Det vokser og gror i Jelling Hvad har vi lært af det?

Transkript

1 Det vokser og gror i Jelling Hvad har vi lært af det? Af Lektor Ellen Ravn Habekost, Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling, UCL. Siden foråret 2013 har studerende og medarbejdere på Pædagoguddannelsen i Jelling været engageret i etablering og pædagogisk anvendelse af en skolehave kaldet Nørrelidehaven. Der er også gennemført et mindre projekt Krydderurtehaven i samarbejde med børn fra den nærliggende Jelling Friskole. I denne forbindelse er vi blevet opmærksomme på et stort behov for, at studere skærper deres individuelle faglige kompetencer til at kunne være professionelle med havedyrkningskompetencer, der videre kan iværksætte læringsprocesser i haver. At de erhverver sig det håndværk, der skal til, - og undervejs og senere, erhverver sig didaktiske og pædagogiske kompetencer. Skolehaver er på den politiske dagsorden og det samme er grøn omstilling og fokus på at lære at lave mad, bruge råvarer og købe ind med ansvar for mennesker, dyr og klode. Aktualiseret af Skolereformens krav om andre måder at lære på og varierede understøttende læringsformer med lærere og pædagoger i samarbejde, var det oplagt at iværksætte en haveskole for og sammen med lærer- og pædagogstuderende. I efteråret 14 indkaldes nye projektideer til MOVE-puljen, den interne UCL udviklingspulje. Midler der er afsat til at videreudvikle aktiviteter i organisationen. Projekterne skal også tilgodese et eller flere af UCL-s strategiske målsætninger. I denne forbindelse får jeg øje på 3 strategiske mål,. nemlig at vore studerende og kommende professionelle skal være: - Dygtige til borgerinvolvering samt policyforståelse - Gode iværksættere og innovatorer - Kunne skabe ny viden, der kan bruges Fokus på disse kompetencer passer perfekt som led i projektbeskrivelsen og ansøgningen. Den første lille gruppe af engagerede studerende samles og inddrages Jeg samler en lille gruppe på 5 engagerede studerende, som jeg havde kendskab til fra mit hold, idet min tanke var at få studerende inddraget så tidligt som overhovedet muligt???? De studerende blev præsenteret for ideen om at søge MOVE-puljen om midler til at udvikle og anlægge en skolehave på Campus Jelling. Gruppen udviklede i fællesskab navnet, som betegnelseblev Campushaven. De studerende blev interessant nok lidt overraskede over at blive draget ind i processen helt fra start. Rasmus siger i en kommentar på den fælles Facebook-side Projektbeskrivelsen er god og inddrager de ideer vi snakkede om under mødet Vi ville en ny rumindretning, en Campushave - som udvikles, etableres og drives i samarbejde mellem studerende fra Lærer- og pædagoguddannelsen, undervisere fra Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling

2 og medarbejdere i Forskning og Innovation, Mad, krop og læring. Projektet skal supporteres af en havearkitekt. Ved hjælp af aktionslæring og innovative metoder og processer er det ambitionen at udvikle et et rum, der tilbyder et videns- og læringsmiljø, hvor studerende og undervisere kan optimere kompetencer til at arbejde med haver i professionerne. Herefter sendes den første overordnede projektide afsted i skitseform Djævelens advokat bjæffer lidt i baggrunden Efterhånden som det bliver kendt, at jeg går efter at indrette en Campushave mellem to bygninger (C og D) lytter jeg mig frem til forskellige kommentarer fra ledere, uddannelsesfaglige kolleger og andre medarbejdere på Lærere og Pædagoguddannelsen. Især pedellerne er meget opmærksomme. - Pedellerne gør opmærksom på, at der vist skal lægges nye rør derude,- og det derfor ikke kan lade sig gøre. - Et par af pedellerne(hvem - Nogle) har andre forslag til, hvor haven kunne ligge, --- at det var meget bedre at placere den imellem to andre bygninger så kunne vi da bare fælde de 3 gamle birketræer og lave bede der. Jeg belyste denne mulighed ved at fortælle, at selvom vi fældede træerne, så var træernes rødder stadig under jorden i et stort område og dermed var det svært at dyrke der. - Giver udtryk for at det må da gå galt hen over sommerferien, og at det sikkert bare er en døgnflue. - Udtrykker usikkerhed og vist også frygt for at der er forventninger om, at de skal passe den. - Vi skal i hvert fald tænke på, at vinduerne skal kunne vaskes. - De uddannelsesfaglige medarbejdere, jeg ikke tidligere har samarbejdet med, kommenterer ikke så meget i begyndelsen. Der er dog kropssprog og kommentarer, der indikerer, at jeg nærmest må være fantast det kan enhver da sige sig selv ikke kan lykkes. - De uddannelsesfaglige medarbejdere, som jeg samarbejder med i øvrige projekter omkring skolehaver støtter og opmuntrer. - Ledelsen bakker op om projektet, og har efterhånden som haven bygges op givet udtryk for, at det var da vist en stor mundfuld, jeg der gik i gang med. - Øvrige medarbejdere i administration og bibliotek er positivt opmærksomme og kommer med beretninger om deres egne haver og deres erfaringer med skolehaver fra deres egen skoletid. - Medarbejderne i kantinen er begejstrede. Nogle mere end andre. Næsten samtidigt er kantinen i gang med et økoomlægningsprojekt. De er meget motiverede og kan sagtens

