Fra sol til sukker DANISCO SUGAR



Relaterede dokumenter
INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER

sukkerets store SMAGSVERDEN! Opdag BRUN FARIN

Sukker. Sukker, 1 kg Art nr: Sukker, 2 kg Art nr: Økologisk Sukker, 1 kg Art nr: Sukker, 10 kg Art nr: 41222

om sukker & sundhed nordic sugar

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Ikke bare sukker. I Danmark bliver der særligt dyrket sukkerroer på Sydvestsjælland, Lolland og Faster. Side 1 af 11 Skoleskabet.

Hvor meget energi har jeg brug for?

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

Sukker. Matematik trin 2. avu. Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl

En verden af sukker. Produkter og ideer til fødevareindustrien

Da siruppen kom til Danmark

Hvad skal der stå på varen?

Produktkatalog. Forår 2012

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

INDHOLDSFORTEGNELSE. tip en 13 er. Sødeunivers. Sukkerets historie. sukkerproduktion. Sukkertyper. Produkter. Sensorik. Sukkerets egenskaber

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Fakta om. Sukker & sundhed

God smag, der styrker din krop

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Hvor meget energi har jeg brug for?

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober Natur og Udvikling

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Anders Sekkelund

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Sukker. Matematik trin 2. avu. Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI. Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Næringsstofanbefalinger

Inspiration fra Pharmakons køkken

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts,

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca tons bær og frugt.

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

JVi. Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS

Opskriften på julehygge...

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

VELKOMMEN TIL. - stedet hvor du køber den rigtige mad til din hund!

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Mellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, Research Sheila Ritchie Hansen

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

Madlavning

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

En tak til: Marielund, Kolding

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

Produktkatalog. Sommer 2015

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær.

Artikel 1: Energi og sukker

grunde til at din træning ikke slanker

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Type 1-diabetes hos børn og unge

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

God bagelyst! 9 lækre bageopskrifter.

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

2 år efter overvægtskirurgi

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som

Quarkteig. CSM Nordic A/S Marsvej 26, 6000 Kolding T.: F.: E.: W.: csmnordic.

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Rugbrøds *hæfte 15 OPSKRIFTER

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Påskesnitter stk. 175 gram saltet smør. 200 gram hvedemel. 75 gram grahamsmel. 75 gram rørsukker

Kulhydrater - pest eller guld

Produktkatalog. Forår 2017

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

Stenalderkost: Så sundt er det for os

Transkript:

Fra sol til sukker DANISCO SUGAR

Fra sol til sukker Sukker er et naturprodukt, som findes i alle planter. Sukker skabes af sol, vand og kuldioxid i den såkaldte fotosyntese. Det er solen, der er drivkraften, og derfor kan man sige, at sukker er en form for lagret solenergi. Der er to planter, som indeholder mere sukker end alle andre: sukkerrør og sukkerroer. Det nordeuropæiske klima egner sig udmærket til roedyrkning, men er alt for koldt til dyrkning af sukkerrør. Både sukkerrør og sukkerroer indeholder 16 18 procent sukker og er samtidig de eneste planter, hvoraf det kan betale sig at udvinde sukker. Hvidt sukker fra sukkerroer og sukkerrør er kemisk identisk. Det er derfor umuligt at sige, hvilken afgrøde sukkeret kommer fra. Roens indtog Så langt tilbage i tiden, vi ved noget om menneskers vaner og adfærd, har vi sat pris på sød smag. I mange tusinde år var det almindeligste sødemiddel honning og sukkerholdige frugt- og plantesafter, men efterhånden fandt man ud af, at sukkerrør indeholder sukker. I begyndelsen forarbejdede man sukkeret ved at tygge den søde marv i stråene. Senere begyndte man at presse saften ud. Den blev enten fortæret, som den var, eller gennemgik først en gæringsproces. I det sjette århundrede lærte man i Indien at koge sukkersaften og således fremstille sukker i fast form.

