Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg
02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive enige, men alle skal kommentere og tage stilling. I må gerne inddrage egne erfaringer. Hvad er god dyrevelfærd? I skal debattere i forhold til begreberne adfærd, sundhed og fysiologi. Hvem har ansvaret for, at dyr i menneskers varetægt har det godt? Ejeren? Dyrehandleren? Forbrugeren? Dyrlægen? Landmandens rådgivere? Politikerne i Danmark eller i EU? Er der forskel på jeres holdninger alt efter hvilke dyrearter, der er tale om? Er der forskel på holdninger i Danmark og holdninger til dyr andre steder i verden? Hvordan reagerer dyr på stress, angst, smerte og god trivsel i forhold til mennesker?
03 Fakta eller fordomme / TIP 13 Tip 13. Du skal tage stilling til udsagnene. Mener du, at et udsagn er rigtigt, så sætter du et kryds i faktum. Er det forkert, så sæt et kryds i fordom. TIP 13 Faktum Fordom 1. Man kastrerer de små hangrise, for at de ikke skal være så aggressive, når de vokser op. 2. Koens foder har betydning for smørrets farve. 3. Høns lægger kun æg, hvis der er en hane i hønsegården. 4. Køer i konventionelt landbrug kommer aldrig på græs. 5. Svin mudderbader, fordi de kun i begrænset omfang kan svede. 6. Økologiske æg er altid brune. 7. Soen laver reder, når den skal have smågrise. 8. En ko begynder altid at producere mælk, når den er voksen. 9. Hvis en ko eller et svin er sygt og ikke kan reddes, så er det dyrlægen, som skal aflive dyret. 10. Vildsvin har ikke krølle på halen. 11. Køer får ikke horn, det får kun tyre. 12. Tamsvinet har gennem bevidst avlsarbejde fået et ribben mere end vildsvinet, så der er mere bacon på et tamsvin. 13. Smågrise har en patteorden hos soen. Hver gris har sin patte.
04 Fordybelse og debat I det danske samfund har vi de seneste 20 år haft løbende debat om dyrevelfærd. Danmark er et rigt land, og i modsætning til mange af verdens fattige lande har vi overskud til at udvikle produktionen i landbruget til gavn for både mennesker og dyr. Vores viden kan bruges andre steder i verden. Opgave Klassen skal nu gruppevis undersøge tre danske husdyrhold: slagtesvin malkekøer æglæggende høns Hver gruppe undersøger én produktionsform inden for hvert af de tre husdyrhold. For eksempel undersøger en gruppe konventionelt malkekvæg, en anden gruppe økologisk malkekvæg osv. Sørg for at fordele så mange produktionsformer som muligt. Hver gruppe skaffer viden om deres område og finder argumenter for netop denne produktionsform. Tag udgangspunkt i dette: Hvordan lever produktionsdyrenes vilde slægtninge? Har landmanden problemer i staldene? Hvis ja, hvordan forsøges de afhjulpet? Hvordan tilgodeser han dyrenes behov i dagligdagen? Se på forhold omkring adfærd, sundhed og fysiologi. Hvordan kommer problemerne til udtryk hos dyrene? Hvem har ansvaret for at skabe velfærd for dyrene? Hvordan har udviklingen på området været? Hvilke tiltag i form af ændrede regler og love har myndighederne og andre foretaget? Er der prisforskelle på varer, som er produceret på forskellige vilkår, inden for jeres område? Undersøg evt. om man kan sammenligne priser på danske og udenlandske landbrugsprodukter. Hvem aftager danske landbrugsprodukter? Er det danske forbrugere, industrien til videre forarbejdning eller udlandet? Til debatten skal I forberede en kort salgstale og argumentere for, at netop jeres produktionsform gør noget for dyrevelfærd. Find dokumentation for jeres påstande og holdninger i billeder og tal. Herefter skal I være klar til en debat om dyrevelfærd, og I skal være i stand til at besvare spørgsmål fra tilhørerne. TIP Stof til fordybelse Hvis I har adgang til internettet, så kan I finde en linksamling på: www.landbrug.dk/skole -> vælg Dyrevelfærd -> vælg Materialesamlinger -> vælg den produktionsform jeres gruppe arbejder med. Spørg jeres lærer, om hun eller han evt. har lagt linkssamlingen på Elevintra. - Husk at skrive notater undervejs. Tal med en landmand Har I spørgsmål til jeres produktionsform? Kan en landmand svare på dem? Søg efter en landmand via internettet, hvis I ikke selv kender en. Ring til ham og spørg, om han vil svare på jeres spørgsmål. Smag forskellen Er der andre grupper i jeres klasse, som arbejder med samme landbrugsprodukter som jer? Hvis ja, så kan I lave smagsprøver på varer, som er produceret under forskellige vilkår.
