Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat

Relaterede dokumenter
Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Hvordan har du det? 2010

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret Ny Hollænderskolen

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Sundhedspolitik

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine

Sundhedspolitik

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Analyserapport af overvægt- problematikken og overvægts- relateret livsstil i Halsnæs Kommune. Rapport juli Natur og Udvikling

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

SUNDHEDSPOLITIK

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Pædagogisk tilsyn i kommunale og private daginstitutioner

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Sundhedspolitik

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

FOA-medlemmernes sundhed

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008

Psykiatri- og misbrugspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

17 stk. 4 udvalg Beslutningsreferat

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Center for Børn & Undervisning

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Udvalget for Sundhedsfremme

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Copyright Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14

Mødesagsfremstilling

Sammen om sundhed

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Transkript:

Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat af møde den 20. september 2012 kl. 18.00 i Udvalgsværelset

Medlemmer Trine S. Torp (F) formand Kirsten A. Lauritsen (A) næstformand Bertil Nyenstad (A) Verner Jensen (A) Jens Tusgaard (O) Steen Hasselriis (V) Hanne Kjær Knudsen (V) Øvrige deltagere Finn Gaarskjær, vicekommunaldirektør Claus Herbert, chef Jan Dehn, chef Lena Søgaard, chef Jonna Lybech Bay, udvalgssekretær

Indholdsfortegnelse Åbent referat 342 Godkendelse af dagsorden 1 Sager til efterretning 343 Orientering om klassedannelse i udskolingerne 2 344 Unge og fritidsaktiviteter i Halsnæs Kommune - undersøgelse 4 345 Kvalitetsmåling i dagtilbud 8 346 Afrapportering tilsyn dagtilbud 2012 10 347 Orientering om skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15 årige i 13 Halsnæs 348 Politisk økonomiopfølgning august 2012 - Udvalget for Familie og Børn 85 Sager til behandling 349 Meddelelser fra formanden 91 350 Forslag til afgrænset valg af advokat i sager ved Børne- og Ungeudvalg 93 351 Endelig vedtagelse af administrations- og styringsgrundlag for dagtilbud 95 352 Underskriftsark 116

342 Godkendelse af dagsorden 20. september 2012 Åbent referat Beslutning: Udvalget for Familie og Børn, den 20. september 2012, Punkt 342 Dagsordnen godkendt. Side 1

343 Orientering om klassedannelse i udskolingerne Sagsnr.: 2012/0010313 20. september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Som del af skolestrukturændringen fra og med skoleåret 2011/2012 blev det besluttet, at der skal være nye rammer for klassedannelsen i udskolingen. Her følger en orientering om, hvorledes klassedannelsen i udskolingerne er foregået på Halsnæs Kommunes 3 folkeskoler. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Familie og Børn tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Udvalget for Familie og Børn, den 20. september 2012, Punkt 343 Direktionens indstilling taget til efterretning. Sagen genoptages om et år. Sagsfremstilling I skolestrukturforliget fremgår det at: Klassedannelsen i overbygningen sker på baggrund af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager samt under hensyntagen til elevernes interesser. Her følger de enkelte skolers beskrivelse af klassedannelsen ved overgangen fra 6. klasse til 7. klasse i år. På Arresø Skole er der tilrettelagt en proces med fokus på overlevering af viden om eleverne, danne grundlag for velfungerende klasser, give viden til elever og forældre om udskolingstilbuddet og skabe tryghed i forhold til processen. Konkret: - har der været overlevering af elever med særlige behov i april - har der været afholdt forældremøde i april med præsentation af udskolingstilbuddet - har 6. klasserne besøgt udskolingen i maj - har der været gennemført ønskerunde i maj - er klasserne blevet dannet i et samarbejde mellem de daværende 6. klasses klasselærere i juni - er klassedannelsen udmeldt til forældrene i juni - har der været afholdt overleveringsmøder mellem lærere i juni - har der været afholdt forældremøder med de nye lærerteams i juni - afholdes der sociale arrangementer for de nydannede klasser efter sommerferien. Denne proces har vedrørt de 2 afdelinger Kregme og Ølsted på Arresø Skole. Arresø Skole, Magleblik har således i år ikke indgået i en ny klassedannelse i udskolingen. Der er dannet 3 nye 7. klasser på Arresø Skole, Kregme, mens der er 2 7. klasser på Arresø Skole, Magleblik, hvoraf den ene er inklusionsklasserækken. På Frederiksværk Skole er der allerede nu megen erfaring for klassedannelse i udskolingen, idet Frederiksværk Skole, Enghave hvert år modtager de/den kommende 7. klasse fra Frederiksværk Skole, Vinderød. Med udgangspunkt i de eksisterende klasser og klassernes historie er denne klassedeling foregået på forskellig måde fra år til år, efter grundige pædagogiske overvejelser. Frederiksværk Skole har valgt ikke at lave ny klassedannelse i udskolingen i skoleåret 2012/2013. På baggrund af tidligere klassemaksimeringer i klasserne, pædagogiske og sociale hensyntagen er det vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at bibeholde klasserne, som de er. I forbindelse med skolestruktursprocesserne i 2011 blev der klassemaksimeret i de daværende kommende 6. klasser på Enghave og Vinderød. Det er disse relativt nydannede klasser, der nu er fortsat op i udskolingen til skoleåret 2012/2013. Det har ligeledes været vurderet pædagogisk og socialt mest hensigtsmæssigt at lade klasserne på Melby fortsætte deres struktur op i udskolingen, for at sikre de bedste vilkår for elevernes læring. På Hundested Skole har overgangene været gennemført på følgende måde: - ved overgangene fra 6. 7.klasse har skolen ikke ændret på klassesammensætningerne, da Side 2

