Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen 2-6 år Børnehaven har 52 ansatte: vagter, køkkenpersonale, lærer og caretakers Alle klasser har 2 lærer tilknyttet, en engelsk lærer og en kinesisk lærer, derudover er der 2-3 caretakers i hver klasse, deres opgave er alle de praktiske ting f.eks toilet besøg og spisning. Der er 9 klasser, hvor af jeg er tilknyttet de 7, som har engelsk undervisning. Grunden til det ikke er alle som har engelsk er, at børnehaven er meget dyr, og de forældre som kun betaler halvpris, har ikke engelsk undervisning og sidder kun inde i klasselokalet, dem som betaler fuld pris får engelsk undervisning og børnene er med til morgen dans og har også få aktiviteter udenfor i løbet af dagen. Grund arealet er 2.795 m2, børnehaven fylder størstedelen af grunden, legepladsen består af to legetårne, et stort og et lille, derudover en løbebane som mest bliver brugt til morgendans, for enden af løbebanen er der 3 golfbure, som de ældste børn bruger fordi de får golf undervisning.
Efter 3 måneder i praktikken, har jeg nu efterhånden fået et rigtig godt indblik, i hvordan hverdagen fungere, både i børnehaven, men også i landet ift. Kulturen. Jeg røber nok ikke for meget ved at sige, det er meget anderledes end hvad vi er vandt til i Danmark. Jeg vil nu kigge lidt nærmere på, hvilke forskelle det blandt andet er. Øvelse gør mester, det er bestemt noget man lever efter i Kina, repetition er en stor del af hverdagen, både hvad de skal lave, men også den måde undervisningen foregår på. I vores folkeskole har vi i de mindre klasser bogstav bøger, hvor børnene sidder og skriver en side med det samme bogstav, for rigtigt, at lære hvordan de forskellige bogstaver skal se ud, det samme har de også i Kina, den store forskel ligger dog i måden, vi får børnene til at skrive i dem, hvor vi opmuntre de børn som har svært ved det, er de i Kina vildt meget efter dem, jeg forstår selvfølgelig ikke hvad der bliver sagt, men meningen er tydelig, det for Dårligt! Gør det bedre! Og når så barnet igen laver fejl får de mere skæld ud og en straf at skulle skrive en halv side mere, det er rigtig trist at se og opleve, fordi det bliver en ond cirkel for de udsatte børn, ofte stopper de helt med at skrive, af frygt for kensekvenserne for flere fejl, desværre gør den strategi dem heller ikke noget godt, fordi de så får skæld ud for ikke at lave noget. Jeg har prøvet at forklare dem at det er okay når børn spejlvender bogstaver, eller ikke rammer linjerne perfekt. Det virker desværre bare ikke rigtig som om de forstår det, for hvis der er en fejl; så skal den da rettes? Børnene lærer jo ikke af at lave den samme fejl igen og igen. Jeg tror desværre ikke man kan forklare det for dem, så jeg sørge for at rose de børn som går lidt i stå, i de timer jeg er tilstede. Jeg kan desværre kun være i en klasse ad gangen, og når det sker i dem alle, og de ikke ser et problem i at rette børnene, så er der ikke meget at gøre. Jeg har efterhånden accepteret, at det ikke er til at lave om, selvom det irritere mig, at jeg ikke kan gøre noget. Men det er nu engang en del af det at være i udlandspraktik, du kommer ikke til at ændre noget, og hvis man gør, så er det i småtings afdelingen. En anden forskel er, at de i børnehaven i Kina, skal undervises, der er ikke nogen fri leg, ingen mudderpøl eller klatretræ, det er tavle undervisning og meget begrænset fritid. Frikvarter har de ikke engang rigtigt, for efter hvad jeg har observeret, så når de endelig får lov at holde pause og tegne så har de fået at
