Greve Gymnasium Personalepolitik Greve Gymnasium Indhold Indledning Ansættelse Nyansættelser Ligestilling Ledelse og samarbejdsformer Samarbejdsudvalg (SU) Teamorganiseringen Styregrupper Faggrupper og ad hoc udvalg Kommunikation Kommunikation mellem ledelse og medarbejdere Kommunikation mellem medarbejdere Bærbar pc Kompetenceudvikling Efteruddannelse Medarbejderudviklingssamtaler Lederudvikling Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Sundhed og miljø Socialt ansvar Sygdom og stress Ryge- og alkoholpolitik Sorg- og kriseplan Lønpolitik på Greve Gymnasium Fratrædelse og orlov Seniorpolitik Afskedigelse og omplacering Tjenestefrihed Andet Mærkedage m.v. Indledning
Personalepolitikken på Greve Gymnasium skal ses i forlængelse af skolens vision, strategi, indsatsområder og handleplaner. Vision: Greve Gymnasiums vision er at være en skole præget af mangfoldighed, hvor uddannelse, studieforberedelse, almen dannelse og udvikling af personlig integritet og evne til lederskab udgør en helhed. På grundlag af individuel læring og læring i netværk er skolens fokus rettet mod at udvikle og uddanne til fremtidens muligheder og udfordringer. På Greve Gymnasium lægger vi derfor vægt på at skabe og udvikle et inspirerende studie- og læringsmiljø både i og udenfor undervisningen. Respekt og dialog mellem elever og lærere er skolens grundlag - mennesker er forskellige, og der er brug for alle i et fællesskab, der styrkes gennem faglig, social og kulturel mangfoldighed. Greve Gymnasium udvikles i samarbejde mellem elever, lærere/medarbejdere, ledelse og omverden. Målet med personalepolitikken er at medvirke til at skabe udvikling, engagement og læring samt sikre gennemsigtighed i beslutningsprocesser på Greve Gymnasium, og herigennem at skabe arbejdsglæde. Personalepolitikken skal bidrage til et åbent og tillidsfuldt samarbejde og fremme alle ansattes muligheder for faglig og personlig udvikling samt skabe et godt og sundt arbejdsmiljø. Det er en gensidig forpligtigelse for medarbejdere og ledelse at understøtte denne målsætning gennem konkrete handlinger. Personalepolitikken tages op til drøftelse og revision i SU én gang årligt. Ansættelse Nyansættelser Målet med ansættelse af nye lærere er at sikre ansættelse af de bedst kvalificerede medarbejdere. Ved at fremstå som en attraktiv og udviklende arbejdsplads øges mulighederne for at ansætte og fastholde de ønskede medarbejdere. Ved ansættelse lægges der vægt på: Faglige, pædagogiske og menneskelige kvalifikationer Initiativ og evne til at arbejde selvstændigt og i selvstyrende grupper Evne og lyst til konstruktivt samarbejde.
Ved ansættelser af medarbejdere i faste stillinger eller uddannelsesstillinger inddrages ansættelsesudvalg. Ved ansættelsessamtaler deltager som hovedregel rektor, ledende inspektor/kursusleder, GL-TR og PR-formand. Faggruppen/faggrupperne har så vidt muligt haft mulighed for at komme med en udtalelse inden ansøgere indkaldes til samtale. Ved ansættelser af medarbejdere i vikariater inddrages relevante faggrupper/faggruppeformænd. Rektor/ledelsen træffer i alle tilfælde den endelige beslutning om ansættelse. Ansættelsesforløbet skal tilrettelægges således, at ansøgere får mulighed for at danne sig et klart billede af stillingen og skolen. Ved nyansættelser iværksætter ledelsen et introduktionsforløb over de første perioder. Inden for de første tre måneder afholder rektor en medarbejderudviklingssamtale (intro) med den nyansatte med henblik på evaluering af opstarten samt afklaring af ønsker om supervision, overværelse af undervisning eller andet. Kursuslederen har ansvar og kontakt med de nyansatte i uddannelsesstillinger. Ligestilling Ved ansættelser i alle medarbejdergrupper indgår ligestillingsaspektet i overvejelserne. Handleplaner Der henvises i øvrigt til skolens Handleplan for det rummelige arbejdsmarked og Handleplan for etnisk ligestilling (begge findes på skolens hjemmesiden under SamarbejdsUdvalg). Ledelse og samarbejdsformer Det er et mål for skolen at fremme samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og blandt medarbejdere i et udviklende og tillidsfuldt klima. Samarbejde er således både udtryk for ønsket om en demokratisk arbejdsplads, men er også et ledelsesvilkår. Samarbejde skal bygge på en tillidsfuld, åben og klar kommunikation. Samarbejdsudvalg (SU) og øvrige team og udvalg Et godt og tillidsfuldt samarbejdsklima mellem ledelse og medarbejdere sikres gennem dialog i dagligdagen, på møder i PR og PE, på møder med styregrupper samt i samarbejdsudvalget (SU) mv. Retningslinjer for beføjelser og arbejdet i SU mv. følger statens Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner. Information Det er vigtigt at informationsniveauet er højt på alle områder for at undgå misforståelser og uklarheder om beslutninger og samarbejdsvilkår og -relationer. Ledelse og medarbejdere har derfor en gensidig informations- og lyttepligt. Ledelsen er forpligtet til at informere om relevante beslutninger og andre relevante emner på møder, på skolens hjemmeside og ved individuel henvendelse, både til team, styregrupper, faggrupper og til enkeltpersoner. Lærernes dueslag benyttes hovedsagelig til personlig information, som ikke er elektronisk baseret.
Det forudsættes, at alle dagligt på alle skoleårets arbejdsdage tjekker mail og Lectio Teamsamarbejde På Greve Gymnasium er der knyttet et lærerteam til hver stamklasse. Dette består (oftest) af tre lærere, som har klassen i fællesfag. Ved sammensætningen tilstræbes der så vidt muligt en spredning på faglige hovedområder (humaniora, naturvidenskab og samfundsfag), læreranciennitet m.m. Lærerteamets generelle arbejdsopgaver Ajourføring og redigering af studieplanen i samarbejde med faglærerne Planlægning: forestå planlægning af årets fællesfaglige undervisning, herunder: AT-perioder projekter studierejse ekskursioner mv. Gennemførelse: sikre at de planlagte forløb bliver gennemført og opfylder kompetence- og progressionskravene både skolens egne og bekendtgørelsesbestemte. Evaluering og udvikling: sikre, at der evalueres og at resultaterne heraf bruges i den senere udvikling af den enkelte elev og klasse samt af skolen som helhed. Teamet kan altid indkalde årgangsinspektor til et teammøde med henblik på udvikling af arbejdet, evaluering eller spredning af gode ideer. Mødevirksomhed Afvikling af møde før skolestart (fastlagt i årsplanen) med alle klassens lærere, hvor skoleårets undervisning inkl. projektforløb (og evt. studietur) aftales. Planlægning og afholdelse af regelmæssige teammøder. Planlægning og afholdelse af de fagligt-pædagogiske klassemøder, der er nævnt i semsterplanen, hvor der foregår: Ajourføring og justering af planlægning og studieplan Samtale om klassen og enkelte elever. Konkrete opgaver i teamet Nedenstående opgaver skal varetages af teamet. Hvert arbejdsår begynder med, at opgaverne og timerne til disse fordeles mellem teamets medlemmer. Opgaverne kan altså fordeles anderledes end nedenfor. Nogle teams fordeler opgaver og timer ligeligt. Andre teams skævdeler, så fx klasselæreren får flere timer og opgaver. Teamets opgaver; Klasselærerfunktion Tovholder for studieplanen Bestyrer af Lectio Forsømmelser Evaluering Mødeansvarlig Gymnasiespecifikke opgaver
HF specifikke opgaver Der foreligger for ovenstående områder en opdateret arbejdsbeskrivelse. Styregrupper På centrale og fagligt-pædagogisk tværgående opgaver er der nedsat styregrupper, fx AT, NV, AP, HF og kvalitetsstyregruppen. For hver styregruppe er der udarbejdet et kommissorium, som klarlægger styregruppens sammensætning og dens ledelsesopgave. Der udarbejdes for hvert skoleår en oversigt over styregruppernes arbejdsopgaver i samarbejde med enten rektor eller ledende inspektor, jf. organisationsplanen (findes på skolens hjemmeside opslag under Ledelse). Faggrupper Alle lærere er tilknyttet faggrupper i deres fag. Faggrupperne konstituerer sig hvert år med formand og økonomiansvarlig. Faggruppernes mødes jævnligt og varetager lærernes fælles faglige forhold, aftaler om ensartede undervisningsforløb, undervisningsmateriale, faglig