klasserne er blevet sammenlagt i overgangen mellem 5. og 6. klasse - ved overgangen fra 7.- 8.klasse har der ikke været nye klassedannelser. Der er en del nye holddannelser, da eleverne er på nye hold i tysk/fransk og valgfag. Disse hold er dannet på tværs af klasser og matrikler. Der kunne oprettes valgfag, så eleverne har valgt ud fra interesser, faglighed og sociale årsager. - ved overgangen fra 8.-9.klasse har skolen reduceret fra 4 til 3 klasser. Altså nye klassedannelser og samlet de tre klasser på den ene matrikel. Med hensyn til holddannelse, så gælder det samme som for 8. årgang. Der vil også være andre holddannelser i skolens udskolingsprojekter, der iværksættes i løbet af efteråret. Lov- og plangrundlag Folkeskoleloven nummer 998 af 16. august 2010. Skolestrukturforliget i Halsnæs Kommune af 28. februar 2011. Styrelsesvedtægten for skolevæsenet af 31. maj 2011. Konsekvenser Intet at bemærke. Høring, dialog og formidling Intet at bemærke. Økonomi og afledt drift Intet at bemærke. Side 3

344 Unge og fritidsaktiviteter i Halsnæs Kommune - undersøgelse Sagsnr.: 2012/0008665 20. september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne I forbindelse med tillægsaftale til budget 2012-2015 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et oplæg til samling af de nuværende fritidstilbud. I denne forbindelse er CASA (Center for alternativ samfunds analyse) blev bedt om at lave en undersøgelse af unges muligheder og barriere for unges deltagelse i fritidstilbud. Rapporten er en delafrapport. Der er flere kommuner, der indgår i hovedrapporten. Rappporten vil indgå i arbejdet med en ny organisation af fritidstilbud til unge i Halsnæs Kommune. Indstilling Direktionen indstiller at Udvalget for Familie og Børn tager orienteringen til efteretning. Beslutning: Udvalget for Familie og Børn, den 20. september 2012, Punkt 344 Direktionens indstilling taget til efterretning. Hanne Kjær Knudsen (V) forlod mødet kl. 18.20 og deltog ikke i beslutningen af sagen. Sagsfremstilling CASA har gennemført en undersøgelse af unges muligheder og barriere for deltagelse i fritidstilbud. Undersøgelsen vil indgå i det fremadrettet arbejde med udviklingen af et fritidstilbud til unge. Indeværende undersøgelse er summeret op i vedlagte resume (se bilag). Denne undersøgelse har været gennemført med dels spørgeskemaer og dels fokusgruppe interview. Her har både børn og unge samt fagpersonale og interessenter været interviewet. Spørgeskemaet har været sendt til alle 5 til 9 klasse elever. Samlet besvarelse er 1112 elever ud af 1584 elever. Parallelt med denne orientering, orienteres udvalget om skolebørnsundersøgelsen, en undersøgelse hvor samme målgruppe har været undersøgt. Med disse to undersøgelser vil man fremadrettet også kunne udpege og kvalificere indsatsområder tværkommunalt og på tværs af fagområder. Her kunne der tænkes i tværkommunale sundhedsindsatser, indsatser i familien eller i forhold til særlige aldersgrupper af børn og unge. SOm eksempel på sidst nævnte kunne der abejdes med særligt de lidt større børns deltagelse i fritidsaktiviteter og frafald fra fritidstilbud. Det videre arbejde med begge rapporter vil ske i samarbejde mellem flere områder. Indeværende rapport fremsendes med resume til orientering til følgende udvalg: Udvalget for familie og børn, Udvalget for fritid, kultur og nærdemokrati samt Udvalget for voksen og sundhed. Sidstnævnte udvalg modtager samme orientering, på grund af den sammenhæng, der er mellem CASA undersøgelsen og skolebørnsundersøgelsen. Konsekvenser Intet at bemærke Høring, dialog og formidling Raporten vil på et senere tidspunkt blive formidlet i sin helhed til relevante fagpersoner og i forbindelse med omorganisering af klub, ungdomsskole og kulturskole. Økonomi og afledt drift Intet at bemærke. Bilag Resume af Casa undersøgelse Side 4

344 RESUME AF CASA UNDERSØGELSE

1.1 Resumé 93 % af de unge mellem 5.-9 klasse er aktive i forskellige fritidsaktiviteter i foreninger, fritidsklub eller selvorganiseret. 7 % er ikke aktive. 63 % af de unge går til en eller flere fritidsaktiviteter. 28 % er aktive på anden måde gennem fx selvorganiserede fritidsaktiviteter. 2 % går kun i klub og 7 % er ikke aktive. Procent Går til fritidsaktivitet Selvorganiserede aktiviteter Går kun i klub Ikke aktive Jo ældre des færre går til fritidsaktiviteter. 33 % af de unge i 9.klasse går ikke til en fritidsaktivitet, mens det kun er tilfældet for 18 % af dem der går i 5. klasse. Men på alle klassetrin, på nær 9., er det flertallet, der går til en fritidsaktivitet. Der er ingen forskel mellem drenge og piger, hvad angår om de er aktive eller ikke aktive. Hvad angår etnisk baggrund, går 65 % af de unge, der kun taler dansk i hjemmet til en fritidsaktivitet, mens det er tilfældet for 48 % af dem, der taler et andet sprog i hjemmet. De unges deltagelse varierer ift., hvilken skole de går på. 73 % af de unge, der går på Arresø Skole: afdeling Kregme og på Frederiksværk Skole: afdeling Melby, går til en fritidsaktivitet, mens det er tilfældet for 37 % af de unge fra Arresø Skole: afdeling Magleblik. Fodbold er den største fritidsaktivitet - 29 % af de unge går til det. 19 % dyrker individuelle sportsgrene som fx badminton, tennis eller atletik. 8 % går til forskellige former for gymnastik. Kun få procent går til fx kreative aktiviteter, spejder og parkour. Side 5

