Side 1 af 7 DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 8. SEPTEMBER 2005 (SAG NR. 47-2004-R) K mod Registreret revisor R Ved skrivelse af 1. november 2004 har K indgivet klage over registreret revisor R. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at R blev meddelt beskikkelse som registreret revisor siden 1975. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har handlet i strid med god revisorskik ved revision af menighedsrådets regnskaber. Sagens omstændigheder: Indklagede har siden 1993 varetaget revisionen af klagerens bogføring og regnskab og har i henhold til kontrakt af 30. marts 2000 siden 1. april 2000 fungeret som revisor i 6 provstier i X Stift. I kontraktens punkt 2 hedder det: Revisionen af de kirkelige kasser skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som fastlagt i 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m. og udføres i overensstemmelse med Kirkeministeriets cirkulære nr. 133 af 22. juli 1992 om kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision herunder den i cirkulæret indeholdte revisionsinstruks og bemærkninger hertil,. Revisionen sker i øvrigt efter reglerne om statsautoriserede/registrerede revisorer og deres virksomhed..
Side 2 af 7 I kontraktens punkt 4 hedder det: Revisionen skal foretages som stedlig revision. Revisor skal påse, om forretningsgange er i overensstemmelse med administrative forskrifter og findes betryggende. Herunder bemærkes specielt, at der skal foretages kasse- og beholdningseftersyn hos hver enkelt kirkekasse mindst en gang pr. regnskabsår. Kasseeftersynet foretages som uanmeldt eftersyn eller, såfremt det findes hensigtsmæssigt, som anmeldt eftersyn med meget kort varsel. Ved kasseeftersynet skal revisor blandt andet: Foretage beholdningsopgørelse, som afstemmes med bogføringen. Foretage detaljeret bilagsrevision af samtlige bilag for en måned, dog for så vidt angår små kasser herunder præstegårdskasser, foretages bilagsrevisionen af samtlige bilag indenfor et kvartal. Udarbejde særskilt revisionsrapport omfattende disse forhold. Såfremt der ved kasse-, beholdningseftersynet konstateres uregelmæssigheder, sendes revisionsprotokollen straks til menighedsråd og provstiudvalget.. Kassereren varetog såvel bogholderi- som kassefunktion, og kassereren udførte arbejdet fra sin private bopæl, hvortil også kontoudtog fra klagers pengeinstitut blev fremsendt. Indklagede foretog den 21. november 2000 beholdningseftersyn hos kassereren og afstemte i forbindelse hermed 4 bankkonti i klagers pengeinstitut med indeståender på henholdsvis checkkonto 694.013,95 kr., julekonto 2.375,32 kr., henlagte midler til en ny kirke 1.556.927,45 kr. og forbudspåtegnet udløber 1/12 2000 557.829,35 kr. I revisionsprotokollatet pr. 31/12 2000 meddelte indklagede under sine bemærkninger, at der var en kassedifference på 37.572 kr., og indklagede oplyste, at klager ikke reagerede på denne oplysning. Kassereren blev afskediget i december 2001. I den forbindelse viste det sig, at klagers konti var tømte, idet kassereren havde trukket hele klagers indestående ud til sig selv. Dette kunne lade sig gøre, fordi kassereren forfalskede kontoudtog og årsopgørelser fra banken. De forfalskede kontoudtog blev udleveret til indklagede i forbindelse med revision af bogføringen. Indklagede indhentede ikke de originale opgørelser fra banken, hvorfor
Side 3 af 7 forholdet ikke blev opdaget før i 2002 via klagerens pengeinstitut. Klagers tab udgør 2.967.067,29 kr., som kassereren er dømt til at betale. Det besvegne beløb udgør heraf 2.934.409 kr. Kassererens bo blev taget under konkursbehandling den 13. marts 2002, og hun har ingen betalingsevne. Af revisionsrapport udarbejdet på begæring af anklagemyndigheden i forbindelse med straffesagen mod kassereren fremgår, at uregelmæssighederne har fundet sted i årene fra og med 1997 til og med 2001. For så vidt angår indklagedes udførelse af revisionen fremgår det af kassererens forklaring i under straffesagen, hvor der blev afsagt dom den 13. november 2003, at indklagede kun