Erfaringer med at opbygge og indrette en skolehave i University College Lillebælt Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling

1 Erfaringer med at opbygge og indrette en skolehave i University College Lillebælt Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling Af Lektor Ellen Ravn Habekost, Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Bagrund og proces I dette indledende afsnit beskriver vi hvordan udviklingen af og i projektet har været. 1 Siden foråret 2013 har Pædagoguddannelsen arbejdet med etablering og pædagogisk anvendelse af Nørrelidehaven i Jelling. Siden har der været gennemført et lille projekt Krydderurtehaven - i samarbejde med børn fra Friskolen i Jelling. Haven er anlagt med det formål at producere krydderurter til brug i Friskolen og til kantinen i Jelling i forbindelse med den skolemad, der produceres til Friskolen. Arbejdet med krydderurtehaven kan endvidere ses som forslag til indhold i den understøttende undervisning i skolen. I forbindelse med disse haveprojekter i realtion til Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling, har det vist sig et stort behov for, at studerende skærper deres faglige kompetencer til at kunne være professionelle både med havedyrkningskompetencer og iværksættelse af læreprocesser i skolehaver. Målet med anlæggelse og drift af UCL-haven er at skabe en inspirerende og eksperimenterende legeplads til at erhverve sig viden om opbygning og anlæggelse af en skolehave og havedyrkning for lærer- og pædagogstuderende, så de er klædt på til at være igangsættere for børn og voksne i skoler/institutioner. Haverne er tænkt som en grøn ramme, med rum til forsøg og plads til at gøre sig erfaringer. Hovedidéen er at give de studerende værktøjer til og især glæden ved at få en køkkenhave til at lykkes. Herfra kan glæden og de gode erfaringer i studiesammenhæng bæres videre ud til de næste generationer i skoler og institutioner. Aktualiseret af Skolereformens krav om andre måder at lære på og varierede understøttende læringsformer med lærere og pædagoger i samarbejde, var det oplagt at iværksætte en haveskole for og sammen med lærer- og pædagogstuderende. I efteråret 14 indkaldtes nye projektideer til MOVE-puljen, den interne UCL udviklingspulje. Midler, der var afsat til at videreudvikle aktiviteter i organisationen. Projekterne skulle også tilgodese en eller flere af de strategiske målsætninger for den fremtidige udvikling på University Colledge Lillebælt (UCL). I denne forbindelse fik jeg øje på 3 strategiske mål, nemlig at vore studerende og kommende professionelle skal være: Dygtige til borgerinvolvering, samt policyforståelse Gode iværksættere og innovatorer Kunne skabe ny viden, der kan bruges. Fokus på disse kompetencer passede perfekt ind i den påtænkte projektbeskrivelse og ansøgning Vi ville en forny og udvide vore læringsmiljøer med en Campushave: En Campushave - som udvikles, etableres og drives i samarbejde mellem studerende fra Lærer- og pædagoguddannelsen, 1 Data til dette afsnit er generet i Aktionsforskningsprojektet Det vokser og gror i Jelling Hvad har vi lært af det?. Ellen Ravn Habekost har varetaget denne forskningsopgave