Aktiviteter - antal Fodbold Individuelle sportsgrene* Håndbold Motion (løb, svømning, cykling) Ridning Kampsport/ selvforsvar Musik/ sang Gymnastik (inkl. zumba) Fitness mv. Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Dans Spejder Parkour mv. Kreative aktiviteter** 0 50 100 150 200 250 300 350 36 % af de unge vil gerne bruge mere tid på deres fritidsaktivitet. 31 % af de unge går i klub. Klubdeltagelse falder med alderen, og der er stor variation mellem skolerne, den er måske ikke overraskende højest blandt elever fra Arresø Skole: afdeling Ølsted, hvor det kun er elever til og med 6. klassetrin der var besvaret. Desuden går over halvdelen af eleverne fra Frederiksværk Skole: afdeling Melby i klub, mens det kun gælder for ca. en femtedel af de unge fra de to skoler i Hundested. 31 % af de unge kommer på biblioteket mindst en gang om måneden. Andelen som aldrig kommer på bibliotekerne stiger med alderen. Der er 28 % der angiver, at de aldrig kommer på biblioteket. Havn og strand er det offentlige rum - flest unge bruger, nemlig 50 %. Side 6

Kønsopdelt brug af faciliteter Fodboldbur Street basket Skateboardbane Petanquebane Idrætscenter Parkourbane Torve og pladser Legepladser Svømmehal Parker mv. Havn og strand Drenge Piger 0 10 20 30 40 50 60 70 Der er kønsforskelle hvad angår brug af faciliteter i det offentlige rum. En større del af pigerne bruger de mindre etablerede områder som parker, havn og strand, legepladser og torve/pladser, mens en større del af drengene bruger faciliteter som er etablerede, nemlig fodboldbure, parkourbane, street basket og skateboardbane. Flere piger end drenge bruger svømmehal. De unge, der ikke går til noget, vil gerne går til især fodbold, ridning, badminton og tennis. De hyppigste årsag til ikke at gå til noget, er ikke at have tid, hellere at ville noget andet samt at venner ikke går til det. Manglende forældreopbakning er også en barriere. Således viser analysen, at unge, der har forældreopbakning, har større tendens til at gå til organiserede fritidsaktiviteter end unge som har begrænset opbakning fra deres forældre. Af ændringsforslag foreslår de unge: Mere prioritering af fællesskab, sjov og ture i aktiviteterne. Flere tilbud til aldersgruppen 13 + Modernisering af aktiviteter og kultur i fritidsklubberne. Bedre muligheder for etablering af nichetilbud. Udbud indenfor fx basketball, boksning, høvdingebold, dans, teater. Et mødested for unge fra de forskellige lokalområder Vedligeholdelse af faciliteter Udvidet træningstid Aktivitetstilbud tættere på bopæl Billigere tilbud. Bedre markedsføring af nuværende tilbud Side 7

345 Kvalitetsmåling i dagtilbud Sagsnr.: 2012/0010386 20. september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne I økonomiaftalen for 2010 blev KL og den daværede regering enige om at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at kommunerne fra 2012 hver andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Kommunerne bestemmer selv, hvilke redskaber man vil anvende til at opnå viden om den faglige kvalitet. Kvalitetsrapporten for dagtilbud i Halsnæs Kommune 2012 udformes som en webbasseret spørgeskemaundersøgelse af brugertilfredshedsheden blandt alle forældre til børn i dagtilbud i Halsnæs Kommune. Undersøgelsen skal på udvalgte parametre afdække brugernes tilfredshed med den enkelte institution, den samlede tilfredshed med dagtilbud i Halsnæs Kommune samt tilfredsheden i forhold til landsgennemsnittet. Det er herudover undersøgelsens formål at tilvejebringe et grundlag for institutionernes efterfølgende arbejde med kvalitet og for institutionernes dialog og samarbejde med forældre og forældrebestyrelser. Undersøgelsen gennemføres i efteråret 2012 og forelægges Udvalget for Familie og Børn på udvalgsmødet i november 2012 i form af en overordnet rapport. Rapporten offentliggøres på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Herefter udarbejdes rapporter til brug for den enkelte institutions arbejde med kvalitet. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Familie og Børn tager koncept for kvalitetsrapport 2012 for dagtilbud i Halsnæs Kommune, til efterretning. Beslutning: Udvalget for Familie og Børn, den 20. september 2012, Punkt 345 Direktionens indstilling taget til efterretning. Fraværende med afbud: Hanne Kjær Knudsen (V) Sagsfremstilling Kvalitetsrapport for dagtilbud 2012 Generelt Dagtilbud og Dagpleje har igangsat udarbejdelse af kvalitetsrapport 2012 for dagtilbud i Halsnæs Kommune. Rapporten udarbejdes i efteråret 2012 og offentliggøres på kommunens hjemmeside efter behandling på mødet i Udvalget for Familie og Børn i november 2012. Herefter udarbejdes institutionsrapporter. Kvalitetsrapporterne anvendes såvel i det politiske arbejde som i Dagtilbud og Dagpleje og institutionernes arbejde med kvalitet. Metodisk tilgang Side 8

