Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den 29-10-2008 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, 3. sal, indgang G i Jobcenteret



Relaterede dokumenter
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Langeland Kommune Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Langeland Kommune Overordnede informationer Mobilt værktøj til mobile medarbejdere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Ærø og Langeland Kommune fra

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beslutningsprotokol

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, indgang G, 3.

Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Referat fra LBR s møde den 1. marts 2011 kl

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Referat fra LBR mødet den 28. september 2009

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3. sal

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Det lokale beskæftigelsesråd

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

Koncept for håndtering af flaskehalslisten

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Referat fra LBR mødet den 25. august 2008

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. november

Hurtigere rask med Mindfulness.

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

UNGE INDSATS en ny livsstil

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Følgende sager behandles på mødet

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

RESSOURCE KONSULENTER

HVIDOVRE KOMMUNE REFERAT. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 14. juni 2007, Kl i Multihuset. Afbud fra Lars Andersen, gr. A.

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 28. oktober

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA. FOA Fremtid og Arbejde. Møllergade Mette Mortensen.

Referat fra LBR møde den 7. november 2011 kl

Ansøgning om støtte. til projekt:

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Resultatrevision for Varde

Ved formand for Beskæftigelsesudvalget, Johannes Vesterby

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Referat fra LBR mødet den 24. august 2009

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Dagsorden

DAGSORDEN for DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD. Møde 6. Tirsdag den kl Erhvervscenter Espelunden Nord, Transformervej 17

Inspirationsoversigt over bevilligede LBR-projekter 2009 til 2012 dok. nr

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Resultatrevision 2013

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Transkript:

Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den 29-10-2008 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, 3. sal, indgang G i Jobcenteret Deltagere: Claes Bidstrup, Rita Andreasen, Litta Lund, Lene Pilegaard Munter, Annie Feldt, Kenneth Hüttel, Anne Jørgensen Afbud: Knud Albertsen, Vagn Bech, Solveig Christensen, Tommy Stripp, Hanna Skovmose, Jytte Wikkelsø Schmidt, Lisa Pihl, Enis Mallopolci, Grethe Skov, Freddy Nymark Knecht Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Orientering fra Formand og Sekretariat...1 2. Foreløbig udmelding om bevilling til LBR 2009...1 3. Strategi for anvendelse af LBR-midler i 2009...2 4. Status på LBR-midler oktober 2008...2 5. Orientering om projekt "Hva så?" - Formandsafgørelse...3 6. Forslag om Fællesmøde mellem de 3 politiske udvalg og LBR...4 7. Ansøgning om udvidelse af projekt "Café Bid arbejdslivet i låret"...4 8. Forespørgsel om ændring af igangværende projekt "Return on Investment"...5 9. Projektansøgning "Kvinder og Job-identitet"...6 10. Projektansøgning "Den rette hylde"...7 11. Projektansøgning "Mentorforløb med fokus på rundbordssamtalen"...8 12. Projektansøgning "Kursus i rundbordssamtalen"...8 13. Projektansøgning "Logistik af rundbordssamtalen"...9 14. Projektansøgning "Sundhed på arbejdsmarked"...10 15. Projektansøgning "Den Gode Sygefraværssamtale"...11 16. Projektansøgning "Flere i arbejde - et udviklingsprojekt rettet mod personer i fleksjob og førtidspensionister"...12 17. Projektansøgning "Gruppecoaching - psykisk arbejdsmiljø"...12 18. Status på LBR-Projekter...13 19. Evaluering af Curlingbanen...14 20. Forslag til mødedatoer 2009...14 21. Orientering om foreløbig flaskehalsudmelding...15 22. Orientering om opfølgningsrapport fra Beskæftigelsesregionen...16 23. Orientering om ledighedstal juli 2008...18 24. Eventuelt...18

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 1. Orientering fra Formand og Sekretariat 08/12360 Sagsfremstilling: Orientering fra Formand : Nyt medlem fra DA - Kenneth Hüttel Orientering om formandens deltagelse i LBR-arrangement 3/9-2008 Orientering fra Sekretariatet: Oversigt over virksomhedspraktikker for 3. kvartal udleveres på mødet. Påmindelse om udsendt invitation til Dialogmøde med RBR 13/11-2008 frist for tilmelding 31/10-2008. 2. Foreløbig udmelding om bevilling til LBR 2009 08/36859 Sagsfremstilling: Arbejdsmarkedsstyrelsen orienterer i vedlagte brev om den foreløbige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd i 2009. Midlerne skal anvendes til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Det skal bemærkes, at udmeldingen er med forbehold for finanslovens endelige vedtagelse. Beløbene vil blive anvist til de enkelte kommuner primo januar 2009. Midlerne fra Langeland og Ærø overføres herefter til Svendborg Kommune, der administrerer det lokale beskæftigelsesråd. Den foreløbig bevilling for 2009 udgør: Svendborg 2.073.653 kr. Langeland 480.619 kr. Ærø 232.570 kr. Samlet 2.786.842 kr. Det lokale beskæftigelsesråd kan overføre op til 25 pct. af bevillingen til det efterførlgende år. Lovgrundlag: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. (Lov nr. 522 af 24/6-2005 47) Indstilling: Administrationen indstiller, at LBR tager den foreløbige bevillingsudmelding til efterretning. Bilag: Foreløbig LBR-bevilling for 2009.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: 1