3 se sammenhænge og spørger endda til muligheden for, at det bliver muligt for dem at høste i Campushaven. Med disse kommentarer i baghovedet opstiller jeg følgende tre kvalitetskriterier, nemlig at der skal være fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til: - Anlæg. Projektet supporteres af en havekonsulent som kan bibringe hjælp til design og valg af materialer mv, således at den kommende Campushave både bliver funktionsduelig og også giver en æstetisk gevinst her og nu og fremover. - Økonomi. Campushaven anlægges og drives sådan, at den vil kræve begrænset økonomi til vedligehold og drift. F.eks er det hensigten at etablere en forening, som kan være ansvarlig for drift og økonomi. - Åbenhed. Det gælder både i relation til UCL s egne studerende og medarbejdere og til det omkringliggende samfund. Haven kan være til inspiration for andre. Disse refleksioner udspringer af viden om og erfaring om projektledelse, hvor deltageres involvering, medvirken, deltagelse og følelse af ejerskab og sammenhæng er vigtige faktorer i forhold til at holde sammen på, nå i mål og driftsætte projekter. Dette gjorde mig endnu mere bevidst om vigtigheden af, at jeg holdt fokus på både proces og produkt, og at jeg skulle have gruppen af studerende med, ligesom især pedellerne skulle blive vigtige medspillere. Kolleger (både dem jeg har nære faglige og personlige relationer til og øvrige), ledelse og øvrige medarbejdere havde jeg også fokus på at holde godt informeret og inddraget, når det kunne lade sig gøre. Jeg var opmærksom på, at kollegers eventuelle omtale af projektet over for studerende har vældig stor betydning for projektets succes med at inddrage studerende. Pengene bevilges, flere studerende vil gerne være med og projektet starter Der bevilges midler til projektet fra MOVE-puljen og flere studerende vil gerne være med. De 5 bliver stille og roligt til 7, til 8 til 9 og til indvielsen i juni 2015 er vi 16 i gruppen. Dette er både lærer- og pædagogstuderende med vidt forskellige ambitioner, erfaringer og kompetencer indenfor feltet. Umiddelbart efter vi får midlerne bevilget, iværksætter jeg processen med at involvere i planlægningen af havens indretning og udseende. Vi holder møder i middagspausen, hvor studerende og jeg deltager. På første møde har vi fokus på mange forskellige temaer. Jeg startede med at vise slides fra en endnu ikke udgivet skolemanual om, hvordan man kan oprette og indrette en skolehave. Jeg foreslår at vi brainstormer og dermed fodrer den havearkitekt, der skal lave udkast til tegning over det grønne område (indhegning, hvordan bedene eventuelt skal anlægges, stier osv.). Når tegningen er godkendt, skal jeg kontakte entreprenøren, der skal i gang med at grave senest i slutningen af marts måned Fra brainstorm en

4 Her kommer nogle elementereter fra den omtalte brainstorm med gruppen af studerende: Hvad vil vi have i haven? Vi skal arbejde sammen om at dyrke have,n opnå teamspirit, men også for den enkelte at lære at mestre en have. Der blev talt om at starte med 10 haver - ét navn til hver have. Etablere et fællesbed, hvor flere kan være sammen om at have ansvaret for at passe området. Stemning for at nedskrive et sæt dogmeregler, der gælder for haveejerne. Holde små workshops, hvor man kan komme og lære/høre om emner, der er aktuelt for området, eksempelvis blev der foreslået bekæmpelse af snegle. Work-shoppen kan afholdes i vores lange frokostpause. Terrassen ud fra aulaen ønskes som træterrasse. Stor tilslutning til idéen om at etablere en stensætning ved træterrassen, og der arbejdes videre med denne idé. Jeg foreslog at ringe til borgmester Arne Sigtenbjerggaard for at høre, hvem der kan donere sten til stensætningen. Herefter gik mødet over i samtaler og mere konkrete drøftelser om det videre forløb. Mulighederne for at anlægge både individuelle bede og fællesbed blev drøftet, og alle blev opmuntret til at tænke videre over dette til næste møde. Etablere højbede af lærketræ/pallerammer. Anlægge stier rundt om bedene. Dog skal der være græs under vinduerne, så der kan vaskes vinduer, samt gange hvor der er plads til at trillebørene kan komme rundt. I den forbindelse italesatte jeg at dette var et ønske fra pedellerne Der skal overvejes en indhegning (med port) af området for at undgå uvedkommende gæster. Indhegningen skal være ud til den offentlige vej. Indhegningen kan være af træ. Bevidst plante brombærbuske på ydersiden af indhegningen og helårshindbær på indersiden, som UCL-brugere kan spise af. Højden tænkes som 2,5 m. Flere studerende peger på betydningen af at skabe et grønt miljø på området og inspirere til at dyrke sin egen mad krydderurter, grøntsager, blomster, som kantinen kan pynte maden med. Huggehuset skal anvendes til redskabsskur, hvor alt til Campushaven opbevares, herunder kedeldragter og havehandsker (der påtænkes at få disse sponsoreret). En studerende foreslår, at vi laver regnvandsopsamling, og det bliver foreslået at kontakte Nr. Snede Dunkerens, der sælger tønder meget billigt.