2 undervisere fra Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling og medarbejdere i Forskning og Innovation, Mad, krop og læring. Projektet skal supporteres af en havearkitekt. Ved hjælp af aktionslæring og innovative metoder og processer er det ambitionen at udvikle et rum, der tilbyder et videns- og læringsmiljø, hvor studerende og undervisere kan optimere kompetencer til at arbejde med haver i professionerne. En lille gruppe af engagerede studerende inddrages før ansøgningen Jeg samlede en lille gruppe på 5 engagerede studerende, som jeg havde kendskab til fra mit hold, idet min tanke var at få studerende inddraget så tidligt som overhovedet muligt. De studerende blev præsenteret for ideen om at søge MOVE-puljen om midler til at udvikle og anlægge en skolehave på Campus Jelling. I denne forbindelse anvendte jeg en model med fokus på idegenerering. Gruppen udviklede i fællesskab navnet, som blev Campushaven. De studerende blev interessant nok lidt overraskede over at blive draget ind i processen helt fra start. Rasmus siger i en kommentar på den fælles Facebook-side Projektbeskrivelsen er god og inddrager de ideer, vi snakkede om under mødet. Herefter sendes den første overordnede projektide afsted i skitseform Forskellige kolleger inddrages også I denne indledende fase i forløbet blev andre medarbejdergrupper også både informeret om projektet og inddraget og taget med på råd. Mange var særdeles interesserede i projektet og samtaler med medarbejdere i kantinen, pedeller, ledere, bibliotekarer og uddannelsesfaglige medarbejdere kommenterede og skærpede min opmærksomhed. Her valgtes en anden metode nemlig samtaler med de enkelte grupper. Vurderingen var at det var væsentligt både at de forskellige følte sig informerede og at der også var plads til spørgsmål og bekymringer om både dette og hint. Et par eksempler på iagttagelser og kommentarer fra den runde: Pedellerne udtrykker bekymring for om der vil opstå problemer med pasningen af haven i sommerferien. De uddannelsesfaglige medarbejdere, som jeg samarbejder med i øvrige projekter omkring skolehaver støtter og opmuntrer. Øvrige medarbejdere i administration og bibliotek er positivt opmærksomme og kommer med beretninger om deres egne haver og deres erfaringer med skolehaver fra deres egen skoletid. Medarbejderne i kantinen er begejstrede. Nogle mere end andre. Næsten samtidigt er kantinen i gang med et øko-omlægningsprojekt. De er meget motiverede og kan sagtens se sammenhænge og spørger endda til muligheden for, at det bliver muligt for dem at høste i Campushaven. Tre kvalitetskriterier Med disse ovenstående kommentarer i baghovedet opstilles følgende tre kvalitetskriterier, nemlig at der skal være fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til: - Anlæg. Projektet supporteres af en havekonsulent som kan bibringe hjælp til design og valg af materialer mv, således at den kommende Campushave både bliver funktionsduelig over tid og også giver en æstetisk gevinst her og nu og fremover. - Økonomi. Campushaven anlægges og drives sådan, at den vil kræve begrænset økonomi til vedligehold og drift. F.eks er det hensigten at etablere en forening, som kan være ansvarlig for drift og økonomi.

3 - Åbenhed. Det gælder både i relation til UCL s egne studerende og medarbejdere og til det omkringliggende samfund. Haven bør kunne være til inspiration for andre. Disse refleksioner udspringer af viden om og erfaring om projektledelse, hvor deltageres involvering, medvirken, deltagelse og følelse af ejerskab og sammenhæng er vigtige faktorer i forhold til at holde sammen på, nå i mål og driftsætte projekter. Dette gjorde mig endnu mere bevidst om vigtigheden af, at jeg holdt fokus på både proces og produkt, og at jeg skulle have gruppen af studerende med, ligesom især pedellerne skulle blive vigtige medspillere. Kolleger (både dem jeg har nære faglige og personlige relationer til og øvrige), ledelse og øvrige medarbejdere havde jeg også fokus på at holde godt informeret og inddraget, når det kunne lade sig gøre. Jeg var opmærksom på, at kollegers eventuelle omtale af projektet over for studerende har vældig stor betydning for projektets succes med at inddrage studerende. Hvad er vi blevet klogere på? På mange måder er jeg blevet bekræftet i, at de projekter hvor deltagerne er med til at initiere både projektet og arbejdsprocesserne, lettere blive succesfyldte end andre, hvor initiativerne kommer udefra og deltagerne måske har sværere ved at se meningen med dem Betydningen af at studerende er medvirkende allerede i initiering af projekter. Jeg mærkede en en positiv forundring fra de studerende, - men jeg er ikke i tvivl om, at det er afgørende for projektet Betydningen af at projektet er ægte. At det er et projekt, der bliver helt konkret og udfylder en funktion på en skole eller uddannelsesinstitution. Ægtheden understeges af deltagernes medvirken i hele processen. Betydningen af at inddrage de mennesker, hvis dagligdag, på den ene eller anden måde berøres af anlæggelse af en skolehave, løbende inddrages og informeres. Det har betydning, at de oplever at blive informeret og hørt, - og at de endda oplever at der måske sker små ændringer som de har bedt om eller anbefalet. Betydningen af at have skolehaven tæt på. Vi kan umiddelbart bruge læringsrummet derude og haven har betydning for det æstetiske miljø. Gæster og andre studerende holder af at opholde sig derude, ligesom den giver stof til samtaler Betydningen af at inddrage, informere og både formelt og uformelt, drøfte mulighederne i skolehaven med faglige kolleger. Det betyder at de, når lejlighed byder sig, understøtter forskellige aktiviteter med relation til haven. Der er også eksempler på, at de tager udgangspunkt i haven og haveprojektet i undervisning, samt ved deltagelse på en nordisk konference. Betydningen af, at medarbejdere på bibliotek og andre, der kan være med til at søge viden, praktisk og teoretisk, inddrages. Det betyder, at de finder nyeste forskning og andre materialer frem. At andre studerende informeres. Det giver dem mulighed for at studerende har leveret planter til haven.