05 Sådan lever malkekvæg REGLER Konventionel Økologisk Pladskrav i stalden til kalve 1,2 m 2 pr. kalv 1,5 m 2 pr. kalv Pladskrav i stalden til køer Nej Minimum 6 m 2 pr. ko Krav om afgræsning Nej Ja, i perioden fra den 15. april 1. november Kalv og ko sammen efter kælvning Ingen krav Minimum 1 døgn Krav om grovfoder til kalve Ja Ja Krav om grovfoder til køer Nej, men det gives i alle tilfælde Ja Må kalve bindes Nej Nej Må køer bindes Ja Ja, men skal løsnes dagligt Mælkefodring af kalve Ingen krav Skal have mælk i 90 dage Kilde: Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Definition af kalve: Fra fødsel til seks måneder gamle
god bøf, køber og tage affære, hvis de ikke gør. Dyr må for eksempel ikke tørste I paragraf 1 står der, at alle dyr skal Dyrevelfærd Hvilket kød handler spiser om godt du selv? landmandskab. Jeg køber Den kun enkelte kød, landmand der er mærket række krav, hed for der det, skal køber være opfyldt, jeg altid kød velfærd fra kræver, at man overholder Hos Dyrenes Jeg spiser Beskyttelse dansk kød. har vi Er en der mulig- Det kan siges meget kort: God dyre- i min lokale Det burde ikke være så svært at eller sulte, og de må ikke sættes i situationer, behandles forsvarligt og beskyttes for kedeligt. finde skal ud med se af, på men Dyrenes sine alligevel dyr, Beskyttelses om de oplever trives anbefaling. på tage gang Det affære, de kan samme hvis man de stort ikke typer gør. set af altid frustrerede. Dyr få må nødvendigvis for eksempel De skal behandles, ikke økologisk. tørste hvis I paragraf angst, varigt 1 står mén der, at og alle væsentlig dyr skal før vi taler fritgående hvor om god dyr, dyrevelfærd. bliver men bange jeg køber eller Dyreværnslovens ikke bedst muligt mod paragraf smerte, 1 og lidelse, 2., importeret vi og gang og misrøgt. Det i burde IRMA, Derfor ikke er så være vi de som har så svært fået politikere mig at som de fast eller bliver sulte, syge, og de og må de ikke skal sættes have mulighetuationer, for at hvor udfolde de bliver deres bange naturlige eller bedst at enhver, muligt mod der smerte, holder lidelse, dyr, skal sørge i si- behandles ulempe. forsvarligt I paragraf og 2 beskyttes står der bl.a., Elevsider nødt finde til kunde. at ud lovgive af, men og alligevel stramme oplever reglerne vi op. gang på gang de samme typer af adfærd. frustrerede. Og så De skal de behandles, have kontakt hvis angst, for, varigt at de behandles mén og væsentlig omsorgsfuldt. misrøgt. Derfor er vi som politikere med de bliver deres syge, artsfæller. og de skal have mulighed ulempe. I paragraf 2 står der bl.a., Hvilket nødt kød til at spiser lovgive du og stramme selv? reglerne for at udfolde deres naturlige at Hvilket enhver, der kød holder spiser dyr, du skal selv? sørge jeg skal op. spise en god bøf, køber Hvilket adfærd. Og kød så spiser skal de du have selv? kontakt for, Jeg at spiser de behandles dansk omsorgsfuldt. kød. Er der mulig- Når erer vi? jeg kalv oksekødet i min lokale Jeg med køber deres kun artsfæller. kød, der er mærket hed for det, køber jeg altid kød fra tet 549.000 Hvilket stykker kød kvæg spiser i Danmark, du selv? og prons mælk. Når jeg skal spise en god bøf, køber Hvilket kød spiser du selv? Jeg spiser dansk kød. Er der mulig- Hvilket kød spiser du selv? Brugs er simpelthen for kedeligt. med Dyrenes Beskyttelses anbefaling. Det kan man stort set altid få nødvendigvis økologisk. fritgående dyr, men jeg køber ikke Jeg køber både dansk, importeret og jeg kalv oksekødet i min lokale Jeg køber kun kød, der er mærket hed for det, køber jeg altid kød fra rten? økologisk kød. i IRMA, så de har fået mig som fast Brugs er simpelthen for kedeligt. med Dyrenes Beskyttelses anbefaling. Det kan man stort set altid få nødvendigvis økologisk. fritgående dyr, men jeg køber ikke af vores eksport Jeg køber af kvæg både og dansk, oksekødsprodukner. importeret og kunde. Dertil kom økologisk eksporten kød. af mejeriprodukter på i IRMA, så de har fået mig som fast kunde. Fakta om kvæg Kvæg velfærd dækket af loven? der hverken Hvor danske meget eller producerer EU-regler vi? omkring dy- I 2005 Kvæg - og malkekvæg, undtagen blev der slagtet for kalve. 