5 Etablere kompostdynger. Vi skal undgå at sprøjte. To studerende, Brian og Malene vil gerne måle hele det grønne område op. Opmålingen videresendes til havearkitekten.det glæder mig og jeg oplever tonen i samtalen og opgavefordelingerne som meget ligeværdig og medansvarlig. Jeg kontakter rette vedkommende om terrasseplanerne. Det drejer sig om terrassen, der er adgang til fra aulaen. Der er af andre studerende oprettet en Facebookgruppe med navnet Haveslænget. En anden studerende sørger for at melde os til denne gruppe. Også et tegn på medansvar og ejerskab Opbakningen vokser, de studerende engagerer sig og mine ambitioner vokser Grundlæggende er jeg meget optaget af menneskers trivsel. Hermed er jeg optaget af, hvad der skal til i miljøet for, at mennesker trives, og hvordan pædagoger og andre der vil noget med nogen kan agere for at styrke menneskers trivsel. I pædagoguddannelsen er der fokus på. hvordan pædagoger kan Jeg sigter efter at medvirke til, at mennesker trives og udvikler muligheder for at tackle livets udfordringer med optimisme på kompetent, kritisk og reflekteret vis. Ligeledes er jeg optaget af oplevesler og læring i praksisfællesskaber. Kunne betegnes som æstetiske læreprocesser (oplevelser, refleksion, læring) I takt med jeg kan mærke de studerende engagerer sig og tager fra, begynder jeg at tænke bredere og mere ambitiøst i forhold til formålet med haven og opbygningen af denne. Fra en målsætning der handler om dyrkningskompetencer og handlekompetence til at kunen opbygge og driftssætte en skolehave, så sigter jeg nu også imod de studerendes egen trivsel og sundhed. Som tidligere skrevet viser både forskning, praksisdeltagelse og projektledelse, at pædagogisk tænkning og handling, der går i retning af deltagernes ægte medvirken og deltagelse og dermed også overvejelser over professionelles kompetencer til at inddrage deltagere (Hart m.fl), styrker menenskers trivsel og mod på livet. De første skitser til haven er klar På baggrund af de studerendes opmålinger og meldinger om ønsker til havens funktion og indretning udarbejder havearkitekten to forslag til havens indretning. Disse fremlægges på et møde i Haveslænget, og der kommer forskellige kommentarer og forslag til justeringer. Jeg fortæller også, at der er givet ekstra penge til en træterrasse, som vi kan tænke ind i projektet. De studerende er særligt optaget af, hvordan vi nu kan regelstyre haven, så man som bedholder kan være sikker på, at andre ikke tager af ens grøntsager, og at det kun er studerende i Haveslænget, der må få. Der foreslår de, at vi får udarbejdet et sæt dogmeregler. Efter grundige drøftelser tages beslutning om forslag nr. 1. Vi drøfter belægninger, bestørrelse, placering af kompostanlæg, regnvandstønder, samt havelågens placering. Vi beslutter også, at forslagene lægges ud til høring i kantinen, hos medarbejderne i kantinen, i administrationen, på biblioteket og hos pedellerne. Der

6 lægges et udkast til haveplan ud med opfordring til at kommentere. Deuden vedlæggges lidt information om, hvilke tanker der er på nuværende tidspunkt. Dette udfra devisen om, at alle skal have samme information og mulighed for at kommentere. Jeg skriver: 1. skitse til Move-projektet: Campushaven i Jelling Kære Alle Hermed lidt information og opmuntring til at kommentere de første projektskitser til Campushaven i Jelling. Skriv eller tegn på vedlagte skitse, eller skriv til Ellen elrh@ucl.dk, inden d Sæt lige jeres navn på eventuelle kommentarer på skitsen. Feltko Venlige hilsner Ellen Info: Vi anlægger en Campushave mellem blok C og D. Campushaven i Jelling indgår sammen med et skolehaveprojekt, med fokus på skolehavepædagogik og didaktik i projektet Campushaven som læringsrum. Projektet er finansieret af Move-midler og med Kirsten Jensen og Ellen Ravn Habekost, som projektledere. Hensigterne er mange: dejligt studiemiljø og miljøbevidsthed og at studerende og evt medarbejdere dyrker egne grøntsager og får måske lyst og indsigt til at arbejde med det i pædagogiske sammenhænge. Vi håber også at kunne producere krydderurter og blomster til afskæring til kantinen. Der skal også anlægges en Campushave/skolehave på Niels Bohrs Alle. Vores have her bliver modelhave i forhold til denne. Derfor er det bevidst at vi arbejder med forskellige materialer og belægninger. Der indgår både lærer- og pædagogstuderende i projektet. Vi har oprettet facebook-gruppen Haveslænget. Den kan man da sagtens blive medlem af. Vi inddrager også drivhuset i projektet. Dels til forspiring vi sætter fx kartofler i mælkekartoner, så vi kan høste rigtig tidligt. Men vi regner også med at plante til med tomater, pebre, chillier og hvad der ellers findes af varmeelskende planter Krydderurtebedet ved Friskolen bliver shinet op. Dette bed er hovedsageligt tænkt til brug på Friskolen og til Camilla, når hun tilbereder skolemad til Friskolen. Haven i Jelling (på Nørrelide) er også i drift. Her har Henrik og Anne stillet et stykke jord til rådighed til aktiviteter for pædagogstuderende, Friskolen og 2 daginstitutioner i byen. Vi er på vej ind i 3.sæson.