Som grundlag for kvalitetsrapporten anvendes en webbasseret spørgeskemaundersøgelse om tilfredshed med dagtilbud. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter alle forældre med børn i dagtilbud i Halsnæs Kommune. Det vil sige både daginstitutioner og dagpleje. KL har udarbejdet et spørgeskema koncept for brugerundersøgelse i dagtilbud der, suppleret med spørgsmål af lokal betydning i Halsnæs Kommune, anvendes som udgangspunkt i undersøgelsen. Det betyder, at det på enkelte parametre, såsom den samlede tilfredshed er muligt at sammenligne med andre kommuner og landsgennemsnittet. Spørgeskemaet afdækker bl.a tilfredsheden med: Den pædagogiske indsats Samarbejdet med personalet Relationer børn imellem De fysiske rammer Fleksilitet og valgmuligheder i dagtilbudet. Spørgeskemaet udbygges eventuelt med spørgsmål om tilfredsheden med: Trivsel Åbningstider i dagplejen Kommunikation Interessenter For at sikre en lokal forankring af undersøgelsen etableres en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Dagpleje og Dagtilbud samt forældre og institutioner.arbejdsgruppen tager stilling til: Lokale spørgsmål i spørgeskema Information af forældre og medabejdere Evaluering Hovedrapport og institutionsrapporter Hovedrapporten er en kommenteret sammenfatning af de centrale resultater på det kommunale niveau. Den indeholder mere dybdegående og tværgående analyser institutionsrapporterne. Her sammenlignes med andre kommuner og eventuelt landsgennemsnit for tilfredshed. Hovedrapporten behandles af Udvalget for Familie og Børn. Institutionsrapporten omhandler tilfredsheden i den enkelte institution og er institutionens fremtidige grundlag for i samarbejde med forældre og forældrebestyrelser at arbejde videre med institutionens kvalitet Der udarbejdes ikke en rapport for den enkelte dagpleje, da persondata bliver genkendelige. Der udarbejdes en samlet rapport for dagplejen. Lov- og plangrundlag Lovgrundlag? Udarbejdelse af kvalitetsrapport for dagtilbud er ikke lovbestemt, men en del af Økonomiaftalen mellem regeringen og Kl 2010. Høring, dialog og formidling Udarbejdelse af koncept for kvalitetsrapport for dagtilbud. Konceptet udarbejdes i dialog med repræsentanter for Dagpleje og Dagtilbud, institutionerne og dagplejen samt repræsentanter for forældrene. Hovedrapport Hovedrapporten behandles af Udvalget for Familie og Børn og indgår i det videre arbejde med kvaliteten i dagtilbud. Hovedrapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside. Institutionsrapporter Institutionsrapporterne er institutionernes og anvendes i institutionerne til at styrke dialogen med forældrene om arbejdet med kvalitet. Side 9

346 Afrapportering tilsyn dagtilbud 2012 Sagsnr.: 2012/0010155 20. september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Der er gennemført det lovbefalede tilsyn med daginstitutioner i Halsnæs kommune. Tilsynet er gennemført i perioden maj - september 2012. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Familie og Børn tager rapporteringen til efterretning. Beslutning: Udvalget for Familie og Børn, den 20. september 2012, Punkt 346 Direktionens indstilling taget til efterretning. Fraværende med afbud: Hanne Kjær Knudsen (V) Sagsfremstilling Området for Dagpleje og Daginstitution har foretaget tilsyn i samtlige daginstitutioner. Tilsynet blev gennemført af den pædagogiske konsulent. Der var foretaget kontakt til Rødovre Kommune for at få eksterne parter ind i en del af tilsynet, men det kunne ikke gennemføres af tidsmæssige årsager. Tilsynet er dialogbaseret og der har været lagt vægt på deltagelse af virksomhedsledere, daglige pædagogiske ledere, medarbejderrepræsentation og deltagelse fra institutionens forældrebestyrelse. Der er foretaget 13 tilsyn på 13 virksomheder, herunder har der værer fysisk gennemgang på 21 matrikler. På de 12 af tilsynene deltog der repræsentanter fra forældrebestyrelserne. Dagpleje og Daginstitution fører tilsyn med den daglige drift af institutionerne. Ved udøvelsen af det pædagogiske tilsyn er der opmærksomhed på, at institutionen lever op til Dagtilbudslovens bestemmelser og Halsnæs Kommunes målsætninger på området. Tilsyn forgår både anmeldt og uanmeldt. Et vigtigt element i dette års anmeldte tilsyn har haft særlig fokus på sikkerhed og institutionernes håndtering heraf. I dialogen omkring institutionens pædagogiske indhold, skal tilsynet bl.a. sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer, således at børnene får den fornødne omsorg og mulighed for udvikling, samt at de daglige aktiviteter understøtter dette. Der drøftes også konkrete pædagogiske aktiviteter samt opfyldelse af læreplanens målsætning. Herunder har der særlig været rette fokus mod det sproglige arbejde i institutionerne.. Tilsynet medvirker til at anvise og finde løsninger på institutionens eventuelle udfordringer og problemer. Der ydes hjælp til selvhjælp, så institutionen fremover hjælpes til selv kan finde løsninger på nye opgaver. Der er efter hvert tilsyn udarbejdet en specifik rapport som er journaliseret. Efterfølgende er der administrativt foretaget opfølgning på forhold, som blev vurderet akutte. Chefen for området for Dagpleje og Daginstitution følger endvidere op på rapporterne ved MUS-samtaler med virksomhedslederne. Konkluderende kan det udledes, at daginstitutionerne er præget af sammenlægninger og omstruktureringer, hvilket specielt kommer til udtryk ved italesættelse af ekstrem travlhed og mange pædagogiske tiltag endnu ikke har fundet sit leje. Der forestår et udviklingsarbejde af læreplanerne således at de bliver målbare og at der kan evalueres på målene. Punktet retningslinjer for personalet i tilsynet, har givet anledning til at diskutere sikringen af, at det pædagogiske personale, har gennemtænkt og udviklet handlemuligheder for kritiske situationer. Herunder sikre, at de skriftlige instrukser der foreligger i institutionerne er opdaterede. Det er blevet påpeget at alle medarbejdere uanset om man er nyansat, vikar, Side 10