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Taget til efterretning 3. Strategi for anvendelse af LBR-midler i 2009 08/2929 Beslutningstema: Hovedtemaer til LBR s strategi for anvendelse af midler i 2009. Sagsfremstilling: I beskæftigelsesplanen for 2009 skal indgå LBR s strategi for anvendelse af midler i 2009. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende indsatsområder for anvendelse af midler: "At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatsen og formidlingsaktiviteter over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse." I 2008 fastholdt man strategien for 2007, men i annoncering efter projekter blev der lagt vægt på 3 hovedtemaer; sygefravær, tiltrækning af højtuddannede samt opkvalificering og efteruddannelse. På baggrund af arbejdet med beskæftigelsesplanen for 2009 skal der udarbejdes en strategi for 2009. Indstilling: Administrationen indstiller, at LBR drøfter hvilke hovedtemaer strategien for 2009 skal indeholde. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Administrationen udarbejder forslag til strategi til næste møde med temaerne; unge, opkvalificering og efteruddannelse, sygefravær samt fælles kompetenceudvikling for faglige organisationer og jobcentret. Idéer til annoncering indarbejdes i forslaget. 4. Status på LBR-midler oktober 2008 08/1556 Sagsfremstilling: Vedlagt status viser status på LBR-midler 2008 Indstilling: Administrationen indstiller, at LBR tager oversigten til efterretning. Bilag: regnskab oktober 2008.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: 2

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 KIA-Pro-projektet, der blev bevilget ved forrige møde er faldet ud af oversigten, da Odense trak sig fra projektet. Der er dog 3 jobcentre tilbage, så bevillingen fastholdes. Der laves en opfølgning på næste møde. 5. Orientering om projekt "Hva så?" - Formandsafgørelse 08/26644 Beslutningstema: Orientering om formandsbeslutning vedr. projektansøgning "Hva så?" fra Jobkonsulenterne.dk Sagsfremstilling: På LBR-mødet d. 27. august 2008 behandlede man en projektansøgning fra Jobkonsulenterne.dk. LBR gav afslag til projektet men opfordrede samtidig UU-Centeret om at samarbejde med Jobkonsulenterne.dk med henblik på fremsendelse af ny ansøgning. På den baggrund modtog sekretariatet den vedlagte projektansøgning af. 23. september 2008. Der ansøges om 291.000 kr. til projektet. UU-centeret har en opsøgende forpligtelse 2 gange årligt overfor gruppen af 18-25 årige. Projektet er målrettet de 18 årige som ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse eller værende på arbejdsmarkedet. Af dem oplyser nogen helbredsmæssige årsager eller udlandsophold som grund for at de ikke er i gang med noget, mens andre bare ikke er i gang. Det er sidstnævnte gruppe projektet vil fokusere på. Projektet skal ses som et pilotprojekt, som i et samarbejde mellem Jobkonsulenterne.dk og UU-Centeret vil afdække hvilke tiltag der skal til at motivere disse unge til enten uddannelse eller beskæftigelse. Projektet skal afdække området, herunder hvilke tilgange der kan bruges til at opnå kontakt og motivere de unge. Projektet vil måle på antallet af kontakter, hvordan kontakterne blev skabt og hvilke synlige effekter der var. Målsætningen er at kontakte min. 50 unge, heraf opstarte et samarbejdsforløb med minimum 30 unge. Det forventes at minimum 20 samarbejdsforløb fører til uddannelse eller job. Projektperioden er 3 mdr. fra projektet i gangsættes. Der vil blive udarbejdet en beskrivende rapport med anvisninger og ideer til en fremadrettet indsats. På formandsmødet blev der bevilget en ramme på maksimalt 291.000 kr. til projektet. Indstilling: Administrationen indstiller, at LBR tager formandsbeslutningen til efterretning. Bilag: Revideret ansøgning til LBR-Svendborg.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Formandsbeslutningen blev taget til efterretning 3