7 Og nu kommer mange frem af busken Opfordringen til at kommentere bliver taget meget vel imod, og der skrives små kommenarer på arkene. Men ikke mindst iagttager jeg livlige samtaler om materialet i mange sammenhænge. Får også mange mundtlige kommentarer med anerkendelser og opmuntringer. Niels siger: Jeg trode godt nok ikke, det skulle være så stort og så professionelt anlagt. Men det bliver da rigtig godt Steen siger: det er godt nok spændende det her har du tænkt på det der med social arv? - Det inspirerer mig og giver næring til videre projekter om haver eventuelt socialøkonomiske projekter. Snakken om haven fylder mere og mere i kaffepauser jeg prøver at fortælle lidt om glæden ved at arbejde med det de studerendes engagement udtrykker bevidst ikke forventninger om, at andre kolleger involverer sig. Men, ligeså stille er der tegn på interesse og tegn på, at kolleger kan se Campushaven som et læringsrum i faglig sammenhæng. Pedeller og medarbejdere i kantinen snakker jeg med hele tiden. Er meget opmærksom på betydningen af at være tæt på begge parter. Jeg har hele tiden været bevidst om vigtitheden af at have pedellerne med mig, - at de kan se haven som en gevinst for hele institutionen, og at den ikke kommer til at besværliggøre deres arbejde. De siger fek.s, at det er vigtigt, at vinduespudserne kan komme til, at vi får lavet en lem i terrassen, så de kan komme ned og rense afløb, at gangene imellem bedene bliver så brede, at de kan køre imellem dem flere eksempler Ligeledes har det også betydning, at kantinen kan se sig ind i haven og få noget ud af den til at pynte maden med. Ret hurtigt besluttede vi, at haven ikke vil kunne give til dagligt brug af krydderurter til pestoer etc, - men til pynt kunne det fint lade sig gøre. Der fødes en ide om at anlægge et lidt større krydderurtebed omme på den anden side, kun til brug for kantinen. På den måde får medarebjderne i kantinen en oplevelse af at få deres ønsker imødekommet. Lige netop det med krydderurterne har også rimelig økonomisk betydning, idet økologiske krydderurter er forholdsvis dyre. Tilbage er at undersøge, hvor stor en del af kantienens råvarefrobrug vi selv må levere. Der kommer også kommentarer fra studerende, nysgerrige Sig mig, hvad går det egentlig ud på det der? Jeg fortæller og samler smågrupper, - gerne med deltagelse af mindst en, der er i Haveslænget - og drikker en kop kaffe med dem- hvilket betyder, at gruppen vokser. Der kommer flere til i Haveslænget. Fortsat både lærer- og pædagogstuderende. Dogmeregler, retningslinjer, anvisninger, samarbejdsaftaler, - eller hvad? Haveslænget har i hele processen fremad været opmærksomme på, hvordan haven kunne styres på retfærdig vis. Feltet popper op på forskellig vis, næsten hele tiden. Jeg tænker mange gange, at de har meget brug for et regelsæt. De formulerer selv begrebet dogmeregler som de kan følge. Altså en regulær regelstyring, så man ved, hvad man har at rette sig efter. Både dem selv og de andre studerende.