studerende eller andet, er bekendt med handleplaner og instrukser. Det er blevet anbefalet, der hvor det ikke fandtes, at der udarbejdes en alkoholpoltik til brug ved forældrearrangementer. Der er blevet spurgt ind til indsatsområder, specielt hvordan der arbejdes med ICDP, der er en pædagogisk metode alle institutioner arbejder udfra for at understøtte relationer mellem børn og voksne. Her kan det konkluderes,at der arbejdes meget forskelligt og det er meget afhængig af hvor mange ICDP-uddannede der er i den enkelte institution. De fleste har det regelmæssig på som emne på p-møde og stuemøde. Ca. halvdelen af institutionerne har orienteret forældrene om ICDP på et forældremøde. Det samme gælder for det systematiserede arbejde med børns sprog, hvor der også er uddannet medarbejdere i alle institutioner, men hvor ikke alle har en systematiseret tilgang til det daglige arbejde med sprogunderstøttende aktiviteter. Alle arbejder som minimum efter dagtilbudsloven med sprogvurdering. 6 institutioner har indsendt handleplan på sprogstimulering af flersprogsbørn, hvilket kan udløse puljetimer i en periode. Alle arbejder med TRAS (tidlig registrering af sprog). 4 bruger det på alle børn og 6 bruger det på alle vuggestuebørn når de skifter til børnehave. Bliver brugt ved tvivl om børns udvikling og ved indstillinger til småbørnsudvalget. Der skal arbejdes med den røde tråd i overgangen fra dagpleje til daginstitution. I henhold til måling af pædagogisk kvalitet, bliver der drøftet metoder som evalueringskultur, stuemøder med tid til refleksion og fokus på det der virker. Børnenes trivsel, forældretilftredshed og supervision til at understøtte udviklingen, er andre metoderder gøres brug af som pejling af kvaliteten. Ledelse: der mangler afklaring på rollefordeling. Kun 3 steder nævnes dette ikke som en udfordring. Daglig pædagogisk leder mangler tid til pædagogisk ledelse. Året har været meget travlt og sammenlægninger har fyldt rigtig meget. Standarden af rengøring i institutioneren er faldet, og det opleves at grundlæggende ting som er vigtige for sundheden hvor der findes mange mindre børn, ikke længere bliver imødekommet. Hjemmesider er et udviklingsområde for samtlige dagtilbud. Siderne er ikke fuldt opdaterede efter sammenlægningerne og de viser ikke et retvisende billede af institutionen og dens funktion. Ligeldes skal hjemmesiden fungere som oplysning for forældre og andre interesserede der ønsker at se udvalgte institutioners aktiviteter og kerneydelse. Lov- og plangrundlag Tilsyn godkendt efter tilsynskoncept godkendt i Byrådet juni 2009. Dagtilbudsloven 3 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16 Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Øvrig lovgivning Forvaltningsloven Arbejdsmiljøloven Side 11

Konsekvenser Ingen Høring, dialog og formidling Oplæg til tilsynet er rundsendt til virksomhedsledere og forældrebestyrelser. Rapport er efterfølgende underskrevet af virksomhedsleder og fremlagt for områdechefen. Rapporten gennemgås mellem virksomhedsleder og forældrebestyrelsen. Områdechefen følger op på handling de steder der er givet påbud. Rapporterne kan ses på linket: http://www.halsnaes.dk/borger/boern_unge_og_familier/dagtilbud_0-6_aar/tilsyn.aspx Side 12

347 Orientering om skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15 årige i Halsnæs Sagsnr.: 2012/0000300 20. september 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Til orientering fremlægges Skolebørnsundersøgelsen 2012. Som et led i udmøntningen af kommunens overordnede tværgående indsats omkring sundhed, er der et politisk mål om, at der skal opstilles konkrete mål for børns sundhed i skolealderen. Skolebørnsundersøgelsen 2012 er den første sundhedsprofil af de 11-15 åriges sundhed og trivsel i Halsnæs Kommune. Undersøgelsen skal bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser mårettet børn og unge. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Familie og Børn tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Udvalget for Familie og Børn, den 20. september 2012, Punkt 347 Direktionens indstilling taget til efterretning. Fraværende med afbud: Hanne Kjær Knudsen (V) Sagsfremstilling Halsnæs Kommune har sundhed som en tværgående indsats fra 2012-2014 og et politisk mål om, at der skal opstilles konkrete mål for børns sundhed. Halsnæs Kommune har en sundhedsprofil for borgere i alderen 16 år og opefter, men manglede en tilsvarende profil for børn og unge under 16 år. Statens Institut for Folkesundhed har i samarbejde med Halsnæs Kommune udarbejdet den første sundhedsprofil blandt de 11-15-årige i Halsnæs. Undersøgelsen dækker emnerne: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme samt sociale baggrundsoplysninger. Undersøgelsen giver et billede af og en viden om børn og unges trivsel og sundhed i Halsnæs Kommune. Med skolebørnsundersøgelsen har kommunen fået et værktøj, som skal bruges i kommunens overordnede tværgående indsatser omkring sundhed. Undersøgelsen skal bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser målrettet børn og unge, som igangsættes på de enkelte områder/virksomheder fx skoleområdet. Rapporten: "Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt de 11-15 årige i Halsnæs" er vedlagt som bilag. Nedenstående er resumeet fra rapporten: Formål: Formålet med rapporten er at præsentere en sundhedsprofil for de 11-15-årige i Halsnæs Kommune med fokus på helbred, symptomer, kronisk sygdom, mental sundhed og trivsel, overvægt, sundheds- og risikoadfærd, sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. Desuden er formålet at beskrive variationer i disse emner i forhold til køn, alder, skole og socioøkonomisk baggrund. Metode: Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin i de fire kommunale skoler i Halsnæs Kommune, i alt 74 klasser hvoraf 66 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har 1206 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 74,6. Af disse 1206 elever har 109 deltaget i en anden samtidig undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, og for ikke at belaste eleverne med at udfylde to spørgeskemaer, er der overført data fra denne anden undersøgelse til sundhedsprofilen. De 109 elever indgår i undersøgelsen med lidt færre data end de øvrige 1097, men dette skaber ikke væsentlige skævheder i resultaterne. Social og demografisk baggrund: Eleverne i Halsnæs Kommune ligner i store træk Side 13