549.000 Her findes stykker kvæg i Danmark, og produceret Hvor 4,6 meget mio. der producerer tons blevet mælk. omformet vi? tion fra Europarådet, implementeret I 2005 i dansk blev lov. der I slagtet øjeblikket 549.000 er endnu stykker kvæg i Danmark, og produceret stor beskyttelse er 4,6 eksporten? mio. tons af kvæg mælk. til for- fra rådet Hvor omkring I 2005 var værdien af vores eksport af kvæg og oksekødsprodukter Hvor på 1,9 stor mia. er kroner. eksporten? Dertil kom eksporten af mejeriprodukter på I 2005 var værdien af vores eksport af kvæg og oksekødsprodukter på 1,9 mia. kroner. Dertil kom eksporten af mejeriprodukter på kal de have? 11 mia. kroner. dskrav for kvæg. 11 mia. kroner. Hvordan er kvægs velfærd dækket af loven? il? Generelt Hvordan set er findes kvægs der velfærd hverken dækket danske af loven? eller EU-regler omkring dyrevelfærd Generelt for set 2005 slagte- findes er og der niveauet malkekvæg, hverken af danske ind-undtagen eller EU-regler for kalve. omkring Her findes dy- elsens Kontrolrapport t i forhold der til 2004. revelfærd en rekommandation Til for gengæld slagte- er og fra antallet malkekvæg, Europarådet, af undtagen der er for blevet kalve. omformet Her findes ere end fordoblet til der EU-direktiv en til rekommandation 28 besætninger. og implementeret fra For Europarådet, inden hyppigste en rekommandation årsag, til et EU-direktiv at kalve og over fra implementeret to rådet uger omkring ikke i dansk beskyttelse lov. I øjeblikket af kvæg er til endnu for- i dansk der lov. er I øjeblikket blevet omformet er endnu dgang til vand, handling. en mens rekommandation politianmeldelserne fra rådet omkring som beskyttelse af kvæg til forhandling. alve i enkeltbokse ikke kunne se og/eller røre blev der Hvor foretaget meget 169 plads politianmeldelser skal have? i forort af kvæg. Der Størsteparten findes ingen pladskrav på grund for af kvæg. trans- Hvor meget plads skal de have? Der findes ingen pladskrav for kvæg. køer. Hvordan Kilde: Fødevarestyrelsen står det til? og Landbrugsraadet Hvordan står det til? Ifølge Ifølge Fødevarestyrelsens Fødevarestyrelsens Kontrolrapport Kontrolrapport 2005 2005 er er niveauet niveauet af af indskærpelser uændret uændret i forhold i forhold til til 2004. Til gengæld er er antallet af af politianmeldelser mere mere end end fordoblet til til 28 besætninger. For For ind- indskærpelserne var var den den hyppigste årsag, at kalve over to uger ikke havde havde permanent adgang til til vand, mens politianmeldelserne som oftest oftest skyldtes, at at kalve kalve i i enkeltbokse ikke kunne se og/eller røre andre andre kalve. kalve. Endelig Endelig blev blev der der foretaget 169 politianmeldelser i for- i for- indskærpelsebindelsbindelse med med transport transport af af kvæg. kvæg. Størsteparten på grund af af transport transport af højdrægtige af højdrægtige køer. køer. Foto: Landscentrets Billeddatabase Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsraadet Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsraadet Foto: Landscentrets Billeddatabase Foto: Landscentrets Billeddatabase FoodCulture nr. 30:06 9 06 FoodCulture nr. 30:06 9 FoodCulture nr. 30:06 9