8 Jeg vælger at fortælle dem lidt om forskellige sammenhænge, hvor jeg og andre har arbejdet med udarbejdelse af fælles samarbejdsaftaler og politikskabelse og fortæller dem også betydningen af, at deltagerne er med i processen med at lave fælles anvisninger. Det gør jeg både, når vi er sammen alle sammen og.. Der er særligt to studerende, som udtrykker stort behov for kontrol og præcise regler. Dem snakker jeg en del med i forvejen og tager temaet op fra flere vinkler, når jeg snakker med dem. Viser dem politikker og siger noget i retning af: Hvad ville I sige til, at vi laver en work-shop med det her som tema. Så vil jeg gerne forberede en arbejdsproces, som vi alle kan deltage i. På den måde kan I også lære noget om, hvordan man kan gribe det an, hvis man gerne vil lave samarebjdsaftaler og retningslinjer i forhold til et eller andet tema, på jeres kommende arebjdspladser. Det kan handle om sundhed, brug af legepladsen, mad og måltider og meget andet Selv er jeg noget i tvivl,- og er det stadig om hvilken titel, sådant et dokument skal have. Jeg ender med at kalde det politikskabelse. Men det skal vi arbejde videre med. De synes, det er en god ide, og jeg beder dem fremlægge ideen på det næste møde i Haveslænget. Det gør de og gruppen synes, det er en rigtig god ide. Vi aftaler en sen eftermiddag, hvor vi arbejder med det. Vi mødes og mit oplæg handler om: Hvad skal en skolehavepolitik? - Være et redskab til at styrke samarbjdet i og omkring Campushaven - Være et redskab til at involvere og fastholde medlemmer i Haveslænget - Være en hjælp til afklaring og formidling af gensidige foventninger - Være en ramme for forankring og fortsat dialog og erfaringsudveksling - Være en invitaion til fagene Så spørger jeg: Og hvad mere? Og forsætter med, hvilke fokusområder der kan være i en skolehavepolitik: - Rammer for indretning og aktiviteter - Kvalitetsmæssige målsætninger - Tilgængelighed - Dialog,viden og læring - Formålet emd Campushaven - Organiserin hierarki bredde? Til slut samler jeg politikskabelsesmodellen, så de kan se arbejdsforløbet i den, og at det ikke er menignen, at vi skal skabe politikken her og nu,- men sætte en proces i gang. Fase 1: Afklaring af behov, ønsker, værdier og læringssyn (refleksion og debat) Det gør vi nu Fase 2: Kortlægning, afprøvning og læring (refleksion og handling) Fase 3:politikformulering, ejerskab, vedtagelse og planlægning (refleksion og debat) Fase 4: Implementering efterlevelse, regelmæssig evaluering og løbende justering

9 Vi arbejder med fase 1, og der kommer mange elementer frem, og jeg opmuntrer en studerende til at formulere et absolut første udkast. Det kommer til at se sådan her ud: Skolehavepolitik - udkast Formålet med Campushaven - Læring for alle studerende og tilknyttede - Udvikling af kompetencer i havebrug og undervisning i haver - Samarbejde på tværs af uddannelser - Lave forsøg med haven/planterne Organisering Hierarki bredde - Rammerne for campushaven o De aktive laver grundrammerne bestyrelsen kan ændre disse - Medlemskategorier o Aktive/passive/følgere/studerende - Tovholder m. kontakt til ledelsen - Bestyrelse af studerende - Kontaktpersoner m. ansvarsområder hvem må bestemme hvad? Indretning og aktiviteter - Aktiviteter o Havevandringer invitere de andre studerende o Fælles lugedag o Fælles syltedag o Besøge de andre campus er o Høstfest o Grillfest o - Indretning o Æstetisk udtryk design Ryddeligt udseende Grundrammer for havens udseende? o Navneskilte på bedene? Skilte som ligner hinanden (Kristian Egholm - Smed?) Genbrugelige skilte QR koder billeder Kvalitetsmæssige målsætninger - Gødning - Komposteringer

10 - Afdækninger o Jorddække o Vinterafdækning - Bæredygtighed - Nytænkning - Diversitet og gode naboer blandt planter Tilgængelighed - Adgang til produkter o Tilgængelig for haveslænget - Adgang til viden o Tilgængeligt for alle Facebook og fronter - Medlemskab o Hvordan bliver man medlem? o Hvor længe er man medlem? o Rotation mellem bedene? o Hvordan og hvornår får man et bed? o Hvem bestemmer over de nye medlemmers adgang? - Fysisk adgang til haven o Hvordan kommer vi ind? Nøgle eller nøglekort? Alarm? o Må man som ikke-studerende være medlem? Dialog - Facebook alene? - Hjemmeside? - Deltagelse i debatten o Facebook/fronter/hjemmeside o Er det nok at Like eller skal man indgå i dialogen? - Møder o Er det nok at være fysisk til stede ved møderne o Rammer for møderne o Kageordning? o Forplejning Viden og Læring - Viden skal være frit tilgængelig - Videnskatalog med både store og små ideer - Kurser o o Frokostpausen Små konkrete kurser Vidensdeling - Hvordan deler vi både med hele UCL og med gruppen - Hvordan sikrer vi denne vidensdeling?

11 - Videre med politikskabelsesprocessen Workshoppen bar præg af åbninger. Vi fik i fællesskab italesat mange forskellige ønsker til både, hvad der kan, og hvad der skal ske omkring Campushaven og hvordan. Ønskerne er ordnet i overskrifterne: - Formålet med Campushaven - Indretning og aktiviteter - Kvalitetsmæssige målsætninger - Tilgængelighed - Dialog - Viden og læring - Vidensdeling Vi aftaler at jeg skal udarbejde et udkast til et dokument, som jeg vælger at kalde: hele Retningslinjer/samarbejdsaftaler/politik for Campushaven i Jelling. Jeg udarbejder en oversigt i mere skematisk form og vælger også at indsætte et tema, som jeg kalder fællesskab. Haveslænget formulerede det ikke selv i den første work-shop, - men der har hele tiden ligget en grundtone af, at fællesskabet imellem os i Haveslænget mellem både lærer- og pædagogstuderende og mig som medarbejder har stor betydning. Derfor satte jeg det ind, - og var spændt på reaktionerne. Udkastet kom til at se sådan her ud: Retningslinjer/samarbejdsaftaler/politik for Campushaven i Jelling Formålet med Campushaven Formålet med Campushaven i Jelling er en ramme for dannelse, læring og socialt samvær for lærer- og pædagogstuderende og medarbejdere på Campus Jelling. Tidligere studerende og ansatte kan fortsat være tilknyttet Haveslænget med særlig status. Campushaven i Jelling er endvidere en have til inspiration for andre med interesse for at bruge haven som læringsrum Campushaven i Jelling dyrkes med øje for ansvarlighed for mennesker, dyr og klode. Aktiviteterne tilrettelægges så vidt muligt efter økologiske principper.