landsgennemsnittet med hensyn til social og demografisk baggrund: hvis far og mor har arbejde ligner Halsnæs Kommune landsgennemsnittet, det samme gør fordelingen på familietype og materiel velstand i familien. Der er 81,7 % af fædrene og 83,3 % af mødrene, som er i arbejde og 60,4 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far. Flertallet af eleverne har gode relationer til forældre og venner, men lidt flere elever i Halsnæs Kommune end i landet som helhed kan ikke tale fortroligt med deres mor om noget, der virkelig plager dem. Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel retter vi spotlyset mod de mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Ca. 20 % synes selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have mindst én kronisk eller langvarig sygdom, hyppigst astma (12,7 %) samt allergi og overfølsomhed (26,3 %). Mange har almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (24,2 %), dårligt humør (16,5 %), ondt i ryggen (13,1 %) og hovedpine (13,0 %). Hver fjerde elev i Halsnæs Kommune har mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Halsnæs Kommune er i god overensstemmelse med landsgennemsnittet. Trivsel og mental sundhed: Igen er hovedkonklusionen positiv: De fleste elever trives og er glade for deres liv. Og igen retter vi opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som ofte lider under ensomhed (4,1 %), lavt selvværd (10,1 %) og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen (37,7 %) og at have svært ved at sidde stille (33,2 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier. Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de små klasser, men i niende klasse er der 24 % rygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der 33,9 % af drengene og 22,2 % af pigerne, som drikker mindst en gang om ugen, og mere end tre fjerdele har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge- og drikkevaner er højere end i landet som helhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end halvdelen af de 11-15-årige lever op til dette. Kun 45,0 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed. Omkring to tredjedele (74,1 %) af eleverne i Halsnæs Kommune er fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler eller går til skole. Også dette tal er højere end landsgennemsnittet. I alt 62,0 % er medlem af en idrætsforening. Der er mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,6 % ser TV, video eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,1 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire timer på hverdage, og 19,1 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage. Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,7 % af eleverne spiser frugt hver dag og kun 36,1 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,8 % morgenmad alle hverdage og 69,0 % spiser aftensmad med forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over. Lidt over en tredjedel af eleverne i niende klasse i Halsnæs Kommune (36,9 %) har haft samleje, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste samleje. I alt 64,2 % af eleverne oplyser at de har haft seksualundervisning det seneste år; 68,4 % synes, de ved nok om sex, 55,2 % at de ved nok om kønssygdomme og 54,1 % at de ved nok om prævention. Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 21,9 % ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lidt højere end landsgennemsnittet: 9,7 % udsættes jævnligt for mobning. Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tendens til ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder fx selvvurderet helbred, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, rygning, fysisk inaktivitet, samt indtag af frugt, måltidsvaner samt mobning. Disse mønstre genfindes også på landsplan. Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har Side 14

sine påtrængende sundhedsproblemer. Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere almen indsats kan anbefales: 1) Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med kroniske eller langvarige sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier. Orienteringen om: "Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15 årige i Halsnæs"er ligeledes givet til Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati samt Udvalget for Voksne og Sundhed. Lov- og plangrundlag Halsnæs Kommune har en overordnet vision om at forbedre sundhedsprofilen for borgerne i kommunen jvf. Sundhedpolitikken, 2009. Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15 årige i Halsnæs er gennemført som et led i kommunens udmøntning af de tværgående poltiske mål 2012-2014. Høring, dialog og formidling Statens Institut for Folkesundhed præsenterer den 13. september, Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15 årige i Halsnæs. Udover repræsentanter fra skoleområdet er der deltagelse fra forskellige områder i kommunen, som har interesse i at kende og bruge skolebørnsundersøgelsen. Økonomi og afledt drift Ingen. Bilag Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15 årige i Halsnæs Side 15

347 SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN 2012 - SUNDHED OG TRIVSEL BLANDT 11-15 ÅRIGE I HALSNÆS

Side 16

Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Halsnæs Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Trine Pagh Pedersen og Bjørn E. Holstein i samarbejde med: Katrine Rich Madsen, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen og Chalida Svastisalee Copyright Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012 Fra Halsnæs Kommune har sundhedskonsulent Christina Hjulmann Schneekloth bidraget til planlægning af undersøgelsen. Rapporten kan anvendes og citeres med tydelig og fuldstændig kildehenvisning til: Kjærulff TM, Pedersen TP, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Halsnæs. Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed 2012. Elektronisk ISBN: 978-87-7899-224-6 2 Side 17

Forord Undersøgelsen er den første sundhedsprofil af 11-15-årige i Halsnæs Kommune. Den dækker emnerne: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Med dette samarbejde har vi opfyldt to behov på én gang, dels at levere en sundhedsprofil til Halsnæs Kommune og dels give forskerne på Statens Institut for Folkesundhed mulighed for et videnskabeligt udviklingsarbejde: Afprøvning af internetbaseret dataindsamling, afprøvning af dataindsamling blandt elever i fjerde klasse, og udvikling af målinger af en række væsentlige temaer: kronisk sygdom, funktionsevne, mental sundhed, måltidsvaner og familiens materielle velstand. I Halsnæs Kommune er undersøgelsen et vigtigt skridt i retning af at få øget viden om børn og unges sundhed. Med sundhedsprofilen har Halsnæs Kommune nu fået et værktøj, der kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder. Det er håbet, at de mange forskellige data fremadrettet vil blive anvendt bredt i kommunen til at understøtte indsatser på børne- og ungeområdet. Undersøgelsen er gennemført ved, at elever fra femte til niende klasse på alle kommunale skoler i Halsnæs Kommune har udfyldt et spørgeskema i foråret 2012. Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra skoler og elever, og vi takker alle de involverede for deres medvirken. Halsnæs Kommune har finansieret dataindsamling og udarbejdelse af denne rapport, mens den anvendte forskertid er finansieret af Nordea-fonden. Claus Herbert Skole- og Kulturchef Halsnæs Kommune Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Halsnæs Kommune 3 Side 18