4 Betydningen af at have noget at vise frem. Alle involverede deltog med stolthed i indvielsen, da vi fik besøg af P4-Trekanten, som sendte live fra haven Betydningen af at vi skal være særdeles opmærksomme på, allerede på uddannelsen til lærer og pædagog at understøtte lærer- og pædagogstuderendes samarbejdskompetencer og gensidige forståelse for hinandens kompetencer og arbejdsområder Betydningen af at jeg som projektleder både har nogen viden og færdigheder i forhold til arbejde med skolehaver Tanker om havens indretning Forud for etablering af haven er det en række vigtige ting, der skal være til stede: - Et solbeskinnet jordareal - Plads til samlingssteder, borde og bænke - Plads til bål, så der kan laves mad - Vand i nærheden Vælg et areal som får mest mulig sol, dvs. fra både øst, syd og vest. Det gælder uanset om man vælger at etablere højbede eller jordbede. I Campushaven i University College Lillebælt valgte vi at afprøve begge typer bede, men den hensigt at give de studerende mulighed for viden og erfaringer med begge typer af bede.

5 Hvis man kan etablere haven i et afgrænset rum mellem bygninger eller i et hegnet rum er det en fordel, ikke fordi grøntsagerne behøver læ, men fordi det er rarere at opholde sig der, når der er læ. Et haverum er også nemmere at forholde sig til og være i, end en usynlig firkant på en stor mark. En anden god ting i forbindelse med havens placering er, hvis der er direkte adgang fra huse til have - gerne fra centrale rum, som f.eks. aula, kantine mv. Så kan man følge årets gang og lade sig inspirere til at deltage i haveprojekterne også selv om man ikke har meldt sig. Generelt er det sjovere og nemmere at passe have, der er tæt på hvor man kommer dagligt, med direkte forbindelse til opholdsrum, stier osv. frem for en satellit et sted ude i byen eller på landet. Skab et have- RUM En have - oprindelig en hauge, er et afgrænset rum omgivet af f.eks. hække, bygninger, hegn mv. Det er en god idé at afgrænse og omgive haven af flere grunde. Haven bliver mere overskuelig både at dyrke og at være i. Indretning af haven Haven skal indrettes så de høje vækster ikke skygger for de lave. Lav en bufferzone omkring den dyrkede have, så hverken hegn eller bygninger, der ligger omkring haven skygger for bedene. Bufferzonerne kan være praktiske stier med enten græs, træflis eller grus. Indret haverummet praktisk, så det man skal bruge er inden for rækkevidde. Inden for rækkevidde eller i nærheden: - Redskabsskur - redskaber - Vandhane - vandslange - spande - Kompostplads