igennem de fire år havde været på besøg én gang, vist nok i år 2000, at kassereren hvert år kørte op til indklagede med regnskaber og bilag, at kassereren udførte arbejdet fra sin privatadresse, at kassereren én gang årligt foretog rettelser i årsopgørelserne fra banken, og at hun til indklagede afleverede en fotokopi af den tilrettede årsopgørelse, samt at det tydeligt fremgik, at der var tale om en fotokopi, og at indklagede aldrig spurgte efter originale kontoudtog. Indklagede fremsatte ikke i revisionsprotokollaterne forslag til ændrede forretningsgange. Indklagede har under sagen oplyst, at han i forbindelse med årsregnskabsrevisionen modtog bilagsmaterialet senest 1. april og ved sit beholdningseftersyn for det nye regnskabsår returnerede materialet til kassereren. Kassereren havde i perioden boet på 3 adresser, og han har besøgt hende 2 gange på hendes første adresse og mindst 3 gange på hendes anden adresse. I 2001 forsøgte han forgæves at foretage kasseeftersyn på den sidste adresse. Der blev i oktober 2001 aftalt møde med kassereren, men dette blev af denne aflyst og erstattet af et nyt møde den 7. november 2001. Dette blev imidlertid den 6. november 2001 aflyst af kassereren og erstattet af et nyt møde den 5. december 2001. Dette møde aflystes af kassereren om aftenen den 4. december, idet edb-anlægget havde fået virus og systemet ikke kunne bruges. Indklagede kontaktede herefter formanden for menighedsrådet, der kunne bekræfte kassererens forklaring, idet andre menighedsrådsmedlemmer havde
Side 4 af 7 modtaget diskette fra kassereren indeholdende virus. Indklagede forespurgte samtidig, om klager havde købt obligationer, som det fremgik af indklagedes protokollat pr. 31/12 1999, hvilket formanden bekræftede, idet der var købt for 1,5 millioner kr., og at obligationerne lå i depot i banken. Det aftaltes med formanden, at et nyt beholdningseftersyn skulle udskydes til edb-maskinen atter var i orden. Det viste sig senere, at klager havde ladet kassereren købe obligationerne uden selv at kontakte banken, og at kassereren herefter havde anskaffet for 15.000 kr. obligationer i klagers navn og forfalsket alle bilag til 1,5 millioner kr., herunder rigtig beregning af kurtage, renter m.v. Der havde de seneste år været opsparet til en ny kirke, og beløbene var indsat på 2 aftalekonti i banken, som indklagede løbende havde kontrolleret var prohibiteret, og at der kun kunne hæves på kontiene ved skriftlig anmodning fra provstiet. Indklagede har kontrolleret indeståendet ved årsopgørelserne fra banken og ved beholdningseftersynene og senest den 21. november 2000 fået forelagt skrivelser fra banken om aftalekontiene, hvor beløb og kontonummer var angivet, og hvor banken havde meddelt om næste rentesatsaftale. Opgørelserne fra banken viste sig senere at være forfalsket. Indklagede har oplyst, at han løbende gennem årene har set kontoudtog fra banken, og at det ikke har givet anledning til bemærkninger eller vækket mistanke om forfalskninger. Indklagede har videre oplyst, at klager ved ansættelse af kassereren var blevet advaret af den tidligere kasserer, der var ansat i banken, idet man skulle passe på, hvis man antog hende. Denne oplysning var aldrig tilgået indklagede. Indklagede hævder, at såfremt klager ved denne lejlighed havde orienteret herom, ville han straks have anmodet provstiudvalget om udvidet kritisk revision. Indklagede har endelig gjort opmærksom på, at kassereren efter sin fratræden har besveget en ny arbejdsgiver for 880.000 kr. Klager har forelagt spørgsmålet om indklagedes mulige overtrædelse af god revisionsskik for Foreningen Danske Revisorers responsumudvalg, som den 17. september 2004 besvarede de til udvalget stillede spørgsmål og udtalte, at indklagede med udgangspunkt heri ikke har handlet i strid med god revisionsskik. Klageren har vedlagt klagen responsum nr. 961 af 29. maj 1990 afgivet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg i en sag, hvor en kasserer i en forening F over en årrække havde tilegnet sig 350.000 kr. af foreningens midler.