07 Avisklip: Danske køers velfærd skal måles på bedriften Landbrugsavisen / 11. maj 2007 For malkekøer samt kalve og ungdyr indgår henholdsvis ni og seks såkaldte velfærds-indikatorer. Af Rene Dandanell Dansk Kvæg er nu klar til at lancere et værktøj, der skal hjælpe danske kvægbrugere med at få sat værdi på velfærden blandt køer og kalve på bedriftsniveau. Gennem tre år har Dansk Kvæg samarbejdet med Svensk Mjølk om udviklingen af værktøjet, hvor en vurdering af kreaturernes forhold skal bane vej til en bedømmelse af velfærden. 40 danske kvægbesætninger har indgået i arbejdet, og rådgivere har vejet og vurderet køernes adfærd og trivsel. Nu skal en række rådgivere på kursus i maj måned for at lære at håndtere skemaet, hvor henholdsvis ni og seks såkaldte velfærdsindikatorer indgår for malkekøer samt kalve og ungdyr. Ingen vurdering Endnu er værktøjet ikke indrettet, så det kan give en score for velfærden i stalden. Ligesom ved et avlsindeks kunne Peter Stamp Enemark dog godt forestille sig en vejning af de enkelte indikatorer. Men der skal vi have lidt mere erfaring, siger Peter Stamp Enemark. Et sådant system findes allerede hos økologerne. I Økologisk Landsforening arbejdes med en manual, Koliv100, hvor besætningen og stalden bedømmes ud fra 57 parametre, blandt andet staldens indretning, foder, flokstørrelse og køernes huld og sundhedstilstand. Og vi er klar til at tilbyde træning til rådgiverne, siger Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg. Mange beskidte køer 40 danske besætninger med over 1000 malkekøer har indgået i forskningen. Endnu er det ikke muligt at sætte sin egen besætnings velfærd i forhold til andre besætninger, men med tiden, når flere resultater opnåes, så vil den del også være mulig. Resultaterne fra de 40 besætninger viser dog et meget svingende billede. I nogle tilfælde er det kun enkelte besætninger, hvor der er konstatereret kraftige eller tynde køer eller køer med mat hårlag. Derimod er der i godt og vel 30 ud af de 40 besætninger konstateret køer med lange og asymmetriske klove, besvær med at rejse sig, sår eller trykninger og ømbenethed. Helt slemt står det åbenbart til med vurderingen af beskidte køer. I de 40 malkekvægsbesætninger blev der i 37 besætninger konstateret beskidte køer. I nogle tilfælde blev alle køerne betegnet som beskidte. Og det kan være et problem for koen. Indtørret møj kan give betændelse og håraffald, og det betyder, at de afgiver varme, siger Peter Stamp Enemark. Dansk Kvæg er klar med et værktøj, der skal hjælpe kvægbrugerne med at få sat værdi på velfærden. Foto: Jens Tønnesen
08 Avisklip: Sådan vurderes velfærden Landbrugsavisen / 11. maj 2007 Følgende forhold indgår i vurderingen af velfærden blandt køer, kalve og ungdyr på bedriftsniveau. MALKEKØER Undvigen af menneskers tilnærmelse: Dyr, der reagerer frygtsomt over for mennesker, forventes oftere at blive udsat for hårdere og længerevarende håndteringer. Rejse-sig-adfærd: En hyppig fysisk aktivitet hos køer er at rejse og lægge sig. Er køerne besværet i disse adfærdsformer, kan det derfor være et betydeligt velfærdsproblem. Klovsundhed: For lange klove med forandret fodstilling kan belaste lemmerne og føre til smertefulde tilstande. Ømbenethed og halthed: Ømbenethed og halthed er et symptom som opstår, når der er en smertefuld tilstand i benet/benene. Sår og trykninger: Forekomst af sår og trykninger fortæller noget om kokomfort. Huld: Huldvurderingen beskriver til dels koens energistatus/stofskifte. KALVE & UNGDYR Skader: Forekomst af sår og trykninger er indikationer på smerte og/eller ubehag. Diarre, lungebetændelse: Sygdom vurderes som en vigtig velfærdsindikator, fordi sygdom i mange tilfælde er forbundet med smerte, ubehag og stress for dyrene. Huld: Afmagring kan være forårsaget af sygdom og utilstrækkelig næringsforsyning. Hårlag: Hårtab som følge af skab er et symptom på betændelse eller kløe, hvilket beskriver velfærdsrelevansen. Renhed: Tilsvining kan skyldes mangelfuld hygiejne og diarre. Sløvhed: Sløvhed er et adfærdsmæssigt udtryk der inkluderer inaktivitet, hængende ører m.v. og indikerer påvirket almenbefindende. Hårlag: Hårtab som følge af skab er et symptom på betændelse eller kløe. Renhed: Tilsvining med gødning kan irritere huden og føre til hudbetændelse og klovsygdomme. Tilsvining kan øge risikoen for yverbetændelse hos køer.