12 kompetenceudvikling hvad, hvordan, hvornår så, luge,høste,gøde... Forsøg med planter, gødning, indretning osv Forpligtende fællesskaber om dyrkning, styring, madlavning, konservering... lærer-og pædagogstuderende samrbejder Dyrkning Fællesskab Hvorfor og hvordan anvende haven som læringsrum for forskellige målgrupper Betydningen af at være pædagoger med både viden, handlefærdigheder og holdninger Pædagogik og didaktik Viden Handling Holdning Vi erhverver os handlekompetence og sigter efter at være en kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet, kreativ producent og ansvarlig deltager. Indretning Haven er indrettet med forskellige bedtyper (højbede, gravede højbede og jordbede) Bedene har forskellige funktioner: Solobede (benyttes og passes af den enkelte solobedsholder) Fællesbede (benyttes og passes af de aktive medlemmer i Haveslænget) Skærebede (benyttes og passes af de aktive medlemmer i Haveslænget samt kantinen (efter aftale) Krydderurtebede (benyttes og passes af de aktive medlemmer i Haveslænget samt kantinen(efter aftale) Som udgangspunkt ændres der ikke på havens indretning og udseende. Hvis et eller flere af Haveslængets aktive medlemmer ønsker nyindretning eller andet drøftes og besluttes det i Haveslængets daglige ledelse. Vi tilstræber at Campushaven til enhver tid fremstår ryddelig og velpasset. Solobedene udstyres med navneskilte og efterhånden fremstilles QR-koder der opsættes ved de enkelte grøntsager urter, bær, blomster og buske. Organisering Campushaven i Jelling drives af interessegruppen Haveslænget. Alle med interesse i Campushavens aktiviteter kan optages i Haveslænget. Haveslængets medlemmer er inddelt i 4 kategorier - 1:Aktive med solobed - 2:Aktive med lod i fællesbedene - 3:Følgere der lejlighedvis deltager i Haveslængets workshops - 4:Følgere på Facebook Den daglige ledelse af aktiviteterne i haveslænget varetages af kontaktpersoner med ansvar for områderne: - Videnskatalog? -?Medlemsregistering,tilgang og pleje -?Redskaber

13 - kompost og gødning Samt Ellen Ravn Habekost der varetager kontakt til UCL ledelse og organisation Tilgængelighed og medlemskab Alle med interesse i Campushavens aktiviteter kan optages i Haveslænget. Nye medlemmer optages løbende og dette sker ved henvendelse til kontaktpersonen med ansvar for medlemmer. Ved henvendelsen afklares hvilken medlemskategori det nye medlem ønsker at være del i. Campushavens medudviklere og aktive deltagere har fået tildelt solobede og medrettigheder til fællesbedene. Senest 1. september giver solobedsholdere besked om de fortsat ønsker solobed, om der er ønske om bytninger og det vurderes om dele af fællesbedene skal konverteres om til solobede. I så fald oprettes flere fællesbede på Nørrelide Brug af afgrøder Alle afgrøder i solobedene er solobedsholdernes egne og kan anvendes som man ønsker det. Alle afgrøder i fællesbedene tilhører de aktive medlemmer i Haveslænget og anvendes efter aftale. Fx indgår fælles afgrøder i fælles syltedage m.v. Udgifter til frø til solobede afholdes individuelt frø, læggekartofler, udplantningsplanter m.v skaffes i fællesskab. Aktiviteter og workhops Haveslænget ønsker både at samle og formidle viden. Foruden de den daglige pasning af Campushaven tilbydes forskellige aktiviteter og work-shops efter interesse og behov. Dette kan være: - Havevandringer (for medstuderende og andre interesserede) - Fælles arbejdsdage - Fælles syltedage - Høstfest/grillfest - Studiebesøg i andre skolehaver - Kortere og længerevarende work-shops om forskellige temaer i relation til Campushaven. Haveslænget ønsker at viden om haveskoler/skolehaver er tilgængelig i open sources. I tilknytning til workshops udarbejdes et Videnskatalog som vil være tilgængelig på Haveslængets Facebookside og på hjemmesiden Vi fokuserer mere og mere Udkastet lægges ud på Facebook-siden og der er mulighed for kommentering. Det sker ikke i særlig stor grad, men på det efterfølgende møde skærpes formålet med Campushaven, så oversigten nu ser sådan her ud.