6 - Borde, bænke Lilly Ravn, Havearkitektgruppen og Ellen Ravn Habekost, University College Lillebælt Campushaven i UCL i Jelling er indrettet på et 32 meter langt og 14 meter bredt græsareal med bygninger på nord-, vest- og østsiderne. I hele bredden inderst (nordligst) i rummet er etableret en 6 meter bred træterrasse, som ligger udenfor kantinen, med direkte adgang herfra. Terrassen ligger lidt hævet i forhold til haven. Et langt smalt græsareal er på den måde både blevet til et udendørs opholdsum og en frodig gård/have. I begge sider ud mod bygningerne er græsset bevaret som en god praktisk adgangssti og i forlængelse heraf i den ene side en rampe, der går op til terrassen. På sydsiden er haven afgrænset af et plankeværk af lærketræ og der er sat en dør i. Haven er indrettet med mange jordbede omgivet af græsstier og et område med højbede omgivet af stier af barkflis. Endelig er indrettet et handicapvenligt område med et ekstra hævet højbed og flisebelægning. Jordbedene er omgivet af lærkebrædder, så græsset ikke gror ind i bedene. Højbedene er udført i lærk, eg, robinie og cortenstål i forskellige mål. Også enkelte bede er gravede højbede, dvs. de er gravet i to spadestiks dybde og udgør derfor et let og lækkert voksemedium. De er også beriget med sand og kompost.

7 Tættest på kantinen er etableret store bede med krydderurter og skærebede med blomster, så de er nemme at hente til kantinen. I den vestlige side af haven er plantet bærbuske; forskellige hindbær, solbær, ribs, stikkelsbær og blåbær. Jordbær og skovjordbær dækker bedene under bærbuskene. Resten af bedene er sået til med enårige grøntsager. Der etableres en kompostplads i skyggen fra plankeværket og der plantes forskellige rabarber og brombær langs plankeværket. Redskabsskur er uden for rummet, og vand rundt om hjørnet, så her er trukket en lang vandslange.

8 Bedstørrelser skal altid være under 1,20m i bredden, så man kan passe bedene uden at gå i dem. Det gælder jordbedene og selvfølgelig også højbedene. De kan være lige så lange, det skal være, men tænk altid på ikke at så bede til med høje vækster på sydsiden af lavere vækster af hensyn til solindfaldet. Jordens kvalitet er afgørende Jordens kvalitet er det vigtigste i grøntsagshaven. Uopdyrket jord skal i kultur. Dvs. jorden skal løsnes og gerne forbedres med f.eks. kompost og i gang med at blive brugt af planter for at komme i god kultur. Det kan godt tage et par år. Tilfør først 5-10 cm. kompost og kultiver den ind i jorden. Hvis jorden er meget leret og tæt er det også en god idé at tilføre og indarbejde bakkesand. Hvis der anlægges bede på græsarealer skal græstørven først fjernes og jorden graves igennem med spade og kultiveres og tilføres sand og kompost. De afgravede græstørv kan komposteres, så det er en god idé at få gang i en kompostplads med det samme. Græstørvene skal blandes med andre mere letomsættelige ting som rå grøntsagsskræller, haveaffald, evt. hønsemøg mv. Hvis jorden er stiv og helt livløs eller ramt af f.eks. traktose kan kulturer med grøngødning hjælpe.( Se evt. Mette Østergårds bog og køkkenhaven, omkring valg af grøngødningstyper.) Jord til højbede/pallebede skal være en blanding af almindelig muldjord, kompost og sand. Brugte plantesække - eller nye kan også blandes i, men hovedparten af jorden i højbedene skal ikke være posejord, da den vil blive for tæt og klaske sammen. Jorden blandes godt med en gravegreb, inden den fyldes i højbedene. Vær opmærksom på at jorden vil sætte sig, så fyld gerne op til kanten fra starten, så passer det med højden, når jorden har sat sig. Vedligeholdelse af havens bede Hvert forår køres den færdige kompost ud i havens bede i marts-april. Hvis jorden er i kultur tilføres et tyndt lag kompost 2-5 cm, og overfladen kultiveres grundigt. Vær opmærksom på at ren kompost er alt for næringsrig at dyrke i, uden den blandes med muldjord og sand. Hen over sæsonen kan evt. tilføres lidt mere kompost/gødning til de længevoksende grøntsager som f.eks. porrer og kål. Både en let sandmuldet jord, og en tungere leret jord har glæde af jordforbedring. Især kompost er et godt jordforbedringsmiddel, da det øger jorden humusindhold og giver en jorden er lettere struktur. Komposten er ret næringsrig, så den fungerer også som gødning til jorden. Såning af grøngødning samler også gødningsmidler til havens bede. Kompost og kompostering. Hvad er det og hvordan gør man? Kompost spiller en vigtig rolle i haven. Derfor er det som nævnt en god idé at få komposteringen på benene fra havens start. Så har du hurtigt både jordforbedringsmiddel og gødningsstoffer til rådighed. De første 2 år er der dog brug for tilførsel af færdig kompost udefra. Det kan fås på de fleste genbrugspladser til rimelige priser. Kompostpladsen i haven skal etableres med tre bokse af lærketræ tilpasset havens størrelse. Boksene bruges til haveaffald og til det rå køkkenaffald. Fra 2.- 3. år er man derefter stort set selvforsynende med næringsrig kompost. Dog vil man nok fjerne mere fra haven end man tilfører via komposten, så derfor kan der være brug for et tilskud af enten gødning eller kompost. Komposteringen står regnorme og jordens mikroorganismer for. De