I begyndelsen af 1800- tallet opdagede man i Tyskland, at strandbeden indeholder sukker, der er identisk med sukker fra sukkerrør. Det blev startskuddet til nordisk sukkerproduktion, og i 1837 blev den første nordiske roesukkerfabrik opført i Sverige. I slutningen af 1800-tallet var sukker hvermandseje. Sukker en smagsforstærker Mennesker har gennem tiden lært sig, at der er andre fordele ved sukker end den søde smag. Dengang der ikke fandtes køleskabe og frysebokse, konserverede man eksempelvis maden med salt eller sukker. Metoden benyttes stadig, for eksempel ved fremstilling af syltetøj og marmelade. Et andet eksempel er is. Her sænker sukker frysepunktet og giver isen den rigtige konsistens. Sukker har således mange egenskaber i fødevarer, både kemiske og fysiske. Udover sødme tilfører sukker fødevarer energi, fyldighed og fungerer som smagsforstærker. Det er på en gang et krydderi, et gæringsmiddel og et naturligt konserveringsmiddel.

Sukker giver energi Sukker er et kulhydrat. Kulhydrater udgør den største del af vores energiindtagelse og findes i blandt andet pasta, ris, brød, frugt, grøntsager og sukker. I kroppen nedbrydes sukker og stivelse til glukose. En del af glukosen bruges med det samme som energi i hjerne og muskler, mens overskuddet lagres som glykogen i muskler og lever. Sukker giver således energi, men tilfører ikke vigtige næringsstoffer. Vi spiser sjældent sukker alene. Sukker indgår derimod ofte i andre fødevarer, hvor det bidrager til at forbedre smagen. Sukkers gode smag betyder, at fødevarer, som for eksempel har et højt indhold af stivelse, kostfibre, vitaminer og mineraler, kommer til at smage bedre.

Myter og fakta om sukker Informationsmængden om kost og sundhed bliver stadig større, og for mange kan det være svært at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har her samlet nogle af de myter, der florerer om sukker, sundhed og ernæring og har suppleret dem med fakta. Sukker feder: Du tager på, hvis du indtager mere energi (flere kalorier), end du behøver for at dække dit energibehov uanset om energien kommer fra sukker, fedt eller andre energikilder. En anden vigtig årsag til, at vægten stiger, er manglende fysisk aktivitet. Hvis du bevæger dig for lidt, er der større risiko for, at du går op i vægt. Sukker feder lige så meget som fedt: Fedt indeholder mere end dobbelt så megen energi pr. gram som sukker, henholdsvis 38 og 17 kj pr. gram. Erstatter man fedt med sukker gram for gram, vil kostens energitæthed derfor falde. Lavere energitæthed er et vigtigt middel til at holde vægten stabil. Sukker er tomme kalorier: Sukker er et kulhydrat, som giver energi. Udtrykket "tomme kalorier" kommer af, at sukker ikke indeholder vitaminer eller mineraler. Sukker giver karies: Udvikling af karies (huller i tænderne) er et samspil mellem en række faktorer, blandt andet arv, kost, måltidshyppighed og mundhygiejne. For eksempel har spytmængden og dens sammensætning stor betydning. Det er vigtigt at børste tænder med fluorholdig tandpasta mindst to gange om dagen.

Sukker kan give diabetes (sukkersyge): Sukkersyge har fået sit navn, fordi sygdommen viser sig ved et for højt sukkerindhold i blodet. Derfor tror mange fejlagtigt, at den mest udbredte type, type 2-diabetes, forårsages af sukker. Sandheden er, at det især er den genetiske arv samt overvægt i kombination med manglende fysisk aktivitet, som forårsager type 2-diabetes. Man bliver afhængig af sukker: Der eksisterer ingen videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at sukker giver den toleranceeffekt og de abstinenser, der er karakteristiske for rusmidler. Lysten til sød smag er medfødt, og derfor synes de fleste om noget sødt. Børn bliver hyperaktive af sukker: Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, som kan påvise en sammenhæng mellem sukker og hyperaktivitet. Sukkerforbruget er stigende: Det fremgår af statistikken, at det samlede sukkerforbrug i Danmark i de seneste årtier har været nogenlunde stabilt på omkring 40 kg pr. person om året med en faldende tendens de sidste par år til cirka 37 kg. Derimod har vi ændret vores forbrugsmønster, så hovedparten af sukkerforbruget i dag indtages via industrielt forarbejdede produkter. Vi har et større forbrug af læskedrikke og spiser mere slik i dag, mens vi sjældnere spiser hjemmelavet marmelade, kager og desserter. Brunt sukker er sundere end hvidt: Hverken hvidt eller brunt sukker indeholder vitaminer. Brunt sukker indeholder til forskel fra hvidt sukker små mængder mineraler. Mængden er dog så lille, at det ikke bidrager nævneværdigt til det daglige anbefalede indtag.