sparring og inspiration, indkøb mv. Ad hoc udvalg Der kan nedsættes ad hoc-udvalg og arbejdsgrupper af PR eller ledelsen, hvis der i skoleårets løb viser sig opgaver, som den nuværende organisation ikke umiddelbart varetager. Kommunikation God kommunikation og klar information er væsentlige forudsætninger for samarbejdet. Det stiller krav til alle om, at al information skal være åben og overskuelig. Det forventes også at medarbejderne aktivt opsøger informationer og indgår i en konstruktiv dialog, således at begge parter har det klare mål at skabe et gensidigt frugtbart og tillidsfuldt samarbejde. Kommunikation mellem ledelse og medarbejdere Ledelsens værdier og opfattelse af Den gode ledelse er formuleret og findes på skolens hjemmeside (opslag under Ledelse) Ledelsens arbejds- og ansvarsfordelinger fremgår af skolens organisationsplan, se hjemmesiden Informationskanalerne fra ledelse til lærerne er koncentreret omkring skolens hjemmeside, skolens mailsystem og Lectio Det forventes at alle dagligt - på alle skoleårets arbejdsdage - tjekker mail og Lectio Desuden forventes det, at alle mindst én gang ugentligt opdaterer sig på skolens hjemmeside om nye initiativer og fælles information Lectio viser bl.a. skemaet som arbejdsplan for den enkelte lærer og tjekkes dagligt Det forventes at den enkelte lærer holder sig orienteret på de nævnte områder og desuden holder sig løbende orienteret på ministeriets hjemmeside og på EMUen På Pædagogisk Råds møder orienterer ledelsen lærerne om væsentlige pædagogiske forhold, ligesom ledelsen orienterer om væsentlige nye tiltag. PRmøderne er også diskussionsforum for skolens fælles grundlag og udvikling. På møder i SU gives gensidig information om budget-, arbejds- og personaleforhold Alle ansatte har direkte adgang til rektor, ledende inspektor og øvrige inspektorer GL-tillidsmanden orienterer ledelsen om beslutninger truffet på GL-møder Det forudsættes at lærerne deltager i skolens ugentlige morgensamlinger, hvor vigtig information og gensidig inspiration udveksles mellem alle parter på skolen.
Kommunikation mellem medarbejdere Kommunikationen skal være klar og forpligtende. Mails og beskeder sendt i weekend eller ferier, kan man ikke forvente et svar på før tilbagekomst førstkommende skoledag. Medarbejdere er forpligtede til at deltage i fællesmøder, team- og udvalgsmøder samt andre møder, man er indkaldt til. Ledelse og medarbejdere må i fællesskab sikre at mødefrekvens og -længde samt mødestruktur og -ledelse har en acceptabel form. På PR møderne skal dialogen altid foregå i en god tone og være en blanding af informationer, orienteringer og diskussioner. Bærbar PC Alle lærere på Greve Gymnasium har tilbud om at få udleveret en bærbar PC til brug på skolen og evt., efter eget valg, hjemme. Kompetenceudvikling Skolens udvikling er tæt koblet med elevernes faglige udbytte og medarbejdernes kompetenceudvikling. Efteruddannelse På baggrund af skolens vision, strategiplaner og indsatsområder og medarbejdernes ønsker aftales individuelt eller i grupper en målrettet efteruddannelse, der kan øge den enkelte medarbejders og de samlede medarbejdergruppers kvalifikationer og kompetencer. Pædagogisk Udvalg tilrettelægger på grundlag heraf fælles, skolebaseret efteruddannelse for alle lærere. Kompetenceudvikling kan f.eks. styrkes gennem fælles, skolebaseret efteruddannelse, individuel efteruddannelse, videreuddannelse, styregrupper, faggruppe-samarbejde, forsøgs- og udviklingsarbejde m.m. Medarbejderudviklingssamtaler Personlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) afholdes mindst hvert andet år med det formål, at medarbejder og ledelse kan have en dialog om trivsel, arbejdsindsats og faglig indsats, herunder ønske om efteruddannelse og udvikling i såvel arbejdsområder som kompetencer. Medarbejderudviklingssamtaler skal være en fortrolig og åben dialog mellem medarbejder og leder, der omhandler den enkelte medarbejders egen situation og kredser om følgende emner: - Faktisk gennemført efteruddannelse og kompetenceudvikling