9 nedbryder og spiser plantedelene, og skaber derved humus, som er en af den gode jords væsentlige byggestene. Komposten bygges op så: Boks nr. 1. er til at fylde frisk materiale på, nr. 2 til det fra sidste år og den tredje til det sorte guld; den færdige kompost, man kan køre ud på bedene hvert forår. Hvert år skal komposten stikkes om, så den færdige kompost bringes ud i bedene, og så man vender bunken med den halvfærdige kompost over i den tømte boks, og det man har fyldt på i løbet af året vendes over i boks 2. Hvis komposteringsprocessen er gået i stå er der brug for yderligere omstikning, dvs. blanding af materialet og evt. tilførsel af vand og gødningsstoffer for at få processen i gang igen. Komposten lægges lagvis, så man er sikker på der er kvælstofholdigt materiale mellem de kulstofholdige lag, og så man er sikker på at komposten er luftig og har vand nok til rådighed. Man skal netop veksle ml. kulstofholdigt materiale (mindre grene og staudeafklip) og mere kvælstofholdigt materiale; det urteagtige haveaffald som salatplanter, gulerodstoppe, skræller fra køkkenet o.a. råt organisk affald fra køkkenet samt evt. lidt hønsemøg eller anden gødning. Husk aldrig at smide tilberedt mad på komposten, det tiltrækker rotter. Fra venstre: Færdig kompost som er klar til at køre ud i bedene i foråret. I midten: Halvomsat kompost - stikkes om til boksen til venstre, når den er tømt. Kan også bruges som jorddække. Højre side: Den bunke der er fyldt på gennem det sidste år, skal findeles lidt mere og stikkes om til den midterste boks og evt. tilføres lidt næring. Til komposten: Kartoffeltoppe Grøntsagsskræller Frugtskræller Græsafklip Uskadeligt ukrudt Ikke til komposten Tilberedt mad Skræller fra overfladebehandlede citrusfrugter Ukrudt som enårig rapgræs, ærenpris, ensidig klokke, kortstråle, hønsetarm, m. fl.