ROENS KREDSLØB En sukkerroe består af 75 procent vand, 16 18 procent sukker, 5 6 procent fibre og 2 3 procent andre stoffer, blandt andet mineralstoffer. Næsten halvdelen af roens vandindhold genanvendes i sukkerproduktionen, mens resten fordamper. Af roens sukkerindhold udvindes op mod 90 procent som hvidt sukker. Resten bliver tilbage i den melasse, som bruges ved fremstilling af dyrefoder, gær og sprit. Roefibrene bruges til foder- og kostfiberprodukter. De resterende 2 3 procent indeholder fosfor og magnesium og indgår blandt andet i den kalk, der er et restprodukt efter selve sukkerproduktionen. Kalken sælges til landbruget som jordforbedringsmiddel. HVAD ER SUKKER? Sukker er et kulhydrat, et energigivende næringsstof på linje med fedt og protein. Kulhydraterne dækker cirka halvdelen af vores energibehov. Sukker (sakkarose) består af lige dele frugtsukker (fruktose) og druesukker (glukose). Det omsættes hurtigt i kroppen og forbrændes i musklerne, når vi bevæger os. SUKKERS EGENSKABER smagsforstærker. Sukker giver en sød smag og fremhæver smagen i en række råvarer og krydderier. Sukker bevarer også smagsstofferne i syltetøj, saft og konserverede produkter. hjælpemiddel ved bagning. En smule sukker i dejen giver en bedre og hurtigere hævning og tilfører samtidig smag og farve til brødskorpen. konserveringsmiddel. Med sukker i syltetøj, marmelade og saft får bakterierne svære vækstvilkår. Samtidig bevares bærrenes farve og smag. konsistensgiver. Sukker påvirker forskellige fødevarers volumen og konsistens. Kager og brød bliver luftige, ligesom brød får større volumen og en pæn skorpe. Saft og andre drikke får en god fyldighed, ligesom sukker tilfører syltetøj og marmelade den rigtige konsistens.

Produktionsprocessen Når roerne er blevet leveret til fabrikken, vejes de, hvorefter der udtages stikprøver af læssene. Prøverne anvendes til at bestemme roernes renhed og sukkerindhold. Herefter tippes roerne over i et roedepot, hvorfra de bliver ført med transportbånd til roevasken. Her skylles jord, sten og snavs af. Sukkerfabrikkerne bruger store mængder vand. Vandsystemerne på fabrikkerne er i princippet helt lukkede, så vandet kan renses og genanvendes flere gange. Af den samlede vandmængde i produktionen er kun 10 procent ferskvand. Resten kommer fra det vand, som findes i sukkerroerne. En sukkerroe består af cirka 75 procent vand. For at kunne trække sukkeret ud skæres roerne i tynde pommes frites-lignende snitter, der overføres til et såkaldt diffusionsapparat. Her overhældes de med 70 C varmt vand. En time senere er der kun 0,2 procent sukker tilbage i roesnitterne, som nu sorteres fra og anvendes i dyrefoder. Det sukker, der er trukket ud af roen, er en såkaldt råsaft, som indeholder cirka 15 procent sukker, men samtidig 1 2 procent urenheder, som skal fjernes. Det sker trinvist under saftbearbejdningen.