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 6. Forslag om Fællesmøde mellem de 3 politiske udvalg og LBR 08/1590 Beslutningstema: Afholdelse af fællesmøde Sagsfremstilling: I forlængelse af den i forået afholdte temadag med deltagelse af Erhvervsudvalget i Svendborg, Arbejdsmarkedsudvalget på Langeland, Økonomiudvalget på Ærø og LBR har det været drøftet, at der i efteråret afholdes et tilsvarende fællesmøde, hvor der drøftes relevante emner i forhold til samarbejdet udvalgene i mellem. Der stilles forslag om, at der arrangeres et fællesmøde d. 27/11-2008. Administrationens forslag er, at der opstartes med en frokost kl. 13.30 og herefter tilrettelægges et program, der efter behov involverer eksterne oplægsholdere. Datoen er valgt, da den ikke kolliderer med de officielle politiske kalendere. Indstilling: Det indstilles, at LBR bemyndiger administrationen til at arrangere et fællesmøde for de 4 udvalg indenfor en ramme på 25-40.000 kr. som LBR bevilger. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Administrationen bemyndiges til at arrangere et fællesmøde. Dato udmeldes straks, programmet følger. 7. Ansøgning om udvidelse af projekt "Café Bid arbejdslivet i låret" 08/12364 Beslutningstema: Ansøgning om øget økonomisk støtte til igangværende projekt "Bid arbejdslivet i låret". Sagsfremstilling: Sekretariatet har d. 14/10-2008 modtaget vedlagte ½ årstatus fra Projekt "Bid arbejdslivet i låret". Ansøgerredegør heri for status på projektet, samt fremmøde i caféen. Af status fremgår endvidere de temaer, de besøgende har haft behov for at drøfte. På baggrund af, at projektet valgte at holde åbent i sommerferien for at sikre kontinuet, ønskes en merbevilling på 10.500 kr. i 2008. Projektet blev godkendt for 2008 på LBR s møde d. 26/3-2008 med en bevilling på 91.000 kr. Der blev lagt op til, at projektet blev evalueret på LBR s møde i december med henblik på bevilling af yderligere 127.000 kr. i 2009. 4

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 I ½-års status fra FOA Fremtid og Arbejde, lægges der op til, at projektet fortsætter i 2009 og på grund af stigende fremmøde (op til 7-9 personer) øges med en tredje person i caféen svarende til en merbevilling i forhold til det oprindelige budget på 24.500 kr. i 2009. Indstilling: Det indstilles, - at LBR tager stilling til om evalueringen giver anledning til at projektet videreføres i 2009. - at LBR tager stilling til udvidelsesønsket for 2008 - at LBR tager stilling til udvidelsesønsket for 2009 Bilag: Halvårsstatus samt ansøgning om merbevilling Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Der bevilges 10.500 kr. ekstra i 2008. Ansøger bedes udarbejde mere kvalitativ evaluering til decembermødet, indeholdende fremadrettet plan efter projektperioden. 8. Forespørgsel om ændring af igangværende projekt "Return on Investment" 08/19516 Beslutningstema: Forslag om ændring af igangværende projekt. Sagsfremstilling: Nørtoft Trivsel har fremsendt vedlagte status på igangværende projekt. I evalueringsskemaet redegøres for de aktiviteter der hidtil har været. - Udarbejdelse af informationsmateriale - Informationsmøder - Kontakt med virksomheder Ansøger bemærker, at det tidligere planlagte LBR-støttede projekt for offentlige virksomheder er aflyst og foreslår på den baggrund : 1) At der indenfor den eksisterende bevilling åbnes op for at 1/3 af virksomhederne bliver offentlige 2) At bevillingen øges så målgruppen udvides med 10-15 offentlige virksomheder og projektperioden forlænges 3) At informationskampagnen intensiveres med en temadag i januar/februar arrangeret i samarbejde med Jobcenteret. Nørtoft Trivels har ikke medsendt oversigt over de økonomiske konsekvenser af forslag 2 og 3, men udarbejder dem gerne efter behov. Indstilling: Administrationen indstiller, at LBR drøfter de 3 forslag i evalueringsrapporten med henblik på tilbagemelding til Nørtoft Trivsel. Bilag: Evaluering, Return On Investment, Okt. 08.doc 5

