværk, kan stemme overens med fæstningsværksdele fra 1620 ernes østlige befæstning. Eftersom der ikke kendes til andre bygninger på stedet, taler al sandsynlighed dog for at der her meget vel kan være tale om rester af befæstningen. 9.2 Pæle A101 På langs ad Gl. Kongevej, ca. midt ud for Stenogade, fremkom 3 pæle, i ca. 1,5ms dybde, målt fra gadeniveau. Imellem pælene var der ca. 20cm. De var meget flossede og ødelagte i toppen, som var

det eneste der stak op og diameteren kunne derfor ikke måles. Da traceet ikke skulle graves dybere på dette sted, blev der ikke udtaget en prøve til dendrokronologi. Figur 5: Pæle, A101 i grøft. Set fra V. Pælene kan hidrøre fra fæstningsanlægget, men dette synes at have ligget betydeligt længere mod s og v. En mere nærliggende tanke er, at der er tale om pæle fra inddæmningen af søen. Fyldet omkring dem var en anelse mørkere end opfyldssandet, som sås især længere mod ø. 10 Fund Der blev opsamlet 9 stk. keramik og en mulig fingerknogle. Alle fund er løsfund og kunne altså ikke relateres til noget lag. De formodes at komme fra opfyldslagene. Registrator cand.mag. Rikke Søndergaard Kristensen har vurderet keramikken i uvasket tilstand og det er herefter blevet kasseret. Keramikken bestod af musselmalet, blå blomst, udekoreret, rødbrændt, hollandsk importvare samt hjemlig hornbemalet keramik. Dateringen på disse fund ligger mellem 1700-1900 e. Kr. 11 Konklusion De fremkomne lag på Gl. Kongevej kunne i det store hele betegnes som et stort opfyldslag af mørkebrunt sand. Ca. 2m nede kom der undergrundsler. Enkelte større keramikskår fremkom heri. Murværket ud for Planetariet hører med stor sandsynlighed til den østlige del af 1620 ernes befæstning.

Det er ikke muligt, at give et sikkert bud på, hvilket anlæg pælene ud for Stenosgade hører til. Det er dog en nærliggende mulighed, at der er tale om pæle brugt i forbindelse med inddæmningen af Skt. Jørgens Sø. 12 Fremtidigt arbejde De arkæologiske iagttagelser på Gl. Kongevej bestyrker at der i området omkring Skt. Jørgens Sø stadig er spor fra fæstningsværker at finde. 13 Litteratur Bramsen, Bo (red.), 1990: Vestervold falder. København før og nu og aldrig, bd. 9. Bramsen, Bo (red.), 1990: Bykort, prospekter og byens historie. København før og nu og aldrig, bd. 11. Bramsen, Bo (red.), 1991: Frederiksberg. København før og nu og aldrig, bd. 12. Brysting, Lene, 2002: KBM 2549. Christiansen, Kirsten, 1986: Københavns Bymuseum jour.nr. AA85. Christensen, Peter Thorning (red.),1996: Guide til Københavns Befæstning. Fabricius, Hanne 2006: Gader og mennesker i middelalderen og renæssancens København. 14 Bilag Anlægsliste A- nr. A100 A101 Beskrivelse Tolkning Placering Dato/sign. Murværk af gule tegl med rød bemaling på. Ca. 30 cm undr gadeniveau. Ca. 1,4m ud fra Planetariets mur. Min. 1,05m dybt gravet ned til kloakrør. Grøften var ca. 1,5m bred. Murværket løb tværs over og var ca. 86cm bredt. 3 pæle fremkommet i ca. 1,5ms dybde, målt fra gadeniveau, med ca. 20cm imellem hverandre. På langs ad Gl. Kongevej. Ud for Planetariets S- side. På Gl. Kongevej. Midtfor Stenogade. 3/8-09 KBP 25/8-09 KBP Fotoliste Fotonr. Motiv Set fra Placering Dato/sign. 1-2 Murværk A100 Ø Stik udfor 3/8-09 KBP Planetariet. 3-4 S-profil over mod N Overfor Waterloo 11/8-09 KBP Waterloo bar. bar 5 Vue hen mod Ø Gl. Kongevej 11/8-09 KBP Planetariet 6 Oversigt v. grøft V Gl. Kongevej 11/8-09 KBP 7 N-S gående stik på vestside af 24/8-09 AS

Europcar bygningen. 8 Nærbillede af stik på fot nr. 7 9 Stik ind ved siden af Eurpcar. 10 Pælerester A101 i grøft. 24/8-09 AS N 24/8-09 AS V Udfor Stenogade 25/8-09 KBP