Først blandes læsket kalk i råsaften. I denne proces udfældes en del urenheder, ligesom kalken har en steriliserende virkning. Herefter tilsættes kuldioxid til råsaften. Under den såkaldte saturation udfældes kalken i form af små partikler, som binder urenhederne til sig og danner kalkslam. Råsaften pressen nu ud gennem nogle store filtre, hvor kalkslammet filtreres fra. Den kalk, som bliver tilbage i filtret, presses tør og sælges herefter som jordforbedringsmiddel til landbruget. Tilbage er nu en tynd lysegul væske tyndsaften som behandles i store fordampeapparater. Inddampningen sker i flere omgange, indtil væsken er blevet tyk og brun og indeholder cirka 70 procent sukker. Nu benævnes væsken tyksaft. Den tykke saft indeholder stadig for meget vand til, at sukkeret kan udkrystalliseres. Derfor er der brug for yderligere inddampning. Det sker i store kogeapparater, hvor saften koges ved undertryk, fordi kogepunktet falder, når lufttrykket sættes ned. Og det er vigtigt, for temperaturen må ikke komme over 80 C, så vil sukkeret nemlig karamellisere og brænde fast. For at aktivere krystalliseringen tilsættes små sukkerkrystaller flormelis. 100 gram er nok til fremstilling af 20 25 tons sukker. Indholdet i kogeapparaterne er nu en grød af sirup og sukkerkrystaller, som benævnes fyldmasse.

Fyldmassen pumpes over i store centrifuger, hvor den brune sirup slynges bort fra de hvide sukkerkrystaller, som opsamles i bunden af centrifugen. Kognings- og centrifugeringsprocessen køres flere gange og er ikke færdig, før der ikke kan trækkes mere sukker ud af fyldmassen. Tilbage er nu et tyktflydende produkt melasse som bruges til dyrefoder og som råvare ved gær- og spritfremstilling. Når sukkeret kommer ud af centrifugen, er det stadig en smule fugtigt. Det skal derfor tørres, hvilket sker med varm luft, inden det kan overføres til store sukkersiloer. Frem til næste roekampagne tømmes siloerne gradvist, efterhånden som sukkeret sælges. Sukkeret transporteres i sække, store beholdere (bulk) og tankvogne til fødevareindustrien og andre storforbrugere. Det emballeres i poser til forbrugerne eller forædles til andre specialsukkerprodukter, eksempelvis perleog vanillesukker, brun farin og sirup. Til mange storforbrugere leverer vi sukkerprodukter tilpasset kundernes individuelle behov.

Et bredt sor timent Danisco Sugar markedsfører et bredt sortiment af sukkerprodukter og forsyner primært de nordiske markeder med forbrugerprodukter under det fælles varemærke Dansukker. Almindeligt hvidt sukker er vores største produkt. Danisco Sugar udvikler hele tiden det eksisterende sortiment og skaber også løbende nye produkter, som kan give kunderne en merværdi. Som eksempel kan nævnes skræddersyede produkter, halvfabrikata og specialblandinger til industrien og syltesukker til private forbrugere. Sukker er betegnelsen for det almindelige hvide sukker. Det fås i en række kvaliteter og emballagestørrelser samt som økologisk produkt. Hugget sukker fås i et antal varianter af forskellig hårdhed og størrelse. Jo hårdere sukkeret er, jo længere er det om at blive opløst. Der er i de sidste par år også blevet produceret økologisk hugget sukker. Florsukker er en finmalet sukkertype, som bruges til bagning af kager, til desserter, glasur og dekoration. Florsukker fås også som økologisk produkt. Flor med chokolade-, citron- og jordbærsmag bruges på samme måde, men indgår også som smagssætning i kager og lagkagefyld samt til dekoration på desserter og bagværk. Brun Farin er en blanding af almindeligt sukker og mørkebrun rørsukkersirup. Brun Farin er forholdsvis ukendt som krydderi, men det giver en pikant smagsoplevelse.