Indhold 1. Baggrund og formål... 8 2. Undersøgelsens gennemførelse... 9 3. Studiepopulation og dens almene levekår...12 3.1 Studiepopulation...12 3.2 Socioøkonomiske forhold...12 3.3 Familie og sociale relationer...15 3.4 Skoleforskelle...20 4. Selvvurderet helbred...22 4.1 Elevernes selvvurderede helbred...22 4.2 Skoleforskelle...23 5. Overvægt og kropsopfattelse...24 5.1 Overvægt og fedme...24 5.2 Kropsopfattelse...25 5.3 Skoleforskelle...26 6. Sygdom og handicap...27 6.1 Selvrapporteret sygdom og handicap...27 6.2 Konsekvenser af kronisk sygdom eller handicap...29 6.3 Skoleforskelle...30 7. Symptomer...31 7.1 Daglige og ugentlige symptomer...31 7.2 Skoleforskelle...32 8. Mental sundhed...33 8.1 Almen livstilfredshed, ensomhed og selvværd...34 8.2 Psykisk og social funktionsevne og self efficacy...36 8.3 Skoleforskelle...38 9. Sundhedsadfærd...39 9.1 Drikke- og rygevaner...39 9.2 Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd...43 9.3 Kost og måltidsvaner...47 9.4 Seksualundervisning og seksuelle erfaringer...49 4 Side 19

9.5 Skoleforskelle...52 10. Skoletrivsel...53 10.1 Almen skoletrivsel...53 10.2 Mobning...54 10.3 Skoleforskelle...56 11. Social ulighed i sundhed...57 12. Diskussion og anbefalinger...62 12.1 Undersøgelsens hovedresultater...62 12.2 Metodiske overvejelser...65 12.3 Implikationer for praksis...66 13. Referencer...68 5 Side 20

0. Resumé Formål: Formålet med rapporten er at præsentere en sundhedsprofil for de 11-15-årige i Halsnæs Kommune med fokus på helbred, symptomer, kronisk sygdom, mental sundhed og trivsel, overvægt, sundheds- og risikoadfærd, sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. Desuden er formålet at beskrive variationer i disse emner i forhold til køn, alder, skole og socioøkonomisk baggrund. Metode: Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin i de fire kommunale skoler i Halsnæs Kommune, i alt 74 klasser hvoraf 66 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har 1206 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 74,6. Af disse 1206 elever har 109 deltaget i en anden samtidig undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, og for ikke at belaste eleverne med at udfylde to spørgeskemaer, har vi overført data fra denne anden undersøgelse til sundhedsprofilen. De 109 elever indgår i undersøgelsen med lidt færre data end de øvrige 1097, men dette skaber ikke væsentlige skævheder i resultaterne. Social og demografisk baggrund: Eleverne i Halsnæs Kommune ligner i store træk landsgennemsnittet med hensyn til social og demografisk baggrund: Procent hvis far og mor har arbejde ligner landsgennemsnittet, det samme gør fordelingen på familietype og materiel velstand i familien. Der er 81,7 % af fædrene og 83,3 % af mødrene, som er i arbejde og 60,4 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far. Flertallet af eleverne har gode relationer til forældre og venner, men lidt flere elever i Halsnæs Kommune end i landet som helhed kan ikke tale fortroligt med deres mor om noget, der virkelig plager dem. Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel retter vi spotlyset mod de mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Ca. 20 % synes selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have mindst én kronisk eller langvarig sygdom, hyppigst astma (12,7 %) samt allergi og overfølsomhed (26,3 %). Mange har almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (24,2 %), dårligt humør (16,5 %), ondt i ryggen (13,1 %) og hovedpine (13,0 %). Hver fjerde elev i Halsnæs Kommune har mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Halsnæs Kommune er i god overensstemmelse med landsgennemsnittet. Trivsel og mental sundhed: Igen er hovedkonklusionen positiv: De fleste elever trives og er glade for deres liv. Og igen retter vi opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som ofte lider under e nsomhed (4,1 %), lavt selvværd (10,1 %) og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen (37,7 %) og at have svært ved at sidde stille (33,2 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier. Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de små klasser, men i niende klasse er der 24 % rygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der 33,9 % af drengene og 22,2 % af pigerne, som drikker 6 Side 21

mindst en gang om ugen, og mere end tre fjerdele har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge - og drikkevaner er højere end i landet som helbred. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end halvdelen af de 11-15-årige lever op til dette. Kun 45,0 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed. Omkring to tredjedele (74,1 %) af eleverne i Halsnæs Kommune er fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler eller går til skole. Også dette tal er højere end landsgennemsnittet. I alt 62,0 % er medlem af en idrætsforening. Der er mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,6 % ser TV, video eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,1 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire timer på hverdage, og 19,1 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage. Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,7 % af eleverne spiser frugt hver dag og kun 36,1 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,8 % morgenmad alle hverdage og 69,0 % spiser aftensmad med forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over. Lidt over en tredjedel af eleverne i niende klasse i Halsnæs Kommune (36,9 %) har haft samleje, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste samleje. I alt 64,2 % af eleverne oplyser at de har haft seksualundervisning det seneste år; 68,4 % synes, de ved nok om sex, 55,2 % at de ved nok om kønssygdomme og 54,1 % at de ved nok om prævention. Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 21,9 % ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lidt højere end landsgennemsnittet: 9,7 % udsættes jævnligt for mobning. Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tendens til ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder fx selvvurderet helbred, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, rygning, fysisk inaktivitet, samt indtag af frugt, måltidsvaner samt mobning. Disse mønstre genfindes også på landsplan. Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har sine påtrængende sundhedsproblemer. Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere almen indsats kan anbefales: 1) Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med kroniske eller langvarige sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier. 7 Side 22