10 Klargøring og tilsåning af havens bede Når jorden er bekvem og jordtemperaturen stiger, så er det tid for at gøre såbedene klar. Dvs. både jordbede og højbede. Højbedene kan godt blive klar lidt før, da de hurtigere tager imod solens varme og dermed bliver klar til spiretemperaturer. Det veksler meget fra år til år, hvornår jorden er bekvem og dermed klar. Når solen begynder at få magt, og jorden begynder at tørre i overfladen, hen mod april-maj, kultiveres jorden grundigt og der udlægges hvert år et lag kompost, og evt. mere sand, som også kultiveres ind i jorden. Hvis man ikke har komposteret gødning til rådighed, som i sædskifteforslaget, gives kompost til alle bedene, dog kun en mindre mængde til bedet der tilsås med planter fra ærteblomstfamilien, og bedet der tidligere har været lupiner i, da de dels er selvforsynende og dels også giver næring til bedet året efter (lupinerne). Herefter rilles jorden op i rækker og der vandes først i rillen med en vandkande, hvorefter der sås efter dybde- og afstandsanvisningen på frøposerne. Frøene dækkes forsigtigt med en rive, så den lille mængde jord, der står på frøposen som sådybden, trækkes ind over frøene og der stødes forsigtigt lodret med riven, så frøene har god jordkontakt, uden at jorden kittes helt sammen. Frø kan have meget svært ved at spire, hvis de har en for fast jordkappe hen over sig. Netop derfor er det vigtigt at jorden forbedres med sand og kompost. Jordforbedring med kompost og evt. sand er en årligt tilbagevendende proces, ind til jorden er i god kultur. Herefter kan et rullende sædskifte anvendes. Etabler sædskifte Hvis man dyrker det samme i det samme stykke jord år efter år, risikerer man at holde på sygdomme og skadedyr i arealet. F.eks. fortsætter gulerodsfluens larver sine aktiviteter; og giver

11 også orm i de næste gulerødder i bedet. Det er derfor en god idé at rokere planternes placering, så de tager plads i et nyt jordstykke hvert år. Den rotation kaldes for sædskifte. Første år gødes bed 1 grundigt med komposteret møg eller havekompost. De efterfølgende afgrøder er placeret, så de har et aftagende gødningsbehov jo længere vi kommer væk fra kålbedet, så der er en cyklus på 5 år imellem de samme urter vender tilbage til det samme bed. Bælgplanterne; ærter, bønner, hestebønner danner kvælstof nok til eget forbrug, og efterlader også næring til næste års grøntsager. Derfor er de placeret midt i sædskiftet i forhold til kålbedene, så der er gødning tilgængelig i alle bede, dog ikke i samme mængde i alle bede. Indholdet i bed nr. 1. flyttes til bed nr. 2 næste år, inkl. den store gødningstilførsel. 3. år bed 3 med kål og så fremdeles ruller alle bede en tak hvert år. Forslag til sædskifte i 5 rul Giv bedene numrene fra 1-5. Bed-numrene er faste fra år til år, men indholdet rykker et trin hvert år. Bed nr. 1. gødes grundigt med komposteret møg, eller komposteret haveaffald. Her dyrkes de særlig næringskrævende grøntsager som planter fra korsblomstfamilien; f.eks. savoykål, rosenkål, grønkål, rucola, majroer, radisse, men også selleri og græskar. Bed nr. 2. Porrer, løg, forårsløg, hvidløg og evt. lupin som efterafgrøde Bed nr. 3. Ærteblomstfamilien; ærter, bønner, hestebønner samt squash, vintersquash, julesalat, endivie og cikoriesalat Bed nr. 4. Skærmblomstfamilien, dvs. gulerøder, persille, dild, fennikel, samt rødbeder, selleri, pastinak og bladbeder, alm. salat (er ikke så næringskrævende som de andre korsblomstrede, f.eks. kål. Bed nr. 5. Kartofler. Hitlisten over grøntsager, der er nemme at få succes med Tidlige: (Tidlig høst) - Dild - Radisser - Spinat - Salat Sommer: - Bønner - Bladbeder - Gulerødder - Hestebønner - Hvidløg - Kartofler - Løg