14 kompetenceudvikling hvad, hvordan, hvornår så, luge,høste,gøde... Forsøg med planter, gødning, indretning osv Forpligtende fællesskaber om dyrkning, styring, madlavning, konservering... lærer-og pædagogstuderende og medarbejdere samrbejder Dyrkning Fællesskab Hvorfor og hvordan anvende haven som læringsrum for forskellige målgrupper Betydningen af at være lærere og pædagoger med både viden, holdning og handlefærdigheder Jord til bord til jord sammenhænge Skolehave pædagogik og didaktik Viden Holdning Handling Vi erhverver os pædagogiske og praktiske køkkenhave/skolehave kompetence og sigter efter at være en kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet, kreativ producent og ansvarlig deltager, der er i stand til at iværksætte differentierede læreprocesser og evaluere dem En tydelig præcisering i forhold til temaet Viden, holdning, handling. Nu lyder denne Vi erhverver os pædagogiske og praktiske køkkenhave/skolehave kompetence og sigter efter at være en kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet, kreativ producent og ansvarlig deltager, der er i stand til at iværksætte differentierede læreprocesser og evaluere dem altså en sammenskrivning af pædagogiske og praktiske kompetencer i et dannelsesperspektiv. Arbejdet med at anlægge haven Politikskabelsesprocessen sker samtidigt med, at haven anlægges og plantes til. Det viser sig at være hensigtsmæssigt, idet der allerede er taget beslutninger om nogle af de spørgsmål, der rejser sig undervejs. Haven anlægges af en anlægsgartner men tilplantes af Haveslænget. Jeg holder lige lidt på pengene og siger ærligt, at jeg er usikker på, om der kan blive råd til kompostanlægget. Jeg får tydelig opbakning til at udsætte denne del af projektet. Måske er dette fokus på økonomi medvirkende til, at de studerende begynder at foreslå at de samler planter sammen og tager med, så vi ikke behøver at bruge penge på dem. Vi aftaler en arbejdsdag, hvor vi rydder op i huggehuset, så det kan bruges til redskaber og planter haven til, laver mad og spiser sammen. Det bliver en dag med sved på panden og et arbejdsfællesskab og samvær om madlavning og måltidet, som de studerende bliver ved med at referere tilbage til. I løbet af denne dag er der rigtig mange af Haveslængets medlemmer, der bliver klar over, hvad de ikke ved om frø, såning, planter, - i det hele taget, hvad de ikke ved om at dyrke en have. Der er også nogle stykker, der har både stor viden og rigtig mange færdigheder. Jeg noterer mig, at nu bliver viden efterspurgt, fordi den skal til for, at det virker.

15 Hvad skete der? Blev vi motiverede fik vi indsigt og forståelse? I begyndelsen af November 15 udarbejder jeg nogle spørgsmål til de studerende, dels for at tydeliggøre deres egen kompetencetilegnelse for dem. Dels for selv at komme mere på sporet af, hvorvidt mine indsatser virker i den ønskede retning. Nemlig mit sigte efter at medvirke til, at mennesker trives og udvikler muligheder for at tackle livets udfordringer med optimisme på kompetent, kritisk og reflekteret vis. Jeg er også optaget at at blive klogere på, hvordan de studerende har oplevet oplevesler og læring i praksisfællesskaber. Det gør jeg på følgende måde: Campushaven som læringsrum. Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan en gruppe lærer- og pædagogstuderende motiveres til at ville medvirke til at deltage i opbygningen af en Campushave? Spørgsmål: Hvor hørte du første gang om Campushaven? Hvad gjorde, at du fik lyst til at deltage i dette projekt? Hvad gjorde, at du havde lyst til at være med til at bygge Campushaven op og være med til at dyrke? Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvad medvirker til, at en gruppe lærer- og pædagogstuderende påtager sig ejerskab af Campushaven i en sådan grad, at de driver den og dyrker til eget brug? Spørgsmål: Hvordan oplever du din deltagelse i Haveslænget? Fortæl om din motivation til at være med til at dyrke og dyrke til eget brug Beskriv hvilken betydning deltagelsen i Haveslænget har, både for dig personligt og i forhold til din uddannelse Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvad medvirker til, at en gruppe lærer- og pædagogstuderende identificerer sig med haven i en sådan grad, at de selv rammesætter styringen af den? Spørgsmål: Hvordan deltog du i processen i forhold til at medvirke til styringen af campushaven? Beskriv din deltagelse i udarbejdningen af retningslinjerne for at være med i Haveslænget Beskriv betydningen af at have deltaget i dette arbejde Beskriv, hvordan du oplever dit forhold til haven og hvordan du deltager i styringen af den