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Ansøger kan indenfor eksisterende bevilling inddrage 1/3 offentlige virksomheder. 9. Projektansøgning "Kvinder og Job-identitet" 08/36095 Beslutningstema: Projektansøgning "Kvinder og job-identitet" fra IKU - Institut fra Karriereudvikling. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 11. september 2008 vedr. projekt "Kvinder og job-identitet" IKU ansøger om 224.250 kr. til gennemførelse af projektet. Baggrunden for projektet er, at ansøger oplever, at kvinder ikke altid ønsker sig en jobidentitet, men i det øjeblik deltageren først deltager i et job og oplever det sociale og økonomiske aspekt ved et job øges motivationen. Målgruppen er kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-4. Der er plads til op til 30 deltagere med løbende indtag. Ansøger har oplyst telefonisk at minimumsantallet for at kunne gennemføre et projekt er 15 deltagere. Jobcenter Svendborg visiterer til projektet pba. informationsmateriale fra IKU. IKU indkalder umiddelbart efter henvisningen borgeren til en samtale. Der deltager 2 konsulenter fra IKU i første samtale, hvor jobønsker og barrierer udredes. Dernæst tages kontakt til virksomhed med henblik på at starte virksomhedspraktik. I løbet af praktikken vil der være en tæt opfølgning fra IKU. Der kan evt. være flere praktikforløb i processen, såfremt det første ikke levede op til forventningerne eller borgeren undervejs bliver bevidste om konkrete jobønsker. Såfremt borgeren ikke medvirker, eller udebliver uden lovlig grund vil IKU s konsulenter foretage hjemmebesøg som led i en vedholdende opfølgning. Såfremt borgeren ikke ønsker at deltage i tilbuddet, står borgeren ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet og Jobcenteret kontaktes. En del af projektets motivationsfaktor er udsigten til at miste kontanthjælpen. Projektperioden er et 13 ugers forløb, da projektet har løbende optag, vil projektperioden være afhængig af hvor hurtigt der kan visiteres 30 deltagere Projektets budget er en ugepris på 575 kr. pr. deltager pr. uge svarende til 224.250 kr. Indstilling: Administrationen indstiller, at at der gives afslag til projektet. Afslaget begrundes med, at den foreslåede målgruppe er alt for bred, da indsatsen til målgruppe 1 og målgruppe 4 ikke kan sidesættes. På baggrund af den 6

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 brede målgruppe har det heller ikke været muligt at fastslå succeskriterier for projektet. Bilag: Projektansøgning "Kvinder og job-identitet" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Indstillingen følges 10. Projektansøgning "Den rette hylde" 08/36092 Beslutningstema: Projektansøgning "Den rette hylde" fra IKU - Institut for Karriereudvikling. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 11. september 2008 vedr. projekt "Den rette hylde". IKU ansøger om 380.800 kr. til gennemførelse af projektet. Baggrunden for projektet er en tro på at et stigende antal sygemeldinger fra personer, der kortvarigt har været i job skyldes et forkert jobmatch. Hovedaktiviteten vil være kompetenceafklaring og jobformidling: Målgruppen er forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der er sygemeldte efter kortvarig ansættelse. Projektet retter sig både personer med og uden et aktuelt ansættelsesforhold. Der er 40 deltagere med løbende optag. Ansøger har oplyst telefonisk at minimumsantallet for at kunne gennemføre et projekt er 20 deltagere. Jobcenter Svendborg henviser til projektet pba. materiale udviklet af IKU. IKU udarbejder kompetenceprofiler på deltagerne, deltager i virksomhedsbesøg med deltagerne og opfølgningsmøder med virksomhederne. Ansøger forventer at 75 procent af deltagerne er i job eller på vej i konkret job mod projektets afslutning. Projektperioden er et 16 ugers forløb, da projektet har løbende optag, vil projektperioden være afhængig af, hvor hurtigt, der kan visiteres 40 deltagere. Projektets budget er en ugepris på 595 kr. pr. deltagere pr. uge svarende til 380.800 kr. ved 40 deltagere. Indstilling: Administrationen indstiller, at der gives afslag til projektet. Projektet vurderes ikke at bidrage med noget nyt i forhold til eksisterende projekter. Bilag: Projektansøgning "Den rette hylde" til selvforsørgelse Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Indstillingen følges 7

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 11. Projektansøgning "Mentorforløb med fokus på rundbordssamtalen" 08/37615 Beslutningstema: Projektansøgning "Mentorforløb med fokus på rundbordssamtalen" fra Ressourcekonsulenterne. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 23. september 2008 "Mentorforløb med fokus på rundbordssamtalen". Ressourcekonsulenterne ansøger om 288.000 kr. til gennemførelse af mentorforløb for 8 medarbejdere i Jobcenter Svendborg. I mentorforløbet vil den enkelte medarbejdere blive trænet i at bruge rundbordssamtalen som et procesdynamisk værktøj i det daglige arbejde. Der arbejdes derudover målrettet med kommunikation og den enkelte medarbejder trænes i kommunikationsteknikker, som bruges i rundbordssamtalerne. I forløbet undervises der i relevant og nyeste viden inden for sundhedsområdet, herunder hvad der fremmer sundhed, sygdomsbilledet med stress, depression og bevægelsesapparatlidelser, hvordan man kan sætte ind overfor sygdomsårsager og derved hjælpe mere effektivt samt de krav, der stilles til faglige kompetencer i forhold til at at arbejde med syge borgere. Der undervises i arbejdsevnemetodens grundsyn og overordnede formål, som er at sikre, at personer der har en arbejdsevne reelt får mulighed for at udfolde denne gennem et arbejde. Desuden undervises i ressourceprofilen som et procesdynamisk værktøj i forbindelse med afholdelse af rundbordssamtalen. Det er planen, at mentorforløbene løber fra medio oktober til medio december. Indstilling: Administrationen indstiller, at der gives afslag til projektet. Bilag: mentorløb.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Indstillingen følges 12. Projektansøgning "Kursus i rundbordssamtalen" 08/37615 Beslutningstema: 8