12 - Porrer - Rødbeder - Pastinak - Persille - Persillerod - Squash - Ærter Sene: - Græskar, f.eks. Hokkaido - Grønkål - Porrer Pasning af haven - med hånd og hakke Når man kommer i gang med at dyrke en have er det ikke mange faste regler for, hvordan man skal passe den. Elementært er det dog at fjerne ukrudtet løbende, så det ikke tager pladsen op for og tager næringen fra de planter, det er meningen, der skal gro der. Når jorden er kommet i god kultur og er løs og god, er håndlugning en god måde at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Ved håndlugning får du kun plante og rod med, og får ikke vendt nye mængder jord - og ukrudtsfrø rundt, som man gør ved brug af hakkejern. Ved lidt fastere jorder er det næsten umuligt at luge, også her er hakkejernet uundværligt. På langt sigt må der jordforbedres med sand og kompost, så jorden bliver løsere. I særligt tørre perioder kan det blive nødvendigt at vande. Nogle grøntsagsplanter er særligt slugvorne, og vil gerne have lidt mere næring tilført i løbet af sæsonen. Det er de længevoksende urter som porrer, selleri og grønkål. De vigtigste redskaber: - Spade, gerne små og lette - Gravegreb, med fire flade tænder - Kultivator, typen med tre tænder - Hakkejern - Rive - Planteske - Løvrive, plastic - Trillebør - 20 liters og 10 liters sorte plasticspande Høst og opbevaring - sprøde radisser go'e gulerødder Den allerbedste høst i haven er den man laver løbende: En stor kurv under armen og salat, krydderurter, radiser eller squash til salaten, kartofler og hestebønner som ét tilbehør og rødbeder og løg til en anden tilbehørsret er klar ved køkkendøren. Eller ved bålstedet. Så dyrk og høst endelig de grøntsager som bliver klar i løbet af sæsonen og som kan spises, mens det endnu er solskin. Lav arrangementer, så der skabes fokus på alt det, der kan høstes og tilberedes af havens afgrøder. Skab bevidsthed om, at det man selv dyrker, ved man hvad indeholder og ikke er sprøjtet f.eks. Det er også fristende at dyrke de grøntsager, der giver et stort udbytte, og som kan holde sig, så man kan lave et slags vinterforråd. Det er gulerødder, persillerødder, rødbeder, pastinak, og evt. grønkål og kartofler. Desuden andre forskellige kål og selleri, hvis man har mod på at dyrke dem.

13 Rosenkål, grønkål og vinterporrer kan blive på bedet og høstes herfra vinteren over, såfremt frosten ikke har bundet jorden, og porrerne på den måde ikke er til at grave op. Gulerødder og andre rødder kan enten tages op midt i oktober, inden frosten kommer og lægges i spande med fugtigt sand og stilles på et frostfrit køligt sted og ikke for lyst sted. En anden metode er at dække dem på bedet, i jorden hvor de står, med et tykt lag isolerende blade eller halm og/eller en vintermåtte. På den måde har man friske gulerødder hele året rundt. De skal bare lige graves op. Kend både krudt og ukrudt Det er både vigtigt at kende kimplanterne af de frø man har sået og alle de andre. I starten er det især vigtigt at kende kimplanterne, så man ikke kommer til at luge dem væk. De er dog som oftest lette at kende, hvis de ellers spirer jævnt og hvis de er sået på en række. Ukrudt findes i mange forskellige udgaver, med forskellig vækstkraft og udbredningsgrad. Padderok er ubetinget det mest genstridige ukrudt man kan møde, men snerler, som ellers ser uskyldige ud, og skvalderkål er alle tre svære, - på kanten til det umulige at udrydde. De er typer af rodukrudt, som er de mest sejlivede ukrudtstyper. Det værste Skvalderkål, kvikgræs, tidsler, snerler, padderokke, mælkebøtte mv. er rodukrudt og langt mere genstridigt end frøukrudt. Rodukrudt skal i sagens natur fjernes med rod. Brug en god gravegreb eller en lang kniv og fjern alle plante- og roddele og smid for en sikkerheds skyld ukrudtet i skraldespanden - ikke på komposten. Det nemme Frøukrudt som musevikke, hyrdetaske, enårig rapgræs mv. afhængig af jordbunden, er frø-ukrudt, dvs. ukrudt, der smider frø og som spirer om foråret og igen flere gange i løbet af vækstsæsonen, når de har smidt nye frø. De kan for det meste nemt fjernes ved håndlugning med lugejern/planteske. Husk at tage roden med, ellers skyder de bare igen. Det må godt komme på komposten, inde i midten, med enkelte undtagelser. Ukrudt der ikke må komposteres Ukrudt, der ikke skal på komposten - ud over alt rodukrudtet, er følgende ukrudtstyper, da de giver stor risiko for ukrudtsspredning; kirtelkortstråle, enårig rapgræs, sort natskygge, ærenpris, pileurt, hønsetarm, ensidig klokke, skovgaltetand, liden nælde, stolt Henrik.