16 Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvad medvirker til, at en gruppe lærer- og pædagogstuderende efterspørger viden og færdigheder i relation til dyrkning, høst, opbevaring, madlavning? Spørgsmål: Hvilke erfaringer havde du fra havedyrkning, før du deltog i Campushaven? Har du forsøgt at lære noget og få mere viden i forløbet, uden at det har været på initiativ fra os lærere? Hvordan kan deltagelse i Haveslænget være med til at styrke dine kompetencer i forhold til dyrkning, høst, opbevaring, madlavning, etc? Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvad medvirker til, at aktiviteter i haven kan bidrage til, at den enkelte studerende i gruppen, enten alene eller sammen med andre kan deltage, handle og træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed Spørgsmål: Hvilke betydninger kan det evt have for din egen trivsel og sundhed både på kort og på længere sigt, at du deltager i dyrkning i det fællesskab, som Haveslænget er? Overvejelser over hvilke små betydningsfulde skridt der kunne være i retning af, hvordan vi kan bruge Campushaven som ramme for en gruppe lærer- og pædagogstuderendes trivsel, deltagelse og læring: At en gruppe lærer og pædagogstuderende motiveres til at ville medvirke til at deltage i opbygning af en Campushave Spørgsmål: Hvor hørte du første gang om Campushaven? Hvad gjorde at du fik lyst til at deltage i dette projekt? Hvad gjorde at du havde lyst til at være med til at bygge Campushaven op og være med til at dyrke?

17 At en gruppe lærer og pædagogstuderende påtager ejerskab af Campushaven i en sådan grad, at de driver den og dyrker til eget brug Spørgsmål: Hvordan oplever du din deltagelse i Haveslænget? Fortæl om din motivation til at være med til at dyrke og dyrke til eget brug At en gruppe lærer og pædagogstuderende identificerer sig med haven, i sådan grad at de selv rammesætter styringen af den Spørgsmål: Beskriv din deltagelse i udarbejdningen af retningslinjerne for at være med i Haveslænget Beskriv betydningen af at have deltaget i dette arbejde Beskriv hvordan du oplever dit ejerskab af haven og hvordan du deltager i styringen af den At en gruppe lærer og pædagogstuderende efterspørger viden og færdigheder i relation til dyrkning, høst, opbevaring, madlavning Spørgsmål: Hvordan kan deltagelse i Haveslænget være med til at styrke dine kompetencer i forhold til dyrkning, høst, opbevaring, madlavning, etc? At aktiviteter i haven kan bidrage til at den enkelte studerende i gruppen, enten alene eller sammen med andre kan deltage, handle og træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed

18 Oversigt over aktiviteter i forløbet fra græsplæne til grokraftig skolehave Forår/sommer 13 der begynder at komme grøde i tanker om at skolehaver/dyrkning i relation til Pædagoguddannelsen i Jelling. Sommeren 14 arbejde endnu videre. Nørrelidehaven fortsætter og der arbejdes videre med visioner om at gøre Efteråret 15 Der udarbejdes en projektansøgning med fokus på Campushaven som læringsrum Efteråret 15 Der gives bevilling til Campushaven som læringsrum og initiativer vedrørende påbegyndelse af proces startes. Osv.. Hvad er jeg blevet klogere på? På mange måder er jeg blevet bekræftet i, at de projekter hvor deltagerne er med til at initiere både projektet og arbejdsprocesserne,lettere blive succesfyldte end andre, hvor initiativerne kommer udefra og deltagerne måske har sværere ved at se meningen med dem. Betydningen af at studerende er medvirkende allerede i initiering af projekter. Jeg mærkede en en positiv forundring fra de studerende, - men jeg er ikke i tvivl om, at det er afgørende for projektet Betydningen af at projektet er ægte. At det er et projekt der bliver helt konkret og udfylder en funktion på en skole eller uddannelsesinstitution. Ægtheden understeges af deltagernes medvirken i hele processen.

19 Betydningen af at inddrage de mennesker, hvis dagligdag, på den ene eller anden måde berøres af anlæggelse af en skolehave, løbende inddrages og informeres. Det har betydning at de oplever at blive informeret og hørt, - og at de endda oplever at der måske sker små ændringer som de har bedt om eller anbefalet. Betydningen af at have skolehaven tæt på. Vi kan bruge umiddelbart bruge læringsrummet derude og den har betydning for det æstetiske miljø. Gæster og andre studerende holder af at opholde sig derude, ligesom den giver stof til samtaler Betydningen af at inddrage, informere og både formelt og uformelt, drøfte mulighederne i skolehaven med faglige kolleger. Det betyder at de, når lejlighed byder sig, understøtter forskellige aktiviteter med relation til haven. Der er også eksempler på, at de tager udgangspunkt i haven og haveprojektet i undervisning og deltagelse på en nordisk konference. Betydningen af, at medarbejdere på bibliotek og andre der kan være med til at søge viden, praktisk og teoretisk, inddrages. Det betyder at de finder nyeste forskning og andre materialer frem At andre studerende informeres. Det giver dem mulighed for at. Studerende har leveret planter til haven. Betydningen af at have noget at vise frem. Alle involverede deltog med stolthed i indvielse da vi fik besøg af P4-Trekanten, som sendte live fra haven Betydningen af at vi skal være særdeles opmærksomme på, allerede på uddannelsen til lærer og pædagog at understøtte lærer og pædagogstuderendes samarbejdskompetencer og gensidige forståelse for hinandens kompetencer og arbejdsområder Betydningen af at jeg som projektleder både har nogen viden og færdigheder i forhold til arbejde med skolehaver Der kommer lidt mere, når jeg får arbejdet med de studerendes svar