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Projektansøgning "Kursus i rundbordssamtalen" fra Ressourcekonsulenterne. Sagsfremstilling: Ressourcekonsulenterne søger om 200.000 kr. til gennemførelse af fire todages kurser i rundbordssamtalen for virksomheder, læger, a-kasser, faglige organisationer og beskæftigelsesmedarbejdere. Kurserne afholdes i januar 2009. Baggrunden for kurserne er regeringens handlingsplan for nedbringelse af sygefravær, hvor der bl.a. fokuseres på rundbordssamtaler. Formålet med kurserne er at skabe grobund for et godt samarbejde og skabe en fælles forståelsesramme, som vil sikre en bedre og tidligere indsats overfor sygemeldte borgere. I programmet for kurserne er indeholdt punkter vedr. fraværspolitik, rundbordssamtalen som en procesdynamisk samarbejdsmetode, kommunikation samt årsager til sygefravær. På hvert af de fire kurser vil 20 repræsentatenter fra de forskellige fagområder deltage, dvs. at der forventes at blive afholdt kursus for i alt 80 personer. Indstilling: I følge aftale med formandsskabet fremsendes ansøgningen uden indstilling, da der alene er tale om 2009-midler og bør behandles i overensstemmelse med drøftelser under punktet om strategien for anvendelse af LBR s midler i 2009. Bilag: kursus i rundbordssamtalen.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Der gives afslag til projektet 13. Projektansøgning "Logistik af rundbordssamtalen" 08/37615 Beslutningstema: Projektansøgning "Logistik af rundbordssamtalen" fra Ressourcekonsulenterne. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 23. september 2008 fra Ressourcekonsulenterne. Ressourcekonsulenterne ansøger om 400.000 kr. til gennemførelse af projektet. Projektet forventes at løbe fra 1. januar til 31. september 2009. Baggrunden for projektet er regeringens 30-punktsplan, som peger på, at der fra anden opfølgningssamtale skal afholdes rundbordssamtaler på virksomhederne mellem de jobcenter, faglig organisation, læge, arbejdsgiver og eksterne aktører. Dette stiller store krav til udvikling af procedure og arbejdsgange i jobcentrene. 9

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Projektet har til formål at klarlægge logistikken for det administrative apparat, der skal til for at koordinere og administrere rundbordssamtalerne i fremtiden. Projektet har endvidere til formål at implementere rundbordssamtalen som en naturlig del af sagsbehandlingen. Projektet styres af en fast projektkoordinator, der er ansvarlig for sikring af logistikken, metodeudvikling, arbejdsgangsanalyse og implementering af nye arbejdsgange. Projektet forventes at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger med 50 pct. Indstilling: Det indstilles, at der gives afslag til projektet, da det vurderes at være udenfor LBRs anvendelse af midler. Bilag: projektkoordinator.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Indstillingen følges 14. Projektansøgning "Sundhed på arbejdsmarked" 08/37615 Beslutningstema: Projektansøgning "Sundhed på arbejdsmarked" fra Ressourcekonsulenterne. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 23. september 2008 "Sundhed på arbejdsmarked". Ressourcekonsulenterne ansøger om 260.000 kr. til gennemførelse af projektet. Formålet med projektet er at borgere, som er sygemeldte pga. stress, angst eller depression vender tilbage til arbejdsmarkedet på en sund og hensigtsmæssig måde. Forløbet består af 8 moduler á 2 mødedage, hvor hvert modul har et hovedtema. Inden projektet startes op kommer hver borger til en screeningssamtale ved psykolog eller lægekonsulent, for at vurdere om borgeren er egnet til at deltage. Projektet er bygget op som en dynamisk proces omkring krop og psyke, hvor der undervises i hvad der sker med os når vi rammes af stress, angst eller depression, hvad vi kan gøre og hvilken rolle kost og motion spiller. Hver mødedag vil typisk være delt op med coacsamtaler om formiddagen og fysisk aktivitet om eftermiddagen. Det er hensigten med den fysiske aktivitet skal øge bevidstheden omkring motion, bevægelse og grounding mens formålet med coaching er at den enkelte borger bliver i stand til at have fokus på eget ansvar og derigennem øgede ressourcer i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. 10