vide hvad de skal tegne, eller hvis de kommer ud så SKAL de f. eks sjippe og ikke andet. Det variere selvfølgelig i forhold til alder, de yngste har trods alt mere leg end de ældste, men intet af det er hvad vi ville kalde fri leg. Det er de voksne der bestemmer hvad der skal ske, og sådan er det. Jeg skal undervise i engelsk, og har også som små forsøg, prøvet at lave undervisninger, hvor det er meget leg og mindre læring set fra deres perspektiv, for at se om de sagde noget til det, det er sjældent de kommentere på det, men engang sagde de til mig at jeg skulle lave det bedre. Ikke hvordan, bare bedre, og det leder mig til en af de næste problemer i praktikken, jeg kan ikke finde ud af hvad de forventer af mig, når jeg spørg, siger de undervise i engelsk. Okay? Mere? Er der noget jeg skal arbejde ud fra, nogle mål der skal nås for de forskellige klasser, men nej det må jeg selv finde ud af. Jeg har dog fået en masse materiale, i form af videoer og nogle dokumenter om hvilke temaer de forskellige måneder har. Det giver selvfølgelig en vis frihed, at jeg kun skal holde mig til et bestemt emne, og så bare lave noget ud fra det, men det var også ret svært i starten, ikke at vide hvad jeg præcis skulle lave, fordi jeg praktisk talt blev bedt om at være skole lærer. Det gjorde at de første 3 uger blev meget blandet, i forhold til tema, det er jeg så siden kommet efter, hvor jeg har lavet månedsplan, som siger hvad jeg skal lave om de forskellige dage. Det har også gjort, at jeg kunne forberede undervisning, med mere bevægelse og mindre sid, lyt og lær undervisning, så det har været fedt. Der hvor jeg har fundet det problematisk, er at jeg synes det kræver utrolig meget tid at skulle forberede undervisning, selvom det kun er til 6 årige, når man er i børnehave indtil kl. 16, jeg har da lavet nogle ting i børnehaven, men det jeg har manglet lidt, er den ekstra tid, til at lave noget stort. Jeg har 9 ud af 10 gange lavet undervisning, som jeg har været tilfreds med, og det er jeg ret stolt af, men fordi jeg skal undervise i 3 forskellige klasser, så tager forberedelses tiden for de normale timer meget af tiden, så jeg ikke synes jeg kan bruge tiden til, at lave noget stort, en 1 gang om ugen aktivitet, men det har desværre ikke været så nemt. Når det så er sagt, er jeg utroligt glad for at jeg har fået lov at undervise så meget! 3 klasser á 30 min hverdag, de andre studerende, jeg er af sted med sidder stort set kun og observere, og får lige en gang imellem lov til at lave en aktivitet, men ikke noget de ved på forhånd, så man kan forberede noget til en bestemt målgruppe, det bare værsgo lav en aktivitet i 20 min.