Side 5 af 7 Responsumudvalget besvarede bl.a. følgende 2 spørgsmål bekræftende: 1. Burde statsautoriseret revisor R i forbindelse med sit arbejde som revisor for F i årene 1981-1988 have afstemt kontoudtog og saldi med kontoførende pengeinstitut? 2. Burde en statsautoriseret revisor have opdaget, at de fra kassereren fremsendte kontoudtog var forfalskede? Responsumudvalget besvarede endvidere følgende tillægsspørgsmål: 1. a. Det bedes supplerende oplyst, om saldo på de foreliggende konti pr. 31. 12. hvert år i perioden 1981-1988 i forbindelse med årsregnskabets udarbejdelse og revision, burde have været afstemt ved direkte henvendelse til pengeinstitut, eventuelt telefonisk.? således: God revisionsskik forudsætter, at mellemværende med et pengeinstitut skal afstemmes enten ved henvendelse til det pågældende pengeinstitut eller ved afstemning af ajourført originalmateriale. Af en revisionsrapport udarbejdet på begæring af anklagemyndigheden i forbindelse straffesagen mod kassereren fremgår, hvorledes transaktionerne er gennemført, og at der er forskel på de i bogføringsmaterialet forefundne kontoudtog og de i banken senere udleverede. Klager har gjort gældende, at indklagede har tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører, ved at have udført sin revision på grundlag af kopier af kontoog årsopgørelser fra klagers bank. Herunder forsømte indklagede at tilrettelægge sin revision på sådan vis, at det blev konstateret, at de pågældende kontoudtog var forfalskede. Ligeledes foretog indklagede ikke afstemning af kontoudtogene med kontoførende pengeinstitut. Indklagede har gjort gældende, at revisionen er udført i henhold til Kirkeministeriets cirkulære af 22. juli 1992 og er blevet udført som stikprøverevision i henhold til en revisionsplan. Såfremt der under revisionen var opstået mistanke om uregelmæssigheder, ville han have rettet der henvendelse til provstiudvalget, der herefter ville træffe bestemmelse om, hvorvidt der skulle foretages kritisk revision. Det er indklagedes opfattelse, at revisionen ikke skal omfatte undersøgelser med henblik på besvigelser, hvilket han har anført i revisionsprotokollaterne. Der er utallige måder, hvorpå der kan forekomme besvigelser, og det fremgår da ej heller af kontrakten, der i øvrigt er særdeles detaljeret beskrevet,
Side 6 af 7 hvorledes et sådant arbejde skal udføres, ligesom der ej heller af kontrakten fremgår, at der fra banken skal fremsendes en engagementsaftale, som ifølge indklagedes oplysning ville medføre en udgift til banken på 500 kr. Disciplinærnævnet udtaler: Det er ubestridt, at indklagede har været revisor for klageren i årene 1993 til 2001 og foretaget revision af klagers bogføring og årsregnskaber for årene 1993 til og med 2000. Det er ligeledes ubestridt, at kassereren i perioden 1997 til 2001 uretmæssig har tilegnet sig 2.934.409 kr., uden at indklagede har konstateret uregelmæssighederne. Da det i klagen er præciseret, at indklagede har været revisor for indklagede siden 1993, må klagen opfattes som omfattende alle årene siden da. Det bemærkes, at klagen er modtaget i Disciplinærnævnet den 3. november 2004, og at forhold, der ligger mere end 5 år forud for denne dato er forældet. Da det ikke er oplyst, at indklagede har påtegnet regnskabet for 1998 efter den 3. november 1999, er klagen vedrørende dette og tidligere regnskabsår forældet og afvises fra nævnsbehandling. Det fremgår af sagen, at indklagede ikke har gjort klager opmærksom på den svage forretningsgang. Det kan ikke ved kassererens forklaring som tiltalt i straffesagen i anledning af underslæbet mod indklagedes opfattelse heraf lægges til grund, at indklagede ikke årligt har foretaget uanmeldt stedligt kasseeftersyn. Det kan derimod lægges til grund, at indklagede, der var bekendt med den svage forretningsgang, hvor kassereren havde både kasse- og bogføringsfunktioner, foretog sin kontrol på grundlag af kopier af kontoudtog uden at rette henvendelse til det kontoførende pengeinstitut eller ved afstemning af ajourført originalmateriale, jf. responsum nr. 961 af 29. maj 1990 afgivet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg. Indklagede findes herved at have tilrettelagt sin revision i strid med god revisionsskik. For overtrædelse af 4 a, stk. i lov om registrerede revisorer, jf. 30, stk. 4, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, pålægges indklagede en bøde på 75.000 kr., jf. 20, stk. 1, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Ved bødens fastsættelse er der som en skærpende omstændighed taget hensyn til, at indklagede har afsløret en manglende grundlæggende forståelse for sin revisionsmæssige opgave. Dette ses bl.a. ved, at han ved beholdningseftersynet den 21. november 2000 har afstemt med balancen pr. 30. september s.å., uden forinden at bogføre op til beholdningseftersynsdagen,
Side 7 af 7 og uagtet at det fremgår af cirkulære nr. 133 af 22. juli 1992 om kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision, at kirkekassens bogholderi skal være ajour, og at kassebogføringen kun i særlige tilfælde må være mere end 14 dage bagud, og uden at modtage løbende kontoudtog fra klagerens pengeinstitut. T h i b e s t e m m e s : Indklagede, registreret revisor R, pålægges en bøde på 75.000 kr. Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 21, 2100 København Ø - Tlf. 35291087 - Telefontid mandag fredag kl. 10-12 Cookie