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Forventede effekter: 75 pct. gennemfører forløbet. 75 pct. oplever at de har fået redskaber til at tackle arbejds- og privatliv bedre. 50 pct. vender tilbage til beskæftigelse umiddelbart efter forløbsafslutning. 25 pct. afklares i forhold til indstilling til erhvervsfremmede tiltag, fleksjob eller pension. 25 pct. vil have behov for yderligere sygemelding. Der er plads til 10-14 deltagere. Indstilling: Administrationen indstiller, at der gives afslag til projektet, da det ikke vurderes at indeholde noget nyt i forhold til eksisterende tilbud. Bilag: Projekt sundhed på arbejdsmarkedet.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Indstillingen følges 15. Projektansøgning "Den Gode Sygefraværssamtale" 08/40462 Beslutningstema: Projektansøgning "Den Gode Sygefraværssamtale" fra Svendborg Kommunes uddannelsesafdeling. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 13/10-2008 fra Svendborg Kommunes Uddannelsesafdeling. Der ansøges om 32.000 kr. til gennemførelse af projektet. Baggrunden for projektet er et ønske om at forbedre trivslen på arbejdspladser i Svendborg Kommune ved at uddanne kommunens ledere til at blive bedre til at foretage sygefraværssamtaler. Projektet består af et en dags kursus, hvor emnerne er det gode arbejdsmiljø, holdninger til sygefravær og redskaber til sygefraværssamtalen. Der ansøges om midler til afholdes af 2 forløb af 1 kursusdag for i alt 32 kommunale ledere. Det forventes at projektet bidrager til nedbringelse af det kommunale sygefravær. Indstilling: I følge aftale med formandsskabet fremsendes ansøgningen uden indstilling på grund af den sene modtagelse. Bilag: Projektansøgning "Den gode sygefraværssamtale" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: 11

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Der gives afslag til projektet, da det vurderes at være ordinær drift. 16. Projektansøgning "Flere i arbejde - et udviklingsprojekt rettet mod personer i fleksjob og førtidspensionister" 08/40512 Beslutningstema: Projektansøgning "Flere i arbejde - et udviklingsprojekt rettet mod personer i fleksjob og førtidspensionister" fra ProFys Aps. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 9/10-2008 fra ProFys ApS. Der ansøges om 333.000 kr. til gennemførelse af projektet. Målgruppen for projektet er dels førtidspensionister med ønske om et løntilskudsjob (tidligere skånejob) samt personer i fleksjob. Formålet med projektet er at skabe fokus på førtidspensionisternes ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet samt at få flest mulige ledige i fleksjob. Der er plads til 15-20 deltagere på forløbet. Rekrutteringen sker i et samarbejde mellem Jobcenteret og ansøger. Det er et 16 ugers forløb der består af flere moduler: - Kompetenceafklaring og arbejdsmarkedsforståelse - Jobværksted - Fokus på aktiv jobsøgning - Fokus på livsstil og motion Ansøger forventer, at minimum 50 % af målgruppen kommer i job med løntilskud eller fleksjob senest 3 mdr. efter projektophør. Ansøger lægger op til at projektets tidsplan samt evaluering udarbejdes i et samarbejde mellem ansøger, Jobcenter og LBR. Budgettet er således ikke opdelt i budgetår, men ved et 16 ugers forløb vil projektet ikke kunne afholdes alene i indeværende budgetår. Indstilling: I følge aftale med formandsskabet fremsendes ansøgningen uden indstilling på grund af den sene modtagelse. Bilag: Projektansøgning "Flere i arbejde - et udviklingsprojekt rettet mod personer i fleksjob og førtidspensionister" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Der gives afslag til projektet, da et lignende projekt er igangsat for LBR- Midler 17. Projektansøgning "Gruppecoaching - psykisk arbejdsmiljø" 08/39090 12

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Beslutningstema: Projektansøgning "Gruppecoaching - psykisk arbejdsmiljø" fra Direktørområde Børn og unge, Svendborg Kommune og Øhavets Lærerkreds. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 30. september 2008 fra Direktørområde Børn og unge, Svendborg Kommune og Øhavets Lærerkreds. Der ansøges om 231.524 kr. til gennemførelse af projektet. Baggrunden for projektet er et ønske om at reducere det høje sygefravær på Svendborg Kommunes skoler. Formålet med projektet er at gøre erfaringer med forebyggende indsats i form af gruppecoaching. Projektet består af en type gruppe med 6 faste deltagere, der mødes 7 gange, der opstartes en gruppe i efteråret 2008 og en gruppe i efteråret 2009. Derudover er der en type gruppe med 6 personer, hvor der er løbende udskiftning af personer. Der er mulighed for udskiftning efter 3 coaching forløb. Der opstartes en gruppe i foråret 2009 og en gruppe i foråret 2010. Begge type grupper mødes med 3-4 ugers mellemrum i 3 timer. Tilbuddet gives til skolerne, der forventes at indgå i den konkrete udformning af projektet. Det forventede udbytte af projektet er, at antallet af sygemeldinger falder. Der evalueres på projektet ved interviews og opfølgende samtaler. Det ansøgte beløb på 231.524 kr. fordeler sig på finansår som følger : 2008: 15.692 kr. 2009 :178.070 kr. 2010: 59.248 kr. Indstilling: Administrationen indstiller, at ansøgningen, der vedrører flere budgetår behandles i overenstemmelse med drøftelserne under punktet om strategien for anvendelse af LBR s midler i 2009. Bilag: Projektansøgning "Gruppecoaching - psykisk arbejdsmiljø" Bilag Sygefravær i Svendborg Kommune Revideret og udspecificeret budget Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Der bevilges et rammebeløb på maximalt 231.524 kr.beløbet bevilges med forbehold for at LBR har en bevilling i 2009 og 2010. 18. Status på LBR-Projekter 08/28898 Sagsfremstilling: Oversigt over LBR-finansierede projekter i 2007-2008 13

