Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet
Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets Beskæftigelsesudvalg
Fra Brovst til Bruxelles Det lå ikke umiddelbart i kortene, at jeg skulle blive medlem af Europa-Parlamentet. Det hele startede med, at jeg for mange år siden blev valgt til tillidsmand på min arbejdsplads og derfor kom til at interessere mig for arbejdsmarkedsspørgsmål. Så blev jeg erhvervskonsulent ved Aalborg Erhvervsråd, hvor jeg sad med uddannelse og uddannelsesplanlægning rundt om på virksomheder i det nordjyske. Efterfølgende var jeg konsulent for 3F og LO i Nordjylland, hvor jeg arbejdede med vejledning af ledige samt med at skabe flere arbejdspladser på det rummelige arbejdsmarked. Jeg har været medlem af byrådet i Brovst fra 1990 til 2004, hvor jeg var formand for Beskæftigelsesudvalget, formand for Socialudvalget og borgmester fra 1998 til 2002. Desuden har jeg været næstformand i bestyrelsen for det nordjyske arbejdsmarkedsråd. Jeg bor fortsat med min familie i Brovst, og det er her fra min verden går. I juni 2004 blev jeg valgt til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne med 10.534 stemmer. Fælles for mine tidligere hverv og for min nuværende plads i Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg er min store interesse i at forbedre forholdene for lønmodtagere i Europa. Da jeg blev valgt til Parlamentet, gik jeg over til at hedde OleEU. Læs mere på min hjemmeside www.oleeu.dk. 3
Reglerne i EU's udstationeringsdirektiv sikrer mod udnyttelse af den vandrende arbejdskraft. Reglerne skal håndhæves og efterleves, særligt når østarbejderne får fri adgang til det danske arbejdsmarked i 2009. 4
Tryghed og fleksibilitet handler ikke bare om at være på forkant i den globale konkurrence. Det handler også om at sikre sammenhæng mellem familie- og arbejdslivet. Samarbejde om sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Det begyndte med kul og stål og starten på et mere fredeligt Europa. Da Danmark kom med i det europæiske samarbejde i 1973, var det flæskepriserne og landbrugspolitikken, som var i fokus. Derefter kom det Indre Marked og miljøbeskyttelsen. Og siden 1997 har EU lavet lovgivning for at sikre arbejdstagernes tryghed, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. I dag arbejder EU meget med vilkårene for lønmodtagerne. Vi har indført nye rettigheder og love, som betyder mere tryghed på arbejdspladsen. EU sikrer f.eks. europæiske minimumsstandarder for sikkerhed og arbejdsmiljø. Og vi har europæiske regler for mængden af farlige kemikalier, tunge løft, støj, stråling, ligestilling, barselsorlov, arbejdstid og hviletid. Det er også EU, som har sikret høring af arbejdstagere i forbindelse med omstruktureringer. Disse områder er nogle af de konkrete tiltag på din arbejdsplads, som EU har indført. I min tid i Parlamentet har vi Socialdemokrater arbejdet for et bæredygtigt servicedirektiv, der sikrer en fornuftig balance mellem konkurrenceevne og social tryghed i Europa. Vi har indført bedre regler for den maksimale arbejdstid, styrket arbejdsmiljølovgivningen, præciseret reglerne for den vandrende arbejdskraft i udstationeringsdirektivet, og generelt indført regler, som forbedrer lønmodtagers sikkerhed og sundhed. 5
Østarbejderne kommer, og de skal være velkomne I snart 20 år har EU været et stort åbent marked, hvor både varer, service, kapital og arbejdskraft frit har kunnet bevæge sig på tværs af landegrænser. Det har givet os alle en stor økonomisk gevinst, og landene i EU er blevet rigere, hvilket har øget velfærden for borgerne. I den forbindelse er det vigtigt, at arbejdstagernes mulighed for at flytte rundt i EU sker under ordnede forhold, som ikke undergraver de nationale velfærdssystemer. Uanset om det er kollektive overenskomster, som vi har i Danmark, eller det er rettigheder for lønmodtagere indført ved lovgivning som i Sydeuropa, så har EU indført fælles regler med minimumskrav for blandt andet udstationering, arbejdsmiljø og arbejdstid. Det forhindrer, at medlemslandene indbyrdes konkurrerer på dårlige arbejdsforhold. Social dumpning skal forhindres. Kampen mod social dumpning er ikke slut. I takt med at den danske arbejdsstyrke falder, vil der komme mere udenlandsk arbejdskraft. Derfor skal vi i fremtiden fokusere mere på, at der bliver arbejdet efter de regler, som vi vedtager i EU. Også i Danmark bliver reglerne for udstationering ikke altid håndhævet og efterlevet. 6