Så kvaliteten af de forskellige praktiksteder, er meget forskellige! Det er dag og nat. De begrænsninger jeg er stødt på, har blandt andet været i forbindelse med et af mine mål, hvor jeg gerne ville lave nogle motoriske øvelser, i form af en motorikbane, jeg oplevede at nogle af lærerne i børnehaven, modarbejdede mig, de ændrede på nogle af de ting jeg havde lavet, både direkte ved at lave om på banen, men også indirekte, ved at fortælle børnene at de skulle gøre noget andet, end hvad min intention var. Det irriterede mig en del, og jeg spurgte hvorfor de gjorde det, så sagde de først det fordi det er for svært, det vidste jeg jo at det ikke var, fordi børnene også skal udfordres for at rykke sig, så da de gentagene gange havde ændret på det, konfronterede jeg dem igen, selvfølgelig på en ordentlig måde, og spurgte, hvad grunden til at de altid ændrede på noget af det jeg satte op, her fortalte en lærer så, at det er fordi de bliver trukket i løn hvis børnene slår sig. Jeg tænkte at det lyder da helt vanvittigt, børn der ikke slår sig, det er jo umuligt! Men det var ikke desto mindre deres grund, en af lærerne var blevet trukket i løn en måned, dog ikke fra noget jeg havde lavet, men tænkte stadig at senariet er vanvittigt, men efter det var der pludselig virkelig mange ting som gav mening. Ellers har den manglende feedback, fra vejleder og lærer kollegaer også været et problem, men samtidig også en konsekvens af, at selvom de er uddannede lærer og jeg ikke er, så er de kompetencer jeg har fra pædagog faget og sprogligt, med til at gøre mig langt mere kompetent og kvalificeret som lærer end dem. Når jeg spørg til forslag til ændringer i min undervisning osv. Så har de stort set intet at byde ind med. Fritiden, jeg har efterhånden rigtig meget at lave, i mit første rejsebrev, snakkede jeg om, et fodbold hold jeg og 2 andre studerende 1 var kommet på, det har så ledt os til, at vi er kommet på et hold, som spiller turneringer, vi har fået spiller tøj og træningssæt sponsoreret, hvilket er super fedt! Vores hold er ejet/sponsoreret af en mange millionær, som tilsyneladende synes det ville være sjovt at have et amatør fodboldhold. 1 Rasmus og Jannich Peter Sabroe
Det betyder, at 5-6 timer hver weekend, er sat til fodbold, på holdet er der også 2 englændere, som vi bruger meget tid sammen med. Hver torsdag spiller jeg også fodbold uden de 2 andre, sammen med nogle kinesere og en amerikaner fra min børnehave. Det førte til at jeg blev inviteret til den kinesiske pokal finale i fodbold, virkelig fed oplevelse! Overordnet så har jeg ikke rigtigt følt mig alene, eller haft svært ved at få tiden til at gå, og det er rigtig fedt, men også rigtig vigtigt, for jeg ved at der også er rigtig mange ting, som jeg har irriteret mig vildt meget over! Og hvis ikke jeg havde alle de gode ting, og muligheder, så kan en udenlands praktik meget hurtigt svinge fra at være en fantastisk oplevelse, til en forfærdelig oplevelse, jeg ved, at en af pigerne jeg er af sted med, har det utroligt svært med hendes børnehave, fordi ingen af lærerne snakker til hende og hun får ikke lov at lave noget, men sidder bare og observere hele tiden, hvis jeg skulle det i 5 måneder ville jeg godt nok også blive trist, jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om de præcise forhold, men jeg kan godt genkende det, at lærerne ikke henvender sig til en. For at forstå hvorfor de ignorer en totalt, for sådan kan det godt føles, jeg har ikke oplevet det i nogen slem grad, langt fra, men grunden til de gør det, ligger i kulturen, det første og allervigtigste i Kina, er ansigt, hvis en kineser ikke er god til engelsk, så henvender de sig ikke til dig, fordi de føler at de taber ansigt, fordi de ikke kan snakke lige så godt engelsk som vi kan, så føler de, at de taber ansigt overfor os, selvom vi ikke har samme holdning, vi bliver bare glade for at de vil kommunikere med os. Her kommer kulturforskellen virkelig til syne. Boligen er fin, jeg har dog haft nogle problemer med internettet, det er langt fra hvad vi er vandt til i Danmark, men det skal stadig virke og det er ikke altid det har, den lejlighed jeg bor i, bliver lejet af en anden børnehave og derfor er det en af lærerne fra den børnehave, som har ansvaret hvis der er noget galt, desværre har han meget sjældent følt, at det er hans ansvar så jeg har måtte vente forgæves på ham et par gange, indtil han efter 2 måneder, kunne fatte at ringe til min børnehave, og sige de skulle få gjort noget ved problemerne. Det gjorde de så også og det blev jeg glad for, selvom jeg også sagde til dem et par gange at Jack aldrig dukkede op, eller holdt de aftaler han lavede. Så holdt de også lidt fast på, at han skulle ordne problemerne.