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Indstilling: Administrationen indstiller, at LBR tager oversigten til efterretning. Bilag: Oversigt over projekter oktober 2008 Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Tages til efterretning 19. Evaluering af Curlingbanen 08/2253 Beslutningstema: Der er fremsendt endelig projektevaluering vedr. projekt "Curlingbanen". Sagsfremstilling: På LBR s møde d. 24. oktober 2007 blev der bevilget 175.000 kr. samt tilsagn om yderligere 350.000 kr. i 2008 til projekt "Curlingbanen". På LBR s møde d. 30. januar 2008 godkendte LBR bevilling af de sidste 350.000 kr. Projektet har fremsendt vedlagte evaluering. (Det skal bemærkes, at der på LBR-Mødet vil blive omdelt et trykt og indbundet eksemplar til alle). Formålet med projektet var at afprøve et nyt koncept for borgere der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, ved at kombinere en lang række forløb/behandlinger på samme tid. Der har været 38 projektdeltagere, og det er lykkedes at flytte 79 procent af disse tættere på arbejdsmarkedet. Ud af de 38 borgere er 2 personer kommet i ordinær beskæftigelse, og 5 personer er startet uddannelse. I evalueringen beskrives projektets samlede resultater og metode, og evalueringen indeholder endvidere en evaluering af projektet fra dels de involverede fagpersoner og de borgere, der har været igennem forløbet. Indstilling: Det indstilles, at LBR godkender den fremsendte evalueringsrapport. Bilag: Færdig evaluering af Curlingbanen.doc Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Evalueringsrapporten blev godkendt 20. Forslag til mødedatoer 2009 08/39123 14

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Sagsfremstilling: Sekretariatet har udarbejdet vedlagte udkast til mødeplan for LBR-møderne i 2009. Der er planlagt 6 ordinære møder, der afholdes i tidsrummet 15.00-18.00. Der er i udkastet ikke taget højde for eventuelle fællesmøder mellem LBR og de tre kommunale udvalg. Disse aftales efter behov. De foreslåede mødedatoer er : 4. februar 2009 25. marts 2009 27. maj 2009 26. august 2009 21. oktober 2009 2. december 2009 Indstilling: Sekretariatet indstiller, at den vedlagte mødeplan godkendes. Bilag: Forslag til mødekalender.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Mødeplanen blev godkendt. Til decembermødet kommer sekretariatet med forslag til dato for fællesmøde for LBR og de 3 politiske udvalg i foråret 2009. 21. Orientering om foreløbig flaskehalsudmelding 07/18136 Beslutningstema: Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark har i brev d. 25/9 2008 udmeldt den foreløbige flaskehalsbevilling for 2009 til forebyggelse og afhjælpning af mangel på arbejdskraft. Efter vedtagelse af finansloven udmelder Beskæftigelsesregionen i januar måned i bevillingsåret acontobeløb/dispositionsret til det enkelte jobcenter og kommune. Beskæftigelsesrådet i Region syddanmark vedtager hvert år i december en tilskudsliste til flaskehalsbevillingen. Oversigten kan efter behov udvides med nye områder i løbet af bevillingsåret. Det foreløbige acontobeløb/dispositonsret udgør for 2009 : Statslig del Kommunal del Svendborg 1.471.592 kr. 771.797 kr. Langeland 369.228 kr. 195.432 kr. Ærø 133.007 kr. 57.104 kr. For den statslige del er der tale om en dispositionsret og for den kommunale del er der tale om et ácontobeløb. 15