14 Haven hele året rundt - god smag hver dag Februar Høst bladbeder, feldsalat Tag havedagbogen frem, drag nytte af erfaringerne Lav ny plan for sædskifte Bestil frø hjem Marts Sæt kartofler til forspiring, både de tidligt modne og de senere sorter Så evt. knoldselleri inden døre til udplantning senere Marts/april/maj Haveåret starter i marts/april/maj, når solen begynder at få magt og får jordtemperaturen til at stige. Start med at fjerne den overvintrende ukrudt, hak den løs og fjern den til kompostplads og affaldssæk. Gør klar og glæd dig. April Når jorden begynder at blive bekvem, dvs. når jorden ikke længere virker klistret, men begynder at tørre og smuldre i overfladen, giv da jorden gødning eller kompost og kultiver eller grav jorden igennem. Lad den tørre igen og kultiver gentagne gange. Sæt de tidligmodne kartofler og dæk dem evt. med plastic. Sæt også resten af kartoflerne, så de får så en lang sæson som muligt. Først i april sås hestebønner, de første radiser, sommer- og vintergulerødder og spinat. Når jorden er varm nok til at frøene kan spire, sås haven til med enkelte undtagelser. Det er nogle gange i april, men tit først lidt hen i maj. Maj Måske er haven først klar til tilsåning nu; gør da jorden klar til såning og så haven til. Sæt kartofler, så radisser, dild, spinat, forskellige typer salat, persille, persillerod, gulerod, pastinak, ærter, sæt løg. Sidst i maj, så rødbeder. Juni Start-midt juni: Så bønner, og så igen hvis bønnerne ikke kommer første gang. Så squash og hokkaidogræskar Så rødbeder til vinteropbevaring Plant porrer ud fra udplantningsbakke, plant selleri ud fra forkultivering inden døre Høst de første radisser, dild, spinat og den første salat, så mere af det hele Slutningen af juni, tag de første tidligt modne kartofler, hvis du har sat dem tidligt Så evt. grøngødning eller en ny omgang spinat på det ledige kartoffelbed Sidst juni /først juli - høst løg Juli og august Høst kartofler, dild, salat, ærter, nye gulerødder og rødbeder Høst hvidløg Høst hestebønner, spis kun frøene Høst bladbeder Høst evt. krydderurter til tørring, f.eks. timian, purløg og oregano Høst squash

15 Så mere dild og mere grøngødning på ledige arealer August og september Høst bønner Høst kartofler, dild, salat, gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, squash, hokkaido Så et nyt bed med spinat Oktober Først oktober grav alle kartoflerne op og lad dem tørre et øjeblik, opbevar dem frostfrit og mørkt, f.eks. i luftige flamingo- eller plastkasser med en sæk eller et tæppe over. De må ikke få lys, men gerne luft. Sæt hvidløg til høst næste sommer Høst gulerod, pastinak, persillerod og opbevar i store spande i sand, eller dæk dem på bedet. Tøm køkkenhaven for alt spiseligt, med få undtagelser. Blancher og frys bønner mv. Krydderurter som persille kan også istandgøres, hakkes og fryses. Efterlad kål, f.eks. grønkål og rosenkål på bedet til høst i løbet af vinteren. Efterlad vinterporrer Efterlad timian, salvie, mynte mv. i haven og brug af det så længe det ikke er visnet/frosset ned. November - december- januar Brug af kål, porrer, selleri fra bedet, når jorden ikke er frossen Brug af lageret af kartofler, gulerødder, pastinak, persillerod, porrer, kål fra spande eller bed Brug af tørrede løg, hvidløg Brug af tørrede krydderurter til mad og te Brug feldsalat og bladbeder, hvis ikke de er skadet at frost, de er 2 årige. ******************************************************************************** Andre velegnede vækster: Husk også at rabarber, ribs, solbær og hindbær er utroligt nemme vækster, som man stort set altid har succes med.