i den forgående periode - Muligheder for efteruddannelse - Evt. gennemførte undervisningsevalueringer - Indflydelse på egen arbejdssituation - Muligheder for samarbejde med kollegerne - Personlige udviklingsmuligheder - Muligheder for indflydelse på skolen og dens udvikling - Trivsel, herunder f.eks. forhold til kolleger og elever - Forholdet til ledelsen, herunder kommunikationen mellem den enkelte og ledelsen - Personlige muligheder for generelt at yde en indsats, der er personligt tilfredsstillende. Samtalen indkaldes med mindst 2 ugers varsel og tidsrammen for samtalen er ca. 50 minutter. Den afholdes for lærernes vedkommende med rektor. For det øvrige personale afholdes samtalen mellem medarbejderen og nærmeste leder. Det er vigtigt, at parterne møder velforberedte til samtalen. Medarbejderen kan til enhver tid selv bede om en medarbejderudviklingssamtale.
Løn kan indgå i samtalen, men der er ikke tale om en forhandling. Der udarbejdes ikke et egentligt referat af samtalen, men aftaler om fremtidige opgaver, mål, kompetenceudvikling m.v. kan skrives ned og underskrives af begge parter og lægges i personalemappen. GRUSsamtale med grupper af lærere, der ikke har haft en MUSsamtale det pågældende år, afholdes hvert år ved skoleårets slutning. Temaet for årets GRUSsamtaler fastlægges af ledelsen i samråd med personalet. Ledelsen samler efterfølgende op på samtalerne og fremlægger hovedtemaer og konklusioner på et PRmøde først i det følgende skoleår. Lederudvikling Ledelsen er organiseret som et ledelsesteam, bestående af rektor, inspektorer og økonomichef. Rektor har uddelegeret ansvarsområder til de enkelte medlemmer af ledelsesteamet, se skolens organisationsplan. Ledelsesudviklingen er rettet mod såvel den enkelte leder som hele ledelsesteamet. Målet er at udvikle den enkelte leders kompetencer og det samlede ledelsesteams evne til at samarbejde om skolens overordnede vision, strategi og indsatsområder samt skabe gode rammer for den samlede skoleudvikling, et frugtbart undervisningsmiljø og gode arbejdsvilkår for alle på skolen. Der arrangeres hvert år i ledelsesgruppen diskussioner med eksterne parter der har særligt indblik i ledelsesudvikling og udfordringer. Rektor afholder hvert år udviklingssamtaler med medlemmerne af ledelsesteamet efter samme princip som med de øvrige lærere. Arbejdsmiljø Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er vigtige forudsætninger for medarbejdertrivsel og et motiverende skolemiljø, samt sociale aktiviteter for alle medarbejdere. Fysisk arbejdsmiljø Det er en forudsætning for et godt fysisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere på skolen at Greve Gymnasium er en sund og udviklende arbejdsplads. Derfor tilstræber vi, at alle har gode arbejdsforhold, herunder forberedelsesmuligheder med ergonomiske møbler, et sundt indeklima, gode lysforhold, samt et acceptabelt støjniveau. Som en miljø- og sundhedsbevidst skole tilstræber vi at arbejde i et kemikaliefrit og ressourcebesparende miljø. Sikkerhedsrepræsentant og rektor sikrer at skolens APV er ajourført og at der er udarbejdet handleog opfølgningsplaner. Psykisk arbejdsmiljø Det gode psykiske arbejdsmiljø udvikles, når medarbejdere og ledelse udvikler gensidig tillid og respekt samt er gensidigt troværdige i et professionelt samarbejde. Det tilstræbes, at arbejdet tilrettelægges så jævnt som muligt, og således, at den enkelte medarbejder i god tid har overblik over såvel arbejdsopgaver (undervisning, fællesforberedelse, møder m.m.) som arbejdstid. Ved skemalægningen tilstræbes det så vidt muligt at der tages hensyn til såvel den enkelte medarbejders ønsker som gode og hensigtsmæssige skemaer for eleverne. Undervisnings aktiviteterne skal fordeles så ligeligt som muligt mellem skoleårets 2 semestre. For at medvirke til et godt psykisk arbejdsmiljø skal ledelse, TR og sikkerhedsrepræsentant være opmærksomme på udviklinger, der kan føre til stress samt punktvis fravær og sygdom, der kan være udtryk for mistrivsel på arbejdspladsen (jf. skolens sygdomspolitik).