1. Baggrund og formål Når man skal prioritere og planlægge den sundhedsmæssige indsats for børn og unge, er det vigtigt at have relevante og nye data. Det er baggrunden for, at Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i foråret 2012 indgik et samarbejde om en sundhedsprofil for de 11-15-årige skoleelever i kommunen. Rapporten supplerer den sundhedsprofil for aldersgrupperne over 15 år, som blev gennemført i Halsnæs Kommune i 2010 (Hammer-Helmich et al. 2010). Sundhedsprofilen for voksne dækker temaerne livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Den nye sundhedsprofil for 11-15-årige dækker de samme temaer. Der er generelt ikke megen viden om sundhedsforholdene for denne aldersgruppe, men der er dog enkelte landsdækkende undersøgelser om emnet fra de seneste år fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottesen et al. 2010) og Statens Institut for Folkesundhed (Due & Rasmussen 2011, Holstein et al. 2011, Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010, Helweg-Larsen et al. 2008). Der kan være endog meget store lokale variationer i børn og unges sundhed. Derfor kan en lokal sundhedsprofil give oplysninger, som man ikke kan hente ud af landsdækkende opgørelser. De omtalte landsdækkende undersøgelser viser, at de fleste børn og unge er sunde og glade, men at ganske store mindretal blandt børn og unge har problemer med almen trivsel, mange symptomer, megen risikoadfærd og betydelige sociale skævheder. Disse emner dækkes også af denne rapport. Der er andre områder, hvor man har meget begrænset viden, fx. om forekomsten af kronisk sygdom og om børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Derfor har vi valgt også at inddrage disse emner i denne rapport. Rapporten sætter fokus på de 11-15-årige. Det er et aldersinterval med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 20 kg tungere og 20 cm højere i dette aldersinterval, og de gennemgår meget store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindelige. Disse problemer kan fortsætte langt ind i voksenlivet, og det er det aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på lang sigt kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en almen forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. Formålet med undersøgelsen er for det første at præsentere en samlet sundhedsprofil for de 11-15-årige i Halsnæs Kommune med fokus på følgende emner: Alment helbred, symptomer, kronisk sygdom, psykisk sundhed og trivsel, højde og vægt, sundhedsadfærd (ryge-, drikke-, spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, slankekur, stillesiddende adfærd), sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. For det andet er formålet at beskrive, om de nævnte sundhedsforhold varierer mellem drenge og piger, mellem aldersgrupper, mellem skoler, og mellem forskellige socioøkonomiske grupper. 8 Side 23

2. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført af den forskergruppe, som står for Skolebørnsundersøgelsen ( www.hbsc.dk), som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School -aged Children (HBSC) - a WHO collaborative cross-national study (www.hbsc.org; Currie et al. 2012). Skolebørnsundersøgelsen Halsnæs 2012 følger samme metodik med en række nyskabelser i form af nye målgrupper og nye emner. Undersøgelsen er gennemført blandt eleverne på femte til niende klassetrin i de fire kommunale skoler i Halsnæs Kommune, hhv. Arresø Skole (afdelingerne Kregme, Magleblik og Ølsted), Frederiksværk Skole (afdelingerne Enghave, Melby og Vinderød), Hundested Skole (afdelingerne Lerbjerg og Storebjerg) samt Halsnæs Heldagsskole. På de fire deltagende skoler med ni undervisningsafdelinger var der i alt 74 klasser på femte til niende klassetrin, og heraf har de 66 klasser deltaget. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har de 1206 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 74,6 procent. Eleverne har udfyldt en særlig Halsnæs-version af det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema i en skoletime. Eleverne har udfyldt en internetbaseret version af spørgeskemaet ved computere i skolen. Undersøgelsen er anonym, dvs. vi opbevarer ikke oplysninger om elevernes navn eller cpr-nummer. I en delundersøgelse på én af skolerne spurgte vi også forældrene til de deltagende elever om helbredsforhold og forskellige sociale oplysninger. I denne delundersøgelse havde vi oplysninger om elevernes navne for at kunne koble oplysninger fra elever og forældre. Disse navne er efterfølgende blevet slettet. Eleverne i ottende klasse i Arresø Skole, Kregme, Hundested Skole, Storebjerg, og Frederiksværk Skole, Enghave, var i forvejen deltagere i et andet forskningsprojekt fra Statens Institut for Folkesundhed: Boostprojektet om sundhed og frugt og grøntindtag. Vi vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at bede disse elever svare på delvis overlappende spørgeskemaer to gange på en måned. Vi lod disse elever deltage i Boost og har efterfølgende overført data om en række af de vigtigste variable til Skolebørnsundersøgelsen Halsnæs 2012. Nogle steder i rapporten indgår disse elever på ottende klassetrin i opgørelsen på linje med alle andre elever og her er undersøgelsespopulationen 1206. Andre steder, hvor vi mangler data fra de nævnte klasser, er undersøgelsespopulationen 1097. De manglende data fra disse ottendeklasser har ikke nævneværdige konsekvenser for de konklusioner, der kan drages af undersøgelsen. Forud for dataindsamlingen bad vi elever i fjerde klasse på Hundested skole, Storebjerg om at hjælpe os med at vurdere nyudviklede spørgsmål til fjerde klasses elever. Derudover har vi bedt elever på skoler uden for Halsnæs kommune om at hjælpe os med at vurdere spørgeskemaet, herunder afprøve en række nye spørgsmål, som vi ikke har benyttet før, fx. spørgsmål om mental sundhed, måltidsvaner og skolens sociale kapital. Da eleverne havde udfyldt det foreløbige spørgeskema, samlede vi dem i fokusgrupper med diskussion af spørgsmålenes indhold, sprogbrug, om det var svært eller ubehageligt at svare på, og om eleverne mente, at vi manglede væsentlige perspektiver. Vi gennemførte i alt 28 fokusgruppediskussioner med over 130 elever. Disse fokusgruppediskussioner bekræfter vores observationer fra tidligere metodeundersøgelser: Eleverne forstår spørgsmålene, svarer gerne på dem, og leverer dermed gode og valide data. Vi kan ikke udelukke, at enkelte elever har svaret usandt eller saboteret undersøgelsen, men det er vores indtryk, at langt den største del af eleverne har besvaret spørgeskemaerne seriøst. 9 Side 24