Sirup fremstilles af råsukker fra sukkerroer og sukkerrør. Sirup indeholder forskellige sukkerarter, almindeligt sukker, druesukker og frugtsukker. Fås som Lys Sirup og Mørk Sirup. Perlesukker består af sukkerkrystaller, som er presset sammen til klumper, og som derefter knuses og sigtes. Dekorations Perle er baseret på grovkornet sukker og naturlige farvestoffer. Syltesukker er et produkt, som er fremstillet med særligt henblik på at gøre det lettere at sylte selv. Ud over sukker indeholder Syltesukker også æblepektin, citronsyre og natriumbenzoat. Rårørsukker, som vokser ved floden Demerara i Guyana, er kendt for at give en råsukker af meget høj kvalitet. I dag produceres Demerarasukker også på øerne uden for Afrikas kyst, blandt andet på Mauritius. Vores rørsukkerprodukter Rørsukker, Hugget Rørsukker og Kandis Sukker er et guldgult sukker med en aromatisk sød smag og med store krystaller. Muscovadoråsukker er et fugtigt og finkornet råsukker med en kraftig aroma, som i den mørke variant minder om lakrids, mens den lyse har en tydelig karamelsmag. Frugtsukker består af 100 procent frugtsukker i en ren, hvid, krystalliseret og finkornet form, som giver en frisk og lækker smag. Ud over sukker producerer Danisco Sugar foderprodukter af roemasse og melasse. Læs mere om vores produkter på adressen www.dansukker.com

Bæredygtighed Vores mål er at integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores aktiviteter, blandt andet gennem et styrket samarbejde med vores leverandører. Med bæredygtighed mener vi såvel produktkvalitet, sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø som god forretningsetik og sociale spørgsmål. I vores arbejde med at udvikle sikre og spændende sukkerprodukter ved hjælp af bæredygtige metoder har vi fokus på innovation og fortsat udvikling af virksomhedens kompetencer, medarbejdere, produkter og serviceydelser i hele processen fra jord til bord. Fødevaresikkerheden har altid høj prioritet i Danisco Sugar. Som ansvarsfuld leverandør til fødevareog foderindustrien er det afgørende for os, at vores kunder altid kan have tillid til vores produkter, og at de ved, at produkterne er fremstillet på en sikker måde efter bæredygtige principper. Vi lægger også stor vægt på, at vi altid leverer den lovede kvalitet.

Dyrkning og forædling Sukkerroen har brug for et gunstigt klima og en god jordbund for at kunne trives. Jo gunstigere klimaet er, jo højere er sukkerudbyttet. De små roefrø sås tidligt i foråret. Vækstsæsonen fortsætter normalt frem til september, hvor sukkerproduktionen indledes. Fra midt i september og til årsskiftet transporteres roerne til sukkerfabrikkerne, hvor der forarbejdes til det færdige sukkerprodukt. Hele perioden benævnes roekampagnen den varer i cirka 100 dage. På Danisco Sugars to raffinaderier fremstilles der hele året specialsukkerprodukter, blandt andet flormelis, af en del af sukkeret. Danisco Sugar har kontrakt med 12.000 roedyrkere, som dyrker et samlet areal på 160.000 hektar (2005). Når kampagnen er færdig, har vi udvundet 1,2 million tons sukker. Fremstillingen sker på vores sukkerfabrikker i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Litauen. Når roefrøet vokser, sker der det, at en del af skallen løftes af, nærmest som et låg, og herefter kan roen i ro og mag vokse og udvikle sig, indtil den typisk vejer cirka 650 gram og har et sukkerindhold på omtrent 16 18 procent. En enkelt roe giver omkring 100 gram sukker. Der går altså 10 roer til produktion af et kilo sukker. Danisco Sugar HR & Communications december 2005 Illustration: Jerker Eriksson Danisco Sugar / Langebrogade 1 / Postboks 17 / 1001 København K Tlf.: 32 66 25 00 / Fax: 32 66 21 50 E-mail: sugarinfo@danisco.com / www.danisco.com