Sundhed Skolen støtter op om motionsarrangementer for medarbejderne, ligesom skolens trimrum og adgang til Greve Svømmehal prioriteres som et personalgode. Socialt ansvar Greve Gymnasium skal udvise socialt ansvar over for sine medarbejdere. Det betyder, at medarbejdere, der er berørt af længerevarende sygdom, misbrugsproblemer eller lignende, skal mødes med forståelse og konkret handling fra skolens side (jf. også skolens handleplan for det rummelige arbejdsmarked samt for etnisk ligestilling, opslag under SamarbejdsUdvalg på skolens hjemmeside). Den enkelte medarbejder opfordres til at være opmærksom på kolleger i krise og bør handle loyalt i forhold til situationen. Sygdom og stress Ved længerevarende sygdom kontaktes medarbejderne af en ledelsesrepræsentant. I den forbindelse kan der afholdes et møde (sygesamtale/omsorgssamtale) mellem en ledelsesrepræsentant og medarbejderen om mulige/særlige foranstaltninger som f.eks. ændring af skema, nedsat tid, fleksjob og lignende. Skolen følger i øvrigt de statslige sygefraværsregler. Ved stress aftales et individuelt forløb for den stressramte med rektor, der tilbyder hjælp gennem forskellige former for relevante aftaler. Der henvises til Sygdomspolitik på Greve Gymnasium (opslag under SamarbejdsUdvalg på skolens hjemmeside). Ryge- og alkohol-/rusmiddelpolitik Det er ikke tilladt at ryge indendørs på skolen. Rygeforbuddet omfatter alle indendørs lokaliteter på skolen. Der må ryges i skolens gårdhaver, bl.a. ved ryge-overdækningen. Skolens rygeregler gælder også ved fester. Der henvises til skolens Rygepolitik (findes på hjemmesiden). Det er en selvfølge, at medarbejdere ikke er påvirket af alkohol eller andre rusmidler i arbejdstiden. Hvis en medarbejder har et alkohol- eller andet misbrugsproblem er det også arbejdspladsens problem. Alle medarbejdere bør være opmærksomme på deres nære omgivelser og herunder kunne tale åbent og frit om alkohol og rusmidler. Alle medarbejdere bør loyalt støtte hinanden i ikke at friste den, der måtte have et problem. Medarbejdere og ledelse taler tidligst muligt om problemerne, og der stilles hjælpeforanstaltninger til rådighed. Det kan være f.eks. konsulent- eller psykologhjælp, ambulant behandling og behandlingskurser. Behandling i forbindelse med problemer vil blive betragtet som sygefravær. En medarbejder, der har et alkohol eller rusmiddelproblem, har pligt til aktivt at medvirke til en løsning af problemerne. Dersom medarbejderen ikke vil medvirke i hjælpeforanstaltninger, er det ledelsens ansvar at skride til handling. Det betyder, at der indledes en afskedigelsesprocedure med advarsel og endelig afsked. Ved receptioner mv. forudsættes det, at der altid er mulighed for at drikke alkoholfrie drikke. Sorg- og kriseplan Hvis en medarbejder udsættes for traumatiske begivenheder i forbindelse med arbejdet på skolen, taler rektor/nærmeste leder med medarbejderen om evt. krisehjælp via forskellige former for aftaler.