'Den danske model - og herunder Flexicurity' er blevet et buzzword i debatten i Europa om, hvordan vi klarer os i konkurrencen med Indien, Kina og USA. Det er nu ikke så ringe endda. Flexicurity skal skabe flere og bedre job i EU I 2000 vedtog EU en ambitiøs strategi for at skabe vækst og job gennem uddannelse, forskning og nytænkning. Seks år efter er det desværre småt med resultaterne, hvis man ser på Europa som helhed. Danmark var i august 2006 verdens fjerde mest konkurrencedygtige nation. Det viser, at evnen til at klare sig i den globale økonomi ikke handler om lave skatter, lave lønninger, manglende social tryghed og dårlige arbejdsforhold, som nogle borgerlige politikere ellers ynder at trække frem. Nej, det drejer sig om at kombinere fleksibilitet og tryghed i ansættelsen. "Den danske model" er allerede berømt i resten af EU. Virksomheder er glade, for de har en fleksibel og veluddannet arbejdsstyrke til deres rådighed. Arbejdstagerne er trygge, idet de har en økonomisk sikkerhed via arbejdsløshedsunderstøttelse samt en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der støtter med tilbud om uddannelse, omskoling og opkvalificering, således at kontakten til arbejdsmarkedet fastholdes og eventuelt forbedres. 7
Verden er så stor så stor Millioner af fattige arbejdere i verden arbejder under nogle forfærdelige arbejdsforhold. Enkelte steder er det forbudt at være medlem af en fagforening, og fagligt aktive forfølges, trues og i værste fald lemlæstes eller myrdes. Det er blandt andet virksomheder fra EU og USA, der scorer enorme summer på denne udnyttelse. Og det er os, som de glade forbrugere, der ved at købe meget billige produkter, sikrer, at det hele kan lade sig gøre. Det er EU's ansvar at presse globale giganter og lande og regeringer udenfor almindelig rækkevidde til at gøre noget ved disse problemer. Pr. 1. januar 2007 taler EU på vegne af 491 millioner forbrugere - næsten en halv milliard mennesker. Det giver slagkraft, og den skal udnyttes til at kræve flere minimumsregler for arbejderne og bedre vilkår for fagforeninger i resten af verden. Lande som Indien og Kina er afhængige af at handle med os, derfor tror jeg også, at de vil lytte til vores krav. 8
9
Nye tider - nye opgaver Arbejdsmarkedet er ikke kun fabrikker. Faktisk stammer 4% af EU's samlede økonomi fra professionel sport. Men der er ingen traditioner for regler på området. Det første gennembrud kom med EFdomstolens Bosman-dom i 1996, som sagde, at fodboldklubberne ikke længere kan kræve penge for en spiller efter, at kontrakten er udløbet. 10
Fodboldspillere og andre professionelle sportsfolk er også dækket af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU's grænser. Det er EU's opgave at sikre, at sportsklubberne konkurrerer således, at der er rimelige vilkår for sportsfolkene. Professionelle sportsfolk er også en del af den vandrende arbejdskraft, så når EU fastsætter de overordnede rammer, er de forskellige parter som klubber, spillere og interesseorganisationer nødt til at rette ind. Helt generelt skal vi styrke den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter. I sportens verden er det en dialog mellem de professionelle udøvere og deres klubber. Den kan ske på enten nationalt eller europæisk niveau. 11
Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret Oktober 2005 Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne www.oleeu.dk E-mail: ole.christensen@europarl.europa.eu Tel: +32 (0) 2 284 54 64 Fax: +32 (0) 2 284 94 64 Rue Wiertz, ASP 11 G 154 B-1047 Bruxelles, Belgien