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Tilskuddet i bevillingsåret til den kommunale del af jobcenteret opgøres på baggrund af antallet af berørte kontant-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere inkl. aktiverede samt berørte revalidender i kommunen. Tilskuddet i bevillingsåret til den statslige del af jobcenteret opgøres på baggrund af antallet af berørte forsikrede ledige inkl. aktiverede. Økonomiske konsekvenser: Tilskuddet til den kommunale del af jobcenteret kan højest udgøre 50 % af den kommunale del af jobcenterets udgifter til flaskehalsindsatsen. Indstilling: LBR : Det indstilles, at LBR tager orienteringen til efterretning Erhvervsudvalget: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning Bilag: Foreløbig flaskehalsbevilling 2009 Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Orienteringen tages til efterretning 22. Orientering om opfølgningsrapport fra Beskæftigelsesregionen 07/48394 Beslutningstema: Orientering om opfølgningsrapport. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark har udsendt vedlagte opfølgningsrapport for Jobcenter Svendborg, Ærø og Langeland der er udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige tal. Rapporten er endvidere tilgængelig på www.brsyddanmark.dk, hvor der også kan findes fælles bilagsrapporter for hele Syddanmark. Rapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for jobcenteret sammenlignet med gennemsnittet af Syddanmark samt sammenlignelige jobcentre, de såkaldte klyngekommuner. De samlede resultater kan læses i rapporten, hvor der er opgørelser for de 3 kommuner og for hhv. dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. Nedenfor redegøres for udvalgte resultater: Samlet set er ledigheden faldet igennem hele 2008, og selv om der forventes svage stigninger i slutningen af 2008, forventes ledigheden fortsat at ligge under niveauet for 2007. Det meget lave niveau forventes at fortsætte ind i 2009. Ministermål: 16

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Reduktion af arbejdskraftsreserven - her har Jobcenter Svendborg oplevet en reduktion på 47,5 %, hvilket er bedre end Syddanmark og midt i klyngen. Jobcenteret har oplevet pæne reduktioner for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Ny Chance målene - Jobcenter Svendborg ligger med bedre resultater end Syddanmark på alle 3 målinger, i sær Langeland klarer sig rigtigt flot. Fra juli 2007 til juli 2008 er der sket en 6,2 % stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket også kendetegner de fleste af de øvrige jobcentre. Match 4-5 udgør næsten 80 procent af alle jobcenterets kontanthjælpsmodtagere. Reduktion af antallet af unge - generelt ligger Jobcenter Svendborg i den bedste del af klyngen i forhold til reduktion af unge og over gennemsnittet for Syddanmark. For kontanthjælpsmodtagere er Svendborg, det jobcenter, der har reduceret 3. bedst i klyngen. Øvrige målinger: I forhold til tidligere opfølgningsrapporter er rettidigheden generelt forbedret. Jobcenter Svendborg er pænt placeret i forhold til øvrige jobcentre, men i forhold til centralt udmeldte mål på kontanthjælpsområdet er der fortsat mulighed for forbedringer. På Sygedagpengeområdet er der fra april 2007 til april 2008 sket en stigning i antallet af mellemlange og langvarige sager. Stigningen er lidt højere end gennemsnittet for Syddanmark, men i forhold til klyngekommunerne er jobcenteret nu placeret i midten, hvilket er en markant forbedring i forhold til sidste rapport, hvor Jobcenteret skilte sig negativt ud. Det påpeges, at det er "gamle" tal (april 2008), hvor de nyeste interne tal viser store fald i antallet af sager. Jobcenter Svendborg har oplevet en stigning i antallet af fleksjob og i antallet af personer på ledighedsydelse. Ledighedsprocenten for personer visiteret til fleksjob har været svingende gennem det seneste år. Den aktuelle ledighedsprocent er lavere end niveauet for klyngekommunerne, men dog højere end Syddanmark. Samlet set har Jobcenter Svendborg et stabilt antal af førtidspensionister. Der har været et mindre fald på Langeland og Ærø og en mindre stigning i Svendborg. Indstilling: Erhvervsudvalget: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning LBR: Det indstilles, at LBR tager orienteringen til efterretning. Bilag: Opfølgningsrapport Svendborg, Langeland og Ærø september 2008.doc Beslutning i Erhvervsudvalget den 23-10-2008: Til efterretning. Knud Albertsen (V) og Mogens Johansen (A) var fraværende. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Tages til efterretning 17

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 23. Orientering om ledighedstal juli 2008 08/11623 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmarks ledighedstal for juli 2008 vedlægges til orientering. Indstilling: Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget tager ledighedstallene til efterretning. Bilag: Kommunefordeltetal juli.pdf Pressemedelelse juli.pdf Beslutning i Erhvervsudvalget den 25-09-2008: Til efterretning. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den 29-10-2008: Tages til efterretning 24. Eventuelt 18

Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den 29-10-2008 Underskriftsblad: Knud Albertsen Vagn Bech Rita Andreasen Hanna Skovmose Lisa Pihl Litta Lund Annie Feldt Freddy Nymark Knecht Claes Bidstrup Solveig Christensen Tommy Stripp Jytte Wikkelsø Schmidt Enis Mallopolci Lene Pilegaard Munter Grethe Skov Kenneth Hüttel 19