For medarbejdere, hvor krisen indtræder i privatlivet, vil ledelsen i samråd med medarbejderen søge at finde så gode og hensynsfulde løsninger som muligt. Lønpolitik Formålet med lønpolitikken er at kunne tiltrække, udvikle og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere. Lønpolitikken omfatter alle medarbejdere på skolen. En del af lønnen udgøres af lokalløn, der kan bestå af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag. Alle medarbejdere har mulighed for kvalifikationsløn. Kvalifikationstillæg for lærerne kan bl.a. være med følgende begrundelser: Faglige, fagdidaktiske og pædagogiske erfaringer der bringes i anvendelse i den daglige undervisning og i det kollegiale samarbejde Særlige faglige, fagdidaktiske og pædagogiske erfaringer og kvalifikationer, der bringes i anvendelse i det kollegiale samarbejde Særlige og omfattende faglige, fagdidaktiske og pædagogiske erfaringer og kvalifikationer, der bringes i anvendelse i det kollegiale samarbejde og på skoleniveau. Det forventes, at alle lærere på Greve Gymnasium efter 7 års ansættelse har opnået de to første kvalifikationstillæg. Hvis det ikke er tilfældet, skal ledelsen i en MUS-samtale gøre medarbejderen klart, hvilke kompetencer, der er mangelfulde og hvordan disse kan opnås. Yderligere kvalifikationstillæg kan tildeles efter aftale og forslag herom kan indgå i MUSsamtalen. Funktionstillæg er knyttet til varetagelsen af konkrete pædagogiske, undervisningsmæssige og administrative opgaver. Engangsvederlag er knyttet til en helt konkret opgave. Lokalløn forhandles mellem TR og ledelse i september-oktober måned hvert år, således at de aftalte tillæg almindeligvis kan udmøntes per 1. august samme år. Lønpolitikken tages op til diskussion i SU hvert andet år. Fratrædelse og orlov Alle væsentlige ændringer af arbejdsforhold behandles i SU. Seniorpolitik udøves i henhold til gældende overenskomster. Der tages hensyn til ældre medarbejderes ønsker til tilrettelæggelsen af arbejdet. Skolen ser ligeledes positivt på medarbejderes ønsker om nedsat arbejdstid under hensyntagen til skolens drift. Seniorer, der overvejer tilbagetrækning fra arbejdslivet, tilbydes en fratrædelsessamtale. Samtalen kan bidrage til planlægning af et fratrædelsesforløb, som tilgodeser såvel medarbejderens som skolens ønsker og behov for en glidende overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. Afskedigelser og omplacering Der arbejdes på Greve Gymnasium ud fra princippet om at sikre den enkelte medarbejder størst mulig tryghed i ansættelsen. Det betyder f.eks. at hvis der er truende arbejdsmangel, er såvel ledelse som medarbejdere indstillet på ved rimelige midler at søge at undgå afskedigelse. Ved væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, herunder truende arbejdsmangel, informeres alle ansatte om situationen, og de ansatte, der må afskediges pga. arbejdsmangel, informeres så hurtigt som muligt.
Ved fratrædelser tilbyder rektor medarbejderen en fratrædelsessamtale. Samtalen bør ses som en mulighed for at få klarhed over årsagen til arbejdsforholdets ophør. Samtalen kan også bidrage til planlægning af et fratrædelsesforløb, som tilgodeser såvel medarbejderens som skolens ønsker og behov. Uansøgt afsked sker normalt først efter påtale og skriftlig advarsel. I disse situationer skal rektor opfordre medarbejderen til at inddrage tillidsrepræsentanten. Tjenestefrihed Hvis en medarbejder ønsker nedsat arbejdstid eller orlov, f.eks. i forbindelse med efter- og videreuddannelse, særligt stort arbejdspres eller andet, afholdes en samtale med rektor. Samtalen skal give klarhed over årsag, varighed, omfang o.s.v., således at såvel medarbejderens som skolens ønsker og behov tilgodeses. Andet Mærkedage m.v. Ved 25 og 40 års jubilæum og afsked afholder Greve Gymnasium en reception for gymnasiets medarbejdere. Desuden giver Greve Gymnasium i henhold til det nuværende jubilæumsgratialeregulativ kr. 5.600 kr. kontant til de nævnte jubilæer. Ved afsked, pensionering, 50- og 60-årsdage giver Greve Gymnasium en gave. Ved eget bryllup og sølvbryllup gives fri på dagen. Ved flytning gives en fridag. Frihed ved anden lejlighed kan aftales individuelt med ledelsen. 21. april 2009 Drøftet i Samarbejdsudvalget/SU Vedtaget af skolebestyrelsen d. 04.06.2009 Bolette Christensen Formand for skolebestyrelsen Karl-Henrik Jørgensen Rektor