09 Interview Interview med Chriss Hedeager der er mælkeproducent (økologisk) Chriss har 90 køer og 70 kvier - altså køer, der endnu ikke har fået kalve. Derudover har han to avlstyre. Hver ko leverer omkring 7.600 liter mælk om året. I 1997 begyndte Chriss at producere økologisk mælk. Der er to ansatte. Rudin er fodermester og står for det meste af arbejdet i stalden. Thomas tager sig primært af markarbejdet og pasning af gårdens maskiner. Chriss er gift med Gitte, som arbejder på halv tid som ekspedient i tøjafdelingen i et supermarked. Hun hjælper også til hjemme på gården. Sammen har de fire børn. Hvorfor har du valgt at have malkekøer? Min familie har haft malkekøer i 12 generationer. Og jeg har altid været interesseret i køer. I 1997 fik vi en gårdbutik, hvorfra jeg gerne ville sælge det bedste af det bedste. For mig er det bl.a. at undgå tilsætningsstoffer. Og så gav det lidt sig selv, at jeg gik over til at producere økologisk mælk. Frem til 1997 var det et evigt forsvar for min produktion. Siden vi omlagde, får jeg kun kys og klem. Forbrugerne holdt pludselig af mig. Hvad gør du for at tilgodese køernes velfærd? Jeg følger de økologiske regler, som bl.a. går ud på, at jeg lader min bedrift blive kontrolleret minimum en gang om året. Det kan ske, når som helst, og jeg får det ikke at vide på forhånd. Dyrevelfærden er en af de ting, der bliver kontrolleret. Køerne hos mig kan gå ude 365 dage om året. Jeg tilsætter urter i markerne og persille, dild og andet i foderet for at sikre, at køerne spiser varieret. Det, tror jeg, er sundt. Som noget nyt sætter vi vand ud på markerne. En del af græsset ensileres. Det vil sige, at vi laver en sur konservering - ligesom når man sylter f.eks. asier og rødbeder. Vi dyrker også ærter til ensilage. Det er godt og holdbart foder til vinteren. Mine køer er ikke blevet afhornet i fem år. Det kræver, at de får mere plads og flere malkeautomater. Ellers begynder de at stikke til og slås med hinanden. Hvad afgør prisen på mælken? Det gør du. Forbrugeren bestemmer. Jeg har mødt mange, der mener at økologi er det rigtige. For mig er det en kamp for idealisme. Men det er også en forretning, hvor vi skal erobre markedsandele og tjene penge. Hvad skal ændres, hvis køerne skal have det endnu bedre? En større stald. Men det er jeg ikke sikker på, at vi får råd til. Den, vi har, er fra 1979. Siden da er nye ideer kommet til i forhold til, hvordan man bruger pladsen, hvordan luften cirkulerer, og hvordan man strør med halm. Hvad betyder 14 16-årige elevers meninger om dyrevelfærd? Det betyder rigtigt meget. Det er sejt, når de tager stilling. Og godt når de besøger landbrug eller læser om det. Forbrugere og landmænd kan flytte meget hos hinanden. tag TIP Spiller du med i Bedriften, kan du: blogge med Chriss læse mere om hans malkekøer og hverdag se en film, hvor han og fodermester Rudin fortæller om køerne, marken og malkningen Hvis du ikke har spillet Bedriften i din klasse, så kan du selv hente spillet på www.bedriften.dk Vælg BedriftenBasis som er en gratis udgave af spillet. Temaet om dyrevelfærd er udgivet af: Åbent Landbrug Skolekontakt, Landbrugsraadet. Det er udarbejdet i samarbejde med lærer Gry Kvolsbjærg.